Gengældelsen

Vild med ORD: Terror i krimilitteraturen og skrivefif

Vild med ORD: Året rundt er der mange muligheder for at møde forfattere rundt omkring i landet. 18. – 21. maj er der Aarhus Litteraturfestival på DOKK1.

Ses vi til Vild med ORD 2017 i Aarhus? Foto: Rebekka Andreasen

Inden længe indtager Vild med ORD – Aarhus Litteraturfestival – byens store bibliotek, DOKK1. Festivalen byder både på gratis arrangementer og arrangementer, der kræver billet.

Lørdag den 20. maj holder jeg flere oplæg, du gratis kan høre. Jeg giver bl.a. fem gode råd til, hvordan du lykkes med din krimi, ligesom jeg fortæller om de klassiske debutantfejl, jeg oplever, når jeg læser manuskripter for Skriveværkstedet.

Skal du til Vild med ORD? Så smut forbi Skriveværkstedets stand, hvor jeg og andre gode folk tager imod, og hvor du bl.a. kan købe bøger og lækkert skrivegrej. Søndag kan du gratis få lynvurderet en side, når redaktør og forfatter Heidi Korsgaard fra Skriveværkstedet lynvurderer en manuskriptside.

Terror i krimilitteraturen

Søndag eftermiddag den 21. maj interviewer jeg krimiforfatterne Lotte Petri og Steffen Jacobsen, der begge har skrevet krimier om terror. Arrangementet kræver billet. Vi skal bl.a. tale om, hvordan det påvirker litteraturen, når terroren kommer helt tæt på.

Krimiforfatter Steffen Jacobsen fokuserer i Gengældelsen, den anden krimi i serien om politikommissær Lene Jensen og privatdetektiven Michael Sander, på en virkelighed, hvor Danmark har været offer for et stort terrorangreb. En selvmordsbomber udløser en sprængladning under en af Tivolis mest populære forlystelser.

I Lotte Petris Den 5. plage er hovedpersonen Selma Eliassen forsker, såkaldt epidemiolog, og ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. I bogen, og resten af serien om Selma Elisassen, udforsker Lotte Petri især biologisk terror og frygtens greb om Danmark.

Du kan også møde forfattere som Charlotte Weitze, Morten Pape, Carsten Jensen og Merete Pryds Helle, der netop har vundet De gyldne Laurbær, til Vild med ORD. Eller du kan more dig og teste din viden om litteratur med Vild med ORDs store litteraturquiz, hvor Adrian Hughes styrer to hold, der dyster imod hinanden.

Se hele programmet for festivalen her 

 

Vild med ORD 2017 – med krimidrys

Både Lotte Petri og Stefen Jacobsen har beskæftiget sig med terror i deres krimier. Mød dem på Vild med ORD i Aarhus. Foto: Rebekka Andreasen

Litteraturfestival: Den 18. – 21. maj er der Vild med ORD på DOKK1 i Aarhus. Du kan bl.a. opleve krimiforfatterne Lotte Petri og Steffen Jacobsen diskutere terror i krimilitteraturen. En diskussion, jeg modererer.

Har du abstinenser efter Krimimessen i Horsens, og er du i Aarhus sidst i maj? Bare rolig. Så er lindringen nær.

Hvordan påvirker det litteraturen og de danske værdier, når terroren kommer helt tæt på? Krimiforfatter Steffen Jacobsen fokuserer i Gengældelsen, den anden krimi i serien om politikommissær Lene Jensen og privatdetektiven Michael Sander, på en virkelighed, hvor Danmark har været offer for et stort terrorangreb. En selvmordsbomber udløser en sprængladning under en af Tivolis mest populære forlystelser.

I Lotte Petris Den 5. plage er hovedpersonen Selma Eliassen forsker, såkaldt epidemiolog, og ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. I bogen, og resten af serien om Selma Elisassen, udforsker Lotte Petri især biologisk terror og frygtens greb om Danmark.

Har du lyst til at være frivillig og en del af Vild med ORD i Aarhus? Så læs mere her

Begge forfattere behandler temaer som terror, højreekstremisme og frygt gennem krimiens format og undersøger, hvad der sker, når terrortruslen ikke længere er en fjern tanke, men også en skræmmende virkelighed i lille Danmark.

Mød Steffen Jacobsen, Lotte Petri  – og mig – søndag den 21. maj klokken 14.00- 15.00 på Dokk1 i Aarhus.

Vild med ORD byder også på forfattere som  Morten Pape, Charlotte Weitze og Merete Pryds Helle, ligesom der vil være stor litteraturquiz med Adrian Hughes.

Se hele programmet for litteraturfestivalen her

PS: Har du fået læst årets Krimitillæg fra Information? Du kan bl.a. læse om en af mine krimifavoritter franske Jean-Christophe Grangé, ligesom du kan møde bl.a. forfatterne Sanne Gottlieb og Anne Mette Hancock, læse om Grønlandskrimier og  møde Søren Gram, der som production designer har medvirker på tv-produktioner som Ørnen, Mord uden grænser og Broen. Læs tillægget her

Et bjerg af løgne af Steffen Jacobsen

Steffen Jacobsen fik sit store gennembrud med Trofæ - den første krimi om privatdetektiven Michael Sander. Han har også skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner.

Steffen Jacobsen fik sit store gennembrud med Trofæ – den første krimi om privatdetektiven Michael Sander og politikvinden Lene Jensen.

Anmeldelse: Steffen Jacobsens Et bjerg af løgne er effektiv underholdning om et storpolitisk spil og jagten på råstoffer i den grønlandske undergrund.

Det er et aktuelt emne, Steffen Jacobsen tager fat på i sin tredje krimi om privatdetektiven Michael Sander og vicepolitiinspektør Lene Jensen, som vi også mødte i Trofæ og Gengældelsen. I radioavisen for et øjeblik siden hørte jeg endnu engang om selskaber, der er på jagt efter endnu uopdagede olie- og gasressourcer i Arktis. Men kan man udvinde gasser og olie på en bæredygtig måde? Eller vil det få kolossale konsekvenser for både miljø og mennesker? Og hvad med de miljøaktivister, der saboterer virksomhedernes arbejde – er de helte eller terrorister? Jagten efter råstoffer i den grønlandske undergrund er netop et af temaerne i Steffen Jacobsens Et bjerg af løgne.

Et olieeventyr af gigantiske dimensioner, rabiate miljøaktivister, der ikke skyr nogle midler, skifergas, kampen om magt, milliarder og prestige, internationale lejesoldater, et homoseksuelt stævnemøde, kinesiske investorer, den grønlandske undergrund, korruption, griskhed, kynisme, politisk spin, en god sjat elementær spænding og grumme torturscener.

Forfatter Steffen Jacobsen mikser det hele sammen til en hamrende effektiv cocktail, der smager. Jeg læste Et bjerg af løgne i forrygende fart og var suverænt godt underholdt undervejs. Sprogligt er der ikke så mange dikkedarer, men dialogerne fungerer, og Jacobsens form fungerer fortrinligt. Handlingen spurter afsted.

“Nedarvede privileger krænker min retfærdighedsfølelse,” sagde Steffen Jacobsen i et Politiken-interview år tilbage, og man skal ikke langt ind i bogen, før man møder Danmarks rigeste mand, der har arvet rigdommen og magten fra sin far. Om han er en af de gode, må du selv gætte, når du læser bogen.

Rigmanden Axel Nobel er bestyrelsesformand for Nobel Oil, der i jagten efter skiferolie og gas har søsat et storstilet milliardprojekt i Grønland. Den erfarne geolog Peter Holm har netop gjort et opsigtsvækkende fund i forbindelse med analyserne af de allersidste prøveboringer, og da han kort efter vender hjem til Danmark, bliver han brutalt myrdet. Lene Jensen, der nu har fået titel af vicepolitiinspektør, får til opgave at finde morderen. Michael Sander, der bor sammen med sin selvmordstruede søster, hyres af den magtfulde Axel Nobel til at finde USB-nøglen med analyserne. De to efterforskere arbejder på samme sag, der også politisk har stor bevågenhed. Men det betyder ikke, at Sander og Jensen samarbejder. Det giver selvfølgelig nogle klask.

Vi møder Michael Sander mere desillusioneret end tidligere. Er han ligeglad med konsekvenserne af det arbejde, han udfører, hvis lønnen er høj nok?  Sander bliver mere og mere interessant for hver bog. Også Lene Jensen er et godt bekendtskab. Det er ikke realistisk, at hun – efter eget ønske – stort set arbejder alene på drabssagen. Og især en hollandsk lejemorder bliver lidt for karikeret. Alligevel slugte jeg med begejstring hver side, fordi forfatteren har flair for den gode historie og på næsten filmisk vis sætter scene efter scene, der underholder og fortsætter i fuld fart frem. Mon ikke vi ser Sander og Jensen i en filmudgave inden for en årrække?

PS: Et bjerg af løgne er forfatterens sjette roman. Udover denne krimiserie har Steffen Jacobsen også skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner.

PPS: Også Helle Vincentz har beskæftiget sig med Grønlands råstoffer i krimien Nukaakas kabale

 

 

Nye krimier fra Steffen Jacobsen og Harlan Coben

Steffen Jacobsen fik sit store gennembrud med Trofæ - den første krimi om privatdetektiven Michael Sander. Han har også skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner.

Steffen Jacobsen fik sit store gennembrud med Trofæ – den første krimi om privatdetektiven Michael Sander. Et bjerg af løgne er den tredje bog i serien. Han har også skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner.

Nye krimier: Så vender man lige hovedet væk et øjeblik og vupti – nye bøger lander i ekspresfart på hylderne hos både de fysiske og digitale boghandlere.

En af de krimiforfattere, der er aktuel med en krimi er danske Steffen Jacobsen. I dag udkommer Et bjerg af løgne, der er den danske forfatters tredje krimi om den eksklusive privatdetektiv Michael Sander. Ham mødte vi også i Trofæ og i Gengældelsen.

I Et bjerg af løgne bliver Nobel Oils magtfulde bestyrelsesformand Peter Holm brutalt dræbt. Og det dagen efter, at han er kommet hjem fra en feltstation i Vestgrønland efter at have analyseret de sidste prøveboringer til det, der ser ud til at blive verdenshistoriens største olieeventyr.

Sidste år på BogForum hørte jeg Steffen Jacobsen fortælle om sin kaotiske barndom. Steffen Jacobsen er vokset op i en dysfunktionel familie, og på messen fortalte han, hvordan det har været hans held, at han boede tæt på et bibliotek som barn. Læs eller genlæs artiklen her

Du kan også læse dette interview, jeg tidligere har lavet med ham, eller du kan læse et helt nyt Steffen Jacobsen-interview på Plusbogs blog lige her

Også amerikanske Harlan Coben har netop sendt en ny krimi på gaden.  Seks år hedder bogen.

Det er nemlig seks år siden, at Jake Fisher var vidne til, at han livs kærlighed, Natalie, giftede sig med en anden mand. I seks år har Jake begravet sig i arbejdet som universitetslærer. I seks år har han holdt sit løfte til Natalie om at lade hende være i fred, og i seks år har tanken om Natalie og hendes ægtemand, Todd, pint og plaget ham. Men nu går den ikke længere.

Jake beslutter sig for at finde ud af, hvad der er sket med Natalie, og inden længe er han viklet ind i et spind af løgne og bedrag, der er tæt på at koste ham livet.

Harlan Coben er i Danmark bedst kendt for Savner dig, men han har skrevet en lang række krimier, hvoraf de fleste har ligget øverst på bestsellerlisterne i hjemlandet USA.

Jo Nesbøs thriller Midnatssol udkom i sidste uge. Og der er også snart nyt på vej fra Chris Carter, Emelie Schepps, Michael Katz Krefeld, Jesper Stein og mange flere. God læselyst.

 

Krimiforfatter Steffen Jacobsen: Biblioteket blev min redning

Steffen Jacobsen debuterede som kriminalforfatter i 2008 med kriminalromanen Passageren. Foto: Rebekka Andreasen

Steffen Jacobsen kalder sin barndom for ussel. Allerede som 6-årige begyndte han at komme på biblioteket og søgte her ro og normalitet på biblioteket. Han debuterede som kriminalforfatter i 2008 med kriminalromanen Passageren. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum, 1. bid: Godt 29.000 mennesker lagde vejen forbi Bella Center i weekenden og bidrog alle til årets BogForum 2014. Du kan læse små bidder fra bogmessen i den kommende tid her på bloggen. I dag handler det om Læs for Livet og forfatter Steffen Jacobsen.

Udover et væld af arrangementer med forfattere kunne BogForums gæster besøge 189 stande. Rigtig mange mennesker fandt vej til Læs for Livets stand. Rachel Röst, der selv har været anbragt som barn, og et stort hold af frivillige samler bøger ind til institutioner for udsatte børn og unge. Jeg havde selv en beskeden mængde brugte børnebøger med, der senere vil gøre gav på forskellige krisecentre, børnehjem etc.

Rachel Röst og de frivillige har på lidt over to år delt 25.000 bøger ud og indrettet små biblioteker og læsekroge på forskellige institutioner. Det blev hun hædret for i Bella Center, hvor hun modtog den såkaldte Klods Hans-Pris fra Selskabet for Børnelitteratur.

Bøger giver bl.a. udsatte børn en følelse af normalitet, og Læs for Livet bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for bedre liv. Det er et super godt initiativ, som også du kan støtte. Læs mere om projektet her

Den succesrige krimiforfatter Steffen Jacobsen, hvis seneste krimi, Gengældelsen, lige nu er at finde på bestseller-listerne, ved, hvad bøger kan betyde, når man har det rigtig svært som barn.

Steffen Jacobsen er vokset op i en dysfunktionel familie, og på messen fortalte han, hvordan det har været hans held, at han boede tæt på et bibliotek som barn:

Jeg har haft en kaotisk og omsorgssvigtet barndom, og som barn i en dysfunktionel familie, er man ekstremt isoleret. Man kan finde på at tage med bussen blot for at komme tæt på andre mennesker. Jeg har ikke haft den dér lærer, der så mig og gav mig te efter skole. Jeg havde biblioteket. Det har været livsreddende. Det var for mig et fristed, hvor jeg kunne føle mig normal. Når virkeligheden er ubærlig, har man brug for elementer til at bygge fantasiverden med.

Steffen Jacobsens elsker den ro og kirkelig fred, der kan være på biblioteker. Og at fordybe sig i bøgerne – hvad enten det er skønlitteratur eller fagbøger.

Udover at have succes som forfatter arbejder Steffen Jacobsen som ortopædkirurg og overlæge på Hvidovre Hospital. Han er mønsterbryder. I den grad. Og han ærgrer sig over, at små biblioteker lukker i flæng.

Når man læser krimier, begynder en bog ikke sjældent med kaos, og når sidste sætning er læst, er der skabt en vis orden i kaos igen.

Krimier kan restituere vores tro på medmenneskeligheden. Krimien med arsenik i agurkesalaten er ikke den vej, jeg går. Jeg har behov for at kommentere den samtid, vi lever i.

Han bliver hurtigt rastløs. Er dårlig til at holde fri. Og han har behov for at have nogle projekter i horisonten at styre efter.

Mon ikke vi er mange, der håber, at der ude i horisonten venter endnu en forrygende krimi? Steffen Jacobsen har i hvert fald planlagt en sidste bog om makkerparret fra Trofæ og Gengældelsen.

 

Har du vundet i fødselsdagskonkurrencen?

Jeg spiser lige en fødselsdagsbolle for at sige tak til alle bloggens dejlige læsere. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg spiser lige en fødselsdagsbolle for at fejre bloggens 2-års fødselsdag og sender en tak til alle jer, der læser med. Foto: Rebekka Andreasen

Tak tak tak. Tak for alle jeres dejlige og sjove kommentarer. Dejligt at læse, at krimibølgen bruser og brøler – og ikke er en dæmpet, skvulpende bølge.

Der er fire bøger på højkant i Vild Med Krimis konkurrence i anledning af, at jeg har blogget om krimier i to år:

To eksemplarer af Thomas Engers Våbenskjold, der er udkommet på Modtryk. Norske Thomas Enger er en af mine favoritforfattere, og Våbenskjold er den fjerde, selvstændige roman i serien om journalisten Henning Juul. Læs mere om bogen her

Et eksemplar af Åbent Hus af Sofie Sarenbrant udgivet på People’sPress. Samme forlag har udgivet Gengældelsen af Steffen Jacobsen, der også er med i gavepuljen. Læs mere om Åbent Hus, der er tredje krimi om kriminalassistent Emma Sköld, her

Og læs mere om Gengældelsen, der som i Trofæ har privatdetektiv Michael Sander og politikommissær Lene Jensen i centrum, her

Nu til de fire heldige vindere, der skal sende mig deres adresse på mail@rebekkaand.dk

Anja Dybris – du har vundet Våbenskjold

Pia Timm Hagmann – du har vundet Våbenskjold

Rikke Hyldgaard Hansen – du har vundet Gengældelsen

Inge Moritzen – du har vundet Åbent hus

Tillykkke til jer alle.

 

Vild Med Krimi fylder to år – vind bøger

Fødselsdagskonkurrence: I dag fylder bloggen to år. Og det skal fejres. Tak fordi netop du læser med.

Vind Åbent Hus af Sofie Sarenbrant, Våbenskjold af Thomas Enger og Gengældelsen af Steffen Jacobsen.

Vind Åbent Hus af Sofie Sarenbrant, Våbenskjold af Thomas Enger og Gengældelsen af Steffen Jacobsen.

Jeg har været vild med krimier, spændingsromaner og thrillers stort set siden, jeg kunne stave til plot. Som barn slugte jeg De fem-bøgerne i ivrigt tempo, tog på eventyr med tre amerikanske handlekraftige drenge: Jupiter, Pete og Bob – også kendt som de tre detektiver fra den populære bogserie. Og jeg smuglæste i Astrid Lindgrens Kalle Blomkvist, når min mor igen havde sagt, at NU skulle jeg altså sove.

Jeg er 41 år, og min passion for genren er ikke blevet mindre med tiden. Her på bloggen har jeg:

Igen, tak fordi du læser med.

Hvis du under blogindlægget her skriver, hvornår du selv blev vild med krimigenren, så er du med i konkurrencen om at vinde fire bøger. Du må også gerne skrive hvilken bog, du helst vil vinde, men det er ikke sikkert, du vinder den bog, du mest ønsker dig, hvis du er blandt de heldige.

Der er to eksemplarer af Våbenskjold af den norske krimiforfatter Thomas Enger på højkant. Det er fjerde bog i serien om journalisten Henning Juul. Enger er en af mine yndlingsforfattere. Jeg er midt i bogen, og den er GOD! Bogen udkommer i morgen på Modtryk.

Du kan også vinde Gengældelsen af Steffen Jacobsen. Det er anden del af serien om privatdetektiven Michael Sander og efterfølgeren til Trofæ, som jeg – og mange andre – var begejstret for. Bogen er netop udkommet på People’sPress. Endelig kan du vinde Åbent Hus af svenske Sofie Sarenbrant – også netop udkommer på People’sPress. Det er den tredje krimi i serien med kriminalassistent Emma Sköld.

Du kan deltage i konkurrencen frem til mandag den 27. oktober klokken 12.00, hvor jeg trækker de heldige vindere. Du skal selv tjekke her på bloggen, om du har vundet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her