Granitgraven

Et pip inden Krimimessen i Horsens

Årets store krimievent, Krimimessen i Horsens, åbner liiige om lidt.

At være i fængsel er fornøjeligt – når det er i Fængslet i Horsens altså. Krimimessen i Horsens åbner i morgen, lørdag den 12. marts.

Årets store krimievent begynder lørdag  – det er selvfølgelig Krimimessen i Horsens. Og jeg glæder mig.

Følg Vild med Krimi på Facebook eller Instragram, hvis du vil have lidt stemning fra messen. Jeg når ikke at opdatere bloggen i weekenden. Dog kan du i morgen læse min anmeldelse af Bille og Billes nye krimi, Vredens ord, her på sitet.

Tidligere i dag var jeg i P1 eftermiddag, hvor jeg snakkede om – ja krimier. Jeg fik bl.a. nævnt, at der findes andre hovedpersoner end den klassiske journalist/politimand-type (og også nævnt, at hvis strømeren er lige så sej som Jesper Steins Axel Steen eller har en baggrund som punker og er musikalsk som Jakob Melanders Lars Winkler, så læser jeg gerne om betjente).

Men ja, der findes også andre typer detektiver:

  • Jesper Holm, der har skrevet Corpus Christi, har f.eks en moderne tempelridder i hovedrollen i sin konspirationsthriller sat i nutiden.
  • Pernille Boelskov har en præst i hovedrollen i Bornholmer-krimien Granitgraven
  • Lotte Petri har en læge og forsker i centrum i sine videnskabskrimier

Jeg har fået flere mails, hvor folk skriver til mig, at der altså også blev skrevet danske krimier op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, og det er jeg fuldt ud klar over, men den voldsomme vækst i danske krimiudgivelser kommer først senere. Og derfor nævner jeg i indslaget 90’erne.

Du kan lytte til P1-indslaget, der varer godt ti minutter, lige her

 

 

 

 

Granitgraven af Pernille Boelskov

Pernille Boelskovs Granitgraven udkom i marts på Bornholm. Og sidst i april i resten af landet. Foto: Ellen Marie Andreasen

Pernille Boelskovs Granitgraven udkom i marts på Bornholm. Bogen udkommer 22. april i resten af landet. Foto: Ellen Marie Andreasen

Anmeldelse:Russernes besættelse af Bornholm lige efter 2. verdenskrig er et af de temaer, som Pernille Boelskov effektivt og underholdende behandler i sin overskudsagtige krimidebut, Granitgraven.

Jussi Adler-Olsen har gjort det. Det samme har Anita Lillevang, og nu har journalist og forfatter Pernille Boelskov også gjort det: Skrevet en krimi, der foregår på Bornholm.

Efter at have læst få linjer af Pernille Boelskovs Granitgraven, står det klart, at bogens hovedperson hader begravelser og reagerer fysisk på ceremonien med kløe og ubehag. Se, det er interessant, når hovedpersonen er nyuddannet præst.

Agnethe Bohn forsøger at finde fodfæste i sit første job som præst – et vikariat i Rønne. Ubehaget ved begravelser er kun en af hendes mange udfordringer. Ikke alle præstekollegerne er lige begejstrede for den unge, kvindelige præst – og ej heller enige i måden at forkynde det kristne budskab på.

Hvem er morderen?

Der er også knas i familien, og Agnethe har ikke set sin fætter Lars, siden hun var 18 år. Han er nu ansat ved politiet og efterforsker et dødsfald. En ung mand er fundet død i et gammelt granitbrud. Han er blevet dræbt. Offeret er russer og opsøgte i ugerne før sin død Agnethe. Han ville have hjælp til at finde sin bedstefar. Den dræbte russers bedstemor var soldat i Den Røde Hær. Bedstemoderen blev gravid, da hun var udstationeret på Bornholm lige efter 2. verdenskrig. For ja, Bornholm blev ikke frit som resten af Danmark i maj 1945, men måtte igennem en 11 måneder lang russisk besættelse.

Agnethe engagerer sig straks i efterforskningen, og hun får selvfølgelig nogle hak i tuden – eller slag på præstekraven om man vil. Hun er stædig, nysgerrig, vedholdende. En del af jobbet som præst er at tilbyde sjælesorg og at være til rådighed for sognebørn, der søger råd og vejledning, og på den måde er det naturligt for Agnethe at opsøge forskellige miljøer på øen, hvor hun bid for bid samler informationer og forsøger at finde ud af, hvem der myrdede den unge russer.

Tema med guf

Der er guf i det tema, som Pernille Boelskov har kastet sig over, og via dagbogsnotater fra Agnethes morfar, der også var præst, følger vi begivenhederne tilbage i 1945/1946 sideløbende med den nutidige handling. I dagene efter resten af landets befrielse blev både Nexø og Rønne uden varsel bombarderet af sovjetiske fly. Selvom tilbageblikkende er proppet med fakta, bliver det heldigvis ikke leksikon-agtigt at læse, men skærper kun lysten til at snuppe et kapitel mere.

Pernille Boelskov har sin research i orden. Og ikke kun de historiske fakta. Nogle af de dilemmaer og konflikter, som Agnethe oplever på sit job, tager afsæt i virkeligheden. F.eks. var der for et par år siden en undersøgelse, der viste, at næsten hver anden præst på Bornholm afviser at vie folk, der har været igennem en skilsmisse.

Som ikke-bornholmer, der dog har tilbragt mange af barndommens sommerferier på Bornholm, lapper jeg beskrivelserne af øens små særegen i mig. Om en bornholmer gør det samme, aner jeg ikke, men bogen er proppet med mere kærlighed til øen end pege fingre ad, selvom bogen blandt andet portrætterer nogle usympatiske præster. Forfatteren, der stammer fra Fyn og altså er født “ovre”, som man siger på Bornholm, er for nylig flyttet til øen, hvor hun også boede en kort tid, da hun læste til journalist.

Sproget er godt, levende og nærværende uden at tage pusten fra en. Granitgraven er en læseværdig og imponerende krimidebut med et kringlet plot, og selvom jeg havde luret en del af plottet, var overraskelsen stor, da sidste side var læst. Granitgraven er første del af en serie, og jeg har bestemt lyst til at læse mere om Agnethe, selvom hun til tider er irriterende naiv og øretæveindbydende.

PS: Er jeg farvet af, at jeg interviewede Pernille Boelskov på sort scene på Krimimessen i Horsens i sidste måned? Bedøm selv ved at læse bogen. Og smid gerne en kommentar på bloggen, når du har læst Granitgraven.

PPS: Læs mere om bogen her

Løvetæmmeren af Camilla Läckberg skal hjem til….

Løvetæmmeren er Camilla Läckbergs niende krimi om Erica Falck og Patrik Hedström

Løvetæmmeren er Camilla Läckbergs niende krimi om Erica Falck og Patrik Hedström

Hvis du vil have inspiration til din næste krimi, så læs de mange kommentarer, som I har sendt til Camilla Läckberg-konkurrencen. Tak for alle anbefalingerne. Se dem under indlægget her

I dag udkommer Løvetæmmeren. Og Ingrid Færk behøver ikke at købe bogen. Du har nemlig vundet bogen. Send din adresse til mail@rebekkaand.dk – og bogen er på vej til dig. Tak til forlaget People’sPress for at donere bogen.

Nu vender jeg snart snuden mod Horsens for at deltage i Krimimessen 2015. Se programmet lige her

Kom og sig hej, hvis du kommer forbi. Jeg glæder mig til at interviewe disse fire forfattere:

PS: I dag udkommer også Lad mig tage din hånd af Tove Alsterdal. Læs mere om bogen her

PPS: Læs min anmeldelse af endnu en krimi, der udkommer i dag – nemlig Lone Theils Pigerne fra Englandsbåden

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her