Håkan Nesser

Program for Krimimessen i Horsens 2015

Snup et program til Krimimessen i Horsens 2015 på biblioteket eller i din boghandel.

Snup et program til Krimimessen i Horsens 2015 på biblioteket eller i din boghandel.

Så. Endelig. Nu er programmet for Krimimessen i Horsens klar. Du finder programmet for de to fængslende dage den 21. og den 22. marts lige her

Craig Russell kommer. Det samme gør Håkan Nesser, Sofie Sarenbrant og Tove Alsterdal. Paul Cleave og Ann Cleeves har samme weekendplaner. Også Stefan Ahnhem og Cilla og Rolf Börjlind dukker op, når der er Krimimesse i Horsens. Messen besøges selvfølgelig også af en masse danske krimiforfattere. Du kan f.eks. møde:

  • Inger Gammelgaard Madsen
  • Jussi Adler-Olsen
  • Eva Maria Fredensborg
  • Agnete Friis
  • Steen Harvig
  • Peter Høeg
  • Jens Henrik Jensen
  • Dennis Jürgensen
  • Lene Kaaberbøl
  • Kim Juul
  • Jeanette Øbro Gerlow
  • Ole Tornbjerg
  • Lotte Petri
  • Jesper Stein
  • Julie Hastrup
  • Thomas Rydahl
  • Inger Wolf
  • Jakob Melander
  • Michael Katz Krefeld og mange mange flere

Jeg skal selv interviewe flere spændende forfattere på messen. Lørdag klokken 11 på rød scene taler jeg med Anita Lillevang, der har skrevet Bornholmer-krimien Den gale mand fra Arnsted. Læs mere om bogen her

Søndag klokken 10.40 interviewer jeg Jesper Holm, der har skrevet  konspirationsthrilleren Corpus Christi . Det sker på sort scene. Læs mere om bogen her

I Vesthallen er der uhyggeligt meget for børn, og søndag klokken 12 taler jeg med John Kenn Mortensen om De utilpassede – et blodigt eventyr fra udkantsdanmark. Læs mere om bogen her

Ses vi til Krimimessen i Fængslet i Horsens?

Krimipriser i fængslet

Den 21. og 22. marts er der Krimimesse i Fængslet i Horsens.

Den 21. og 22. marts er der Krimimesse i Fængslet i Horsens. Det færdige program er klar inden længe. Og allerede nu har Thomas Rydahl, Håkan Nesser og Hans Davidsen-Nielsen sat kryds i kalenderen den weekend.

Krimipriser: Håkan Nesser, Thomas Rydahl og Hans Davidsen-Nielsen modtager priser og diplom på Krimimessen i Horsens.

150.000 er da også en sjat penge. Men da den spanske forfatter Javier Marias i 2012 modtog sit lands største og fineste litterære udmærkelse Premio Nacional de Narrativa, nøjedes han med æren. Og sendte de 20.000 euro, der fulgte med prisen, videre til bibliotekerne i Spanien med den begrundelse, at de var hårdt ramt af besparelser og havde mere brug for pengene end han.

Når der 21. og 22. marts er Krimimesse i Fængslet i Horsens, uddeler Det Danske Kriminalakademi også priser. Det er langt mere beskedne beløb, der følger med de danske priser, men mon ikke forfatterne er meget stolte og glade for priserne alligevel?

Det er i hvert fald en kæmpe anerkendelse af deres arbejde.

Palle Rosenkrantz Prisen (bedste krimi/spænding i 2014) går til svenske Håkan Nesser for bogen Levende og døde i Winsford. Det er forlaget Modtryk, der har udgivet bogen på dansk. Sidste år vandt Philip Kerr prisen for En mand uden åndedræt.

Prisen for bedste danske krimi/spændingsbog, Harald Mogensen Prisen, går til Thomas Rydahl for Eremitten (Forlaget Bindslev) I 2014 modtog Simon Pasternak den pris for bogen Dødszoner.

Desuden overrækkes flere diplomer på Krimimessen i Horsens bl.a. debutantdiplom til Hans Davidsen-Nielsen for Hypokonderens død. Og forlaget Rosenkilde og Bahnhof får diplom for deres genudgivelser af krimiklassikere f.eks. serien om Sherlock Holmes. Priserne overrækkes lørdag den 21. marts kl 13.00 på krimimessen 2015.

 

 

 

Fotos fra Vild med ORD

Skuespiller og forfatter Hassan Preisler, der sidste år debuterede med den anmelderroste roman Brun Mands Byrde, og journalist og forfatter Stephanie Caruana, der sidste år debuterede med krimien Smerten selv.

De debuterede begge i 2013: Skuespiller og forfatter Hassan Preisler med romanen Brun mands byrde, og journalist og forfatter Stephanie Caruana med Smerten selv.

Kaspar Colling Nielsen havde travlt med at signere Den danske borgerkrig 2018-24.

Kaspar Colling Nielsen havde travlt med at signere Den danske borgerkrig 2018-24.

Leg med ord.

Leg med ord.

Om sin seneste roman siger Håkan Nesser: Det er ikke en kriminalroman, men en roman med spænding.

Om sin seneste roman siger Håkan Nesser: Det er ikke en kriminalroman, men en roman med spænding.

Lise Vandborg og Michael Linde Larsen fra Litteratursiden.dk

Lise Vandborg og Michael Linde Larsen fra Litteratursiden.dk  – bibliotekernes site med masser af inspiration til læsestof, debat, temaartikler, interviews etc.

Nogle ord ender i en bog. Andre ord ender på et toilet.

Nogle ord ender i en bog. Andre ord ender på et toilet.

Ridehuset i Aarhus lagde rum til Vild med Ord.

Ridehuset i Aarhus lagde rum til Vild med ORD.

Festivalen havde i år fransk tema og besøg af en række franske forfattere. Man kunne købe et såkaldt Proust-sæt bestående af Linde-te og Madeleinekager. Og selvfølgelig var der også franske farver i rummet.

Festivalen havde i år fokus på Frankrig og fransktalende lande og besøg af en række franske forfattere. Man kunne også købe et såkaldt Proust-sæt bestående af linde-te og Madeleinekager. Og selvfølgelig var der også franske farver i loftet.

Ikke flere ord om Vild med ORD – Aarhus Litteraturfestival. Her fotos fra et par herlige dage.

 

 

Vind krimi – og se et udpluk af efterårets krimier

Der er to eksemplarer af Bille & Billes nye Thea VInd-krimi på højkant.

Der er to eksemplarer af Bille & Billes nye Thea Vind-krimi på højkant. Se nederst på siden, hvordan du deltager i konkurrencen.

Nye krimier og konkurrence: Efteråret = et væld af spændende bogudgivelser. Her kommer et udpluk:

Nordiske krimier:

En af Sveriges helt store krimiforfattere, Håkan Nesser, har en bog på gaden i dag: Levende og døde i Winsford. Du kan i øvrigt møde forfatteren, der bl.a. er kendt for sin Gunnar Barbarotti-serie, til Aarhus Litteraturfestival om en uge. Læs mere her

Thomas Engers Våbenskjold udkommer 17. oktober. Det er fjerde bog i Henning Juul-serien.

Kristina Ohlssons Davidsstjerner udkommer den 21. oktober. Hun skriver godt. Rigtig godt.

Britiske krimier:

Mo Hayders Dukkebarn udkommer den 23. september. Dukkebarn er fjerde selvstændige bind i serien om politikommissær Jack Caffery. Læs også Ritualer, Hud og Væk. Hun skriver fantastisk.

Ann Cleeves: Blå luft udkommer den 31. oktober. Det er sjette roman i Ann Cleeves’ Shetland-serie.

Amerikanske krimier:

Karin Slaughter er også snart klar med ny krimi, hvor vi møder Kate Murphy – en uerfaren politikvinde, som prøver at finde sin helt egen plads i Atlantas politidistrikt. Hævntørst udkommer 25. september.

Chris Carters Ondskab udkommer 15. oktober. (Jeg ved godt, at forfatteren er født og opvokset i Brasilien, men han har en stor del af sit voksenliv boet i USA)

Lyndsay Faye: Tavshed er guld – historisk krimi, der er anden del af serien om politiet i New York i 1840’erne. Første del i serien er Gothams Guder.

Danske krimier:

Romanen er andet bind i Lyndsay Fayes anmelderroste serie om politiet i New York i 1840erne. Første bind Gothams guder udkom i foråret 2013. – See more at: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/krimi-spaending/tavshed-er-guld#sthash.cFvYUYiI.dpuf
Romanen er andet bind i Lyndsay Fayes anmelderroste serie om politiet i New York i 1840erne. Første bind Gothams guder udkom i foråret 2013. – See more at: http://www.arnoldbusck.dk/boeger/krimi-spaending/tavshed-er-guld#sthash.cFvYUYiI.dpufDanske krimier:

I dag udkommer Inger Wolfs Det perfekte sted at dø. Endnu en politikommissær Trokic-krimi. Bogen bliver snart anmeldt her på bloggen. Læs min anmeldelse af Wolfs forrige krimi her

De mørke mænd af Jens Henrik Jensen udkommer 4. september. Det er en fortsættelse af De hængte hunde.

Michael Katz Krefeld kommende krimi hedder Savnet. Endnu en Ravn-krimi. Bogen udkommer 19. september.

I Det norske job af Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg møder vi igen profileringseksperten Katrine Wraa. Udkommer 15. oktober.

Der er også nyt på vej fra forfatterparret Bille & Bille, som du kan møde her

I ond tro hedder parrets tredje bog om videnskabsjournalisten Thea Vind, og to bloglæsere har nu mulighed for at vinde bogen, der udkommer 1. september. Hvad skal du gøre for at få fingre i et eksemplar? Skriv en kommentar under indlægget her, hvor du skriver navnet på en krimi, du kan anbefale. Bemærk at der kan gå lidt tid, fra du skriver din kommentar, til den kan ses på bloggen. Jeg trækker to vindere søndag den 31. august klokken 20. Du skal selv holde øje med, om du vinder.

God læselyst.

 

 

 

 

Vild med ord 28. – 31. august i Aarhus

København har BogForum. Horsens har Krimimessen. Louisiana har Louisiana Literature. Og Aarhus har Vild med ORD.

København har BogForum. Horsens har Krimimessen. Louisiana har Louisiana Literature. Og Aarhus har Vild med ORD.

Aarhus Litteraturfestival: Fra 28. – 31. august 2014 er der Vild med ORD i Ridehuset i Aarhus. Fire dage med fokus på litteratur for både store og små.

Det er femte gang, bogmessen holdes, og der er alle dage spændende forfattere på programmet – både danske og udenlandske. Vild med ORD har i år et fransk tema. Der bliver masser af foredrag, musik, diskussioner og oplæsning.

Du kan bl.a. møde Leif Davidsen, der fortæller om sit forfatterskab. Du kan høre Håkan Nesser fortælle om sin nye roman, Levende og døde i Winsford, der udkommer på fredag. Du kan også møde danske Steen Harvig og norske Jan Mehlum i en diskussion om den samfundsrealistiske krimi. Og høre Elsebeth Egholm fortælle om Dicte-universet.

Jeg havde glædet mig til at høre en af mine absolut yndlingsforfattere, Jean-Christophe Grangé, der desværre har meldt afbud til festivalen. Øv. Heldigvis er der masser af andet godt på programmet, og selvom jeg især er vild med krimi, glæder jeg mig også til at høre forfattere som Katrine Marie Guldager og Dy Plambech.

Find hele programmet for Vild med ORD lige her

PS: Når ikke Grangé kommer til Aarhus alligevel, må jeg trøste mig lidt med dette klip, hvor han med sin skønne accent anbefaler krimier bl.a. Frøken Smillas fornemmelse for sne. Jeg har anmeldt en af Jean-Christophe Grangés bøger lige her

PPS: Sæt kryds i kalenderen 7.-9. november. Der er der BogForum 2014 i Bella Center.

 

 

 

 

 

Ruth Rendell og Ronaldo med hjem

På billedet her ser det ud som om, der ikke var et øje til før-bogudsalg. Sandheden er, at jeg kom ret sent, og at butikken var ved at lukke, da jeg  tog dette foto.

På billedet her ser det ud som om, der ikke var et øje til før-bogudsalg. Sandheden er, at jeg kom ret sent, og at butikken var ved at lukke, da jeg tog dette foto.

Bogudsalg 2014: I aftes var jeg til før-bogudsalg i den lokale boghandel – Bog & idé. Jeg fik hamstret en pæn bunke bøger.

Hvordan en forfatter har det, når den bog, han/hun har kastet så meget kærlighed, research, arbejdsindsats og kreativitet ind i, pludselig er dekoreret med et gult 39,95- klistermærke, aner jeg ikke. Men jeg elsker bogudsalg og kommer altid hjem med en stor stak bøger.

I går købte jeg bl.a.:

Ruth Rendell – Ikke i kød og blod

Peter Robinson – Mørkespil

Tom Egeland – Fædrenes løgne og Lucifers Evangelium. Sidstnævnte blev kåret som bedste norske krimi i 2009.

Hvis jeg ikke allerede havde:

Gretelise Holms Møgkællinger

Michael Connellys Echo Park

Henning Mankells Den urolig mand (fås som lydbog)

Håkan Nessers Himlen over London og

Jussi Adler-Olsens Fasandræberne

var de alle røget med i kurven.

Jeg glemte at købe Kristina Ohlssons Askepot, så jeg må af sted senere og se, om der stadig er flere eksemplarer.

Mine børn får bestemt ikke, hvad de peger på, men lige netop bøger skal de ikke efterspørge mange gange, før jeg fluks hiver dem ned fra hylderne. Jeg benytter især bogudsalget til at købe børnebøger, jeg aldrig har hørt om før.  På den måde lærer jeg – og mine børn – nye forfattere at kende.

Men selvfølgelig er der også klassikere at finde på sådan et bogudsalg. Køb Bjarne Reuters Ridder af skraldespanden til et barn, du kender. Som barn elskede jeg frække Bertram og co., og det samme gør mine unger. Eller køb Sebastian Kleins skøre remser  – Felicia Knudsens trusser. Den er storfavorit hos min yngste.

Skal du også til bogudsalg?

PS: Jeg kom også hjem med et mandshøjt klistermærke af Ronaldo, der skal pryde døren ind til den 12-åriges værelse. Hvad gør man ikke for sine børn?

Engelske Ruth Rendell bliver jeg aldrig træt af. Tom Egeland er en norsk forfatter.

Engelske Ruth Rendell bliver jeg aldrig træt af. Tom Egeland er en norsk forfatter.

Bogmessen i Gøteborg

Ingen længe vil det vrimle med forfattere og bogelskere i Gøteborg.

Ingen længe vil det vrimle med forfattere og bogelskere i Gøteborg.

Hvor vi i Danmark må vente med årets store bogmesse, BogForum, til november, så kan svenskerne glæde sig til Bok & Bibliotek i Gøteborg om mindre end to uger.

Der er bogmesse i Gøteborg fra den 26. – 29. september. Sidste år besøgte godt 99.000 mennesker bogmessen i Gøteborg (BogForum har til sammenligning omkring 30.000 besøgende) I år er der fokus på litteratur fra Rumænien.

Jeg kan ikke mindes, at jeg har læst en bog af en rumænsk forfatter – nogensinde. (Til gengæld har jeg læst mange krimier, hvor forbryderne kommer fra Rumænien) Flere rumænske forfattere flygtede i eksil, da den brutale diktator Nicolae Ceauşescu herskede.

Som jeg tidligere har blogget om, så er der ikke mange, der læser/skriver krimier, når de lever i et diktatur. Læs hvem der har sagt, at:

….jo mindre vold, der er i et samfund, jo mere er der i litteraturen, paradoksalt nok, lige her

Der kommer rigtig mange forfattere fra andre lande end Rumænien på bogmessen i Gøteborg. På messen kan du bl.a. møde Karin Alvtegen, Leif GW Persson, Viveca Sten, Arne Dahl og Häkan Nesser. Du kan også møde de franske søstrene Liliane Korb og Laurence Lefèvre, der skriver krimier under pseudonymet Claude Izner (bøgerne er ikke oversat til dansk)

Du kan læse mere om den svenske bogmesse lige her

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her