Jean-Christophe Grange

Mød oversætter Agnete Dorph Stjernfelt

En af de mange krimier, Agnete Dorph Stjernfelt har oversat, er Gøgens kalden af Robert Galbraith.

Interview: Agnete Dorph Stjernfelt fandt sin indre barnlige sadist frem, da hun oversatte franske Jean-Christophe Grangé. Hun er den lykkelige indehaver af en særlig Michael Cunningham-dedikation. Og så betyder Hvem skal trøste Knytten? af Tove Jansson noget ganske særligt for hende. Agnete Dorph Stjernfelt giver også sit bud på, hvad det er, god litteratur kan. Men først: Hvad er en god oversættelse egentlig?

“En god oversættelse er for mig en tekst, hvor man ikke mærker originalsprogets syntaks ligge og knirke under sætningerne i oversættelsen. En tekst, hvor sproget flyder ubesværet og elegant, og hvori man kan mærke forfatterens sproglige egenart i form af en særlig karakteristisk (eller ukarakteristisk, hvis det er sådan, forfatteren bestræber sig på at skrive) form og sprogbrug. En god oversættelse formår at parallelforskyde den humor, charme, råhed eller hvad det nu er, der er særligt for forfatteren, til en tilsvarende humor, charme, råhed osv. på dansk.

Det bedste ved at være oversætter er, at man ikke har faste mødetider, ingen chefer, og at man ikke skal spilde tiden på endeløse møder (jeg har tidligere arbejdet i det offentlige). Samt, at man kan sidde i badekåbe klokken to om eftermiddagen, fordi man kom til at sætte sig i badekåbe klokken ni om morgenen for lige at kigge på sin oversættelse, og så fløj tiden, uden at man bemærkede det.

Det bedste er, at man kan bruge sin kærlighed til det danske sprog til at formidle gode historier og vedkommende problemstillinger i en art maskebal, hvor man ifører sig en andens sprogtone og leger med den som en skjult identitet. Som Clark Kent ifører sig sit supermandskostume, ifører jeg mig en andens sprogdragt og leger, at jeg er alle mulige andre end mig selv.

Jeg får lov til at være O i O’s historie (som jeg har oversat) eller Heathcliff i Stormfulde højder (som jeg også har oversat). Jeg kan være alle og ingen og tale som et indvandrerbandemedlem (Top dogg af Jens Lapidus, som jeg lige har oversat) eller som en kendt designerbøsse (Gøgens kalden af J.K. Rowling, som jeg oversatte for nogle år siden). Der er ingen grænser for, hvem jeg kan være, og jeg får lov til at leve tusind liv uden at flytte mig fra lænestolen.”

Hvordan griber du arbejdet an, når du skal oversætte en bog?

“Jeg starter som regel med at læse bogen, inden jeg siger ja eller nej til at oversætte den. Jeg skal helst kunne lide den, hvis det skal blive rigtig godt. Derefter sætter jeg mig godt til rette i min lænestol med fødderne oppe, anbringer originalteksten til højre på skærmen på min MacBook Air og mit Word-dokument til venstre, og så bliver jeg siddende, indtil oversættelsen er færdig. Så starter jeg forfra og gennemlæser min egen oversættelse og retter og pudser og polerer, indtil teksten er, som jeg vil have den. Undervejs googler jeg som en åndssvag, søger og udspionerer folk på Facebook for at finde de rigtige sociolekter, og jeg bruger mine Facebook-venner til alt det, jeg ikke selv ved noget om. Folk er heldigvis altid generøse og hjælpsomme. Det kræver tålmodighed, masser af research og en vis portion sproglig opfindsomhed.”

En af de bøger, Agnete Dorph Stjernfelt for nylig har oversat, er David Lagercrantz seneste thriller om Salander og Blomkvist, der udkom i september i år.

“Jeg brugte omkring to måneder på Manden der søgte sin skygge. Jeg har aldrig kontakt med forfatteren undervejs. Opgaven er jo, at få den foreliggende tekst til at leve på dansk, og jeg lukker mig derfor ret meget om mig selv og teksten, mens jeg arbejder. Der er ligesom ikke plads til andre – heller ikke forfatteren. Jeg oversætter kun fra sprog, jeg forstår godt, og jeg går ud fra, at forfatteren har skrevet den, som vedkommende ønsker den oplevet. Til gengæld læste jeg alle Larssons Millennium-bøger på dansk, inden jeg begyndte at oversætte Lagerkrantz’ bud på Millennium-universet, for at være sikker på, at der var kontinuitet og sammenhæng i læseoplevelsen.”

-Titlen var faktisk en udfordring. Skulle manden for eksempel hellere have søgt efter sin skygge? Jeg kunne godt lide det poetiske ved at “søge sin skygge”, forklarer Agnete Dorph Stjernfelt, der har oversat Manden der søgte sin skygge.

Hvad har været den største udfordring i forbindelse med at oversætte Manden der søgte sin skygge?

“En af de største udfordringer var, at der er en del musiktekniske udtryk i bogen, og jeg ved ikke noget om den slags. Men heldigvis har jeg gode, musikkyndige Facebook-venner, der kunne træde til og hjælpe mig med det. Derudover var titlen faktisk en udfordring. Den er jo en anelse kryptisk.

Skulle manden for eksempel hellere have søgt efter sin skygge? Men jeg kunne godt lide det poetiske ved at ”søge sin skygge” … Det er lidt som at søge sin lykke, søge sin død osv.. Der er noget gådefuldt over det, som tiltaler mig. Når man søger efter noget, ved man jo på en måde, hvad det er, man søger. Hvis man udelader dette efter, anslår det en mere diffus, eksistentielt søgende tone, som jeg syntes passede godt til bogen.”

Franske Jean-Christophe Grangé er nærmest blevet til en genre i Frankrig. En Grangé-thriller er ofte spækket med indestængt ondskab, neurotiske karakterer og komplicerede plots. Og en virkelig interessant historie.

Du har også oversat en krimiforfatter som Jean-Christophe Grangé, der er en af mine personlige favoritter. Er der noget, der er karakteristisk for arbejdet med hans bøger?

“Det har været en stor fornøjelse at arbejde med Grangés univers. Det, der karakteriserer hans bøger, er det groteske. Grangé er på alle måder for meget. For langt ude. For vild. For absurd. Det er sjovt at arbejde med.

Sidder den der store, fede mand, Milosz (Milosz frygter ikke smerten. Milosz er smerten), virkelig nøgen under en sort kappe, med underlige sugekopper på hele kroppen: hver med sit særlige mareridt i: blodigler, skorpioner, jordedderkopper, gedehamse … En deliristisk legion, der pinte hans røde, blødende kød? Fra Forbarm dig side 370.

Jamen, det gør han da bare! Niels Lillelund skrev i bog.guide.dk om netop Forbarm dig: Der er gode replikker og sætninger imellem, her i en fin og lydefri oversættelse. Som i øvrigt må have krævet et stærkt hjerte og en stor tolerance for udpenslede, sadistiske beskrivelser.

Og ja, det var udfordringen ved at oversætte Grangé. Man skal faktisk finde sin indre barnlige sadist frem for at få det rigtigt. Men alle rummer jo en indre barnlig sadist. Jeg er normalt et ansvarligt og ganske fredsommeligt menneske, men der er jo en vis ikke helt stueren fryd ved at få lov til at søge ud i yderområderne af ens egne mørkeområder og give dem udtryk i en offerløs voldelighed uden omkostninger. Og en romanåbning som denne fra Forbarm dig, side 9: Skriget blev hængende i orglet. Det hviskede i orgelpiberne. Det tonede i hele kirken. Dæmpet. Tyst. Fjernt. Jamen, det er da to die for.”

Hvad er den mest spøjse episode, du har været ude for som oversætter?

“Noget af det mest spøjse, jeg har gjort som oversætter, var nok, da jeg i oversættelsen af Pindsvinets elegance af Muriel Barbery listede en halv sætning fra min yndlingsroman, Kongens fald af Johannes V. Jensen, ind i den danske oversættelse – find den selv, ingen har indtil nu bemærket den. Den lå så fuldstændig i tråd med resten af teksten, at det faldt naturligt. Eller da jeg i samme bog indførte de fornuftige, store hvide bomuldsunderbukser, min svigermor hvert år giver mig til jul, i beskrivelsen af en fransk lingeributik.

Eller måske var det, da jeg kunne fortælle den amerikanske forfatter, Hanya Yanagihara hvis roman, Et lille liv, jeg oversatte, at det allerede ret flydende kønsunivers, hun havde skabt, på dansk blev endnu mere flydende, fordi vi ikke har den distinktion mellem girlfriend og boyfriend, som man har på amerikansk – vi har jo bare ordet kæreste, som er kønsneutralt, så at man skulle endnu længere ind i teksten for at finde ud af, om det var mænd og kvinder, mænd og mænd eller kvinder og kvinder, der var kærester – og hun blev ellevild af glæde over denne gratis gave, hendes tekst derved havde fået. Hun blev faktisk virkelig, ægte flabbergasted!

En tredje kandidat til titlen som mest spøjse tildragelse som oversætter var, da jeg efter en middag med Gyldendal og den amerikanske forfatter Michael Cunningham, stod udenfor restauranten og røg sammen med Cunningham og med stor iver og begejstring talte om det uendelige univers – som er min yndlingsfascination – under fuldmånen.

Jeg havde oversat hans roman By Nightfall, der på danske hedder Når mørket bryder frem. Senere samme nat endte vi hos en dansk forfatterkollega, og fra min taske tog jeg mit eget eksemplar af bogen og bad Cunningham om at signere den til mig. Så jeg er nu den lykkelige indehaver af en dedikation, der lyder: To Agnete, with gratitude for writing this book in Danish; for being a goddess of the moon in a world notoriously short on goddesses, Love Michael.”

Denne bog har en ganske særlig betydning for Agnete Dorph Stjernfelt.

Hvorfor er bøger vigtige? Hvad er det, god litteratur kan?

“Bøger har været en del af mit liv nærmest altid. Jeg kan huske, da min far kom hjem med billedbogen Hvem skal trøste Knytten? af Tove Jansson til mig. Jeg er skilsmissebarn, og min far og mor flyttede tusind kilometer væk i hver sin retning, mens jeg blev i Danmark hos mine farforældre.

Og jeg kan huske den åbenbaring, det var, da jeg i denne bog fandt al den længsel, melankoli og det vemod, som ingen voksne gider høre om, at børn også kan føle – kunstnerisk fortolket i et rum uden for mig selv. Det var sådan en åbenbaring. Der lå det hele foran mig, i billeder og ord, forklaret og forløst i et univers, en anden havde skabt. Det var en gave. En gave for livet.

Siden da har jeg lært at elske litteraturen af andre grunde også – fordi den tillader en at drømme sig væk i andres drømme. Leve tusinde liv i al ubemærkethed.

Ingen kan se, hvor troløst man forlader alle forpligtelser, bånd og krav. I tilsyneladende uskyldig, passiv og helt igennem acceptabel fordybelse i en bog skifter man til sin hemmelige identitet som dranker, eventyrer, femme fatale eller livsled detektiv og kvitter alt og alle omkring sig for at begive sig ud i natten, bjergene og glemslen på egen hånd. Det er det, god litteratur kan.”

Et lille liv er en ordentlig mobbedreng på godt 800 sider, som Agnete Dorph Stjernfelt har oversat.

En af de bøger, Agnete Dorph Stjernfelt har oversat, og som har gjort et ekstra stort indtryk på hende, er Et lille liv af Hanya Yanagihara, som hun oversatte fra engelsk for Politikens Forlag.

“Det var en stor glæde at arbejde med bogen. Jeg tror sjældent, jeg har læst og oversat en så gribende og anfægtende bog. Det er historien om, hvordan et menneske kan være så ødelagt indeni, at det ikke kan repareres, selvom vi så gerne vil tro, at det er muligt.

Og samtidig om det dér mærkelige i, at man ikke kan se det udenpå, når en person er gået i stykker indeni. Vi følger fire mænd fra de er helt unge, indtil de er midaldrende, og efterhånden er der to og særligt en, der skiller sig ud.

Bogen bruger suspense-virkemidler til at drive denne dybt vedkommende menneskelige historie frem, og det er simpelthen så godt gjort. Samtidig tror jeg aldrig, jeg har set en så overbevisende skildring af misbrugets psykologiske mekanismer. Bogens hovedperson er cutter, og det er jo også en art misbrug, og det er afsindigt klogt skildret. En klog bog.”

Er du i gang med en oversættelse?

“Lige nu arbejder jeg på en oversættelse af en roman af Rosie Walsh, som på engelsk hedder Ghosted, for Gyldendal. Det er historien om, hvordan fortidens synder påvirker nutiden. Den har alt det, jeg elsker ved en bog: charme, humor, underfundigt vid og en problemstilling, der overskrider både parforholdets og familiestrukturernes hverdagstemaer samt den plotdrevne fortællings suspense med en fortælling om tilværelsens muligheder og umuligheder. Det er lige den slags roman, jeg holder allermest af. Det skal nok blive godt. Skyld og skam er vigtige og væsentlige temaer, og det er det, der driver Ghosted. Jeg elsker mit arbejde.”

 

 

 

 

 

 

 

Inspiration til din sommerkrimi

Hvidt snit af Lotte Petri og Ikke i kød og blod af Ruth Rendell er to af de krimier, jeg synes, du skal proppe med i strandtasken. Foto: Rebekka Andreasen

Hvidt snit af Lotte Petri og Ikke i kød og blod af Ruth Rendell er to af de krimier, jeg synes, du skal proppe med i strandtasken. Foto: Rebekka Andreasen

Sommerkrimi: Her får du fem bud på gode og meget forskellige krimier, du kan have med i strandtasken.

Hvidt snit af Lotte Petri

Danske Lotte Petri bliver bare bedre og bedre og endnu mere ferm til at skrive interessante og meget tankevækkende historier. Og hun fortjener et stort publikum. Hvidt snit, der udkom tidligere på året, er en uhyggelig og fornemt fortalt krimi. Og man tænker med gru “hvad-nu-hvis”, når man har læst bogen, der kredser om nynazisme, menneskeeksperimenter og uhyggelig racerenhed. Det er den fjerde krimi i serien om Selma Eliassen, der er læge, forsker og chef for den såkaldte Overvågningstjeneste.

Selma har til opgave at sørge for, at smitsomme sygdomme ikke udvikler sig til dødelige epidemier. Super interessant med en kvindelig, sej læge i et krimiunivers. To mord er blevet begået med 30 års mellemrum. Der er dog en fællesnævner: Begge mordofre har fået foretaget det hvide snit. Og begge er blevet forgiftet. Selma vikles selvfølgelig ind i efterforskningen, og det bliver ikke ufarligt. Men grufuldt og ondt – på den læseværdige måde. Læs Hvidt snit, hvis du gerne vil læse en drønspændende og meget velresearchet krimi, der sætter tanker i gang. Du kan godt læse bogen selvstændigt, selvom der trækkes tråde til de forrige bøger, men vil du være med fra første sætning, så begynd med Den 5. plage fra 2009.

Bjørnedansen af Roslund og Thunberg

Svensk krimi, der gør indtryk. Bogen udkom tidligere på foråret og bygger på virkelige hændelser om en kriminel bande, Militærligaen, der hærgede Sverige i begyndelsen af 1990’erne. Banden stod bag en række grove og opfindsomme røverier, og i bogen følger vi tre brødre, der sammen med en barndomsven, danner en forbryderbande. Bjørnedansen er ikke en klassisk “who done it”-krimi, for det ved læserne godt. Men det er en rå og samtidig følsom fortælling om arv og miljø. Om at vokse op med vold, om søskendekærlighed, dominerende fædre og om skyld og skam. Læs den, hvis du er til en meget rå og samtidig følsom fortælling, der bygger på virkelige hændelser. Den er virkelig godt skrevet og en krimi, der gjorde et stort indtryk på mig.

Forbarm dig af Jean-Christophe Grangé

Jeg er vild med den franske krimiforfatter Jean-Christophe Grangé, men først for nylig har jeg læst Forbarm dig, der blev udgivet på dansk i 2010. Hovedpersonerne i en Grangé-krimi er ofte frustrerede, neurotiske, traumatiserede og afhængige af medicin eller stoffer. I Forbarm dig efterforsker et umage par drabet på en chilensk organist, der er blevet dræbt i en kirke i Paris. En halvmuggen, pensioneret fransk/armensk kriminalinspektør og en ung, kæk politimand, der egentlig er på orlov for at blive sit heroinmisbrug kvit, efterforsker mordet – uofficielt. Forbarm dig er en meget makaber, men også medrivende og uhyre spændende historie med et kompliceret og indviklet plot, der kræver, at du holder tungen lige i munden. Jean-Christophe

Grangé er ikke nødvendigvis let at læse, og han smider om sig med referencer til litteratur, historie, musik og mytologi, men Forbarm dig er en krimi/thriller af ekstrem høj klasse. Det er saftsuseme en heftig bog både hvad spænding, temaer og voldsomhed angår. Den er fremragende og ikke til at regne ud. Læs bogen, hvis du er til krimiguf. der virkelig smager. Du skal ikke være sart – her er masser af grumme detaljer og blodige beskrivelser.

Den genfødte morder af A. J. Kazinski

Det er ikke kun franske Grangé, der kan udtænke sindrige plot. Det kan danske A. J. Kazinski også. Forfatter-duoen bag pseudonymet, Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, er aktuelle med Den genfødte morder, der er en bragende god bog, der er meget mere end en krimi. Det er også en fortælling om kærlighed. Og om, at der er mere mellem himmel og jord. Gidselforhandleren Niels Bentzon går undercover som patient på Sikringen – blandt landets mest farlige og forstyrrede forbrydere. Det er nervepirrende uhyggeligt og meget intenst at følge Bentzon, der er helt afmægtig og i andres vold – spærret inden bag Sikringens mure. Læs bogen, hvis du er til en vanvittig velfortalt, tempofyldt krimi, der har religiøse og overnaturlige undertoner.  Den genfødte morder er den tredje krimi i serien om Bentzon, men du kan godt læse bogen selvstændigt.

 Ikke i kød og blod af Ruth Rendell

Britiske Ruth Rendell, der også skrev især psykologiske krimier under pseudonymet Barbara Vine, døde i maj i år. Hun er især kendt for Som fuglen i krokodillens gab (1993) men også for sin serie om kommissær Reginald Wexford. Rendells fantasi har frarøvet mig mange søvnløse nattetimer, siden jeg som teenager for første gang læste en af hendes bøger. Hvad med at læse/genlæse en af de klassiske Wexford-krimier? I Ikke i kød og blod dukker resterne af en hånd op i jorden ved et øde hus. Kort efter findes endnu et lig, og Wexford går i gang med at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de to dødsfald. For alt er selvfølgelig ikke så idyllisk i den fiktive sydengelske by Kingsmarkham, som det ser ud til.

Bogen handler blandt andet om omskæring af kvinder, som Rendell, der havde en plads i Overhuset for partiet Labour, var indædt modstander af. Læs Ikke i kød og blod, hvis du er til klassisk engelsk krimi med masser af atmosfære, og hvor det er finurlige personkarakteristikker mere end højspændt action, der gør bogen attraktiv at læse.

God læselyst. Og rigtig god sommer.

Vild med ord 28. – 31. august i Aarhus

København har BogForum. Horsens har Krimimessen. Louisiana har Louisiana Literature. Og Aarhus har Vild med ORD.

København har BogForum. Horsens har Krimimessen. Louisiana har Louisiana Literature. Og Aarhus har Vild med ORD.

Aarhus Litteraturfestival: Fra 28. – 31. august 2014 er der Vild med ORD i Ridehuset i Aarhus. Fire dage med fokus på litteratur for både store og små.

Det er femte gang, bogmessen holdes, og der er alle dage spændende forfattere på programmet – både danske og udenlandske. Vild med ORD har i år et fransk tema. Der bliver masser af foredrag, musik, diskussioner og oplæsning.

Du kan bl.a. møde Leif Davidsen, der fortæller om sit forfatterskab. Du kan høre Håkan Nesser fortælle om sin nye roman, Levende og døde i Winsford, der udkommer på fredag. Du kan også møde danske Steen Harvig og norske Jan Mehlum i en diskussion om den samfundsrealistiske krimi. Og høre Elsebeth Egholm fortælle om Dicte-universet.

Jeg havde glædet mig til at høre en af mine absolut yndlingsforfattere, Jean-Christophe Grangé, der desværre har meldt afbud til festivalen. Øv. Heldigvis er der masser af andet godt på programmet, og selvom jeg især er vild med krimi, glæder jeg mig også til at høre forfattere som Katrine Marie Guldager og Dy Plambech.

Find hele programmet for Vild med ORD lige her

PS: Når ikke Grangé kommer til Aarhus alligevel, må jeg trøste mig lidt med dette klip, hvor han med sin skønne accent anbefaler krimier bl.a. Frøken Smillas fornemmelse for sne. Jeg har anmeldt en af Jean-Christophe Grangés bøger lige her

PPS: Sæt kryds i kalenderen 7.-9. november. Der er der BogForum 2014 i Bella Center.

 

 

 

 

 

Alex af Pierre Lemaitre – vind bogen

Læser du kun et par krimier om året, bør Alex af Pierre Lemaitre være en af dem.

Læser du kun et par krimier om året, bør Alex af Pierre Lemaitre være en af dem. Vind bogen her på Vild Med Krimi.

Anmeldelse: Raffineret. Snu. Underholdende. Forrygende. Angstprovokerende. Hårrejsende. Skræmmende. Overrumplende. Jeg kan blive ved med at hælde ord ud over Alex af Pierre Lemaitre. Eller sagt på jysk: Det er en god bog. Rigtig god.

For nylig var jeg til konfirmation, hvor vi diskuterede krimiers kvalitet. Jeg har aldrig læst en raffineret krimi, påstod en af gæsterne. Jeg påpegede, at han burde læse Alex af franskmanden Pierre Lemaitre.

Alex er nemlig en yderst raffineret krimi, der legede med læsernes forestillinger om handlingsforløbet. Pludselig bliver alting vendt på hovedet. Det er en fremragende, original, men også barsk krimi. For barsk vil nogen måske mene, men heldigvis er bogen ikke befriet for humor. Jeg har altid været rædselsslagen for rotter, og lad mig bare røbe, at min skræk ikke er blevet mindre nu. Er du vild med Jean-Christophe Grangé, så vil du også elske denne bog.

Jeg bliver altid navne-forvirret, når jeg læser franske krimier – således også her. Alex er en smuk ung kvinde. Hun bliver kidnappet midt på gaden i Paris, og det er kommissær Camille Verhoeven, der efterforsker hendes forsvinden. (Camille er en mand – bare til info) Hans egen kone blev netop kidnappet og dræbt år tilbage, og sorgen over at have mistet hende, tynger ham voldsomt.
Alex bliver nøgen og forsvarsløs mast ind i et bur i en forladt lagerhal – overladt til sig selv. Og det er her, rotterne kommer ind i billedet. Mere af handlingen vil jeg ikke røbe, men jeg lover dig, at du bliver overrasket gang på gang gennem bogens 349 sider.

Hvor nogle krimiers styrke er et afsindigt tempo og masser af spænding, har andre krimier fine, levende personbeskrivelser, der gør bøgerne læseværdige. Pierre Lemaitre giver os begge dele. Forfatteren er uddannet psykolog, og det er måske derfor, at han på fornemste vis disker op med ord, der gør, at vi som læsere kommer helt tæt på hovedpersonerne og oplever deres særheder og mærkværdigheder. Camille Verhoeven er ikke meget højere end et barn på 11 år. Men tag ikke fejl – han har masser af styrke og vilje. Han er fandenivoldsk, men også eftertænksom. Herlig type.

For Alex har forfatteren modtaget den fornemme Daggerpris fra den britiske krimiforfatterforening CWA, og bogen skal filmatiseres.  Alex er anden del af en trilogi om Camille Verhoeven. Første bog, IRÈNE, udkommer først på dansk til november. Sidste bog i trilogien om kriminalkommissær Camille Verhoeven er planlagt til foråret 2015.

Du kan nu vinde Alex, der er udkommet på Lindhardt og Ringhof. Alt du skal gøre er at skrive en kommentar under blogindlægget her, hvor du fortæller, hvilken bog du er i gang med lige nu. Det behøver ikke være en krimi. Jeg trækker en vinder allerede torsdag den 29. maj klokken 18. Og du skal som altid selv holde øje med, om du er den heldige.

Inden længe er der bøger af Kim Juul på højkant her på bloggen. Rigtig god weekend.

PS: Jeg har tidligere skrevet om Pierre Lemaitre og linket til de første godt 35 sider af bogen, som du kan læse gratis. Læs indlægget her

 

Fransk krimiforfatter debuterer på dansk

Alex af Pierre Lemaitre har fået fornemme anmeldelser i udlandet. Udkommer i morgen på dansk.

Alex af Pierre Lemaitre har fået fornemme anmeldelser i udlandet. Udkommer i morgen på dansk.

Der er ikke mange franske krimiforfattere, der er oversat til dansk. Du kender måske Fred Vargas? Eller en af mine favoritter, JeanChristophe Grangé ? Nu har du mulighed for at lære en ny fransk krimiforfatter at kende nemlig Pierre Lemaitre.

I november sidste år modtog den franske forfatter Pierre Lemaitre prisen Prix Goncourt, der regnes for Frankrigs største litterære pris.

Han vandt for en historisk roman. Men den franske forfatter skriver især krimier, og Pierre Lemaitre debuterer i morgen på dansk med krimien Alex. Bogen er anden del af en trilogi om kriminalinspektør Camille Verhoeven. Får vi danskere smag for den franske forfatter, kan det jo være, at også den første del af serien udkommer på dansk.

At han får prisen er også et gennembrud for franske krimiforfattere, mener Pierre Lemaitre. I Jyllands-Posten søndag i et interview med journalist Niels Lillelund er han citeret for bl.a. at sige:

Det var ikke bare opmuntrende for mig, men for krimigenren som sådan. At en, der skriver krimier, endda hovedsageligt skriver krimier, kunne vinde Frankrigs fornemste litterære pris.

Hvis Pierre Lemaitre er lige så god til at skrive krimier, som han åbenbart er til at skrive historiske romaner, så kan vi vist glæde os.

Bogen handler om Alex Prévost, der bliver brutalt overfaldet på åben gade og kidnappet. Efterladt nøgen i et bur flere meter over jorden i en forladt fabriksejendom. Dagene går, og tiden er ved at rinde ud. Bliver det sulten, tørsten eller kulden, der gør det af med Alex først?

Bortset fra et enkelt usikkert øjenvidne har kriminalkommissær Camille Verhoeven ingen spor at gå efter – ingen identitet på ofret, ingen savnede og ingen mistænkte. (Til info er Alex en kvinde og Camille en mand)

Krimien, der udkommer på Lindhardt og Ringhof, skal på min liste over bøger, jeg gerne vil læse. Du kan læse de første sider af bogen her

PS: Hvis du hedder Ea Seeger Hanmann, så er det dig, der har vundet en billet til Krimimessen i Horsens 2014. Send din adresse til: mail@rebekkaand.dk – så er der en billet på vej til dig. Tak til alle jer, der deltog.

 

 

Peter Høeg-krimi til maj

Mine eksemplar af Peter Høegs absolutte verdensgennembrud: Frøken Smillas fornemmelse for sne.

Mine eksemplar af Peter Høegs absolutte verdensgennembrud: Frøken Smillas fornemmelse for sne.

Vi kommer uden tvivl til at høre en del til Peter Høeg i 2014. Manden bag bl.a. Elefantpassernes børn. Og ikke at forglemme Frøken Smillas fornemmelse for sne, der i 1993 blev hædret med den skandinaviske krimipris, Glasnøglen.

Bogen om Smilla blev en stor succes i flere lande. Jeg husker også, at 90’erne var præget af temmelig mange “fornemmelse for” – både i reklamer, salgstekster, avisartikler og mund til mund-snak. Smilla fik sat et stort aftryk i sneen! Og blev til en Bille August-film med bl.a. Julia Ormond og Gabriel Byrne.

Effekten af Susan hedder Peter Høegs nye bog, der udkommer til maj. Med otte udgivelser på mere end 25 år oversvømmer han ikke ligefrem bogmarkedet. Men jeg er sikker på, at der er mange læsere, der med fryd vil kaste sig over den nye thriller.

Bogen handler om Susan, der på bedste Høeg-maner er lektor i eksperimentalfysik. Intet mindre. Susan har en forbløffende evne til at få folk til at betro sig til hende.

Bogen foregår et par år ude i fremtiden, og Susan har slået en Bollywoodskuespiller ned i et kasino i Indien og står til en lang fængselsstraf. En tidligere embedsmand tilbyder at redde hende hjem til Danmark, men kun på betingelse af, at Susan stiller sit særlige talent til rådighed: Hun skal opspore de sidste overlevende medlemmer i den såkaldte Fremtidskommision oprettet i 1970erne og finde ud af, hvad der stod i referatet af deres sidste møde.

Mon vi alle – efter maj – kommer til at skrive og snakke om effekten af dit og dat?

PS: Jeg har fundet en video på YouTube, hvor en af mine favoritforfattere, franske Jean-Christophe Grangé, bl.a. fortæller, hvad han synes om netop Frøken Smillas fornemmelse for sne. Se klippet her

 

Hvilke bøger giver du i julegave?

Hvis du ikke gider være sammen med familie og venner til jul, så giv dem en af disse bøger. Så ser du ikke mere til dem i julen.

Hvis du ikke gider være sammen med familie og venner til jul, så giv dem en af disse bøger. Så ser du ikke mere til dem i julen.

Gaveideer: Boggaver under juletræet. Ja tak, siger jeg bare. Hvis du endnu ikke ved, hvad du skal give familie og venner til jul, så kommer her mit bud på gode boggaver.

Til din bror, der er interesseret i politiske intriger:

Michael Dobbs House of Cards, som er bogen bag den populære Netflixserie af samme navn, som Kevin Spacey og Robin Wright har gjort populær verden over. Michael Dobbs’ debutroman fra 1989 har fået en ny slutning og en generel gennemskrivning. Og det er først nu, den udkommer på dansk. I bogen foregår det politiske drama i Westminster i London.

Til din søster, der især læser danske krimier:

Lene Kaaberbøls og Agnete Friis’ seneste krimi om sygeplejersken Nina Borg, Den betænksomme morder. Handlingen foregår dels i Viborg, hvor Nina Borg kommer sig efter at være blevet slået ned, og dels i Filippinerne. Bogen er knap så hæsblæsende som de forrige bøger i serien, men det er en god, gedigen krimi med kød på især kapitlerne fra Filippinerne.

Til din kæreste/kone/mand, der gerne kaster sig over nye forfattere: 

Sander Jakobsen er pseudonym for den danske forfatter-duo Dagmar Winther og Kenneth Degnbol. Forkynderen er deres debutroman og bud på en klassisk, psykologisk krimi. Bogen har fået rosende ord med på vejen, og faktisk blev den antaget på et stort, anerkendt engelsk forlag, før et dansk forlag valgte at udgive bogen, der nu også udkommer i England, Japan og Australien.

Til din svigerinde, der er hoppet med på erotisk litteratur-bølgen, men som er træt af såkaldt husmorporno:

Smerten selv af Stephanie Caruana, der er et skønt sammensurium af erotik og krimi. Bogen er rå, ekstrem og en kolossal stor mundfuld. Men historien er så godt fortalt, befriende anderledes og velkomponeret, at historien alligevel omfavner en og først slipper sit stramme tag, når sidste side er slugt. Læs min anmeldelse af bogen her

Til din onkel, der elsker spænding, men som ikke kan huske, hvad han har læst et par dage efter:

Lars Keplers Sandmanden. Forrygende, uhyggelig og underholdende, mens du er i gang med den, men også hurtigt glemt. Det er fjerde bog om kommissær Joona Linna. Og der er gensyn med den psykopatiske seriemorder, Jurek Walter, der nok skal få din onkel til at tænde lys i hele huset, hvis han en aften er alene hjemme. Læs min anmeldelse af bogen her

Til din bedste ven, der sætter pris på god research og masser af spænding:

Ole Cliffords Katharerne. Forfatteren har brugt mere end fem år på at researche til bogen. Jeg er selv midt i historien, der bærer præg af, at Ole Clifford er godt inde i sit stof. Spændingsromanen fortæller historien om den katolske kirkes udslettelse af mere end en million mennesker i det sydlige Frankrig for mere end 800 år siden. Med tråde til nutiden og uden, at det bliver en tør historietime.

Til dig selv, fordi du fortjener det:

Jean-Christophe Grangés Kaiken. Det er krimi, når det er allerbedst efter min mening. Politikens anmelder skrev, at det ikke er en bog for ‘Barnaby’-segmentet (selvom jeg personligt godt kan lide et nydeligt gadekær-mord indimellem) Det er en fransk, syret, rå, mørk, makaber og voldsom krimi. Den er barsk og uhyggelig, men fantastisk fængende og interessant.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her