John Lé Carre

Krimier, der foregår i Afrika

Tag med til Afrika uden at pakke kufferten. Jeg har lavet en liste med gode krimier om Afrika. God rejse.

Når du læser, oplever du andre miljøer end dem, du måske færdes i til daglig. Tag med et smut til Afrika. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har boet og rejst en del i Afrika. Jeg har vandret op ad Kilimanjaro, beundret en søvnig gepard på safari i Kenya og snorklet ud for Zanzibars kyst. Jeg har spist krydret, tunesisk mad, der forkæler ganen, og jeg har beundret bygninger i Maputo i Mozambique og set, hvordan vestlig og afrikansk arkitektur smelter sammen.

Jeg har suget duften af akacietræer til mig, stået ved Nilens udspring i Uganda, og jeg har fået rødt sand mellem tæerne.

Men jeg har også set bagsiden af Afrika. Mødt mennesker i dyb fattigdom, der bor i affald, børnehjemsbørn, hvis forældre er døde af AIDS, set storbyer invaderet af rotter og forurening og mødt gambianere, hvis familiemedlemmer er fængslet for at ytre sig imod styret.

Og for nylig kom min mand hjem fra en arbejdsrejse til Madagaskar med en træls souvenir i form af en voldsom tarminfektion, der krævede indlæggelse på sygehuset i flere dage.

Afrika er både fantastisk og kaotisk på samme tid. Vil du gerne have en dosis Afrika uden at rejse dertil? Jeg har lavet en liste med krimier om Afrika, du kan plukke af.

  • Tretten timer af Deon Meyer:  En eminent politiroman, der foregår i Sydafrika. En krimi, der viser en flig af de mange udfordringer, der er i det smukke land, der minder om Europa på mange måder, men som stadig er et forholdsvis nyt demokrati. Og hvor der er intet mindre end elleve forskellige officielle sprog. Vi møder den hvide vicekriminalkommissær Benny Griessel en tidlig morgen i Cape Town og slipper ham først igen 13 timer senere. Og det er ikke uinteressant.

 

  • Afrikas horn er en spændingsroman af den sydafrikanske bestsellerforfatter Wilbur Smith. Den 19-årige Cayla bortføres fra sin mors luksusyacht i Det Indiske Ocean. Bag kidnapningen står somaliske ekstremister, der kræver et gigantisk beløb for at frigive hende. Den stenrige moder får hjælp af Hector Cross – sikkerhedschef med baggrund som major i det britiske specialkorps. Tempofuld og spændende roman med masser af action på havet ud for Afrika. Der er tre spændingsbøger i serien om Hector Cross, og Afrikas horn er den første.

 

  • Alexanders McCall Smiths serie om Damernes detektivbureau er både spændende, farverig og humoristisk. Bøgerne handler om den stærke, varme, kloge og snedige Mma Ramotswe, der åbner et detektivbureau i Botswanas hovedstad Gaborone. Det er en herlig krimiserie på over ti bind, der viser et anderledes billede af Afrika, end vi er vant til fra medierne. Den første bog i serien hedder lidt uopfindsomt Damernes Detektivbureau Nr. 1. Men der er masser af hyggelig krimiguf i vente, hvis du har serien til gode. Forfatteren er skotte født i det daværende Rhodesia.

 

  • Den afrikanske jomfru af Helle Vincentz, der er den danske forfatters debutroman. Og første bind i serien om Caroline Kayser, der er ansat i et dansk olieselskab. Hovedpersonen sendes i hast til afdelingskontoret i Kenya, hvor hun skal sætte en stopper for vedvarende rygter om voldtægt. Men hvor langt er hun vil­lig til at gå for at redde firmaets omdømme? Og kan hun vende det blinde øje til både mord, voldtægt og kor­rup­tion? Bogen blev shortlistet til Danske Banks Debutantpris og til prisen som årets krimidebut i Frankrig. En spændende dansk thriller om Afrika.

 

  • Den standhaftige gartner af John le Carré. En af mine yndlingsbøger. Bogen foregår i Kenya, og jeg boede i Uganda, da jeg læste den. Vi møder den engelske diplomat Justin Quayles, der arbejder på den engelske ambassade i Nairobi. Hans kone Tessa arbejder som ngo’er i Nairobis slumkvarterer, og da hun findes dræbt, sætter han sig for at finde ud af hvorfor. Og af hvem. I bedste bedste Le Carré-stil er der hug til multinationale selskabers udnyttelse af ulande. En fremragende thriller. Filmatiseringen af bogen med Ralph Fiennes og Rachel Weisz kan også anbefales. Men filmen er selvfølgelig ikke så god som bogen.

 

  • Sidst i 90’erne udkom Gretelise Holms Mercedes-Benz Syndromet. En politisk thriller, der foregår i Zimbabwe, hvor forfatteren, der også er journalist, har boet og arbejdet i flere år. Det er Holms første krimi. Og en roman, som hun fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom for. Det er længe siden, jeg har læst bogen, og jeg husker ikke krimiplottet godt. At bogen er skrevet af en forfatter med stor kærlighed til og viden om Zimbabwe husker jeg dog gjorde indtryk på mig.

Jeg har ikke selv læst Louis Klostergaards to krimier, der foregår i Sydafrika, men jeg har hørt godt om både Kvinden i det røde mudder og Marionetdukken, hvor vi møder Pieter Martins, der er sort politibetjent under apartheidstyret. Forfatteren er født i Sydafrika, men har haft sin skolegang og fået sin uddannelse i Danmark, hvor han bor i dag.

Jeg har heller ikke læst Rune Stefanssons Baby Rasta, der foregår i Gambia. Men det er også en krimi/politisk thriller, der har fået fornemme ord med på vejen. Politikens anmelder smed fem hjerter efter bogen om den chilensk-danske detektiv Marcelo Krankl, der hyres til at efterforske mordet på en dansk popstjerne i Gambia. Bogen er nummer to i en serie på fire bøger om Marcelo Krankl. Rune Stefansson siger:

Afrika er trendy. Afrika er i vækst. Afrika er stenaldermennesker med mobiltelefoner. Meget groft sagt, naturligvis. Der er nogle enorme kontraster. Og menneskene er så dejlige, så imødekommende, så åbne.

Læs resten af interviewet, hvor citatet her er fra, på forfatterens site her

Feriefotos fra bl.a. Uganda og Tanzania. Foto: Rebekka Andreasen.

PS:

Fra Afrika til Grønland: Tak til alle jer der deltog i konkurrencen om to udgaver af Nina von Staffeldts Den sorte engel, der foregår på Grønland. Både her, på Instagram og på Facebook.

Flere af jer skriver, at I ikke rejser meget i virkeligheden. Men at I har været vidt omkring i verden gennem de bøger, I læser. Herligt.

Pipalukbooks og Eva Tove Rasmussen – send mig jeres adresse på mail@rebekkaand.dk – så sender Forlaget milik, der har sponsoreret bøgerne, Staffeldts nye krimi til jer.

God læselyst og god rejse, hvis du pakker kufferten her i løbet af sommeren/Rebekka

 

 

Natportieren og nye krimier

Rosinante har netop genudgivet

Rosinante har netop genudgivet John Le Carrés spændingsroman fra 1993 i anledning af, at BBC’s tv-version instrueret af Susanne Bier i øjeblikket sendes på DR1. Mon ikke den gode Jonathan Pine i tv-udgaven får svært ved at holde fingrene fra ærkeskurkens kæreste Jed? Bare et gæt.

Tv-serie og nye krimier: Natportieren som tv-udgave og nyt fra Leif GW Persson og Hanne Richardt Beck.

Hm…. Der er sket lidt siden, jeg sidst bloggede. Susanne Biers nutidige tv-version af John Le Carrés spionroman Natportieren fra 1993 præger søndag aften på DR1, og nu har jeg endeligt fået set de to første afsnit på nettet. Sindssygt flotte (og dyre) billeder, pragtfulde skuespillere og masser af spænding.

Jeg kan godt forstå, at den efterhånden 84-årige forfatter i flere interviews har udtalt, at han er svært tilfreds med Biers BBC-version, selvom den ikke – som hans roman – foregår i det nordlige Quebec eller Panama City. Og selvom serien ikke, som bogen, har fokus på nervøse narkobaroner i Mellemamerika. Jeg er klar søndag klokken 20.00 og tuner ind på DR1.

I øvrigt har Rosinante netop sent en ny udgave af Carrés mere end 20 år gamle roman på gaden. Du finder den her

Jeg har langt fra læst alle John Le Carrés bøger, men jeg har læst mange, og min absolutte favorit er Den standhaftige gartner (The Constant Gardener) som jeg læste, da jeg boede i Afrika. Måske derfor historien gjorde så stort et indtryk på mig. Historien om Justin Quayle, der arbejder på den engelske ambassade i Nairobi og efterforsker mordet på hans unge og idealistiske kone Tessa, der arbejdede som ngo’er i Nairobis slumkvarterer.

Nye krimier

Forlag sprutter sprøde nye bøger ud. Her er et par af dem:

Den svenske forfatter og...

Bemærk Leif GW Perssons reference i hjørnet til det berømte forfatterpar bag serien om Martin Beck.  Samlet set hed de ti Sjöwall og Wahlöo-krimier om Beck nemlig Roman om en forbrydelse.

Modtryk har netop udgivet svenske Leif GW Perssons Bombemageren og hans kvinde, der er en spændingsroman om et muligt terrorangreb mod Sverige.

I bogen møder vi en ny hovedperson, operationsleder i Säpo Lisa Mattei, der er elev af den pensionerede chef for rigskriminalpolitiet Lars Martin Johansson, som i Den døende detektiv falder om med en blodprop i hjernen.

Forfatteren er, som også Sjöwall/Wahlöö, kendt for sin skarpe kritik af politiets arbejde, og flere af hans romaner bærer undertitlen Roman om en forbrydelse, der samlet set er navnet på Sjöwall/Wahlöös krimiserie om Martin Beck. Læs mere om bogen her

Ikke en traditionel krimi

For nylig sendte Gyldendal Uforudsete hændelser af danske Hanne Richardt Beck på gaden. Det er forfatterens syvende roman, og denne gang møder vi bl.a. tre danske midaldrende kvinder: Susan, Astrid og Tine.

En cykelrytter på Mallorca skrider ned ad en klippeside og opdager nogle menneskeknogler. De stammer fra drengen Luis, som forsvandt sporløst tretten år tidligere. Opklaringen af den mulige forbrydelse leder den spanske efterforsker Pilar til de tre danske kvinder, der holdt ferie i huset ved siden af Luis’ far, da drengen forsvandt.

Læs mere om romanen, der i Politiken blev kaldt en krimi- og kvinderoman med kolossalt humør og overskud, lige her

 

 

 

 

Interview med Lone Theils

Lone Theils har netop sendt sin debutkrimi på gaden.

Lone Theils: – Hvis du læser en god krimi, aktiverer det hjernen på en helt anden måde, end hvis du f.x læser slægtsromaner, hvor du tager mere passivt imod. Når du læser en krimi, sidder du nærmest på skulderen af detektiven for at løse krimigåden. Foto: Rebekka Andreasen.

Forfatterinterview: Vil du være krimiforfatter, skal du slukke lyset om natten, hørte Lone Theils sin far sige, når hun af og til lod lyset brænde om natten efter at have læst en uhyggelig bog. Måske det er årsagen til hendes succes? Lone Theils har netop sagt sit gode, men krævende job op. Nu vil hun skrive bøger på fuld tid.

Noterne fra mit interview med journalist og forfatter Lone Theils er flere uger gamle – fra BogForum i begyndelsen af november. Men hold da op. Der er sket meget, siden jeg interviewede Lone Theils.

Dels er hendes debutkrimi Pigerne fra Englandsbåden netop trykt i fjerde oplag. Bogen er solgt i over 10.000 eksemplarer siden marts i år. Det er temmelig mange bøger i Danmark. Og så endda for en debut. Og dels har Lone Theils – efter 16 år i London – taget en gigantisk beslutning. 1. januar flytter hun til Danmark for at hellige sig forfattergerningen og vinker dermed farvel til livet som korrespondent i London. Og nå jo, så vokser antallet af lande, der udgiver bogen, konstant.

Da Lone Theils i forbindelse med krimimessen i Horsens sendte sin debutkrimi på gaden, var der stort set kun anmeldere og forlagsfolk, der havde læst bog. Efter messen i Horsens tog hun hjem til London og var fysisk langt væk fra sine læsere. Hun mødte ikke folk med bogen om Nora Sand i hånden i den lokale boghandel, eller når hun købte ind. Men så begyndte de positive læserkommentarer at tikke ind på Facebook.

Jeg havde forhåndsanmeldt Pigerne fra Englandsbåden. Plakaten her er fra et toilet på Krimimessen i Horsens, hvor bogen netop var udkommet. Foto: Rebekka Andreasen

Plakaten her er fra et toilet på Krimimessen i Horsens, hvor bogen netop var udkommet. Jeg havde smuglæst Pigerne fra Englandsbåden inden udgivelsen. Foto: Rebekka Andreasen

På en rejse til Acapulco i Mexico fik hun en mail fra sin litterære agent, der var på verdens største bogmesse i Frankfurt med Pigerne fra Englandsbåden under armen. I mailen stod der, at agenten netop havde fået hul igennem til et stort, velrenommeret tysk forlag.

Siden er det gået stærkt. Bogen om Nora Sand er solgt til en række europæiske lande bl.a. Holland, Estland, Grækenland og Rusland. Senest navn på listen over udgiverlande er Japan. Læserne har taget Lone Theils krimiunivers til sig. Forfatteren mener selv, at succesen også hænger sammen med timing og held.

– Det er stadig lidt uvirkeligt det hele, men jeg er utrolig glad og stolt. Og lidt skræmt over at “skylde en bog”, for flere udenlandske forlag har købt rettighederne til de to første bøger, forklarer Lone Theils, der er i fuld gang med en efterfølger.

Titlen er Den blå digters kone, og bog nummer to om Nora Sand udkommer engang til foråret. Som debutkrimien foregår bogen i både England og Danmark. Og, som noget nyt, også i Iran.

– Jeg har allerede en ide til den tredje bog. Jeg er meget inspireret af nyhedshistorier. Af ting, der sker i virkeligheden, som jeg så gør til mit eget. Jeg kan min britiske politik til fingerspidserne og kan hurtigt skrive en journalistisk artikel om David Cameron. Jeg er vant til at afbryde min skriveproces for lige at tjekke, hvordan man staver til Kuala Lumpur Det er meget anderledes at skrive fiktion. Det er en mere skabende proces. Men nu ved jeg i højere grad, hvor jeg skal hen. I forhold til den første bog er jeg også mere bevidst om plottet. Og opmærksom på at dosere spændingen gennem hele bogen.

Hun har knuselsket genren, siden hun som barn slugte serien om De tre detektiver og senere forsøgte at gætte morderen i Agatha Christies whodunit-krimier.

Der er ikke noget, der hedder “bare” en krimi. Det er super svært at skrive en god, spændende og underholdende roman. Læserne forventer høj kvalitet. Man kan også vende den om og sige: Forlagene udgiver kun en krimi, hvis den er god.

I arbejdet med bogen har Lone Theils taget et godt råd til sig fra forfatterkollegaen Helle Vincentz:

“Når folk fortæller, at der er noget i manuskriptet, der ikke fungerer, så har de ret. Når de fortæller, hvordan det skal fikses, har de aldrig ret.”

PS: Du kan læse min anmeldelse af Pigerne fra Englandsbåden her

PPS: Lone Theils er glad for forfattere som John le Carré og Tana French.

Nesbø til Danmark og masser af krimiguf i vente

10. juni udkommer Jo Nesbøs 10. bog om Harry Hole.

10. juni udkommer Jo Nesbøs 10. bog om Harry Hole.

Måske skal du høre Jo Nesbø, når han besøger Den Sorte Diamant til juni? Og måske skal du, som jeg, ud og anskaffe dig et par eller flere af forårets krimiudgivelser? Der er bl.a. nyt på vej fra Elsebeth Egholm, Chris Carter, John le Carré og Julie Hastrup.

Nu hvor foråret endelig har besluttet sig for, at vi ikke skal gå direkte fra vinter til sommer, er det med at hoppe ud i forårsluften og få sol på næsen. Sæt dig godt til rette i en stol i din have, på bænken i parken eller find et solrigt hjørne af din altan og fordybe dig i en god krimi. Hvad er der egentlig at glæde sig til?

Følger du bloggen fast, ved du, at jeg er begejstret for Jo Nesbø, der skriver så nervepirrende uhyggeligt og spændende, at man for en stund glemmer, at det er fiktion. Politi er den 10. bog om Harry Hole og udkommer den 10. juni. Samme dag besøger den succesrige norske krimiforfatter Det Kongelige Bibliotek. International forfatterscene i Den Sorte Diamant danner rammen, når Jo Nesbø bl.a. giver sit bud på, hvorfor millioner af læsere verden over har taget den litterære figur, som han har skabt, til sig. Læs mere om arrangementet her

30. maj udkommer endnu en krimi af Elsebeth Egholm om journalisten Dicte Svendsen, der i tv-serien blev spillet af Iben Hjejle. De sidste to bøger havde Dictes søn, Peter Boutrup, i hovedrollen. Det var en udvikling, som jeg rigtig godt kunne lide. Tre Hundes nat fra 2011 og De døde sjæles nat fra sidste år er efter min mening Elsebeth Egholms allerbedste. Eget ansvar, som den nye krimi hedder, har både Peter og hans mor som centrale figurer, og det bliver spændende at læse, hvordan forfatteren får flettet de to stærke personligheder ind i samme historie.

Dødens kunstner af Chris Carter er det fjerde bind i serien om kriminalassistent Hunter. Chris Carter har italienske aner, er født og opvokset i Brasilien og har boet i både USA og England. Han har studeret psykologi og har speciale i kriminel adfærd. Han har også levet af at være rockmusiker. Hans psykologiske thrillers er ikke for sarte sjæle. Jeg mødte ham på Krimimessen i Horsens sidste år, som du kan se på billedet nedenunder. Chris Carter er en flink og behagelig mand – med en meget grum pen. Bogen udkommer 3. maj.

Jo, man må godt se lidt lalleglad ud, når man møder en succesrig krimiforfatter.

Jo, man må godt se lidt lalleglad ud, når man møder en succesrig krimiforfatter.

Der er sikkert mange, der glæder sig til 14. maj, hvor Dan Browns Inferno udkommer. Den står ikke øverst på min ønskeliste, men jeg ender sikkert med at læse den alligevel. Af ren nysgerrighed. Svenske Ninni Schulman, der havde stor succes herhjemme med sin debutkrimi: Pigen med sne i håret, er også aktuel med ny krimi til juni. Drengen der holdt op med at græde hedder den. Portræt af døden af Julie Hastrup er fjerde bog i krimiserien om efterforskeren Rebekka Holm. Den skal jeg have fingre i. 24. maj er udgivelsesdatoen. Også John le Carré, der efterhånden er blevet en ældre herre på 81 år, udkommer på dansk midt i maj med thrilleren En skrøbelig sandhed.

Nyd foråret – og rigtig god læselyst.

 

Status over bogudsalg

Det er bare en god bog, den der!

Det er bare en god bog, den der!

Nogle gange er mere snak end handling helt i orden. I stedet for at hamstre bøger ved bogudsalget, endte jeg med at anbefale krimier til de andre kunder.

Efter at have været på bogudsalg kom jeg hjem med:

  • En fagbog
  • En ordentlig stak børnebøger – ti i alt. Selvom mine tre børn sikkert kan fylde gulvet i en sportshal med alle deres bøger, så kan jeg ikke stå for de fine historier (og illustrationer) og opdager på den måde også nye sjove børnebogsforfattere
  • Tre krimier. Beskedent i forhold til tidligere. Kun John Le Carrés Marionetten og Dorph/Pasternaks: Jeg er ikke her, som jeg vil give i gave kom med hjem. Og Ruth Rendells Det ender med tårer, som jeg glæder mig vanvittig meget til at læse

I stedet for selv at hamstre bøger, endte jeg med at stå i den lokale boghandel og anbefale bøger temmelig længe. Tilfældigt mødte jeg en bekendt, og hun ved, at jeg er vild med krimi. Efter at have snakket lidt om dit og dat, begyndte hun at spørge, om jeg kunne anbefale et par gode titler. Det kan godt være, at vi talte lidt højt, men man skal ikke spørge mig om sådan noget uden at forvente et begejstret tonefald. Pludselig blandede andre kunder sig i snakken. Pensionisten og den unge mor på barsel. Jeg gik i stor stil i gang med at anbefale krimier til folk, jeg slet ikke kender. Det var så hyggeligt dér imellem stakke af bøger, der kun ventede på at blive brugt og læst.

Flere kunder endte med at købe bøger, jeg havde givet rosende ord med på vejen. Lene Kaaberbøl og Agnete Friis’ tre spændende krimier om sygeplejersken Nina Borg var at finde på bogudsalget, og der var flere, der købte hele krimiserien. De to forfattere er i øvrigt lige nu i Washington D.C. som del af den skandinaviske Nordic Cool Festival, som har indtaget byen i disse uger. Seje kvinder og gode repræsentanter for dansk kultur.

Selvom jeg gik hjem fra bogudsalget med færre krimier, end jeg plejer, så var det med højt humør. For det er nemlig ikke kun godt at få forrygende krimioplevelser. Det er også skønt at  inspirere andre. Men smag og behag er jo forskellig. Måske har jeg lokket en enkel roman/lyrik/faglitteratur-læser til at kaste sig over krimigenren. Og måske opdager de en god krimiforfatter, de ikke kendte i forvejen. Det vil være skønt. Men måske kan de slet ikke fordrage de bøger, de har købt. Jeg håber på det første.

Hvis du endnu ikke har været på udsalg, kan du nå det endnu. Læs her min krimiguide, hvis du vil have fif til hvilke krimier, jeg anbefaler. Måske vi har samme smag.

Krimiforfatter Steffen Jacobsen har ordet

I dag udkommer Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Bogen kan i den grad anbefales. Steffen Jacobsen har tidligere skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner. Foto: Les Kaner.

5. februar udkommer Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Bogen kan i den grad anbefales. Steffen Jacobsen har tidligere skrevet Passageren, Den gode datter og Når de døde vågner. Foto: Les Kaner.

I morgen udkommer Steffen Jacobsens krimi Trofæ. Det var faktisk en doktordisputats, der satte overlægen i gang med at skrive spændingsromaner. Mød her forfatteren, der er vild med John le Carré, og som ikke har noget imod at afsløre gerningsmanden for sine læsere i starten af historien.

– I 2008 blev jeg færdig med min doktordisputats efter nogle meget koncentrerede år. Og bagefter var der et enormt hul, et stort antiklimaks, som der ofte er, når man har været i gang med et stort projekt i mange år. Jeg fik det gode råd at skrive fiktion af én, der syntes, at jeg havde et godt og varieret talesprog (i det mindste), og jeg havde egentlig også tænkt det samme i flere år, men synes ikke, at jeg havde historien.

– Jeg begyndte at tænke på midaldrende mænd, deres selvforståelse, forfængelighed og imagepleje. Og jeg tænkte på de stærke kræfter, der måske kunne udløses, hvis sådanne mægtige mænd i en dyb krise (et havari i nordsøen) blev klædt af – af en ung kvinde, der viste dem, hvad sand styrke og autentisk heltemod egentlig var. Det blev til Passageren, der udkom i 2008. Bogen blev godt modtaget, og jeg fik blod på tanden og fortsatte.

–  Det er en tornestrøet sti, og genren er vanskelig at navigere i, men jeg synes selv, at jeg har et ret naturlig flair for det, og selv om jeg mange gange har haft lyst til at holde op, bliver jeg ved, fordi det også er skægt – og interessant at lade underbevidstheden tale.

– Jo mere underbevidstheden får lov til at være sig selv i et frit flow, jo bedre bliver teksten simpelthen. Det er først, når man bliver meget genrebevidst og selvbevidst at tingene bliver dårlige. At læse folks gode oplevelser med de ting, man laver, er meget bekræftende.

Vigtigt med andre øjne på manuskriptet

– Jeg skriver altid på et eller andet – eller tænker i det mindste på en historie. Hvis jeg ser tilbage på min korte forfatterkarriere, så har jeg skrevet lige så mange manuskripter, der rent faktisk udkommer, som ting, der aldrig bliver til noget. Det er svært at vide på forhånd.

– Det er meget vanskeligt for én selv at se skoven for bare træer – virkelig vide, om det er godt, det man laver, eller om det slet ikke fungerer. Men jeg har en idé til en historie, der på papiret kunne blive godt. Problemet er at alt, hvad jeg har skrevet, er endt et helt andet sted og med nogle andre karakterer end først planlagt. Jeg bryder mig ikke så meget om puslespilskrimier a la Agatha Christie. Jeg kan godt lide at læse dem, men vil ikke selv skrive på den måde.

– Det betyder ikke så meget for mig,  at læseren ved, hvem forbryderne er fra starten. Det, der interesser mig, er deres motiver til at handle, som de gør. Jeg vil også helst sætte figurerne ind i en større samfundsmæssig og historisk kontekst. En katastrofe som et terrorangreb f.eks.-  ikke for katastrofens skyld, men for at undersøge de små mennesker – som vi alle er – der går rundt på bunden af de store begivenheder, forklarer Steffen Jacobsen og tilføjer:

– John le Carré gør dette sublimt. Det samme gør Philip Kerr, Kate Atkinson, Eric Ambler og Martin Cruz Smith, som alle er forbilleder.

Læs min anmeldelse af Steffen Jacobsens helt aktuelle krimi lige her

Bogen er udkommet på People’sPress, der bl.a. også står bag denne forrygende italienske krimi

 

 

 

Den filippinske pirat af Helle Vincentz

Anmeldelse: I Helle Vincentzs anden bog om den ambitiøse erhvervsjurist Caroline Kayser er scenen igen sat langt væk fra Danmark.

Besætningen ombord på en dansk olietanker i Asien truer med at nedlægge arbejdet. Sømændene mener, det er for farligt at sejle i det farvand, de befinder sig i. For at vise handlekraft, arbejdsomhed og for at synliggøre sine kompetencer på sin mandsdominerede arbejdsplads, melder erhvervsjurist Caroline Kayser sig til at rejse til Asien og løse konflikten på egen hånd. Men det ender selvfølgelig galt. Filippinske pirater kaprer skibet, og Caroline Kayser bliver kastet ud i et dramatisk og ikke ufarligt gidseldrama ombord på det enorme skib.

Som i den første bog om Caroline Kayser, Den afrikanske jomfru,  har Helle Vincentz ladet sig inspirere af virkelige begivenheder. Den første bog foregår mest i Afrika. Denne gang tager forfatteren læserne med til Asien. Det klæder fortællingen, synes jeg, at vi bevæger os væk fra de danske breddegrader. Der giver et strejf af international klasse, og jeg kommer igen til at tænke på John le Carré, ligsom jeg især gjorde, da jeg læste den første bog i serien. Helle Vincentz kommer dog ikke op på den engelske forfatterens niveau, og personerne kryber ikke ind under huden på mig på samme måde, som John le Carrés figurer gør. Men mindre kan også gøre det.

Helle Vincentz skriver godt og tempofuldt. Den filippinske pirat er underholdende, og jeg kunne faktisk ikke gennemskue, hvad der skete. Jeg var overrasket frem til sidste side. Det er interessant at følge dramaet til søs, og jeg skulle hele tiden lige have næste side med. Udover handlingsforkøbet med Caroline, følger vi flere andre forløb rundt omkring i verden. Selvfølgelig forenes alle handlingsforløb til sidst. På en elegant og uventet måde.

I Den filippinske pirat følger vi bl.a. sikkerhedsfirmaet Safe Water, der lever af at løse konflikter og står for kontakten til piraterne på det kaprede skib. Når man arbejder sådan et sted og tjener penge på konflikter, så er det ikke udelukkende ulykkeligt, når skibe bliver kapret. Der er i hvert fald nok af kynisme hos nogle af bogens personer, der er beskrevet, så man tror på dem.

Selvom Caroline Kayser kan virkelig naiv til tider, er hun interessant at læse om. Jeg får dog lyst til at ruske hende og råbe: Så sig dog fra over for din dominerende far. Det kan være, at det oprør kommer i tredje bog om Caroline Kayser, der udkommer næste år.

Helle Vincentz har tidligere arbejdet hos Mærsk, og det gør ikke bogens store oliekoncern, Dana Oil, mindre interessant at læse om.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her