journalist

Book mig

Krimiforedrag/skrivehjælp: Hvad arbejder du med, når du ikke blogger? Det spørgsmål får jeg ofte. Og her kommer svaret.

Du kan også booke mig til at interviewe forfattere på f.eks BogForum. Her interviewer jeg Lotte Petri. Foto: Ellen Marie Andreasen

Udover at være Vild Med Krimi og bogblogger er jeg uddannet journalist og har i flere år arbejdet som redaktør og hjulpet forfattere med at optimere manuskripter. Skal jeg også hjælpe dig?

Uanset om det er første gang, du kaster dig ud i et bogprojekt, eller om du har skrevet flere bøger, kan jeg hjælpe dig. Måske du er gået i stå i din bogproces, tvivler på dit plot eller har brug for ideer til at gøre sproget blødt og boblende?

Få en vurdering af dit manuskript

Jeg er tilknyttet Skriveværkstedet, hvor jeg især redigerer og vurderer spændingsromaner, thrillere og krimier, men jeg kan også hjælpe dig med din historiske roman, eller hvis du er gået i stå med din slægtsroman. Du kan også kontakte mig eller Skriveværkstedet, inden du går i gang med at skrive, hvis du vil have feedback på din ide. Jeg har selv bidraget med tekster til flere fagbøger.

Skal jeg skrive for dig?

Som journalist har jeg 20 års erfaring med at skrive portrætter, reportager og interviews. Jeg har leveret tekster til alt fra fagblade til ugeblade og aviser. Og til web. Du kan også hyre mig til at holde foredrag.

Jeg holder foredrag om:

  • Krimigenrens udvikling. Fra Edgar Allan Poe i 1841 lod en undsluppen orangutang være skurken i Mordene i Rue Morgue – verdens første kriminalhistorie – til den moderne krimi. Jeg kommer bl.a. ind på de tendenser, der præger genren lige nu – både hvad angår indhold, men også form.
  • Domestic noir – en undergenre til den traditionelle krimigenre. Når ondskaben rykker inden for hjemmets fire vægge.
  • Jussi Adler-Olsens forfatterskab

Kontaktinfo finder du her

Det er ikke spektakulære giftmord, der fylder mest i Martin Worm-Leonhards arbejde på retskemisk institut i Odense, men derimod sager om bl.a. misbrugere og psykiatriske patienter. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg fortsætter selvfølgelig med at blogge, og her på siden finder du ikke kun anmeldelser og bogomtaler, men også interviews og reportager.

Du kan bl.a. komme med til et foredrag med en retskemiker, læse om mine krimifavoritter på Netflix eller læse et interview med en oversætter.

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her