Jussi Adler-Olsen

Hvem skal have publikumsprisen på Krimimessen?

Hvem skal vinde?

Husk at det er sidste chance i dag, hvis du vil være med til at bestemme, hvem der skal have publikumsprisen på Krimimessen i Horsens i år.

Hvilken dansk forfatter skal have æren af at få Krimimessens Publikumspris 2017 og en lille skulptur i granit og bronze udført af Filip Møller overrakt af borgmesteren i Horsens den 2. april på Krimimessen? Det kan du være med til at bestemme. Du kan stemme på en af følgende forfattere:

  •  
  •  

Du kan stemme her

Krimimessen trækker lod blandt deltagerne om to weekendbilletter. Men gør det snart, for du kan kun stemme til og med i dag, søndag den 26. marts.

Annoncen i dagens Jyllands-Posten, som jeg først troede var en reklame for Jesper Steins kommende Axel Steen-krimi. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Når man sidder fordybet i søndagsavisen og læser flere siders krimiguf og er totalt inde i et krimiunivers, og man læser annoncen som Axel Steen (Jep, der er ny Jesper Stein-krimi om Steen ude senere på året) og tænker, at Stentøjsmesteren er et spøjst navn til en krimi – jep, den følelse.

 

 

Guide til BogForum 2016

bogforum-14

Billedet her er fra BogForum 2014, men mon ikke der igen i år bliver trængsel? Foto: Rebekka Andreasen

BogForum: En god sjat krimiguf, lidt astrofysik og humor a la Hella Joof. Her kommer Vild Med Krimis guide til en fredag på BogForum 2016. Måske du bliver inspireret?

Nå. Jeg kan lige så godt skrive det, som det er: Jeg besøger ikke BogForum i år.

Det kan simpelthen ikke gå op med min kalender, hvis jeg også skal have tid til at sove, undgå at blive fortravlet og få røde pletter på halsen og ikke lade det gå ud over to af mine tre børn, at de er født i november og skal fejres med manér. Øv.

Jeg har været af sted mange gange og ofte blandet arbejde og fornøjelse. Også dengang BogForum faktisk foregik i Forum. Indrømmet. Det bliver underligt og vemodigt at undvære BogForum i år.

Hvis vi nu leger, at jeg skal af sted til årets største bog-event, så kunne min fredag se sådan her ud:

10.30, Scenen: Officiel åbning af BogForum 2016. Årets taler er Tom Buk-Swienty, der er journalist, historiker og forfatter. Det plejer at være en festlig start på weekenden. Samtidig overrækkes årets Debutantpris.

Jeg heppede indtil i dag på Katrine Engberg, der har skrevet Krokodillevogteren, og som har været med i opløbet. Men de ti forfatternavne på shortlisten blev offentliggjort i eftermiddags, og her blev der ikke plads til krimiforfatteren.

11.00, Hvid scene: Hvis jeg kan nå det, vil jeg høre musiker og sangskriver Morten Remar fortælle om sin spændingsroman Amok. Radiovært Mads Steffensen interviewer.

12.00, Krimimessens stand: Her vil jeg møde forfatter Martin Jensen, der bl.a. er kendt for sine historiske krimier om Eske Litle.

Egentlig kunne jeg hele weekenden hænge ud på Krimimessens stand. Det er første gang, at den østjyske messe har en stand på BogForum, og er du som jeg Vild Med Krimi, er dette stedet, du bør besøge. Forfattere som Jens Henrik Jensen, Øbro og Tornbjerg, Leif Davidsen, Helle Vincentz, Jakob Melander, Paul Cleave og Steen Langstrup kigger forbi.

Kommer du f.eks. lørdag kan du møde krimiforfatter Jürgen Klahn og høre ham fortælle om krimien Sommerfuglen, der udkom for nylig. Jeg mødte ham kort til litteraturfesitvalen Vild Med Ord for nogle år siden i Aarhus, hvor han fulgtes med kæresten Elsebeth Egholm. Følg Jürgen Klahn på Facebook her

Og se hele programmet for Krimimessens stand på BogForum her

12.55, Gyldendals Tranescene: Der skal være lidt modvægt til krimigenren. Jeg vil gerne høre Søren Ulrik Thomsen, der i den grad formår at jonglere med sproget,  fortælle om En hårnål klemt inde bag panelet.

13.30, Lindhardt og Ringhofs stand: Jeg vil ile fra Søren Ulrik Thomasen til Leif Davidsen og Anne-Cathrine Riebnitzsky, der taler om Hemingway.

14.30, Scenen: Jeg elsker, når folk brænder for noget, og man mærker deres passion. Jeg vil lappe den danske astronom og astrofysiker Anja C. Andersens oplæg i mig. Det er i øvrigt hende, forfatterparret A.J. Kazinski besøger, hver gang de skal i gang med en ny Niels Bentzon-krimi. De efterlyser svar på det “beskedne” spørgsmål om, hvad der er sket i universet siden sidst.

15.00, Saxo-scenen: Her fortæller Jesper Holm om, hvordan han finder tid til at skrive, når han også skal passe sit fuldtidsarbejde som selvstændig grafisk designer. Han er i gang med en efterfølger til tempelridder-thrilleren Corpus Christi

En af de forfattere, du kan møde på Bogforum, er Thomas Rydahl, der meget snart er aktuel med thrilleren De savnede. Billedet her er fra BogForum 2014, hvor han vandt Debutantprisen. Foto: Rebekka Andreasen

En af de forfattere, du i år kan møde på Bogforum, er Thomas Rydahl, der meget snart er aktuel med thrilleren De savnede. Billedet her er fra BogForum 2014, hvor han vandt Debutantprisen. Foto: Rebekka Andreasen

15.30, Saxo-scenen: Thomas Rydahl er snart aktuel med sin anden spændingsroman om eremitten Erhard Jørgensen, der er glad for geder. Kim Juul har en musikalsk efterforsker i hovedrollen i sine krimier. De to forfattere taler om, hvordan de hver især har udviklet deres anderledes hovedpersoner.

16.00, Cph Comics: Jeg vil iagttage Peter Kielland-Brandt og Tatiana Goldberg, mens de tegner på Tegnevæggen og bagefter ile til Bogcaféen, hvor den tyrkiske forfatter Hakan Günday fortæller om sin bog Mere, mere, der højaktuelt handler om illegale flygtninge, der sætter deres liv på spil for at komme til Europa.

17.00, Hvid scene: Hella Joof – hvem kan stå for hende? Jeg vil høre Hella Joof tale med Lotte Kirkeby Hansen om sin nye bog Papmaché-reglen.

17.30, Saxo-scenen: Jeg arbejder indimellem sammen med redaktør Heidi Korsgaard fra Skriveværkstedet, der er knaldhamrende dygtig. Det bliver en fornøjelse at høre hende fortælle om at få sproget til at sprudle med sanser og dialog, når hun giver gode råd om at skrive fængende. Jeg iler videre til Politikens stand, hvor jeg gerne vil høre en bid af Jussi Adler-Olsen, der taler om Selfies

Den mand er ikke kun fremragende på skrift, men også en fornøjelse at opleve live.

18.20, Politikens forlag: Jeg vil slutte fredag på BogForum med Ole Rasmussen og Gorm Vølver, der underholder med udgangspunkt i Året der gak – ATS 2016. Sidste år lo jeg så  meget af de to mænds oplæg, at jeg tissede en lille smule i bukserne af grin.

Og så er der jo også en hel lørdag og søndag at hoppe ombord i. Rigtig god fornøjelse til alle jer, der skal afsted.

PS: Jeg har ikke hørt fra den ene vinder af to entrebilletter til BogForum. Derfor har jeg udtrukket en ny. Margit Jensen send mig din adresse på mail@rebekkaand.dk – så er der to entrebilletter til BogForum på vej til dig.

 

Anmeldelse: Selfies af Jussi Adler-Olsen

Jeg har ståljet min ældste søns selfiestang, for det passer meget godt sammen med Jussi Adler-Olsens nye Afdeling Q-eventyr: Selfies. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har lånt min ældste søns selfiestang til billedet, for den matcher fint Jussi Adler-Olsens nye Afdeling Q-eventyr: Selfies. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Afdeling Q er tilbage. Selfies hedder den 7. bog i serien. Den er et tragisk/komisk portræt af et kvindeligt trekløver, der mosler rundt i kontanthjælpssystemet og stejler ved de mindste krav. Selfies er både mørk, komisk og satirisk. Og pokkers god.

Kan du lide en god historie? Det får du i Selfies – syvende bind om Afdeling Q.

For første gang kommer vi helt ind i hovedet på Rose. Og her er ikke særlig rart at være. Her er mørke, depressive selvmordstanker og heftige ar fra barndommen. Her er skrøbeligt at være. Jussi Adler-Olsens fornemmelse for psykiatri fornægter sig ikke.

Rose bliver frivilligt indlagt på en psykiatrisk afdeling, men hun hader at være der, stikker af og ingen ved, hvor hun befinder sig. Eftersøgningen af Rose er opslidende for Carl, Assad og Gordon, der får en smule mere krop i denne thriller. Carl og co. graver i Roses fortid og må bringe dystre hemmeligheder op til overfladen, før de kan opklare, hvad der er blevet af deres kære, psykisk sårbare, men samtidig stærke kollega. Samtidig kæmper de for at overbevise ledelsen om, at Afdeling Q har sin berettigelse.

Det gør den umage trio, der er tilbage under Københavns Politigård, ved at efterforske en lang rækker sager. Godt nok arbejder Afdeling Q med henlagte sager, men selvfølgelig er der tråde til nutidige efterforskninger. Og spor helt tilbage til 2. verdenskrig.

Det er et kompliceret net af spor, som Jussi Adler-Olsen samler i en elegant, veldisponeret og interessant fletning, der vil gøre selv øvede YouTube-flette-piger imponerede.

En ældre dame bliver dræbt i Kongens Have. Drabet minder meget om et uopklaret mord år tilbage. Carl og co. aner den sammenhæng, de øvrige kolleger på politigården overser.

Vi følger også tre kvinder, der nærmer sig de 30 år. De er ikke dumme, men de er socialt inkompetente og stejler hver gang, de møder et krav. Hverken Denise, Michelle eller Jazmine har et arbejde. De er på kontanthjælp og supplerer indtægterne ved bl.a. at have såkaldte sugardaddies. Titlen er meget rammende, for selvfølgelig hedder en thriller, der handler om selvcentrerede, dovne og egoistiske unge kvinder, der ikke har øje for fællesskabet, eller at de selv skal yde en indsats, for Selfies. Mig, mig, mig.

Indimellem læner beskrivelserne af de tre kvinder sig op ad karikaturer. Men jeg lapper alligevel cocktailen af humor og satire i mig, fordi bestseller-forfatteren har fat i noget centralt, og derfor suger jeg lystigt sætninger om disse i mig:

” De havde alle tre omhyggeligt påsatte hårextensions og støvletter med høje hæle, men som den ene af dem sagde, så kunne hun også engang imellem gå med moonboots med lidt similipels.”

Den midaldrende, lidt grå og ensomme socialrådgiver Anne-Lise Svendsen, der arbejder på et socialkontor, har de tre kvinder som klienter (undskyld borgere). Hun bliver syg og får et sammenbrud og beslutter sig for at behandle kvindernes sager på en lidt alternativ måde. Hun udvikler sig til en psykopat af rang.

Mere om Assad i vente

Der er hints til Assads fortid. Som erfaren Afdeling Q-læser er jeg klar over, at Assad gemmer på hemmeligheder. Måske er han ikke helt så sympatisk og rar, som vi tror. Også han har hemmeligheder, og mon ikke den ottende bog i serien, hvor vi lærer mere om Assad, rækker længere ud over landets grænser? Mit gæt er til en eksotisk efterretningstjeneste eller i tortur-er-noget-vi-bruger-skyggen af et knap så demokratisk regime.

Selfies er ikke hæsblæsende som andre af forfatterens bøger, selvom Jussi Adler-Olsen stadig jonglerer fornemt med begrebet suspens. Han fodrer læserne med informationer, så vi ofte er et skridt foran politiet. Humor og Afdeling Q går hånd i hånd, og denne gang har alvoren og eftertænksomheden fået et nøk opad. Selfies er både mørk og satirisk og tragisk/komisk, og den er pokkers god og underholdende. Endnu en væsentlig brik i det store puslespil om Carl, Assad og Rose.

 

Anmeldelse: Over grænsen – en række krimi- og spændingshistorier

Syv hurtiglæste noveller fra en række populære krimiforfattere. Foto: Rebekka Andreasen

De syv noveller i Over grænsen tager læseren med til Tyskland under 2. verdenskrig, de svenske skove, Øresundsbroen, et natløb i en mørk dansk skov, et københavnsk kollektiv i 83, en landejendom på Djursland og til en villa på Østamager.  Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Historierne i novellesamlingen Over grænsen er meget forskellige. Syv fine noveller, der behageligt glider ned i et adstadigt tempo.

Om det er nemt at skrive en skønlitterær roman? Nej, det tror jeg ikke. Overhovedet ikke. Er det så nemt at skrive kort? Nej! Som journalist ved jeg, at det er svært at skrive kort og stramt, og det bliver sikkert ikke nemmere som skønlitterær forfatter at kreere en helstøbt og stærk historie på få sider. Det er lidt af en præstation.

Politikens Forlag står bag Over grænsen, hvor fem krimiforfattere og to forfatterpar hver bidrager med en krimi- eller spændingsnovelle. Fin titel til en samling historier, der alle handler om det, der går over grænsen. Og fin titel til en bog, hvor overskuddet går til Red Barnets arbejde for at skabe skolegang for syriske flygtningebørn.

Jussi Adler-Olsen har skrevet den absolut korteste novelle, Sprækken, der fylder 14 sider, og på den forholdsvis korte plads får han foldet en grum historie ud, der tager sin begyndelse under 2. verdenskrig. Den tyske soldat Uwe Puppel er såret efter et slag mod russerne, og han deserterer fra lazarettoget på vej tilbage til Tyskland. Han er led og ked af krigen og ikke kun fysisk påvirket efter at have været på tre felttog. Han flygter tilbage til sin hustru Sigrid, der dog ikke er udpræget begejstret for at se ham. Historien trækker tråde til et ægtepar, der findes myrdet i Lünen i nutidens Tyskland. Plottet er modbydeligt lækkert. (Sprækken udkom som e-bog allerede i januar 2015.)

I Jesper Steins Gudinden møder vi Axel Steen som forholdsvis nybagt far og ung efterforsker, der netop har fået ny kollega: John Darling. Altså springer vi tilbage i tiden før den første Axel Steen-krimi, Uro. Axel bliver sat på en sag om en kvinde i begyndelsen af 30’erne, der har begået selvmord. Han kan ikke slippe tanken om, at kvinden er blevet dræbt, og da sagen samtidig vækker noget i ham selv og får fortiden til at rumle og dæmoner fra barndommen til at spøge, suger han sig fast i sagen som en igle, opsat på at opklare det, han er overbevist om er en forbrydelse. Dejligt med et Axel Steen-gensyn. Det tager de værste abstinenser.

Jakob Melander tager med bogens længste novelle os med tilbage til et kollektiv anno 1983 og en ung politimand, der skal efterforske det allerførste mord i karrieren. En af kollektivets beboere, en ung kvinde, er blevet slået ihjel – med en hammer. Og den unge betjent, der fra Sydfyn er kommet ind med firtoget til Drabsafdelingen på Politigården i København, skal sammen med en erfaren kollega efterforske mordet på den unge kvinde. Selvfølgelig er der musik og et sjat punk i Fredensborg, som novellen hedder – det er jo et Jakob Melander-skriv. Skøn lille detalje, at novellen er skrevet som en tale til en flok nyuddannede politibetjente.

Dejligt at komme et smut til Østjylland med Elsebeth Egholms Vandrende skygger. Her møder vi  Lea, der har voksne børn og som for nylig er blevet alene, fordi hendes mand Allan hoppede ud fra en færge på vej fra Frederikshavn mod Sverige. Hun bruger sin energi på haven og landejendommen på Djursland og skal finde ud af, hvordan livet nu skal leves. Nye ting skal værdsættes – som f.eks. en tung og god omgang sphagnum. Lea får besøg af Dupond og Dupont, som hun kalder de to betjente fra Aarhus. Og af naboens nysgerrige hund. Fin lille spændingshistorie om en kvinde, der tager hul på et nyt kapitel af sit liv.

Eva Maria Fredensborgs novelle, Den fremmede, foregår i en lille øde svensk flække omgivet af skove. Der er noget klassisk Agatha Christie over historien: Et isoleret sted, et dødsfald og alle-mistænker-alle indtil en årvågen person finder hoved og hale i kaos. En håndfuld mennesker samles til stormkaffe hos kvinden Anna under en voldsom storm, en person falder død om og alle kigger sig en ekstra gang over skulderen. Er dødsfaldet hændeligt uheld – eller mord? Og hvorfor kommer en fremmed motorcyklist fra Stockholm forbi, netop inden det trækker op til storm? Læs den herlige novelle, og du får svarene.

Bentzon på broen hedder A. J. Kazinskis (Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) bidrag til novellesamlingen. Niels Bentzon, der er gidselforhandler hos Københavns Politi, og som har været igennem en masse strabadser senest i Den genfødte morder, må forlade en fest og en kone, der flirter med en kollega, for at tale en desperat selvmordskandidat fra at hoppe ud fra Øresundsbroen. Bentzon må bruge sig selv for at løse opgaven. Og måske er det ikke kun den 47-årige Henrik, der står på kanten af et mørkt hav, der ikke har fast grund under fødderne? Jeg er ret glad for bøgerne om Niels Bentzon, og novellen er en skøn appetitvækker til Drømmetyderens død, en ny Niels Bentzon-krimi, der udkommer til august.

Bogens andet forfatterpar, Lotte og Søren Hammer, har skrevet en historie med både humor og et overraskende tvist. En novelle, der sendte mine tanker tilbage til de natløb, jeg som fritidshjemsbarn frygtede, når den årlige sommerkoloni trængte sig på. (Jeg har aldrig været den modige type) I Den blå ged  møder vi pædagogen Carsten, der i årevis med fryd og uden blødsødenhed har arrangeret natløb for ungerne. Årets tema er onde Disneyfigurer, og omhyggeligt arrangerer Carsten figurer af Cruella de Vil og Madam Mim i den skov, ungerne senere skal sendes ud i. Men noget går galt.  Og Carsten bliver bange.

De tre noveller, jeg var mest optaget af, er novellerne af Jesper Stein, Jakob Melander og Jussi Adler-Olsen.

 

Nye krimier – og lidt om Jussi

Nye krimier: Fik du læst det blogindlæg om Jussi Adler-Olsen, som tusindvis af andre bloglæsere har læst? Og er du klar over, at forfattere som Nis Jakob, Louis Klostergaard og Søren Marquardt Frederiksen netop har sendt bøger på gaden?

Man er en lille smule væk på ferie, og hvad sker der imens? Besøgstallet på bloggen boomer. Jeg ved godt hvorfor. Jeg kan nemlig se, at mange tusinde har klikket på netop dette blogindlæg, hvor Jussi Adler-Olsen røber lidt af handlingen i det bind af Afdeling Q, han arbejder på i øjeblikket.

Vi er rigtig mange krimilæsere, der spændt venter på nyt om Afdeling Q. Jeg glæder mig selv meget til at tage på eventyr med Carl Mørck og co. til efteråret.

fskjdflksdjlfksjldf

En sibirisk hantiger spiller en rolle i Nis Jakobs krimithriller Tigerbjerget.

Men der udgives også krimier, der ikke får nær så meget opmærksomhed som Jussi Adler-Olsens bøger. Og som udkommer på knap så store forlag som Politikens Forlag. Mens du venter på nyt om Afdeling Q, var det måske en ide at kaste sig over en af følgende nye krimier?

Tigerbjerget af Nis Jakob:

En krimithriller om ondskab og magt, der foregår på et gods på Sydfyn, hvor en grum fortid ligger og ulmer bag de tykke granitmure. For den unge tekstforfatter, Janus, der er ansat til at skrive om Brochslægtens glorværdige historie, bliver det en farlig rejse ind i en brutal og blodig fortid, da han prøver at finde ud af, hvem der har myrdet den gamle lensgreve og tidligere SS-officer under 2. Verdenskrig, Erich Broch. Bogen er en e-bog udgivet på JAKOBs Press. I øjeblikket er bogen på Saxos bestsellerliste over e-bøger. Læs mere om forfatteren her

Forfatteren er født i Durban, KwaZulu-Natal, Sydafrika, men har gået i skole og uddannet sig som filosof i Danmark. Han har hele sit liv forholdt sig til Sydafrika og landets forskellige problematikker.

Louis Klostergaard er født i Durban, KwaZulu-Natal, Sydafrika, men har gået i skole og uddannet sig som filosof i Danmark. Han har hele sit liv forholdt sig til Sydafrika og landets forskellige problematikker.

Marionetdukken af Louis Klostergaard:

En efterfølger til debutkrimien Kvinden i det røde mudder. Vi møder igen privatdetektiv Pieter Martins fra Hillbrow, Johannesburg, der var sort politibetjent under apartheidstyret. Pieter Martins får en opgave for en alfons, der har mistet en af sine ’piger’. Eftersøgningen fører Martins til Mozambique. Her støder han på menneskehandel med unge piger under borgerkrigen i 1970’erne og den voldelige Renamo-milits.

Det bliver også til gensyn med ærkefjenden Franz van der Merwe, der er en korrupt strømer fra apartheidtiden i Sydafrika. Bogen udkommer 3.juni på EC Edition. Læs mere om bogen her

Kongens by af Søren Marquardt Frederiksen

Den 24. februar 1628 rejser kong Chr. IV til Nakskov. Han bliver der i 21 dage. På det tidspunkt er Nakskov den 7. største by i det danske storrige, og Chr. IV har planer om at gøre byen endnu større. Han har sendt bud efter 1000 bønder, der med skovle og spader skal bygge en fæstning rundt om byen. Tingene går dog ikke helt som planlagt, hverken for kongen eller Nakskovs borgere.

dsfasdasfasfsaf

Søren Marquardt Frederiksen har lavet en omfattende research og sat sig grundigt ind i bl.a. religion, bystyre, sygdomsbekæmpelse, bøddelvæsen og madlavning anno 1600-tallet. Han er forfatter til en række bøger om journalistik og kommunikation. Kongens By er hans debut som skønlitterær forfatter.

I denne historiske ramme har forfatteren placeret en  krimiintrige, der kaster lys over en af Nakskovs storhedstider, og samtidig giver et indblik i, hvordan hverdagslivet foldede sig ud i en stor dansk købstad under Chr. IV. Den historiske krimi er netop udkommet på Morfeus Forlag. Læs mere om bogen her

 

 

Tjener du penge på at blogge?

Det ligner en million, men her er "kun" 1000 kroner. Kufferten fik min ældste dreng, da han for nylig blev konfirmeret. Foto: Rebekka Andreasen

Det ligner en million, men det er ikke penge, jeg får for at blogge. Her er “kun” 1000 kroner. Kufferten fik min ældste dreng, da han for nylig blev konfirmeret. Foto: Rebekka Andreasen

Ikke sjældent stiller folk mig det spørgsmål, som du lige har læst. Og svaret er hverken ja eller nej, men jeg skal prøve at uddybe:

Tjener du penge på at anmelde en bog? – Nej. Ville du i øvrigt tro på, at en bog var god, hvis jeg havde fået penge for at skrive det?

Er det forlag, der bestemmer, hvilke bøger du anmelder? – Nej. Det gør jeg selv.

Laver du også v-blog, altså videoer, hvor du fortæller om krimier? – Nej. Vild Med Krimi har dog en YouTube-kanal, men den er meget stille. Hm… Jeg er jo en årgang 1973! Måske det kommer. Jeg er dog på både Twitter og Instagram.

Tjener du penge på at omtale en bog? – Nej. Med undtagelse af et par få sponsorerede indlæg, hvor jeg har samarbejdet med netboghandlen Liveboox om at videreformidle et godt tilbud til jer. Og bemærk at jeg ikke har anmeldt bogen og kun formidlet et tilbud. Et sådan indlæg vil ALTID være klart markeret med “sponsoreret indlæg”.

Tjener du slet ingen penge, når man klikker på din blog? – Nej.

Altså – tjener du slet ingen penge på bloggen? – Jo da. Bloggen er mit udstillingsvindue som journalist, foredragsholder og krimiekspert. Det vil sige, at jeg ikke tjener penge PÅ bloggen, men PGA bloggen. Ikke sjældent får jeg opgaver, som jeg er blevet booket til, fordi folk bliver opmærksomme på mine kompetencer ved at have været forbi bloggen.

Jeg er ikke Jussi Adler-Olsen. Men jeg kan fortælle om hans forfatterskab. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg er ikke Jussi Adler-Olsen. Men jeg kan fortælle om hans forfatterskab. Foto: Rebekka Andreasen

Hvordan tjener du så penge?  Flere af mine lønnede opgaver har noget med krimigenren at gøre. F.eks når jeg holder et foredrag om Jussi Adler-Olsens forfatterskab. Eller er ude på en efterskole og fortælle om krimigenren. Eller når jeg bliver hyret til at skrive en artikel om domestic noir. Eller interviewer en krimiforfatter på en bogmesse. Eller laver noget journalistisk arbejde for et forlag.

Men jeg har også andre opgaver. Jeg er freelancejournalist og bl.a. tilknyttet Skriveværkstedet, hvor jeg f.eks. vurderer manuskripter.  Jeg har også opgaver, hvor jeg redigerer tekster til hjemmesider, hjælper med research eller skriver pressemeddelelser.

Giver det mening?

Kender du en, der vil elske at lappe de herligheder, jeg serverer her på bloggen, i sig?

Jeg bliver glad, hvis du anbefaler bloggen til andre, der er Vild Med Krimi.

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen, der er Vild Med Krimi, krimiblogger, freelancejournalist, foredragsholder, redaktør og meget mere.

 

Jussi Adler-Olsen: – Jeg vil gerne afsløre lidt om Afdeling Q bind 7.

Når der står Adler-Olsen på en bogryk sælger bogen næsten sig selv. Men det betyder ikke, at Jussi Adler-Olsen er ligeglad med sine læsere. Tværtimod. - Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?", svarer han flere gange, da jeg flere gange spørger ind til, om læsernes kritik påvirker ham. Foto: Rebekka Andreasen

Jussi Adler-Olsen har solgt over 15 millioner bøger. Men det betyder ikke, at forfatteren er ligeglad med, hvordan læserne modtager bøgerne. Tværtimod. “Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?” svarer han flere gange, da jeg spørger ind til, hvad læserne betyder for ham. Det kan lyde som en kliche, men læserne ER de vigtigste for Jussi Adler-Olsen. Og han lytter til den kritik og feedback, som han får. Foto: Rebekka Andreasen.

Interview/reportage: I de sidste par år har Jussi Adler-Olsen sjældent mødt sine danske læsere. Han har simpelthen ikke tiden til det. For nylig gjorde han en ekstraordinær undtagelse og gæstede først Frederikshavn, derefter Hjørring Bibliotek, hvor han på bedste stand up-manér underholdte med historier fra sit forfatterliv. Og afslørede nyt om næste bog om Carl Mørck, Assad og Rose. Inden da mødte jeg – og en håndfuld andre bogbloggere – forfatteren til en god times snak.

Hver gang Jussi Adler-Olsen omtaler sin far, kommer der en ømhed i stemmen. Dette (lange) indlæg skal ikke handle om forfatterens opvækst på diverse hospitaler rundt omkring i landet, hvor Jussi Adler-Olsens far var overlæge. Den historie er velkendt for de fleste. Men vi kommer alligevel ikke uden om forfatterens far. Flere gange nævner Jussi Adler-Olsen nemlig sin far Carl Henry Olsen.

Måske blot i en bisætning, når han fortæller, at faderen altid opfordrede ham til at kaste sig over det, han havde lyst til. Eller når han fortæller, at faderen lærte ham aldrig at tøjle sin nysgerrighed. Og der er inderlighed og stolthed at spore i stemmen, når han beretter, at faderen mente, at Jussi havde mange talenter, og at det allerstørste var hans held.

Med et smil, der flækker ansigtet, fortæller Jussi Adler-Olsen, hvordan hans far elskede at hapse smagsprøver i Kvickly, og at Olsen senior trods sin sukkersyge kastede sig over søde sager – bevæbnet med insulin.

Det er også Jussi Adler-Olsens far, der opfordrede sønnike til først at tisse, når noget krævede koncentration –  så var det nemlig af vejen, og man kunne koncentrere sig om vigtigere sager.

Og det gør han så, tisser, inden han sætter sig til tastaturet og skriver historier om Carl og de andre fra kælderen under Politigården i København. Og ja, det foretrukne skriveprogram er stadig WordPerfect 5.1

Når du skriver i WordPerfect, behøver du ikke vente på, at musen er det rigtige sted, for den bruger du ikke. Den distraktion der er ved at se en cursor køre hen over billedet, bare det at finde musen, det at afmærke en tekstblok og flytte den – dødssygt. Det tager alt for langt tid. Du er helt væk. Det går ikke for mig.

Jussi Adler-Olsens far døde i 1996 som knap 87-årig og nåede aldrig at opleve, hvordan hans eneste søn ud af fire børn blev en overordentlig succesfuld forfatter med millioner af læsere over hele verden – i 125 lande.

Nyt om Afdeling Q – den 7. krimi i serien om Carl Mørck

En god ansigtskulør afslører, at Jussi Adler-Olsen har tilbragt en del af vinteren i Barcelona, hvor han og husturen Hanne har en lejlighed.

“Titlen er genial. Det er et enkelt ord. Mere vil jeg ikke afsløre,” siger Jussi Adler-Olsen om titlen på den bog, han er i gang med at skrive.

Han er, med egne ord, endnu engang bagud med skriveriet. Han mangler stadig at skrive cirka 150 sider. Deadline er 1. august. Herefter skal bogen redigeres, så den kan lande hos læserne omkring oktober. Hvis alt går efter planen. Det bliver den syvende bog om Afdeling Q.

Viljen til at skrive om Assad, Rose og Carl Mørck mangler ikke. Men tiden gør.  Med cirka 140 rejsedage om året og læsere, forlag og bogmesser over hele verden, der skal plejes, så er tiden til skriveriet knap. Jussi Adler-Olsen er blevet en gigantforretning.

Forfatteren forklarer, at det sjoveste er at skrive synopsis, researche og at finde på et godt plot. At skrive kan nogle gange føles som noget, der bare skal gøre. Men når det virkelig kører, skriveriet, når han er i flow, så føles det vidunderligt:

Det kan være noget af det mest fantastiske, og jeg kan få samme følelse som i gamle dage, hvor jeg spillede rockguitar a la Jimi Hendrix.

Selvom Jussi Adler-Olsen ikke vil afsløre titlen på den ny bog om Afdeling Q, så vil han gerne afsløre lidt om sin kommende krimithriller:

I denne bog kommer vi ind i hovedet på Rose, og hun har det rigtig skidt. Både på grund af det, der sker i hende, men også på grund af det, der sker omkring hende. Vi lærer mere om hendes hemmeligheder. Det er også en bog, hvor både Assad og Carl er meget kede af det, så trøst dem, når I læser bogen.

Læserne kommer også til at møde Denise: En ung kvinde sidst i tyverne, der ser godt ud, og som altid har fået at vide, at verden ligger for hendes fødder, og at hun kan alting. Men også en ung kvinde, der stejler, hver gang hun møder et krav. Hun har ingen uddannelse og er på overførselsindkomst.

Hun er ikke dum, men hun er socialt inkompetent, fordi hun er blevet socialt mishandlet af sine forældre. Sætter man sådan en pige med alle hendes frustrationer i gang og sætter hende sammen med et par ligesindede piger af samme skuffe – åh, det bliver godt!

Fuck det", tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbevidste sig selv om, at når en af hendes Sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten". Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

“Fuck det”, tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbeviste sig selv om, at når en af hendes sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten”. Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

Da han senere underholder læserne på Hjørring Bibliotek, læser han op fra den endnu ufærdige bog. Han er generøs med bidder fra bogen, og publikum lapper dem begærligt i sig.

Jussi Adler-Olsen er på scenen en god halv time længere end programlagt. At stå foran publikum bekommer ham vel. Han joker, får publikum til at bryde ud i latter og tager sig god tid til spørgsmål fra salen.

Han fortæller, hvor meget hans redaktør og hustruen Hanne betyder for ham i forbindelse med et nyt bogprojekt. Og han fortæller om den mest grumme bog, han aldrig har fået udgivet, men som han skrev i 1980 på en IBM kuglehoved skrivemaskine. Og han understreger, at Washington Dekretet er mere aktuel end nogen sinde før og hentyder til kampen om præsidentposten, der er i gang i USA. (Læs et uddrag af bogen, der udkom i 2006, her )

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og få deres "Jusfie". Foto: Rebekka Andreasen

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og have deres “Jusfie”. Foto: Rebekka Andreasen

I over en halv time signerer Jussi Adler-Olsen bøger og snakker med publikum. Han bruger sig selv. Og havde han haft sin personlige assistent Elisabeth med, havde hun nok stoppet ham en smule før – og passet på ham. At sige nej og stop og “nu er det nok” er en del af hendes job. For uden tid til at skrive – ingen ny bog om Afdeling Q.

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her