Jussi Adler-Olsen

Reportage fra Krimimessen 2017 – søndag

Krimimessen 2017: En journalist bag lås og slå, en nordmand med to gyldne revolvere og interview med krimidebutanter. En søndag på Krimimessen i Horsens er mangfoldig.

Fra venstre: Katrine Engberg, Louise Stigsgaard og Karen Strandbygaard, der alle udkommer på People’s Press. Foto: Rebekka Andreasen

Tyvstarter den officielle søndagsåbning af messen med et blogger-arrangement. Kaffe, croissanter og Katrine Engberg, Louise Stigsgaard og Karen Strandbygaard.

Katrine Engberg skrev første udkast af Blodmåne, der kommer til juni, på tre-fire måneder. Til gengæld har redigeringen taget et års tid. Hun er netop i gang med sidste og femte redigering og har i processen inviteret en gruppe testlæsere til at give feedback:

Det handler enormt meget om tillid. Jeg fik virkelig brugbar feedback. Vi sad i tre timer, og jeg tror ikke, jeg nogen sinde har været så træt. Men jeg ville gøre det igen. Jeg kommer fra tv- og teaterverdenen, hvor man er vant til at evaluere og spørge: hvad synes du?

Louise Stigsgaard har været udstationeret som journalist i bl.a. Jerusalem og i Beirut, hvor Natten er fuld af lys udspiller sig. Bogen handler bl.a. om hævn, tro, terror og om kærlighed. På en måde er krimigenren den mest naturlige genre, mener Stigsgaard: “Vi er alle detektiver i vores egne liv og stiller spørgsmål som: Hvorfor er jeg, hvor jeg er lige nu? Vi forsøger hele tiden at finde ud af ting.”

7300 mennesker har i år besøgt Krimimessen i Horsens  hvilket er ny rekord. Møffe har også fået møffet sig med i Fængslet. Foto: Rebekka Andreasen

Karen Strandbygaard har skrevet thrilleren Se ikke væk om Anna, der har angst, og som rejser til Thailand med mand og børn. Forfatteren har selv oplevet angstanfald og har også selv taget seks ugers barselsorlov i Thailand med mand og børn. “Men jeg kan godt skelne, selvom jeg skriver om noget tæt på,” smiler hun, der i thrilleren leger med en utroværdig fortæller. Kan man stole på Anna, eller er det angsten, der har taget overhånd?

En herlig og interessant start på dagen.

Smiler ved synet af de mange Møffer, der er placeret rundt omkring på messen. Møffe, den engelske bulldog, som Michael Katz Krefeldts hovedperson i Ravn-krimierne, Thomas Ravn, deler husbåd med.

Julie Hastrup fortæller om arbejdet med Mirakelmanden. Journalist Ulla Hinge interviewer. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg hilser og krammer og snakker med en masse gode mennesker. Og hører bidder af spændende interviews med både Julie Hastrup og Martin Jensen, begge veloplagte og underholdende fortællere, inden jeg møder Anette L. Hyllested – en tidligere kollega fra min tid på Fyens Stiftstidende.

Anette har netop interviewet forfatter Linda Lassen (Det forsvundne spædbarn) i en af de gamle celler i Arresten, og da de er færdige, er døren smækket.Vores bankeri blev opfattet som en spøg på den anden side af døren, men heldigvis var fotografen på vej og fandt en mand med mange nøgler,” ler hun.

To forfattere. Mor og datter. Lotte og Laura Hammer. Foto: Rebekka Andreasen

Får en hyggelig sludder med Lotte Hammer og datteren Laura, der allerede som 13-årig fik udgivet en bog på Gyldendal – den ultimative opskriftsbog fyldt med godbidder og guf til heste. Respekt herfra.

Torkil Damhaug har en baggrund som psykiatrisk overlæge og debuterede i 1996. Fem af hans bøger er oversat til dansk. Foto: Rebekka Andreasen

På en bænk i solen får jeg en interessant snak med den norske forfatter Torkil Damhaug, der netop har vundet Rivertonprisen (i form af en gylden revolver) for årets bedste norske krimi. Igen.

Han vandt tilbage i 2011 for Ildmanden, og nu er også den psykologiske krimi Den femte årstid blevet hædret. “Jeg er meget stolt og glad. At få prisen igen betyder, at juryen ser en udvikling i mit forfatterskab”, siger han. Interview med Damhaug senere på bloggen.

Hører, at Publikumsprisen går til Jens Henrik Jensen. Det er meget fortjent, synes jeg.

Dagens to sceneinterviews er med to krimidebutanter, kulturjournalist og litteraturredaktør på Nordjyske Medier, Bent Stenbakken,og Jürgen Klahn, der har sit eget investeringsselskab.

Stenbakken fortæller om, hvordan et grønt spøgelse gemt i løvet på det berømte Krøyer-maleri Hip Hip Hurra, gav ham ideen til debutkrimien Mord på museet, der foregår i Skagen. Det bliver også til en snak om at bruge musik til at karakterisere bogens hovedpersoner.

Vi skal snart lære et helt nyt krimiunivers a la Elsebeth Egholm at kende. Også Jürgen Klahn har gang i skriveprojekter. Om det bliver til endnu en krimi med efterforsker Jesper Frank, som vi møder i Sommerfuglen, må tiden vise. Foto: Rebekka Andreasen

Dagens andet sceneinterview er med Jürgen Klahn, der er aktuel med Sommerfuglen. Han fortæller bl.a. om at nyde roen på Ørslev Kloster, når han skriver, og om at skrive skarpt, præcist og enkelt – og undgå unødig støj og svulstigt sprog. Netop tonen, stemningen i hans debutkrimi, er jeg ret glad for. I øvrigt mødte Klahn kæresten Elsebeth Egholm netop på en krimimesse. I 2006, da messen for sidste gang blev holdt på Horsens Ny Teater.

Sætter kurs mod teltet og hører et par numre med Morten Kærså. Forfatter, komponist, pianist, sanger og producer. Kreativ mand. God ide med et musiktelt i år.

Jussi Adler-Olsen er en populær herre, men tager sig tid til selfies og signeringer. Her er mit “Jusfie” med forfatteren. Foto: Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig

Når jeg tager billeder på Krimimessen, foretrækker jeg forfatterfotos. Altså billeder af forfatteren alene og ej selfies, men jeg har en fast tradition med, at jeg skal have et Jusfie – tak til Modtryks Nanna Rørdam Knudsen for det udtryk – altså et selfie med Jussi Adler-Olsen, når jeg ser ham.

På Krimimessen kan man ikke nå alt. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke når at høre bl.a. Stephanie Caruana og Jeanette Øbro diskutere kønskampen i krimibranchen. Øv.

Og jeg når kun at høre de sidste fem minutter af en  – virker det som om – spændende diskussion om krimiklicheer.

Er efterhånden ved at være godt mør. Snupper en Cortado hos den meget stemningsfulde Café Lorentzen og interviewer den britiske forfatter Clare Mackintosh.

Clare Mackintosh skriver på en ny thriller samtidig med, at hun laver PR for Jeg ser dig. Foto: Rebekka Andreasen

Da hun sidste år deltog på Krimimessen i Horsens for første gang, var der få danskere, der kendte hende. Dengang var hendes domestic noir-thriller Jeg lader dig gå netop udkommet. I år er hun aktuel med Jeg ser dig og har signeret en del flere bøger her i Horsens end sidste år, smiler hun, der har besøgt tre lande på en lille uge: Frankrig, Holland og Danmark.

Det gælder om at finde tiden til at skrive. Også selvom det bliver til få ord. Heldigvis har jeg lært mig selv at skrive på et fly. Så snart vi er lettet, finder jeg den bærbare frem. Der er sådan en hvid støj på fly, og det passer mig godt. 

Læs interview med Clare Mackintosh på bloggen senere. 

Timer efter interviewet er den britiske bestsellerforfatter på vej til Amsterdam. Jeg sætter kurs mod mit hjem nord for Aarhus. Træt, glad, begejstret og endnu mere Vild Med Krimi. Og jeg glæder mig allerede til Krimimessen 2018 den 17. og 18. marts.

PS: Du kan læse en reportage og se fotos fra lørdag på Krimimessen her

Hvem skal have publikumsprisen på Krimimessen?

Hvem skal vinde?

Husk at det er sidste chance i dag, hvis du vil være med til at bestemme, hvem der skal have publikumsprisen på Krimimessen i Horsens i år.

Hvilken dansk forfatter skal have æren af at få Krimimessens Publikumspris 2017 og en lille skulptur i granit og bronze udført af Filip Møller overrakt af borgmesteren i Horsens den 2. april på Krimimessen? Det kan du være med til at bestemme. Du kan stemme på en af følgende forfattere:

  •  
  •  

Du kan stemme her

Krimimessen trækker lod blandt deltagerne om to weekendbilletter. Men gør det snart, for du kan kun stemme til og med i dag, søndag den 26. marts.

Annoncen i dagens Jyllands-Posten, som jeg først troede var en reklame for Jesper Steins kommende Axel Steen-krimi. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Når man sidder fordybet i søndagsavisen og læser flere siders krimiguf og er totalt inde i et krimiunivers, og man læser annoncen som Axel Steen (Jep, der er ny Jesper Stein-krimi om Steen ude senere på året) og tænker, at Stentøjsmesteren er et spøjst navn til en krimi – jep, den følelse.

 

 

Guide til BogForum 2016

bogforum-14

Billedet her er fra BogForum 2014, men mon ikke der igen i år bliver trængsel? Foto: Rebekka Andreasen

BogForum: En god sjat krimiguf, lidt astrofysik og humor a la Hella Joof. Her kommer Vild Med Krimis guide til en fredag på BogForum 2016. Måske du bliver inspireret?

Nå. Jeg kan lige så godt skrive det, som det er: Jeg besøger ikke BogForum i år.

Det kan simpelthen ikke gå op med min kalender, hvis jeg også skal have tid til at sove, undgå at blive fortravlet og få røde pletter på halsen og ikke lade det gå ud over to af mine tre børn, at de er født i november og skal fejres med manér. Øv.

Jeg har været af sted mange gange og ofte blandet arbejde og fornøjelse. Også dengang BogForum faktisk foregik i Forum. Indrømmet. Det bliver underligt og vemodigt at undvære BogForum i år.

Hvis vi nu leger, at jeg skal af sted til årets største bog-event, så kunne min fredag se sådan her ud:

10.30, Scenen: Officiel åbning af BogForum 2016. Årets taler er Tom Buk-Swienty, der er journalist, historiker og forfatter. Det plejer at være en festlig start på weekenden. Samtidig overrækkes årets Debutantpris.

Jeg heppede indtil i dag på Katrine Engberg, der har skrevet Krokodillevogteren, og som har været med i opløbet. Men de ti forfatternavne på shortlisten blev offentliggjort i eftermiddags, og her blev der ikke plads til krimiforfatteren.

11.00, Hvid scene: Hvis jeg kan nå det, vil jeg høre musiker og sangskriver Morten Remar fortælle om sin spændingsroman Amok. Radiovært Mads Steffensen interviewer.

12.00, Krimimessens stand: Her vil jeg møde forfatter Martin Jensen, der bl.a. er kendt for sine historiske krimier om Eske Litle.

Egentlig kunne jeg hele weekenden hænge ud på Krimimessens stand. Det er første gang, at den østjyske messe har en stand på BogForum, og er du som jeg Vild Med Krimi, er dette stedet, du bør besøge. Forfattere som Jens Henrik Jensen, Øbro og Tornbjerg, Leif Davidsen, Helle Vincentz, Jakob Melander, Paul Cleave og Steen Langstrup kigger forbi.

Kommer du f.eks. lørdag kan du møde krimiforfatter Jürgen Klahn og høre ham fortælle om krimien Sommerfuglen, der udkom for nylig. Jeg mødte ham kort til litteraturfesitvalen Vild Med Ord for nogle år siden i Aarhus, hvor han fulgtes med kæresten Elsebeth Egholm. Følg Jürgen Klahn på Facebook her

Og se hele programmet for Krimimessens stand på BogForum her

12.55, Gyldendals Tranescene: Der skal være lidt modvægt til krimigenren. Jeg vil gerne høre Søren Ulrik Thomsen, der i den grad formår at jonglere med sproget,  fortælle om En hårnål klemt inde bag panelet.

13.30, Lindhardt og Ringhofs stand: Jeg vil ile fra Søren Ulrik Thomasen til Leif Davidsen og Anne-Cathrine Riebnitzsky, der taler om Hemingway.

14.30, Scenen: Jeg elsker, når folk brænder for noget, og man mærker deres passion. Jeg vil lappe den danske astronom og astrofysiker Anja C. Andersens oplæg i mig. Det er i øvrigt hende, forfatterparret A.J. Kazinski besøger, hver gang de skal i gang med en ny Niels Bentzon-krimi. De efterlyser svar på det “beskedne” spørgsmål om, hvad der er sket i universet siden sidst.

15.00, Saxo-scenen: Her fortæller Jesper Holm om, hvordan han finder tid til at skrive, når han også skal passe sit fuldtidsarbejde som selvstændig grafisk designer. Han er i gang med en efterfølger til tempelridder-thrilleren Corpus Christi

En af de forfattere, du kan møde på Bogforum, er Thomas Rydahl, der meget snart er aktuel med thrilleren De savnede. Billedet her er fra BogForum 2014, hvor han vandt Debutantprisen. Foto: Rebekka Andreasen

En af de forfattere, du i år kan møde på Bogforum, er Thomas Rydahl, der meget snart er aktuel med thrilleren De savnede. Billedet her er fra BogForum 2014, hvor han vandt Debutantprisen. Foto: Rebekka Andreasen

15.30, Saxo-scenen: Thomas Rydahl er snart aktuel med sin anden spændingsroman om eremitten Erhard Jørgensen, der er glad for geder. Kim Juul har en musikalsk efterforsker i hovedrollen i sine krimier. De to forfattere taler om, hvordan de hver især har udviklet deres anderledes hovedpersoner.

16.00, Cph Comics: Jeg vil iagttage Peter Kielland-Brandt og Tatiana Goldberg, mens de tegner på Tegnevæggen og bagefter ile til Bogcaféen, hvor den tyrkiske forfatter Hakan Günday fortæller om sin bog Mere, mere, der højaktuelt handler om illegale flygtninge, der sætter deres liv på spil for at komme til Europa.

17.00, Hvid scene: Hella Joof – hvem kan stå for hende? Jeg vil høre Hella Joof tale med Lotte Kirkeby Hansen om sin nye bog Papmaché-reglen.

17.30, Saxo-scenen: Jeg arbejder indimellem sammen med redaktør Heidi Korsgaard fra Skriveværkstedet, der er knaldhamrende dygtig. Det bliver en fornøjelse at høre hende fortælle om at få sproget til at sprudle med sanser og dialog, når hun giver gode råd om at skrive fængende. Jeg iler videre til Politikens stand, hvor jeg gerne vil høre en bid af Jussi Adler-Olsen, der taler om Selfies

Den mand er ikke kun fremragende på skrift, men også en fornøjelse at opleve live.

18.20, Politikens forlag: Jeg vil slutte fredag på BogForum med Ole Rasmussen og Gorm Vølver, der underholder med udgangspunkt i Året der gak – ATS 2016. Sidste år lo jeg så  meget af de to mænds oplæg, at jeg tissede en lille smule i bukserne af grin.

Og så er der jo også en hel lørdag og søndag at hoppe ombord i. Rigtig god fornøjelse til alle jer, der skal afsted.

PS: Jeg har ikke hørt fra den ene vinder af to entrebilletter til BogForum. Derfor har jeg udtrukket en ny. Margit Jensen send mig din adresse på mail@rebekkaand.dk – så er der to entrebilletter til BogForum på vej til dig.

 

Anmeldelse: Selfies af Jussi Adler-Olsen

Jeg har ståljet min ældste søns selfiestang, for det passer meget godt sammen med Jussi Adler-Olsens nye Afdeling Q-eventyr: Selfies. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har lånt min ældste søns selfiestang til billedet, for den matcher fint Jussi Adler-Olsens nye Afdeling Q-eventyr: Selfies. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Afdeling Q er tilbage. Selfies hedder den 7. bog i serien. Den er et tragisk/komisk portræt af et kvindeligt trekløver, der mosler rundt i kontanthjælpssystemet og stejler ved de mindste krav. Selfies er både mørk, komisk og satirisk. Og pokkers god.

Kan du lide en god historie? Det får du i Selfies – syvende bind om Afdeling Q.

For første gang kommer vi helt ind i hovedet på Rose. Og her er ikke særlig rart at være. Her er mørke, depressive selvmordstanker og heftige ar fra barndommen. Her er skrøbeligt at være. Jussi Adler-Olsens fornemmelse for psykiatri fornægter sig ikke.

Rose bliver frivilligt indlagt på en psykiatrisk afdeling, men hun hader at være der, stikker af og ingen ved, hvor hun befinder sig. Eftersøgningen af Rose er opslidende for Carl, Assad og Gordon, der får en smule mere krop i denne thriller. Carl og co. graver i Roses fortid og må bringe dystre hemmeligheder op til overfladen, før de kan opklare, hvad der er blevet af deres kære, psykisk sårbare, men samtidig stærke kollega. Samtidig kæmper de for at overbevise ledelsen om, at Afdeling Q har sin berettigelse.

Det gør den umage trio, der er tilbage under Københavns Politigård, ved at efterforske en lang rækker sager. Godt nok arbejder Afdeling Q med henlagte sager, men selvfølgelig er der tråde til nutidige efterforskninger. Og spor helt tilbage til 2. verdenskrig.

Det er et kompliceret net af spor, som Jussi Adler-Olsen samler i en elegant, veldisponeret og interessant fletning, der vil gøre selv øvede YouTube-flette-piger imponerede.

En ældre dame bliver dræbt i Kongens Have. Drabet minder meget om et uopklaret mord år tilbage. Carl og co. aner den sammenhæng, de øvrige kolleger på politigården overser.

Vi følger også tre kvinder, der nærmer sig de 30 år. De er ikke dumme, men de er socialt inkompetente og stejler hver gang, de møder et krav. Hverken Denise, Michelle eller Jazmine har et arbejde. De er på kontanthjælp og supplerer indtægterne ved bl.a. at have såkaldte sugardaddies. Titlen er meget rammende, for selvfølgelig hedder en thriller, der handler om selvcentrerede, dovne og egoistiske unge kvinder, der ikke har øje for fællesskabet, eller at de selv skal yde en indsats, for Selfies. Mig, mig, mig.

Indimellem læner beskrivelserne af de tre kvinder sig op ad karikaturer. Men jeg lapper alligevel cocktailen af humor og satire i mig, fordi bestseller-forfatteren har fat i noget centralt, og derfor suger jeg lystigt sætninger om disse i mig:

” De havde alle tre omhyggeligt påsatte hårextensions og støvletter med høje hæle, men som den ene af dem sagde, så kunne hun også engang imellem gå med moonboots med lidt similipels.”

Den midaldrende, lidt grå og ensomme socialrådgiver Anne-Lise Svendsen, der arbejder på et socialkontor, har de tre kvinder som klienter (undskyld borgere). Hun bliver syg og får et sammenbrud og beslutter sig for at behandle kvindernes sager på en lidt alternativ måde. Hun udvikler sig til en psykopat af rang.

Mere om Assad i vente

Der er hints til Assads fortid. Som erfaren Afdeling Q-læser er jeg klar over, at Assad gemmer på hemmeligheder. Måske er han ikke helt så sympatisk og rar, som vi tror. Også han har hemmeligheder, og mon ikke den ottende bog i serien, hvor vi lærer mere om Assad, rækker længere ud over landets grænser? Mit gæt er til en eksotisk efterretningstjeneste eller i tortur-er-noget-vi-bruger-skyggen af et knap så demokratisk regime.

Selfies er ikke hæsblæsende som andre af forfatterens bøger, selvom Jussi Adler-Olsen stadig jonglerer fornemt med begrebet suspens. Han fodrer læserne med informationer, så vi ofte er et skridt foran politiet. Humor og Afdeling Q går hånd i hånd, og denne gang har alvoren og eftertænksomheden fået et nøk opad. Selfies er både mørk og satirisk og tragisk/komisk, og den er pokkers god og underholdende. Endnu en væsentlig brik i det store puslespil om Carl, Assad og Rose.

 

Anmeldelse: Over grænsen – en række krimi- og spændingshistorier

Syv hurtiglæste noveller fra en række populære krimiforfattere. Foto: Rebekka Andreasen

De syv noveller i Over grænsen tager læseren med til Tyskland under 2. verdenskrig, de svenske skove, Øresundsbroen, et natløb i en mørk dansk skov, et københavnsk kollektiv i 83, en landejendom på Djursland og til en villa på Østamager.  Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Historierne i novellesamlingen Over grænsen er meget forskellige. Syv fine noveller, der behageligt glider ned i et adstadigt tempo.

Om det er nemt at skrive en skønlitterær roman? Nej, det tror jeg ikke. Overhovedet ikke. Er det så nemt at skrive kort? Nej! Som journalist ved jeg, at det er svært at skrive kort og stramt, og det bliver sikkert ikke nemmere som skønlitterær forfatter at kreere en helstøbt og stærk historie på få sider. Det er lidt af en præstation.

Politikens Forlag står bag Over grænsen, hvor fem krimiforfattere og to forfatterpar hver bidrager med en krimi- eller spændingsnovelle. Fin titel til en samling historier, der alle handler om det, der går over grænsen. Og fin titel til en bog, hvor overskuddet går til Red Barnets arbejde for at skabe skolegang for syriske flygtningebørn.

Jussi Adler-Olsen har skrevet den absolut korteste novelle, Sprækken, der fylder 14 sider, og på den forholdsvis korte plads får han foldet en grum historie ud, der tager sin begyndelse under 2. verdenskrig. Den tyske soldat Uwe Puppel er såret efter et slag mod russerne, og han deserterer fra lazarettoget på vej tilbage til Tyskland. Han er led og ked af krigen og ikke kun fysisk påvirket efter at have været på tre felttog. Han flygter tilbage til sin hustru Sigrid, der dog ikke er udpræget begejstret for at se ham. Historien trækker tråde til et ægtepar, der findes myrdet i Lünen i nutidens Tyskland. Plottet er modbydeligt lækkert. (Sprækken udkom som e-bog allerede i januar 2015.)

I Jesper Steins Gudinden møder vi Axel Steen som forholdsvis nybagt far og ung efterforsker, der netop har fået ny kollega: John Darling. Altså springer vi tilbage i tiden før den første Axel Steen-krimi, Uro. Axel bliver sat på en sag om en kvinde i begyndelsen af 30’erne, der har begået selvmord. Han kan ikke slippe tanken om, at kvinden er blevet dræbt, og da sagen samtidig vækker noget i ham selv og får fortiden til at rumle og dæmoner fra barndommen til at spøge, suger han sig fast i sagen som en igle, opsat på at opklare det, han er overbevist om er en forbrydelse. Dejligt med et Axel Steen-gensyn. Det tager de værste abstinenser.

Jakob Melander tager med bogens længste novelle os med tilbage til et kollektiv anno 1983 og en ung politimand, der skal efterforske det allerførste mord i karrieren. En af kollektivets beboere, en ung kvinde, er blevet slået ihjel – med en hammer. Og den unge betjent, der fra Sydfyn er kommet ind med firtoget til Drabsafdelingen på Politigården i København, skal sammen med en erfaren kollega efterforske mordet på den unge kvinde. Selvfølgelig er der musik og et sjat punk i Fredensborg, som novellen hedder – det er jo et Jakob Melander-skriv. Skøn lille detalje, at novellen er skrevet som en tale til en flok nyuddannede politibetjente.

Dejligt at komme et smut til Østjylland med Elsebeth Egholms Vandrende skygger. Her møder vi  Lea, der har voksne børn og som for nylig er blevet alene, fordi hendes mand Allan hoppede ud fra en færge på vej fra Frederikshavn mod Sverige. Hun bruger sin energi på haven og landejendommen på Djursland og skal finde ud af, hvordan livet nu skal leves. Nye ting skal værdsættes – som f.eks. en tung og god omgang sphagnum. Lea får besøg af Dupond og Dupont, som hun kalder de to betjente fra Aarhus. Og af naboens nysgerrige hund. Fin lille spændingshistorie om en kvinde, der tager hul på et nyt kapitel af sit liv.

Eva Maria Fredensborgs novelle, Den fremmede, foregår i en lille øde svensk flække omgivet af skove. Der er noget klassisk Agatha Christie over historien: Et isoleret sted, et dødsfald og alle-mistænker-alle indtil en årvågen person finder hoved og hale i kaos. En håndfuld mennesker samles til stormkaffe hos kvinden Anna under en voldsom storm, en person falder død om og alle kigger sig en ekstra gang over skulderen. Er dødsfaldet hændeligt uheld – eller mord? Og hvorfor kommer en fremmed motorcyklist fra Stockholm forbi, netop inden det trækker op til storm? Læs den herlige novelle, og du får svarene.

Bentzon på broen hedder A. J. Kazinskis (Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) bidrag til novellesamlingen. Niels Bentzon, der er gidselforhandler hos Københavns Politi, og som har været igennem en masse strabadser senest i Den genfødte morder, må forlade en fest og en kone, der flirter med en kollega, for at tale en desperat selvmordskandidat fra at hoppe ud fra Øresundsbroen. Bentzon må bruge sig selv for at løse opgaven. Og måske er det ikke kun den 47-årige Henrik, der står på kanten af et mørkt hav, der ikke har fast grund under fødderne? Jeg er ret glad for bøgerne om Niels Bentzon, og novellen er en skøn appetitvækker til Drømmetyderens død, en ny Niels Bentzon-krimi, der udkommer til august.

Bogens andet forfatterpar, Lotte og Søren Hammer, har skrevet en historie med både humor og et overraskende tvist. En novelle, der sendte mine tanker tilbage til de natløb, jeg som fritidshjemsbarn frygtede, når den årlige sommerkoloni trængte sig på. (Jeg har aldrig været den modige type) I Den blå ged  møder vi pædagogen Carsten, der i årevis med fryd og uden blødsødenhed har arrangeret natløb for ungerne. Årets tema er onde Disneyfigurer, og omhyggeligt arrangerer Carsten figurer af Cruella de Vil og Madam Mim i den skov, ungerne senere skal sendes ud i. Men noget går galt.  Og Carsten bliver bange.

De tre noveller, jeg var mest optaget af, er novellerne af Jesper Stein, Jakob Melander og Jussi Adler-Olsen.

 

Nye krimier – og lidt om Jussi

Nye krimier: Fik du læst det blogindlæg om Jussi Adler-Olsen, som tusindvis af andre bloglæsere har læst? Og er du klar over, at forfattere som Nis Jakob, Louis Klostergaard og Søren Marquardt Frederiksen netop har sendt bøger på gaden?

Man er en lille smule væk på ferie, og hvad sker der imens? Besøgstallet på bloggen boomer. Jeg ved godt hvorfor. Jeg kan nemlig se, at mange tusinde har klikket på netop dette blogindlæg, hvor Jussi Adler-Olsen røber lidt af handlingen i det bind af Afdeling Q, han arbejder på i øjeblikket.

Vi er rigtig mange krimilæsere, der spændt venter på nyt om Afdeling Q. Jeg glæder mig selv meget til at tage på eventyr med Carl Mørck og co. til efteråret.

fskjdflksdjlfksjldf

En sibirisk hantiger spiller en rolle i Nis Jakobs krimithriller Tigerbjerget.

Men der udgives også krimier, der ikke får nær så meget opmærksomhed som Jussi Adler-Olsens bøger. Og som udkommer på knap så store forlag som Politikens Forlag. Mens du venter på nyt om Afdeling Q, var det måske en ide at kaste sig over en af følgende nye krimier?

Tigerbjerget af Nis Jakob:

En krimithriller om ondskab og magt, der foregår på et gods på Sydfyn, hvor en grum fortid ligger og ulmer bag de tykke granitmure. For den unge tekstforfatter, Janus, der er ansat til at skrive om Brochslægtens glorværdige historie, bliver det en farlig rejse ind i en brutal og blodig fortid, da han prøver at finde ud af, hvem der har myrdet den gamle lensgreve og tidligere SS-officer under 2. Verdenskrig, Erich Broch. Bogen er en e-bog udgivet på JAKOBs Press. I øjeblikket er bogen på Saxos bestsellerliste over e-bøger. Læs mere om forfatteren her

Forfatteren er født i Durban, KwaZulu-Natal, Sydafrika, men har gået i skole og uddannet sig som filosof i Danmark. Han har hele sit liv forholdt sig til Sydafrika og landets forskellige problematikker.

Louis Klostergaard er født i Durban, KwaZulu-Natal, Sydafrika, men har gået i skole og uddannet sig som filosof i Danmark. Han har hele sit liv forholdt sig til Sydafrika og landets forskellige problematikker.

Marionetdukken af Louis Klostergaard:

En efterfølger til debutkrimien Kvinden i det røde mudder. Vi møder igen privatdetektiv Pieter Martins fra Hillbrow, Johannesburg, der var sort politibetjent under apartheidstyret. Pieter Martins får en opgave for en alfons, der har mistet en af sine ’piger’. Eftersøgningen fører Martins til Mozambique. Her støder han på menneskehandel med unge piger under borgerkrigen i 1970’erne og den voldelige Renamo-milits.

Det bliver også til gensyn med ærkefjenden Franz van der Merwe, der er en korrupt strømer fra apartheidtiden i Sydafrika. Bogen udkommer 3.juni på EC Edition. Læs mere om bogen her

Kongens by af Søren Marquardt Frederiksen

Den 24. februar 1628 rejser kong Chr. IV til Nakskov. Han bliver der i 21 dage. På det tidspunkt er Nakskov den 7. største by i det danske storrige, og Chr. IV har planer om at gøre byen endnu større. Han har sendt bud efter 1000 bønder, der med skovle og spader skal bygge en fæstning rundt om byen. Tingene går dog ikke helt som planlagt, hverken for kongen eller Nakskovs borgere.

dsfasdasfasfsaf

Søren Marquardt Frederiksen har lavet en omfattende research og sat sig grundigt ind i bl.a. religion, bystyre, sygdomsbekæmpelse, bøddelvæsen og madlavning anno 1600-tallet. Han er forfatter til en række bøger om journalistik og kommunikation. Kongens By er hans debut som skønlitterær forfatter.

I denne historiske ramme har forfatteren placeret en  krimiintrige, der kaster lys over en af Nakskovs storhedstider, og samtidig giver et indblik i, hvordan hverdagslivet foldede sig ud i en stor dansk købstad under Chr. IV. Den historiske krimi er netop udkommet på Morfeus Forlag. Læs mere om bogen her

 

 

Tjener du penge på at blogge?

Det ligner en million, men her er "kun" 1000 kroner. Kufferten fik min ældste dreng, da han for nylig blev konfirmeret. Foto: Rebekka Andreasen

Det ligner en million, men det er ikke penge, jeg får for at blogge. Her er “kun” 1000 kroner. Kufferten fik min ældste dreng, da han for nylig blev konfirmeret. Foto: Rebekka Andreasen

Ikke sjældent stiller folk mig det spørgsmål, som du lige har læst. Og svaret er hverken ja eller nej, men jeg skal prøve at uddybe:

Tjener du penge på at anmelde en bog? – Nej. Ville du i øvrigt tro på, at en bog var god, hvis jeg havde fået penge for at skrive det?

Er det forlag, der bestemmer, hvilke bøger du anmelder? – Nej. Det gør jeg selv.

Laver du også v-blog, altså videoer, hvor du fortæller om krimier? – Nej. Vild Med Krimi har dog en YouTube-kanal, men den er meget stille. Hm… Jeg er jo en årgang 1973! Måske det kommer. Jeg er dog på både Twitter og Instagram.

Tjener du penge på at omtale en bog? – Nej. Med undtagelse af et par få sponsorerede indlæg, hvor jeg har samarbejdet med netboghandlen Liveboox om at videreformidle et godt tilbud til jer. Og bemærk at jeg ikke har anmeldt bogen og kun formidlet et tilbud. Et sådan indlæg vil ALTID være klart markeret med “sponsoreret indlæg”.

Tjener du slet ingen penge, når man klikker på din blog? – Nej.

Altså – tjener du slet ingen penge på bloggen? – Jo da. Bloggen er mit udstillingsvindue som journalist, foredragsholder og krimiekspert. Det vil sige, at jeg ikke tjener penge PÅ bloggen, men PGA bloggen. Ikke sjældent får jeg opgaver, som jeg er blevet booket til, fordi folk bliver opmærksomme på mine kompetencer ved at have været forbi bloggen.

Jeg er ikke Jussi Adler-Olsen. Men jeg kan fortælle om hans forfatterskab. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg er ikke Jussi Adler-Olsen. Men jeg kan fortælle om hans forfatterskab. Foto: Rebekka Andreasen

Hvordan tjener du så penge?  Flere af mine lønnede opgaver har noget med krimigenren at gøre. F.eks når jeg holder et foredrag om Jussi Adler-Olsens forfatterskab. Eller er ude på en efterskole og fortælle om krimigenren. Eller når jeg bliver hyret til at skrive en artikel om domestic noir. Eller interviewer en krimiforfatter på en bogmesse. Eller laver noget journalistisk arbejde for et forlag.

Men jeg har også andre opgaver. Jeg er freelancejournalist og bl.a. tilknyttet Skriveværkstedet, hvor jeg f.eks. vurderer manuskripter.  Jeg har også opgaver, hvor jeg redigerer tekster til hjemmesider, hjælper med research eller skriver pressemeddelelser.

Giver det mening?

Kender du en, der vil elske at lappe de herligheder, jeg serverer her på bloggen, i sig?

Jeg bliver glad, hvis du anbefaler bloggen til andre, der er Vild Med Krimi.

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen, der er Vild Med Krimi, krimiblogger, freelancejournalist, foredragsholder, redaktør og meget mere.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her