krimi

Programmet for BogForum 2017 offentliggjort

Så er programmet til årets største bogfest på gaden.

BogForum 2017: Så er programmet for årets største bogfest offentliggjort. Den 10.-12. november valfarter læsere i alle aldre og fra hele landet til Bella Center på Amager for at møde forfattere, forlagsfolk, kokke, selvhjælpsguruer, tegnere, politikere og andet godtfolk. I år kan du vælge mellem ca. 1600 programpunkter fordelt på de tre dage.

Hvis du er vild med krimi har du rig mulighed for at møde krimiforfattere på BogForum. Krimimessen i Horsens har ligesom sidste år en stand, hvor der alle dage er mulighed for at hilse på krimi- og spændingsforfattere.

Tegningen “BogForum-par i deleponcho”, der er signeret Zieler, er fra BogForum 2015. Jeg er ret vild med billedet. Foto: Rebekka Andreasen

Fredag kan du på standen møde:

  • Jakob Knudsen
  • Jesper Stein
  • Katrine Engberg
  • Elsebeth Egholm
  • Helle Vincentz
  • Rasmus Dahlberg

Lørdag kan du på standen møde:

  • Leif Davidsen
  • Lone Theils
  • Nina von Staffeldt
  • Lotte Petri
  • Anne Mette Hancock
  • A.J. Kazinski
  • Mads Peder Nordbo

Søndag kan du på standen møde:

  • Dennis Jürgensen
  • Thomas Clemen
  • Sara Blædel
  • Julie Hastrup
  • Michael Katz Krefeld
  • Hans Davidsen-Nielsen

Du kan alle dage teste din kriminelle viden på Krimimessens stand og vinde billetter til Krimimessen i Horsens 2018.

Ugen før BogForum 2017 udkommer Sara Blædels anden bog om Ilka, og du kan møde forfatteren på årets bogmesse. Billedet her er fra BogForum 2013. Foto: Rebekka Andreasen

Du kan selvfølgelig også møde forfattere, også dem, der ikke skriver krimier, hos de forskellige forlag. Udover dem, jeg allerede har nævnt, kan du blandt andre møde:

Fredrik Backman, Han Kang, Paula Hawkins, Jan Guillou, Stefan Ahnhem, Sissel-Jo Gazan, Mich Vraa, Hella Joof, Lisbeth Zorning, Ritt Bjerregaard, Michael Robak, Anders Johansen, Mikael Lindholm, Maren Uthaug, Puk Damsgård, Morten Sabroe, Jussi Adler-Olsen, Jonas Langvad Nilsson, Hanne-Vibeke Holst, Kaspar Colling Nielsen, Keld Conradsen og Kasper Hoff.

Du kan også møde flere mikroforlag og selvstændige forfattere.

Udover krimier har jeg altid haft en svaghed for tegneserier. På BogForum 2017 kan du bl.a. møde Linda og Valentins tegner Jean-Claude Mézieres.

Har du lyst til at hilse på, så kom forbi Skriveværkstedets stand, hvor jeg alle dage er at finde. Aflever op til 2 A4-sider på standen og få en personlig samtale og gratis manuskriptvurdering af enten mig eller hos redaktørerne Heidi Korsgaard, Katja Berger eller Helle Schoubye.

Både fredag og søndag holder jeg på Skriveværkstedets stand et kort oplæg med titlen: Sådan lykkes du med din krimi.

I år skal jeg interviewe forfatter Jan Thiele, der er aktuel med krimien Falddato. På BogForum 2015 interviewede jeg Lotte Petri (tv) Foto: Ellen Marie Andreasen.

Søndag klokken 14 interviewer jeg forfatter Jan Thiele, der er aktuel med krimien Falddato på EgoLibris scene.

Fredag er prisdag. BogForums Debutantpris uddeles til årets bedste skønlitterære debutant, ligesom årets Danish Book Blog Award gives til en dansk bogblog.

Der bliver også masser af guf for børn bl.a. højtlæsning, inspirerende workshops og Rollespilsakademiet, hvor professionelle rollespillere tager børn med ind i et fantastisk univers.

I år har det trykte program fået en ny og slankere ven – avisen. Den finder du bl.a. hos biblioteker og boghandlere, ligesom du også dér finder programmet. Hele molevitten er også online  her

Håber vi ses til årets store bogfest.

Mange hilsner fra

Rebekka

PS: I 2016 havde BogForum 34.233 gæster fordelt over tre dage.

 

 

Skræddersyede bogjakker – interview med grafisk designer Peter Stoltze

Du har sikkert en af Peter Stoltzes bøger stående i din reol, selvom du måske ikke har bidt mærke i navnet. Peter Stoltze er grafisk designer og har i mere end 25 år designet bogcovers. Eller bogjakker som han smukt kalder dem. Læs med når han bl.a. fortæller om fire krimiforsider: Papa af Jesper Stein, Spioners arv af John le Carré, Leif Davidsens På udkig efter Hemingway og Gæsten af Robert Zola Christensen.

– Når folk løfte en bog op og tænker, at bogen ser spændende ud og læser bagsideteksten, kan man sige, at mit arbejde er gjort. Så er resten op til forfatteren og redaktionen. Krimier er ofte aggressive i udtrykket. De skal tiltrække sig opmærksomhed, råbe højt og skille sig ud. Et bogcover er jo i grunden en annonce, der skal kende sin målgruppe, og som skal indfri folks forventninger om hvilken slags bog, det er.

Peter Stoltze tager ofte forbi boghandlere, når han er på ferie. For at finde inspiration og se, hvilke løsninger hans kolleger i andre lande har valgt. Og så tjekker han Amazons bestsellerliste, ligesom han indimellem er på messer i udlandet for at holde sig ajour med, hvad der sker på designfronten. Foto: Privat.

Sådan siger Peter Stoltze i telefonen fra Hvidovre, hvorfra han driver enmandsfirmaet Stoltzedesign. Han har især designet covers til krimier, men han skaber også omslag til faglitteratur, ungdomsbøger og almindelige skønlitterære romaner, ligesom han laver covers til en del norske bøger.

Gennem årene har bogomslag gradvist fået større betydning i markedsføringen af bøger. Spoler vi tiden tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, var smudsomslag blot en praktisk foranstaltning, der beskyttede bøgerne mod fedtede fingre og støv. Og smudsomslag var noget, man smed ud.

– Mit indtryk er, at man i dag beholder omslagene, ler Peter Stoltze, og jeg kan næsten høre ham smile i telefonen.

Når han skal i gang med et cover, gælder det om at få forlagets forventninger, budget, tidshorisont, egne ideer, typografi, farver og illustrationer til at gå op i en højere enhed med bogens indhold. Så han kan skræddersy en jakke, der passer perfekt til bogen.

Udseendet tæller

Og udseendet tæller. Grafikeren har flere gange oplevet hvordan en bog, han har redesignet, er begyndt at sælge igen bl.a. på grund af et nyt udseende. Ofte, fortæller Peter Stoltze, bruges der såkaldt grotesk typografi på krimier – altså smalle skrifttyper uden fødder.

Peter Stoltze forklarer, at flere og flere folk i dag er involveret i processen med bogcovers.

For 10 -15 år siden var bogomslag en opgave, man som grafiker løste i tæt samarbejde med redaktøren. I dag er der mange flere involveret i arbejdet. Nu er marketingsafdelingen ofte inde over ligesom forfatteren eller forfatterens agent også kan være involveret. Det er blevet mere kommercielt. Coop Danmark kan f.eks. også være inde over, hvis det er en bog, de har købt et stort parti af. Det kan indimellem gøre mit arbejde mere kompliceret med mange kokke. Valget af f.eks. farver kan jo være meget subjektivt.

Han tilføjer:

– Jeg tror, vi i fremtiden vil se flere covers, der er unikke, og hvor tingene har deres helt eget udtryk. Der er en tendens til, at man bliver inspireret af 50érne og 60érnes mere enkle udtryk, hvor teknikken gav sine begrænsninger, og man f.eks. kun brugte to farver. Og jeg tror, at vi kommer til at se flere håndtegnede illustrationer og udtryk. Jeg er spændt på, hvordan den udvikling vil påvirke krimigenren. Indimellem savner jeg mod fra forlag til at turde prøve noget nyt og ikke kun gå efter det sikre.

Fire bøger med Stoltzedesign

Peter Stoltze har designet omslag til alle Jesper Steins krimier.

Papa af Jesper Stein:

Nogle gange læser jeg bogen. Andre gange er forsiden lavet et lille år før, bogen er færdig. Her fik jeg et brief af forlaget, der ønskede et billede af Botanisk Have i Købehavn, som spiller en central rolle i bogen. Jeg blev ringet op en dag af forlaget, der sagde: Nu er der sne, kan du tage billedet nu? Indimellem tager jeg selv billeder, men jeg finder også billeder i forskellige databaser. Det er et fint billede, synes jeg.

Jeg har designet alle Jesper Steins bøger, og da jeg lavede Uro, vidste jeg ikke, at det udviklede sig til en serie. Så der skal også være en rød tråd til de øvrige bøger i serien hvoraf nogle af dem er meget farvestrålende. Samtidig skal coveret signalerer noir. Som en del af noir-udtrykket bruger vi det slidte, urbane København. Det lidt grynede og skramlede udtryk har længe været meget brugt, det at bogstaverne i forfatternavnet er gået lidt i stykker. I dag er det også meget normalt, at man bruger forskellige lakker på coveret.

Den danske udgave af Spioners arv adskiller sig fra den engelske version.

Spioners arv af John le Carré

Forsiden her er meget klassisk. Billedet af det moderne London signalerer, at vi er i nutiden. Og forfattere, der er store navne, står ofte også med store bogstaver som her. Typografien minder næsten om en, du kan forvente i brevpapiret fra en advokat, og det er kun en fordel, når vi taler om John le Carré.

Forsiden er designet i et seriekoncept, så det passer med to af forfatterens tidligere bøger Spionen, der kom ind fra kulden og Dame, Konge, Es, Spion, som jeg har redesignet.

Jeg var i dialog med forlaget, der efterlyste en lidt anden og nok mere kommerciel stil end den engelsk version, der er det, jeg vil kalde et mere litterært omslag – et omslag, der måske stiller flere spørgsmål, end det giver svar. Det specielle ved Carré er, at han selv godkender omslagene. Det første udkast var med nogle silhuetter, som London spejlede sig i. Det fik et nej af Carré. Så gælder det om at vende og dreje tingene på ny, og vi endte med dette cover.

Omslaget til Gæsten af Robert Zola Christensen består af fem-seks billeder, som Peter Stoltze sætter sammen som en slags collage.

Gæsten af Robert Zola Christensen

Her har jeg også fået et brief fra forlaget, og den mand, der ror ud, er central for fortællingen. Coveret er klassisk krimi med en person, der er på vej væk og mørke truende skyer, uden at det fortæller for meget. Der skal være noget mystisk over det. Hvem gjorde det? Hvem er morderen? Jeg tænker selvfølgelig over, at jeg ikke røber for meget. En silhuet eller skygge er netop klassisk krimi. Man skal passe på med at lade ansigter være alt for konkrete, for læserne skal have mulighed for at danne deres egne billeder.

Billedet på coveret består af fem-seks billeder, som jeg på collage-agtig vis sætter sammen nærmest som et puslespil. Jeg har selv taget fotoet af, at der bliver skåret i papiret, og lagt det ind. Også skyerne er flere lag af billeder, ligesom båden og vandet heller ikke stammer fra samme foto. Selvom det er et klassisk cover, prøver jeg at lave noget andet end det gængse. Her har jeg givet bogen et unika ved at lade en savklinge skære titlen over. Jeg har en stil, som flere kalder nærmest filmisk, men jeg er selvfølgelig også opmærksom på, at jeg ikke gentager mig selv, og at bøgerne ikke kommer til at ligne hinanden.

Her fik Peter Stoltze helt frie tøjer, og han blev inspireret af gamle cubanske cigarkasser med masser af detaljer.

På udkig efter Hemingway af Leif Davidsen

Her fik jeg helt frie tøjer af forlaget. Og første udkast sad lige i skabet. Da jeg læste bogen, kom jeg til at tænke på gamle cubanske cigarkasser med alle de fine detaljer: bort, papir og banderole, så det var mit omdrejningspunkt, og jeg er rigtig tilfreds med coveret. Mon ikke Hemingway røg cigar?

Coveret har fået endnu et cubansk touch med billedet af den gamle bil og de lidt faldefærdige huse. Himlen er igen inkorporeret, så udtrykket bliver mere dramatisk. Den var lys på det oprindelige billede. Selvom blodpletter er en klassisk markør for krimi, så kan det også blive for plat. Jeg forsøger altid at finde en mere elegant løsning end de klassiske klicheer.

Peter Stoltze har også designet bogomsalg for A.J. Kazinski, Mads Peder Nordbo, Katrine Engberg, Jørn Lier Horst, Hans Davidsen-Nielsen, Lone Theils og mange flere. Se flere omslag og læs mere om Stoltzedesign og Peter Stoltze her

PS: Nu bliver det snart afgjort hvilke fem bogblogs, der går videre til finalen. Husk at du frem til i morgen fredag den 13. oktober klokken 23 kan stemme på vildmedkrimi.dk til Plusbog.dks Danish Book Blog Award. Jeg vil blive meget glad for en stemme, og du finder bloggen andensidst på listen.

 

En fåret krimi

Forleden fik jeg en gave af min herlige genbo, lad os kalde ham Mikkel. For det hedder han. Mikkel havde et fåret udtryk i ansigtet, da han rakte mig en bog og sagde, at det lige var noget for mig.

I bogen møder du bl.a. Cloud – det får i flokken med den tykkeste uld. Willow – det næsttavseste får i flokken hvilket ingen beklager. Og Miss Maple – det klogeste får i flokken, måske det klogeste får i Glennkill, og muligvis det klogeste får i hele verden.

Nysgerrigt studerede jeg bogen, der umiddelbart lignede enhver anden krimi. Men. Så nærlæste jeg bagsiden. Og den første side. Da gik det op for mig, at min genbo havde foræret mig en fårekrimi. Ja, du læste rigtig.

Forfatteren er tysk, handlingen foregår i Irland, og persongalleriet består især af en flok får. Miss Maple – sådan hedder det klogeste får i Glennkill naturligvis. Og det er hende, der står i spidsen af efterforskningen, da fåreflokken en tidlig morgen finder deres hyrde George dræbt.

Fårene sætter sig for at finde ud af, hvem der har dræbt ham, og Miss Maple ræsonnerer hurtigt, at det ikke er en ulv, der har taget livet af hyrden, for han er blevet myrdet med en spade. Og derfor går jagten ind på en tobenet morder.

Jeg har googlet lidt, og bogen får gode ord med på vejen. Den lyder godt nok spøjs, men hvis man kan sluge bogens præmis, så kan det godt være, at en god hyggekrimi er i vente. Jeg giver lyd, hvis jeg får den læst.

Har du mon læst bogen, der udkom på dansk i 2006?

PS: Husk at du frem til den 13. oktober kan stemme til Plusbog.dks Danish Book Blog Award. Jeg vil blive meget glad for en stemme på vildmedkrimi.dk, som er andensidst på “stemmesedlen”.

PPS: I aftes var der premiere på den norske tv-thriller Monster. Har du den norske kanal NRK1, så kan du der se serien med danske undertekster. Næste afsnit kommer i morgen onsdag klokken 21.35. Det er Nordic noir, så det driver, med smukke naturbilleder af et råt Nordnorge, i bedste Forbrydelsen-stil regner og blæser det hele tiden, og stemningen er melankolsk og dyster tilsat en skvis Twin Peaks-mystik.

 

Anmeldelse: Den permanente af Thomas Bagger

Hvad hovedpersonen Ask Hjortheede og et californisk jordegern har til fælles, må du læse bogen for at finde ud af: Foto: E.C. Edition.

Anmeldelse: Jeg jubler. Den permanente af Thomas Bagger er en usædvanlig god krimidebut, der både har knippelgodt sprog, fantasifuldt og underholdende plot og en nuanceret hovedperson, man har lyst til at være i selskab med. Aarhus har fået en ny krimiforfatter med kæmpe K.

Da jeg for snart fem år siden begyndte bloggen, var det netop fordi jeg gerne ville dele mine gode læseoplevelser og inspirere andre til at dykke ned i skønne bøger inden for krimigenren. Derfor er det en stor fornøjelse at skrive anmeldelsen her, som jeg håber inspirerer dig.

Den permanente, der er 35-årige Thomas Baggers debutkrimi, overrumplede mig fuldstændig. Bagger skriver i ofte korte, rappe sætninger med åbenlyse skarpe og sylespidse ord, der er skrevet med omhu og kreativitet. Jeg labbede grådigt ordene i mig. Forfatteren, der har læst medievidenskab, har tidligere skrevet filmmanuskripter, og det smitter af på teksten. Kort, stramt, præcist, men samtidig med krølle på halen. Og plads til eftertænksomhed.

Og så har Bagger fundet på en ret god og kringlet historie, der foregår i Aarhus og i de nordlige forstæder: Trøjborg, Risskov, Egå og Skæring.

I Den permanente, der er ikke kun er bogens titel, men også navnet på Aarhus’ gamle havbadeanstalt ved stranden i Risskov nord for byen, møder vi chefefterforsker Ask Hjortheede fra Østjyllands Politi.

Han leder det såkaldte Task Force Den Permanente. Hvorfor er unge homoseksuelle mænd siden firserne forsvundet og aldrig dukket op? Altså indtil et lig skyller op på den aarhusianske badeanstalt, og politiet aner et mønster.

Et spor i sagen fører Ask og en ung kollega til havnen i Aarhus. Men i en grim brandulykke dør den unge betjent. Ask overlever med svære fysiske mén, men den nogle og fyrreårige betjent udskriver sig selv fra hospitalet før tid for at få svar på de spørgsmål, der hober sig op i kølvandet på ulykken.

Men pludselig er Hjortheede selv anklaget for den unge betjents død, og samtidig ånder et par ukendte mænd ham tungt og klamt i nakken.

Ask Hjortheede er ikke en alkoholiseret efterforsker Tværtimod har han, for at støtte sin kone Julie, gået med hende til AA-møder i årevis. Efter 17 år som ædru alkoholiker, falder hun igen i. Og Hjortheede begynder at tvivle. På sin kone. Og på sig selv.

Den aarhusianske efterforsker er netop så sammensat og interessant, at jeg hellere end gerne vil være i selskab med ham gennem bogens 360 sider.

Thomas Bagger er født og opvokset i Aarhus, hvor han også bor i dag. Bogen foregår i og omkring Aarhus. Den permanente er hans debutkrimi. Foto: PR

Thomas Bagger har skabt en broget palet af interessante bipersoner, og vi kommer godt rundt i samfundet. Fra den omsorgssvigtede unge kriminelle, til Hjortheedes universitetsuddannede kollega Camilla Staal og til den magtfulde og svimlende rige rederiejer, som Dronningen takker i sin nytårstale.

Forfatteren styrer sikkert, men overraskende, sine personer igennem et snørklet plot i kulisser i min baghave.

Det gav mig lidt ekstra krimiguf at jeg selv bor i Risskov, men hvad enten du bor i Glyngøre, Faaborg eller Helsingør, så giv krimidebutanten en chance. Du får en skarp underholdende Aarhuskrimi med både tjubang og en dyb tanke eller to til gengæld.

Den permanente er en krimi om bl.a. svigt, hævn, seksualitet, korruption, familiehemmeligheder, kærlighed og tilgivelse.

Et par småting irriterede: I den korte prolog er hovedpersonens navn stavet forkert. Det er en ommer. Og i et par kapitler blander forfatteren synsvinkler, altså fortællestemmer, i samme afsnit. Det forvirrer. Heldigvis er det korte afsnit, men mon ikke der bliver luget ud i de småfejl i bog nummer to og tre i serien, som forfatteren stort set allerede har skrevet færdig? Jeg håber.

Elsebeth Egholm, Inger Wolf og Inger Gammelgaard Madsen: gør fluks plads til endnu en aarhusiansk krimiforfatter med format. Navnet er Bagger. Thomas Bagger.

PS: Ifølge E.C. Edition, der er det lille aarhusianske forlag, der udgiver bogen, er et produktionsselskab og en manuskriptforfatter i gang med at forvandle serien til en tv-serie.

Konkurrence: Vind biografbilletter til thrilleren Cairo Confidential

Giveaway/sponsoreret: Du kender ham måske især som Assad i filmatiseringerne af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier. Nu er den 44-årige svenske skuespiller Fares Fares, der er født i Libanon, aktuel som korrupt politiefterforsker i den mørke politiske thriller Cairo Confidential. Vind billetter til filmen. Der er 3 x 2 billetter på højkant venligst sponsoreret af Scanbox Entertainment, der distribuerer filmen i Danmark.

Cairo Confidential er co-produceret af danske Final Cut for Real, der især er kendt for dokumentargenren. Foto: Scanbox Entertainment.

(Bemærk: Konkurrencen er afholdt)

Fares Fares spiller den egyptiske politimand Noredin, der forsøger at navigere i et land og i en millionby, hvor uroen ulmer, og hvor retssystemet er på kanten af et kollaps op til Det arabiske forår. For at holde sig oven vande afpresser han lokale kriminelle og indhyller sig i en tåge af stoffer og alkohol.

En kendt sangerinde findes død på The Nile Hilton Hotel (filmens originaltitlen er The Nile Hilton Incident) og Noredin får ansvaret for efterforskningen. Sagen viser sig hurtigt at trække tråde til landets magtelite, og pludselig begynder Noredin at stille spørgsmålstegn ved sin egen moral og landets ditto.

Filmen handler om Cairo. Den handler om fortidens og fremtidens kræfter der kolliderer – og om de mennesker, der bliver knust mellem de to.

Sådan siger filmens svenske instruktør Tarik Saleh, der sammen med resten af filmholdet var klar til at filme i Egypten. Tre dage inden filmoptagelserne skulle gå i gang, blev produktionen dog lukket ned af de egyptiske myndigheder, og holdet blev forment adgang til at filme i Cairo. Filmen er derfor optaget i den marokkanske by Casablanca.

Cairo Confidential er inspireret af virkelige begivenheder i Cairo op til revolutionen i Egypten i 2011. En egyptisk forretningsmand og parlamentsmedlem blev dømt for mordet på en berømt libanesisk sangerinde i 2008, hvilket var et chok for nationen. Ikke at mordet fandt sted, men at en person med tætte forbindelser til Mubarak-familien blev dømt.

Filmen vandt prisen for bedste internationale spillefilm på Sundance Film Festival 2017. Derudover har Cairo Confidential været udvalgt til 14 andre festivaler rundt om i verden.

Fares Fares fik sit gennembrud på film i 2000 med en hovedrolle i den svenske kult-komedie Jalla! Jalla! Han har også medvirket i Hollywood-produktioner og er mest kendt i Danmark for sin rolle som Assad i filmatiseringerne af Afdeling Q-bøgerne. Foto: Scanbox Entertainment.

Filmen får premiere den 12. oktober i danske biografer over hele landet, og på kino.dk kan du tjekke, hvor og hvornår filmen spiller. Hvis du er blandt de heldige, skal du selv holde øje med filmens spilleperiode, der godt kan afveksle fra den gyldighedsdato, der står på billetterne.

Jeg har smugset filmen, og det var stærkt at se talentfulde Fares Fares i en alvorlig og meget mørk rolle udfolde sig på arabisk. Cairo Confidential er en rå film om mennesker, der bliver klemt i et system gennemsyret af korruption og magtmisbrug.

Sådan deltager du i konkurrencen

Tre heldige bloglæsere kan invitere en ven med i biografen. Alt du skal gøre for at deltage i konkurrencen er at smide en kommentar under indlægget her, hvor du anbefaler en god krimi. Du kan også deltage på Facebook ved at skrive en kommentar under indlægget der i stedet for, men du kan kun deltage én gang.

Du kan deltage i konkurrencen om 3 x 2 biografbilletter frem til mandag den 2. oktober 2017 klokken 11.00.

Senere samme dag kan du på bloggen læse, om du har vundet. Du skal selv tjekke, om du er blandt de heldige. Hører jeg ikke fra vinderne inden fem dage, trækker jeg nye navne.

Tak til Scanbox Entertainment for at sponsorere billetterne.

PS: Du kan se trailer for filmen her:

PPS: Husk at du endnu kan nå at stemme til Plusbog.dks Danish Book Blog Award. Bloggen her er nomineret, og jeg bliver meget glad, hvis du sender en stemme min – og vildmedkrimi.dks – vej. Du kan stemme her

 

 

Tre spøjse spørgsmål – og noget om krimi

Både svenske Arne Dahl og norske Karin Fossum skriver kvalitetskrimier. Synes jeg. De er begge aktuelle med nye bøger. Foto: Rebekka Andreasen

Krimilitteratur: En god historie er en god historie – uanset genre. Basta. 

For nylig har jeg fået tre spøjse spørgsmål:

  • Hey, er du ikke Hanne Boel? Ordene kom fra en lille mand på hovedbanegården i København. Øh.. Jeg er godt 15 år yngre end sangerinden, vejer væsentlig mere end Hanne Boel, er korthåret, snakker jysk og bærer markante briller. Og min sangstemme ønsker du ikke at høre. “Selvfølgelig er jeg det”, råbte jeg smilende tilbage til manden, der nok havde et par procenter for meget i blodet.

 

  • Hvorfor bruger vi ikke ordet amusant noget mere? Når nu det er sådan et morsomt, fornøjeligt og spændende ord?, ville min veninde vide. Også et spørgsmål, der fik mig til at grine. Nu har jeg brugt ordet amusant her – og opfordringen til at give ordet nyt liv er hermed givet videre.

 

  • Blogger du kun om krimier og ikke om rigtig litteratur? Spurgte en bekendt af en bekendt, da vi forleden var til noget sammenkomst-halløj.

Suk. Alle jer, der trofast følger bloggen, ved, at det ikke er første gang, jeg skal forholde mig til det spørgsmål. Og gennem årene har jeg interviewet en pæn portion krimiforfattere, der fortæller, at de indimellem bliver spurgt om, hvornår de skriver en rigtig roman.

HOLD. NU. OP. Når noget er godt, er det godt. En god historie er en god historie – uanset genre. Der findes krimier, der er dårligt skrevet, hvor plottet er slattent, og hvor personkarakteristikker er flade og klicheagtige. Selvfølgelig gør der det.

Men der findes også havebøger, digte, biografier, erindringer, ungdomsbøger, børnebøger, essays, historiske romaner, kogebøger, hobbybøger, tegneserier, kunstbøger, debatbøger, antologier og skønlitterære romaner, der ikke er værd at bruge tid på. Heldigvis findes der også det modsatte, og det gælder alle genrer.

Jeg elsker citatet her fra krimiforfatter Susanne Staun. Ordene faldt år tilbage, da hun blev interviewet til Informations krimitillæg:

Hvad er en krimi? En krimi er en litterær genre, der kræver to ting: Et mord og en opklaring. Hvordan pokker kan det forhindre nogen i at begå god litteratur?

I et interview for nylig i Politiken sagde den 86-årige forfatter John le Carré, der er aktuel med ny spændingsroman, sådan her til journalist Carsten Andersen:

Da jeg holdt releaseparty, var der i løbet af aftenen to, der sagde, at de desværre ikke havde læst mine bøger, eftersom de ikke læste spionromaner. Okay, hvorfor fanden er I så kommet?, tænkte jeg. Enhver roman kan jo overskride sin egen genre. Hvis det virker, så virker det.

(Tak til Ole Tornbjerg for link)

Den gode litteratur længe leve. Krimigenren længe leve. Og leve, det gør genren helt bestemt. Blot inden for de næste par dage udkommer sprøde nye krimier som Arne Dahls Indland, Karin Fossums Hviskeren og Camilla Läckbergs Heksen.

 

Anmeldelse af Millennium 5: Manden der søgte sin skygge af David Lagercrantz

Anmeldelse: Mens anmeldere i udlandet har været svært begejstrede for David Lagercrantzs seneste Salander/Blomkvist-krimi og har haft de helt store sprudlende ord fremme, har danske anmeldere været lunkne over for Manden der søgte sin skygge. Jeg lander et sted midt imellem.

I Manden der søgte sin skygge er der gensyn med seriens mange karakterer, men også nye interessante personer kommer på banen.

I den femte bog i Millenniumserien møder vi Lisbeth Salander bag tremmer, da hun afsoner et par måneders fængsel. I fængslet får hun besøg af sin gamle formynder Holger Palmgren, der har fået fingre i dokumenter fra Salanders barndom, og hun kaster sig atter ud i en desperat kamp for at fylde de sorte huller i fortiden ud. Og selvfølgelig får Lisbeth Salander hjælp af Mikael Blomkvist.

Sammen, men hver for sig, graver de sig dybere ned i en historie om magtmisbrug, tvillingeforsøg, arv og miljø og overgreb, og handlingen har også tråde til æresrelateret vold.

Som i Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt optræder Salander og Blomkvist igen sjældent i samme scene. Det er troværdigt og derfor også læseværdigt, når Lagercrantz giver os lov til at komme ind i hovedet på Salander og Blomkvist.

Da Salander redder en muslimsk kvinde fra at bliver stukket ned af fængslets magtfulde indsatte, skal hun nu se sig om til flere sider, for modstanderne hober sig op.

Millennium 5 er en god krimi

Manden der søgte sin skygge er klart værd at læse, og den er overlegen i forhold til mange andre krimiudgivelser herhjemme. Og i bedste Stig Larsson-ånd er der masser af statslige overgreb, hemmeligstemplede papirer, barndomstraumer, magtfulde mænd, fascister (endda en kvinde, der deler kælenavn med Italiens diktator frem til 1943 Benito Mussolini) og selvtægt og kompromisløshed a la Lisbeth Salander.  Også Lagercrantz gennemtæsker den skandinaviske idyl, som Larsson gjorde det.

Og jeg synes stadig, at David Lagercrantz er tro mod det univers, Stieg Larsson skabte. Samtidig finder den svenske forfatter sine egne veje for at udvikle personerne.  Han lader f.eks. Lisbeth Salander dyrke matematikken i højere grad, og han har skabt en troværdig og interessant forklaring på, hvorfor Salander lader en gigantisk dragetatovering fylde hele hendes spinkle ryg. For er dragen gerningsmand eller offer? Eller måske en kraft, der gør, at man kan slå fra sig?

Det er også herligt, at vi i ganske små biroller bl.a. møder it-geniet Plauge igen og den sympatiske politikommissær Jan Bublanski.

Hvor skal vi hen, du?

Hvorfor strør jeg ikke om mig med ord som aldeles fremragende og eminent? Fordi handlingen indimellem snegler sig af sted og flakker rundt, så man som læser har lyst til at kalde på skærmtrolden Hugo fra det hedengangne tv-program Eleva2ren, og få ham til at spørge: Hvor skal vi hen, du?

Lagercrantz kan af gode grunde ikke være Larsson, der var antiracist og feminist til fingerspidserne og kæmpede en utrættelige kamp for retfærdighed. Men før den afdøde forfatter indhylles i alt for lyserødt skær og hans forfatterskab idylliseres, vil jeg lige minde om, at Larsson ofte skrev indviklet, knudret og af og til var for nærig med punktummer.  Også han kunne skrive alenlange svinkeærinder.

Og Lagercrantz skriver altså godt.

PS: En af mine bloglæsere har for nylig mødt David Lagercrantz to gange. Det kan du læse om på hendes blog lige her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her