Krimimesse

Ord og billeder fra Krimimessen i Horsens 2018

Den svenske forfatter Arne Dahl på Modtryks stand. Han fik puden med hjem. Foto: Rebekka Andreasen

Krimimessen 2018: Reportage fra en forrygende weekend i Fængslet i Horsens. (Laaaangt indlæg.)

Da jeg søndag den 18. marts i bogstaveligste forstand hopper på firetoget mod Aarhus fra banegården i Horsens efter en intens weekend på krimimesse, er jeg så træt, at selv Hr. Skæg fra Rasmus Klump til sammenligning virker som en overfrisk Duracellkanin.

Men da jeg ser en ældre kvinde i kupeen, der er i gang med at læse Yrsa Sigurðardóttirs Hævn, ændrer jeg min plan om et slumre lidt og indvier hende begejstret i, at den islandske forfatter netop har optrådt på Krimimessen i Horsens.

“Nå”, svarer kvinden med samme begejstring, som hvis man får serveret en brændt toast til morgenmad på et fancy hotel. Med et hørbart suk helliger hun sig sin krimi igen.

Jeg er glad for, at jeg får stoppet min talestrøm, inden jeg når at fortælle, at jeg har haft en herlig snak med Sigurðardóttirs mand lørdag aften inden festmiddagen for messedeltagerne. Og at vi talte længe og muntert om den bogmesse i Emiraterne, Sigurðardóttir-parret netop er kommet hjem fra.

Men det er svært ikke at få lov til at dele den begejstring, der ligesom trætheden har boret sig ind i min krop. For en inspirerende weekend fyldt med kærlighed til krimier, gode mennesker og spændende samtaler sætter sig næsten fysisk i mig som en blød hoppebold propfuld af inspiration, glæde, overraskelse, hygge, gensynsglæde, begejstring, viden og nysgerrighed.

82-årig krimifreak med lang dosmerseddel

Da messen åbner lørdag formiddag søger jeg tilflugt fra den brutale kulde og stride blæst i Magasinet. Her spotter jeg straks Tove Hornbek. Hun er en lokal 82-årig læsehest og krimifreak, der – i hvert fald for mig – er en fast del af krimimessen. Jeg har lært Tove Hornbek at kende, fordi hun trofast følger bloggen. Selvfølgelig har Tove, der som 80-årig fik livslang adgang til messen af arrangørerne, lavet en liste over det, hun gerne vil høre. 28 arrangementer står der på listen!

Justitsminister Søren Pape åbner messen bl.a. med ordene:

Det er ikke hver dag, at jeg har anledning til at rose et fængsel for, at folk kan komme og gå, som det passer dem.

Britiske Elly Griffiths fik ideen til den første bog om arkæologen Ruth Galloway, da hun besøgte et marshområde i Norfolk et par timer nord for London. Foto: Rebekka Andreasen

Udfordring til Elly Griffiths

Mit første sceneinterview er med britiske Elly Griffiths, der har skrevet Pigen under jorden. Ikke kun skriver hun godt, hun er også en eminent fortæller på scenen. Da vi mødtes i København for et par måneder siden i forbindelse med lanceringen af hendes Ruth Galloway-krimi, gav jeg hende en udfordring:

Fortæl noget om bogen, som du aldrig har fortalt i et interview før.

Det er ni år siden, Pigen under jorden udkom i England, så Griffiths har talt om bogen rigtig mange gange. Hun afslører i vores interview – for første gang nogensinde – at hun oprindeligt havde tænkt sig at tage livet af karakteren Cathbad. En karakter, der efterhånden har vokset sig til en fast del af persongalleriet i serien.

Forlaget Gad sender næste Galloway-krimi på gaden til maj. Løgnens hus bliver titlen på den bog.

Inden mit næste sceneinterview med debutanten Thomas Bagger får jeg korte snakke bl.a. med nordirske Adrian McKinty (sikke en skøn accent) og med skotske Graeme Macrae Burnet (sikke en skøn accent). Og jeg hilser på altid sprudlende og skarpe Helle Vincentz.

Og jeg får en hurtig snak med Jürgen Klahn og Elsebeth Egholm, der fortæller, at de er i Tanzania på ferie, da Egholm bliver ringet op og får at vide, at hun har vundet Harald Mogensen Prisen for årets bedste danske krimi. Stort tillykke til Egholm med prisen – og til alle de andre prismodtagere, som du kan se her

Bag de frådende zombier står Dystopia Entertainment. Foto: Rebekka Andreasen

Bliver temmelig forskrækket, da en zombie entrerer mit synsfelt og teaterblodet flyder til alle sider. Dystopia Entertainment har besat Fængslet – eller noget. Da først mit hjerte slår normalt igen, anerkender jeg, at det er sjovt med en lille happening.

Mange messegæster er mødt op foran Sort Scene for at høre aarhusianske Thomas Bagger fortælle om sin krimidebut Den Permanente, der ifølge forfatteren især handler om skam og om destruktiv kærlighed. Bagger fortæller bl.a. om den allestedsnærværende tvivl, der (for)følger ham, selvom han er godt i gang med bog nummer tre i serien om Ask Hjortheede og Camilla Staal. Indimellem føler han stadig, at han famler sig frem:

Jeg kan tænke: Hvordan kan jeg stadig have den her tvivl og usikkerhed på bog nr. 3? Lige så stille er jeg ved at lære at gøre det til min følgesvend, jeg er begyndt at arbejde med, at det måske er godt ikke at føle sig sikker, det er måske lige præcis det, der gør, at man leverer det bedste, man kan.

Anden bog i Baggers krimiserie hedder Superstar og udkommer til april på EC Edition. Jeg kan kun opfordre dig til at følge hans forfatterskab. Han er dygtig.

Det er noget ganske særligt at få lov til at interviewe forfattere om deres bøger. Men det er også en fornøjelse blot at lytte.

Jeg hører Jesper Stein interviewe den norske forfatter Torkil Damhaug, der er aktuel med Glashjerte. Det er en fin samtale, hvor Damhaug bl.a. forklarer, at han lurer sprog og tone af, når han kører sit yngste barn og vennerne til fodbold. Det er, forklarer han, som om, de ikke bemærker mig, når jeg er chauffør, som om jeg har en usynlighedskappe på, siger han, der to gange har vundet prisen for bedste norske krimi, Den Gyldne Revolver.

I Glashjerte skriver han om unge på tærsklen til voksenlivet. Og det gør han temmelig troværdigt og stærkt. Også han fortæller om at turde vove som forfatter.

Jeg når at høre en bid af interviewet med den franske forfatter Michel Bussi, inden jeg slutter første dag på Krimimessen af med at være deltager i Adrian Lloyd Hughes krimiquiz. Jeg er på hold med Morten Hesseldahl, der er teaterchef for Det Kongelige Teater og om ganske få måneder tiltræder som direktør for Gyldendal. Og som i øvrigt er aktuel med spændingsromanen Masada.

Fra venstre: Adrian Hughes, mig, Morten Hesseldahl og manden bag spørgsmålene, Bo Tao Michaëlis. Foto: Rikke Hyldgaard Hansen.

Modstanderholdet består af Nanna Rørdam Knudsen fra Modtryk, der kan sin Kong Ødipus, og Politikens Henrik Palle – ham har ingen lyst til at være oppe imod, han ved jo ALT. Og brillerer bl.a. ved at fortælle præcis hvilken model af en Jaguar, som Inspector Morse kører rundt i. Krimifænomenet og krimiekspert Bo Tao Michaëlis er manden bag spørgsmålene, som quizværten Hughes bl.a. mimer.

Jeg morer mig, og publikum gør det samme. Og behøver jeg fortælle, at selvom vi fik skrabet nogle point sammen, så tabte team Hesseldahl/Andreasen?

Aftenen byder bl.a. på generalforsamling i Det Danske Kriminalakademi med valg af ny formand, Steen Bille, og ret hyggelig festmiddag. Og fine samtaler med gode, sjove mennesker, der som jeg er Vild Med Krimi.

Søndag på Krimimessen i Horsens

Allerede over morgenmaden på mit hotel skubbes dagen godt i gang. Jeg kender mange dygtige journalister. Som også er ret søde. Jeg drikker morgenkaffe med to seje kvinder: Ulla Hinge Thomsen, der blogger her og snart er aktuel med en forførende novellesamling, og journalist og forfatter Stephanie Caruana.  Får også en hyggelig morgenmadssnak med Mogens Blom, der har skrevet Enken i Kiev. Og som har rejst meget i både Mellemøsten og Afrika. Og i Ukraine, hvor romanen foregår.

Jens Henrik Jensen, der har succes i Tyskland i øjeblikket, afslørede, at Oxen 4 kommer på gade 6. september. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg følges med Anette L. Hyllested til messedag nummer 2. Hun er kulturjournalist på Fyens Stiftstidende, hvor jeg slog mine allerførste journalistiske folder. Mon det undrer læsere af denne blog, at jeg aldrig blev en nyhedshund, men havde en fest, når jeg skrev bagsidehistorier eller reportager?

Tager hul på messedagen med at høre Hyllesteds lune og sjove interview med Jens Henrik Jensen. Hårdt presset afslører den populære forfatter, at Oxen 4 er på gaden den 6. september i år.

Sidste år modtog Jens Henrik Jensen Krimimessens Publikumspris. I år er det en meget glad Michael Katz Krefeld, der får overrakt prisen af Horsens borgmester Peter Sørensen.

Selvfølgelig er Møffe, som jeg måske er en af de eneste læsere, der har det lidt anstrengt med, også til krimimesse. I den ekstra tunge udgave i metal. Men jeg er fan af Krefelds krimier. Stort tillykke til Krefeld med prisen.

På Sort Scene interviewer jeg Thomas C. Krohn, der har en baggrund som neurobiolog, og som er aktuel med en psykologisk thriller. Med alle midler handler om en ung, ambitiøs kvindelig forsker, der bl.a. fusker med sine forskningsresultater. Det bliver til en snak om at skrive om en hovedperson, der ikke er særlig sympatisk, og om at bruge det miljø, man kender godt, i sine bøger.

Som sædvanligt når jeg ikke det, jeg sætter mig for. Til gengæld når jeg en masse andet. Får både korte og længere snakke med en masse interessante mennesker først og fremmeste mange forfattere – både verdensstjerner og forfattere, der har et andet fuldtidsjob ved siden af deres forfatterskab.

Også gode snakke med bloggere, bibliotekarer, forlagsfolk, krimieksperter, læsere…. Det er så inspirerende, og jeg elsker det. Og hvis der sidder en enkel derude og tænker, at ingen gider læse bøger længere, så kom til Fængslet i Horsens. Men vi lytter også til gode historier. Og vi streamer dem.

Ærgrer mig over, at jeg ikke når at høre Niels Frid-Nielsens oplæg om House Of Cards. Til gengæld nyder jeg en interessant bid af Jakob Isak Nielsens oplæg om tv-serier som vor tids roman. Og beslutter mig på stedet for, at jeg må give serien The Wire (HBO, 2002-2008) en chance mere.

Katrine Engberg er nomineret til Marthaprisen. Det er godt to år siden, hun debuterede som krimiforfatter. Foto: People’sPress.

Klokken 15.00 søndag eftermiddag, hvor der er en time tilbage af messen, flokkes gæster om Sort Scene, hvor jeg interviewer Katrine Engberg om Glasvinge. Tredje bog i Kørner/Werner-serien. Og Engbergs tredje bestsellerkrimi på kun to år. En fremragende bog, der handler om sindets skrøbelighed. Og om psykiatri. Engberg, der i sin bog lader flere af sine karakterer mærke livets brutalitet, siger bl.a:

Hvad er det, der gør, at et menneske, som også er nogens søn og måske nogens far eller mor, og som også har godhed i sig, pludselig bliver skubbet over den grænse, hvor han/hun gør noget skadeligt over for andre? Hvad er det, der gør, at deres liv kan smuldre fra den ene dag til den anden? Det er den sarthed, der interesserer mig.

Krimimessen i Horsens optog og streamede flere af interviewene live bl.a. mit interview med Katrine Engberg. Jeg giver lyd, når jeg har link klar. Allerede nu kan du se mit interview med Thomas Bagger på Vild Med Krimis Facebookside.

Jeg sniger mig til fem minutter af Krimimessens faste og populære indslag, Krimi-bingo-banko, inden jeg kaster mig ind i en taxa, så jeg kan nå toget mod Aarhus. Og får et “nå” fra en krimilæser, der ikke forstår min iver. Men det håber jeg, at I gør.

Jeg har allerede sat kryds i kalenderen den 6.-7. april 2019, når der atter er Krimimesse i Horsens.

Mange hilser fra

Rebekka Andreasen

PS: Tak til alle jer skønne bloglæsere, jeg hilste på. Så hyggeligt.

Tak til dig Laura, der begejstret fortalte, at du er rigtig glad for bloggen. Og som bemærkede, at jeg ikke fik point i krimiquizzen for at nævne Scarpettas mor Patricia D. Cornwell. Du har skarpe ører.

Tak til dig Ane, der knipsede mig i forskellige situationer med dit kamera og falkeblik.

Tak til dig Helle, der altid giver et smil og en frisk bemærkning på sønderjysk.

Tak til dig, Henrik, der fortæller, at du ofte køber de bøger, jeg anbefaler.

Tak til dig, Maria, der øser ud af din positive energi.

Tak til dig Betina. Vi må se, om ikke vejen når forbi Fyn til sommer.

Tak for jer alle.

PPS: Du kan se mange flere billeder fra messen på bloggens Facebookside og Instagramprofil.

 

 

 

Krimianbefaling: Du skal ikke snydes

Fotoet her af Ole Lund Kirkegaard-væggen i Skanderborg, hvor forfatteren voksede op, knipsede jeg på vej til mit foredrag på biblioteket i byen. Foto. Rebekka Andreasen

Gode krimier: I aftes på Skanderborg Bibliotek fortalte jeg bl.a. om bøger og krimiforfattere, som du kan opleve på Krimimessen i Horsens. Tak til alle jer, der ej lod kulden spænde ben og fandt vej til det varme bibliotek – der i øvrigt må have noget nær Danmarks bedste udsigt: et smukt vue ud over Skanderborg Sø.

Og til dig, kære bloglæser, der ikke var med. Du skal ikke snydes. Du får her mine anbefalinger til en række gode bøger. Du kan møde alle forfatterne på Krimimessen i Horsens 2018 den 17. og 18. marts. Flere af forfatterne er på programmet både lørdag og søndag.

Og husk: Der er masser af krimiguf, som jeg ikke har nævnt her. Både debutaner og garvede krimiforfattere. Selvudgivere og forfattere fra de største forlag. Der er også quizzer, prisoverrækkelser, fokus på tv-serier og på noget af den fascinerende historie, som Fængslet i Horsens byder på. Jeg ved, der er nogle ændringer til det trykte program, så tjek krimimessen.dk for opdateret program.

Håber vi ses i Horsens om nogle uger.

Gode krimier:

Pigen under jorden af britiske Elly Griffiths. Det er første del af serien om arkæologen Ruth Galloway.  2. bind i serien udkommer på dansk til juni. Britisk krimi af høj klasse. Griffiths skriver ikke kun godt. Hun er en sprudlende, humoristisk og engageret fortæller.

Glashjerte af norske Torkil Damhaug. En selvstændig psykologisk krimi. To gange har Damhaug, der har en baggrund som psykiater, vundet Rivertonprisen, Den Gyldne Revolver, der gives for årets bedste krimi i Norge. Han skriver ret fint.

Glasvinge af danske Katrine Engberg. Det er tredje del af serien om efterforsker Jeppe Kørner og Anette Werner. De to første i serien hedder Krokodillevogteren og Blodmåne. Hun er en af de danske forfattere, der jonglerer smukt med sproget.

Den Permanente af danske Thomas Bagger. Det er forfatterens debutkrimi. En overraskende god en af slagsen. Superstar, bind 2. i serien om den aarhusianske politimand Ask Hjortheede, udkommer sidst i marts. Jeg har anmeldt bogen her på bloggen – søg efter titlen.

Krimiguf. Foto: Rebekka Andreasen

Dødens galleri af brasilianskfødte Chris Carter. Det er den 9. bog om Robert Hunter. Jeg hører ikke til Carters hardcore fans, men det er en stor fornøjelse at høre ham fortælle bl.a. om sit tidligere arbejde som kriminalpsykolog hos FBI. Carter er en meget festlig og farverig person. Han er bestemt værd at opleve i Horsens.

Annabelle af svenske Lina Bengtsdotter. Det er forfatterens debutkrimi, der er blevet rost til skyerne af både læsere og anmeldere. Og det med god grund. Hende tror jeg, at vi kommer til at høre meget mere til.

Gæsten af danske Robert Zola Christensen. Det er tredje del af en serie af videnskabskrimier, men den kan læses uafhængigt. De øvrige i serien om efterforsker Bent Kastrup er Is i blodet og Adams forbandelse. Jeg har anmeldt bogen her på bloggen – søg efter titlen.

Altonas genfærd af skotske Craig Russel – bogen foregår i Hamborg. Den 7. bog i serien om Jan Fabel. Forfatteren har en forkærlighed for Nordtyskland og især tysk efterkrigshistorie, og begge dele smitter af på denne skønne mørke politiserie. Og så er Russel mester i at skabe snedige plots.

Dødens kode af danske Michael Larsen. En Ærø-krimi og efterfølger til Mordet på øen. Spændende bøger begge to. Jeg har anmeldt bøgerne her på bloggen – søg efter titel.

Indland af svenske Arne Dahl. Efterfølger til Skyggezone og den anden bog i serien om Sam Berger og Molly Blom. En af mine absolutte favoritter. Svensk krimiguf, når det er allerbedst. Og Arne Dahl er skøn at høre på.

Lucie af danske Anne-Marie Vedsø Olesen. En selvstændig spændingsroman om en 1000 år gammel kannibal, der drager på pilgrimsrejse til Norge. Syret, velskrevet, mystisk og ret vild historie.

Sirenesang af nordirske Adrian McKinty. Bind to om betjenten Sean Duffy, der foregår under borgerkrigen i Nordirland i begyndelsen af 80’erne. Mørk og intens krimi. Og humoristisk. Titlen er, som bind et i serien Det kolde våde land, hentet fra en linje i en sang af Tom Waits. På engelsk hedder bogen I hear the sirens in the street. Og den linje passer glimrende til Belfast anno 1982. Anmeldelse kommer senere.

Selvom jeg ikke har læst Sorte åkander af franske Michel Bussi, skal den med her. Bussi storsælger i hjemlandet, og jeg synes, du skal udnytte muligheden for at høre en fransk forfatter, når der endelig kommer en franskmand til Horsens. Forhåbentlig laver Bussi ikke en Jean-Christophe Grangé, der på Krimimessen i 2011 hurtigt tog hjem igen – uden at få hverken den pris, han var blevet tildelt, og uden at give sceneinterviews. Der sker altid noget uventet i Horsens. Bussi har også skrevet Pigen på flyet.

Rigtig god krimimesse til dig.

Krimikram fra Rebekka

 

 

Det Danske Kriminalakademis priser 2018

Krimipriser: Hvert år uddeler Det Danske Kriminalakademi en række priser på Krimimessen i Horsens. Stærke krimikvinder dominerer i år. Elsebeth Egholm vinder med bogen Jeg finder dig altid Harald Mogensen prisen for bedste danske krimi/spændingsroman.

Og det er en rigtig god krimi, udgivet af Politikens Forlag. Da jeg i sommer anmeldte Elsebeth Egholms Jeg finder dig altid, skrev jeg bl.a.:

Det er ikke kun et stærk forsidecover, men også en stærk krimi. Og Elsebeth Egholm modtager Harald Mogensen Prisen for årets bedste danske krimi/spændingsroman på Krimimessen i Horsens den 17. marts.

Ny hovedperson, ny serie. Og sikke en fornøjelig og forrygende begyndelse. Bogen er knippelgod.

Der er visse Egholm-kendetegn, der ikke fornægter sig: Der optræder en del hunde i historien (dog en kat hjemme hos hovedpersonen, men det passer også perfekt til figuren), og igen sætter Egholm fokus på et kompliceret mor/datter-forhold.

Det er en krimi om bl.a. moral og etik. En gennemført krimi med et skarpt sprog og med masser af tempo, flow og fart. På mange måder en klassisk krimi, men med nye Egholm-ingredienser. Det smager bestemt af mere.

På Krimimessen i Horsens lørdag den 17. marts kl. 13.00 i Snedkeriet modtager Elsebeth Egholm sin fine pris.

Bedste udenlandske krimi/spændingsroman (Palle Rosenkrantz prisen) går til amerikanske Michelle Richmond for Til døden os skiller, der er udkommet på Klim

Årets debutantdiplom går til Anne Mette Hancock for Ligblomsten, Lindhardt & Ringhof.

Anton Koch-Nielsen Diplomet, som jeg selv modtog sidste år, går i år til Nabolandskanalerne  – en fælles betegnelse for vores nabolandes største tv-kanaler: SVT1, SVT2, NRK1, NRK3, ZDF, ARD, TV2 Norge og TV4 Sverige. De viser ofte gode krimier – med danske undertekster.

Tage la Cour diplomet går til Janus Køster-Rasmussen og Camilla Stockmann for Bullshit – fortællingen om en familie.

Juryen består af: Mette Bentholm, Vibeke Johansen, Bo Tao Michaëlis, Bo Bjørnvig, Jannik Lunn og Henrik Palle.

Du kan læse mere om Det Danske Kriminalakademi, som jeg er stolt af at være medlem af, lige her

PS: Programmet til Krimimessen 2018 offentliggøres den 31. januar.

Reportage fra Krimimessen 2017 – søndag

Krimimessen 2017: En journalist bag lås og slå, en nordmand med to gyldne revolvere og interview med krimidebutanter. En søndag på Krimimessen i Horsens er mangfoldig.

Fra venstre: Katrine Engberg, Louise Stigsgaard og Karen Strandbygaard, der alle udkommer på People’s Press. Foto: Rebekka Andreasen

Tyvstarter den officielle søndagsåbning af messen med et blogger-arrangement. Kaffe, croissanter og Katrine Engberg, Louise Stigsgaard og Karen Strandbygaard.

Katrine Engberg skrev første udkast af Blodmåne, der kommer til juni, på tre-fire måneder. Til gengæld har redigeringen taget et års tid. Hun er netop i gang med sidste og femte redigering og har i processen inviteret en gruppe testlæsere til at give feedback:

Det handler enormt meget om tillid. Jeg fik virkelig brugbar feedback. Vi sad i tre timer, og jeg tror ikke, jeg nogen sinde har været så træt. Men jeg ville gøre det igen. Jeg kommer fra tv- og teaterverdenen, hvor man er vant til at evaluere og spørge: hvad synes du?

Louise Stigsgaard har været udstationeret som journalist i bl.a. Jerusalem og i Beirut, hvor Natten er fuld af lys udspiller sig. Bogen handler bl.a. om hævn, tro, terror og om kærlighed. På en måde er krimigenren den mest naturlige genre, mener Stigsgaard: “Vi er alle detektiver i vores egne liv og stiller spørgsmål som: Hvorfor er jeg, hvor jeg er lige nu? Vi forsøger hele tiden at finde ud af ting.”

7300 mennesker har i år besøgt Krimimessen i Horsens  hvilket er ny rekord. Møffe har også fået møffet sig med i Fængslet. Foto: Rebekka Andreasen

Karen Strandbygaard har skrevet thrilleren Se ikke væk om Anna, der har angst, og som rejser til Thailand med mand og børn. Forfatteren har selv oplevet angstanfald og har også selv taget seks ugers barselsorlov i Thailand med mand og børn. “Men jeg kan godt skelne, selvom jeg skriver om noget tæt på,” smiler hun, der i thrilleren leger med en utroværdig fortæller. Kan man stole på Anna, eller er det angsten, der har taget overhånd?

En herlig og interessant start på dagen.

Smiler ved synet af de mange Møffer, der er placeret rundt omkring på messen. Møffe, den engelske bulldog, som Michael Katz Krefeldts hovedperson i Ravn-krimierne, Thomas Ravn, deler husbåd med.

Julie Hastrup fortæller om arbejdet med Mirakelmanden. Journalist Ulla Hinge interviewer. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg hilser og krammer og snakker med en masse gode mennesker. Og hører bidder af spændende interviews med både Julie Hastrup og Martin Jensen, begge veloplagte og underholdende fortællere, inden jeg møder Anette L. Hyllested – en tidligere kollega fra min tid på Fyens Stiftstidende.

Anette har netop interviewet forfatter Linda Lassen (Det forsvundne spædbarn) i en af de gamle celler i Arresten, og da de er færdige, er døren smækket.Vores bankeri blev opfattet som en spøg på den anden side af døren, men heldigvis var fotografen på vej og fandt en mand med mange nøgler,” ler hun.

To forfattere. Mor og datter. Lotte og Laura Hammer. Foto: Rebekka Andreasen

Får en hyggelig sludder med Lotte Hammer og datteren Laura, der allerede som 13-årig fik udgivet en bog på Gyldendal – den ultimative opskriftsbog fyldt med godbidder og guf til heste. Respekt herfra.

Torkil Damhaug har en baggrund som psykiatrisk overlæge og debuterede i 1996. Fem af hans bøger er oversat til dansk. Foto: Rebekka Andreasen

På en bænk i solen får jeg en interessant snak med den norske forfatter Torkil Damhaug, der netop har vundet Rivertonprisen (i form af en gylden revolver) for årets bedste norske krimi. Igen.

Han vandt tilbage i 2011 for Ildmanden, og nu er også den psykologiske krimi Den femte årstid blevet hædret. “Jeg er meget stolt og glad. At få prisen igen betyder, at juryen ser en udvikling i mit forfatterskab”, siger han. Interview med Damhaug senere på bloggen.

Hører, at Publikumsprisen går til Jens Henrik Jensen. Det er meget fortjent, synes jeg.

Dagens to sceneinterviews er med to krimidebutanter, kulturjournalist og litteraturredaktør på Nordjyske Medier, Bent Stenbakken,og Jürgen Klahn, der har sit eget investeringsselskab.

Stenbakken fortæller om, hvordan et grønt spøgelse gemt i løvet på det berømte Krøyer-maleri Hip Hip Hurra, gav ham ideen til debutkrimien Mord på museet, der foregår i Skagen. Det bliver også til en snak om at bruge musik til at karakterisere bogens hovedpersoner.

Vi skal snart lære et helt nyt krimiunivers a la Elsebeth Egholm at kende. Også Jürgen Klahn har gang i skriveprojekter. Om det bliver til endnu en krimi med efterforsker Jesper Frank, som vi møder i Sommerfuglen, må tiden vise. Foto: Rebekka Andreasen

Dagens andet sceneinterview er med Jürgen Klahn, der er aktuel med Sommerfuglen. Han fortæller bl.a. om at nyde roen på Ørslev Kloster, når han skriver, og om at skrive skarpt, præcist og enkelt – og undgå unødig støj og svulstigt sprog. Netop tonen, stemningen i hans debutkrimi, er jeg ret glad for. I øvrigt mødte Klahn kæresten Elsebeth Egholm netop på en krimimesse. I 2006, da messen for sidste gang blev holdt på Horsens Ny Teater.

Sætter kurs mod teltet og hører et par numre med Morten Kærså. Forfatter, komponist, pianist, sanger og producer. Kreativ mand. God ide med et musiktelt i år.

Jussi Adler-Olsen er en populær herre, men tager sig tid til selfies og signeringer. Her er mit “Jusfie” med forfatteren. Foto: Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig

Når jeg tager billeder på Krimimessen, foretrækker jeg forfatterfotos. Altså billeder af forfatteren alene og ej selfies, men jeg har en fast tradition med, at jeg skal have et Jusfie – tak til Modtryks Nanna Rørdam Knudsen for det udtryk – altså et selfie med Jussi Adler-Olsen, når jeg ser ham.

På Krimimessen kan man ikke nå alt. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke når at høre bl.a. Stephanie Caruana og Jeanette Øbro diskutere kønskampen i krimibranchen. Øv.

Og jeg når kun at høre de sidste fem minutter af en  – virker det som om – spændende diskussion om krimiklicheer.

Er efterhånden ved at være godt mør. Snupper en Cortado hos den meget stemningsfulde Café Lorentzen og interviewer den britiske forfatter Clare Mackintosh.

Clare Mackintosh skriver på en ny thriller samtidig med, at hun laver PR for Jeg ser dig. Foto: Rebekka Andreasen

Da hun sidste år deltog på Krimimessen i Horsens for første gang, var der få danskere, der kendte hende. Dengang var hendes domestic noir-thriller Jeg lader dig gå netop udkommet. I år er hun aktuel med Jeg ser dig og har signeret en del flere bøger her i Horsens end sidste år, smiler hun, der har besøgt tre lande på en lille uge: Frankrig, Holland og Danmark.

Det gælder om at finde tiden til at skrive. Også selvom det bliver til få ord. Heldigvis har jeg lært mig selv at skrive på et fly. Så snart vi er lettet, finder jeg den bærbare frem. Der er sådan en hvid støj på fly, og det passer mig godt. 

Læs interview med Clare Mackintosh på bloggen senere. 

Timer efter interviewet er den britiske bestsellerforfatter på vej til Amsterdam. Jeg sætter kurs mod mit hjem nord for Aarhus. Træt, glad, begejstret og endnu mere Vild Med Krimi. Og jeg glæder mig allerede til Krimimessen 2018 den 17. og 18. marts.

PS: Du kan læse en reportage og se fotos fra lørdag på Krimimessen her

Reportage fra Krimimessen 2017 – lørdag

Krimimessen 2017: Krimigenren er fuld af mord og uhygge. Men krimifolk er rummelige, humoristiske og omsorgsfulde. Her reportage fra lørdag på Krimimessen i Horsens 2017.

Hvad skuer mit øje som noget af det første? Tove Hornbek. 81-årig krimifan og herlig bloglæser. Hun er klar foran Rød Scene, hvor Leif Davidsen om lidt åbner messen. Læs om den seje kvinde her.

Spændingsforfatter Leif Davidsen var også med på Krimimessen allerførste gang, den blev holdt. Dengang var de fem forfattere, der deltog. I årets åbningstale siger han bl.a:

Her møder vi læserne, og det er virkelig dejligt, for hvad ville vi forfattere være uden læsere? Skribenter i støv. I en af de bedste romaner, jeg har læst i mange år, fortælles om de glemte bøgers kirkegård, det sker i Carlos Ruiz Záfons spændingsroman Vindens skygge, som også er en stor eksistentiel fortælling om kærlighed og forræderi i tiden efter Den Spanske Borgerkrig. Det er rigtig gode bøger, der gemmer sig på de glemte bøgers kirkegård i Barcelona, men jeg tror ikke ret mange forfattere ønsker at ende der. De ønsker at være ude blandt læserne, som man jo henvender sig til, en efter en, uanset om man har valgt den ene eller den anden genre.

Så er vi i gang. Og det bliver til hundredvis af møder mellem forfattere og læsere denne lørdag.

– Sorry, but nice guys are boring, sagde den amerikanske forfatter Tess Gerritsen på Krimimessen og understregede, at der skal være saft og kraft i de personer, hun skriver om. Her i samtale med redaktør Egill Arnarsson. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg sætter kurs mod Gymnastiksalen, hvor den amerikanske bestsellerforfatter Tess Gerritsen humoristisk fortæller om sit forfatterskab. Hun er uddannet læge og antropolog, for selvom hun som 7-årig vidste, at hun ville være forfatter,  advarede hendes far hende om, at det var en usikker levevej. I dag er hendes 27 bøger solgt i mere end 20 millioner eksemplarer. Tag den farmand.

Under en barselsorlov skrev hun sin første bog. De første bøger har romantiske undertoner, for ” det var det, mine patienter læste“, ler hun, der siden har skrevet mere drabelige krimier bl.a. Rizzoli og Isles-serien.

Bagefter hører jeg Jesper Stein give en live-lektion i krimigenren. Som krimiforfatter er noget af det vigtigste, understreger Stein, at skabe en hovedperson, som læserne kan mærke og føle, som var han/hun af kød og blod. En troværdig karakter med modsætninger og selvmodsigelser – det er det, gode litterære skikkelser rummer, fortæller Jesper Stein, der var et års tid om at finde frem til figuren Axel Steen. Ham får læserne igen lov til at møde i en krimi, der udkommer til sommer.

Mette Andersen (tv) og Lisbeth Kjøller Andersen er søstre og glade for at komme på Krimimessen i Horsens. Mette har netop købt Ligblomsten af Anne Mette Hancock. Lisbeth hører lydbøger, og som sin søster har hun været forbi Modtryks stand for at kunne smykke sig med et Harry Hole-badge. Foto: Rebekka Andreasen.

Min mor er med på messe og har valgt andre oplevelser. Da vi mødes, fortæller hun begejstret om den bid af et båndet DR-interview med Jo Nesbø, som er blevet vist i Snedkeriet. Og hun kalder højskoleforstander Jørgen Carlsens foredrag om grådighed for utrolig spændende. Netop grådighed er temaet for årets krimimesse.

Interviewer Lotte og Søren Hammer. Fotoet har jeg fået tilsendt af en venlig bloglæser. Tak for det Ane Ahrenkiel Sand.

Så er jeg på scenen med det herlige og velskrivende søskendepar Lotte og Søren Hammer, der fortæller om deres Konrad Simonsen-univers og skriveproces. Om at komme fra landet og altid forsøge at få en lille bid af handlingen til at foregå i Halsnæs. Om at have fået glæden ved det skrevne ord af deres far, der var dansklærer, og som læste masser af historier op for dem.

Nina von Staffeldt (tv) og Yrsa Sigurðardóttir mødte hinanden første gang på Island til et krimiarrangement. Foto: Rebekka Andreasen

Da Det Danske Kriminalakademi overrækker priser og diplomer lørdag middag, får jeg en snak med Nina von Staffeldt, der får Debutant-diplomet for Grønlandskrimien Frosne beviser. Som krimidebutant er hun taknemmelig og glad for at blive modtaget med åbne arme i branchen bl.a. af islandske Yrsa Sigurðardóttir, der på Krimimessen får Palle Rosenkrantzprisen for DNA.

Krimifolket vil hinanden det godt, tænker jeg og er benovet, da jeg modtager det nystiftede Anton Koch-diplom, der gives til: en person som med entusiasme, engagement og bred faglighed har beskæftiget sig med kriminallitteraturens specifikke spilleregler, stil og sprog.

Anton Koch-Nielsen var en stor krimikender, så det er en stor ære. Og kolossal stor tak til alle jer bloglæsere, der følger med her. Tak.

Der er godt proppet foran Rød Scene, da jeg senere interviewer Anne Mette Hancock om hendes debutroman, Ligblomsten, der udkommer netop på messens første dag.

Teknikken driller lidt og stjæler minutter fra interviewet, men Hancock fortæller bl.a. om, hvordan hun hver fredag i skriveprocessen sendte kapitler til sin mor, der kom med uvurderlig feedback og input som: “Der sker for lidt lige her, jeg synes, der mangler et mord.”

Hun skriver sætninger, der smelter på tungen, synes jeg, og hendes bog bliver revet væk fra Lindhardt og Ringhofs stand.

Får masser af gode snakke bl.a. med Thomas Clemen, der er aktuel med første bind af en ny serie, Jeg er Sif. Han er glad for den nye baby i forfatterskabet, og som snart-far-til-to er han spændt på, om han må fare til Skejby Sygehus under messen med hustruen, der er højgravid.

Sara Blædel og den amerikanske blogger Abby, der står bag Crimebythebook.com. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg hilser på Sara Blædel, der for en stund er hjemme. Hun er modigt flyttet til Manhattan, har flyttet sig fysisk for at udvikle sit forfatterskab. Hun har taget den amerikanske blogger Abby, der er helt vild med nordisk krimilitteratur, med under armen. Find Abby på Crime by the book

Jeg roser Sara Blædel for gavmildt og generøst at hjælpe andre, bl.a. mindre kendte forfattere, på vej i branchen. Hendes ord har stor vægt.

Tanker virkelig god kaffe hos Byens Forlag og får chokolade hos tvillingerne bag Forfatterskabet.dk

Frokost er ikke blevet til det helt store. Da min mor og jeg endelig får kæmpet os vej gennem en alenlang, sulten kø, er der en enkel sandwich tilbage. Det må kunne gøres bedre.

Får en klat sol på næsen og krammer  både bloglæsere, bloggere, forlagsfolk, bibliotekarer, forfattere og gode venner og bekendte. Jamen altså. God energi, masser af kram og sjove snakke. Jeg elsker det.

To gæster på Krimimessen i Horsens, der er vilde med krimi. Til venstre Rikke Hyldgaard Hansen med veninden Dorthe Hørning. Foto. Rebekka Andreasen

Der er ingen VIP-rum på Krimimessen, og forfattere og læsere blander sig i en herlig, skøn pærevælling i det tidligere statsfængsel i Horsens. Gunnar Staalesen, Jakob Melander, Lene Kaaberbøl, Michael Katz Krefeld, Finn Halfdan, Geir Tangen, Stefan Ahnhem, Roslund og Thunberg, Jussi Adler-Olsen, Arne Dahl, Elsebeth Egholm, Jens Henrik Jensen, Inger Gammelgaard – og mange, mange flere.

Sidste sceneinterview, jeg laver, er med Pernille Boelskov, der skriver Bornholmerkrimier. Hun har taget såkaldte plotkort med, som hun viser frem til publikum.

125 styks plotkort i alt har det krævet at skrive Bornholmerdybet. Strukturen, at hun ved, hvad der skal ske i hver scene, hjælper hende enormt i skriveprocessen. Hun fortæller også om, hvordan hun i sin research fandt ud af, at en line up (en såkaldt konfrontationsparade) foregår i kantinen på Politigården i Rønne. Og altså ikke bag en glasrude som i amerikanske film.

Sikke en forrygende første dag på Krimimesse.

Thomas Clemen i flere udgaver. Forfatteren tager med Jeg er Sif hul på en ny krimiserie. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg når lige med teamleder på Horsens Bibliotek og medarrangør af Krimimessen, Lida Wengel, hjem for at låne en ren vaskeklud, før jeg skal til generalforsamling i Det Danske Kriminalakademi, en samling utrolig kompetente folk. Jeg kniber stadig mig selv i armen over, at jeg får lov til at være med i det gode selskab, og jeg får hyggelig snak bl.a. med Lisbeth Bille.

Aftenen slutter med krimimiddag på Hotel Opus i Horsens. Jeg er i utrolig godt selskab med Kristian Ravn, marketing- og innovationskoordinator for People’s Press, og min skønne gode og sjove ven, Betina Nielsen, der blogger for Krimifan og har verdens sejeste krimifan-tatovering. Blodige bøger langs hele højre arm. Så er man fan.

Alt godt i krimiland, og endnu en dag venter i morgen. Læs om søndagen på Krimimessen i Horsens senere på ugen her på bloggen.

Krimikram fra Rebekka

 

God fornøjelse på Copenhagen Crime

I Weekenden er der krimifestival i København for første gang. Copenhagen Crime hedder den.

I weekenden er der krimifestival i København for første gang. Copenhagen Crime hedder den.

Copenhagen Crime: I weekenden er der for første gang krimifestival i København.

Jeg skal ikke til Copenhagen Crime i weekenden i Østerbrohuset ved Nordhavn Station i København. Men jeg ønsker alle jer, der skal af sted til den første bogfest i København udelukkende med fokus på krimigenren, rigtig god fornøjelse.

Ifølge folkene bag er Copenhagen Crime en festival, der udforsker og formidler alle aspekter indenfor kriminalitetsbegrebet – såvel fiktion som fakta – på en ny, spændende og underholdende måde.

Der er 120 events på 5 scener over to dage. Jeg har plukket lidt fra programmet her:

Lørdag:

Grøn scene 10.55: På krimimessen i Horsens hørte jeg kort Finn Halfdan, da han modtog prisen for årets danske krimidebut af Det danske Krimiakademi. Det var spændende. På Copenhagen Crime fortæller han om den usædvanlige sag, der gav ham ideen, og hvordan han forvandlede historien til en spændingsroman.

Rød scene 11.30: At nogle læger tænker: retsmediciner – det er lige mig, det har altid undret mig, og jeg er underligt frastødt og fascineret af faget. Overlæge i retsmedicin Steen Holger Hansen fortæller om sit arbejde og gør dig klogere på, hvordan og hvornår politiet gør brug af retsmedicinsk ekspertise til deres opklarings- og efterforskningsarbejde.

Sort scene 12.00: Manuskriptforfatter Mai Brostrøm har været (med)forfatter på nogle af dansk tv-dramas store succeser som Rejseholdet, Ørnen, Livvagterne og Mord uden grænser, og hun giver sit bud på, hvad der skal til for at en krimi fungerer – på tv. Hun er sej og dygtig, synes jeg.

Sort scene 14.30: Hvorfor vil Sherlock Holmes ikke dø? Ja, det er et godt spørgsmål og gode folk fra den danske Sherlock Holmes Klub fortæller om detektivens udødelighed og popularitet og om fan- og klubkultur. Det bliver godt, tror jeg.

Blå scene 16.00: Etnolog Frederikke Heick giver dig et indblik i, hvordan de mest kendte agenter/helte har set ud gennem tiden, og du får samtidig forklaringen på, hvilke idealer og tendenser i tiden, de afspejler – og hvorfor.

Søndag:

Blå scene 11.10: Dennis Jürgensen giver sit bud på, hvordan man skriver et godt plot og fortæller om sit arbejde med  voksenkrimierne om Roland Triel Løbende Tjener og Dansende Røde Bjørne.

Grøn scene 11.45: Malene Ravn og Nina Vad Holtum er to af de danske forfattere, der skriver domestic noir (Og hvis du ikke ved, hvad det er, så læs den artikel, jeg har skrevet om genren på Litteratursiden her) De to forfattere fortæller om deres mørke og intense thrillere og deres fascination af genren.

Grøn scene 12.25: Anne-Marie Vedsø Olesen interviewes om Mordersken, tredje selvstændige bind i den actionmættede historiske trilogi om den unge hofdame Madeleine de Montdidier.

Blå scene 14.4o: Hun er ikke kun god på skrift, men også live! Helle Vincentz fortæller om thrilleren Stjålne liv, der er første bind i en ny serie med antropologen Sofie Munk i hovedrollen.

Blå scene 16.00: Ane Riel ( som er hylende morsom) sætter sig på scenen med efterforsker Frank Bøgh, og de taler om virkelighedens hordere (sygelige samlere) og om omsorgssvigtede børn. Og om de fiktive af slagsen, der optræder i Ane Riels bøger.

Copenhagen Crime er ikke Krimimessen i Horsens, og mon ikke Horsens-stemningen vil mangle? Men så kan festivalen forhåbentlig noget andet godt og interessant. Rigtig god fornøjelse.

PS: Se festivalavisen for Copenhagen Crime her

Interview med Henrik Brun

Når Henrik Brun er aktuel med en ny krimi, er det blevet en tradition, at bogen udkommer dagen før Krimimessen i Horsens. Foto: Rebekka Andreasen

Når Henrik Brun er aktuel med en ny krimi, er det blevet en tradition, at bogen udkommer dagen før Krimimessen i Horsens. Foto: Rebekka Andreasen

Ny Ketil Brandt-krimi: Hvad betyder det for opklaringen af en forbrydelse, at den politiske stemning er forpestet, at Europa lukker sig om sig selv, og at lande sviner hinanden til samtidig med, at der er masser af interne stridigheder? Det er spørgsmål, som Henrik Brun har været optaget af i arbejdet med Den polske lykkejæger.

Den polske lykkejæger er titlen på Henrik Bruns nye krimi, og denne gang sender forfatteren sin hovedperson til bl.a. Sverige og Polen. Handlingen udspiller sig i et Europa, hvor økonomien har det skidt, og hvor stridigheder om østarbejdere, social dumping og flygtninge dominerer dagsordenen.

Henrik Brun, forfatter til Den polske lykkejæger, er vild med at være på Krimimesse i Horsens. - Jeg har lige hørt et interessant interview med den svenske forfatter Sofie Sarenbrant. Selvom viskri Sofia

Den polske lykkejæger er den femte selvstændige bog om Ketil Brandt. Som de øvrige bøger er en god del af bogen skrevet på Bartof Café på Frederiksberg.

En dansk fagforeningsboss dør under en blokade mod polsk arbejdskraft i Danmark. Politiet efterlyser en polsk forretningsmand, der straks går under jorden. Selvom forretningsmanden bliver frikendt, fortsætter han sin flugt. Det undrer journalisten og den tidligere krigsreporter Ketil Brandt, der følger i polakkens fodspor for at finde årsagen til mandens desperate flugt.

Det er ikke svært at gennemskue, at det er virkeligheden, der inspirerer Henrik Brun, og i alle bøgerne om Ketil Brandt griber han fat i et aktuelt emne.

“Det er spændende at tage udgangspunkt i noget samfundsrelevant. Rent fortælleteknisk er det fedt, at man kan give historien et ekstra lag, og at læserne kan relatere til noget, der er oppe i tiden. Jeg tror, det er godt for samfundsdebatten, at forfattere blander sig og ser tingene lidt oppefra som modvægt til hurtige medier som Facebook, hvor debatter hurtigt kan gå i selvsving. Som forfatter har man et andet take, forklarer Henrik Brun og føjer til, at man jo også har friheden til at blande fantasi og virkelighed.

Henrik Brun er produktiv. Han debuterede med det første selvstændige bind i serien om Ketil Brandt i 2011. Samtidig med fuldtidsjobbet som udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Nu har han skrevet fem bøger om Ketil Brandt.

Den polske lykkejæger er første bog, han skriver som fuldtidsforfatter. Det har bl.a. betydet mere tid til research. Den research, der er så vigtig for ham. For at få detaljer, stemninger og beskrivelser helt korrekte rejser han til de steder, han skriver om. Henrik Brun har bl.a. været i Warszawa flere gange for at researche til bogen.

Jeg kan ikke finde på noget, der er godt nok, hvis jeg blot sidder ved skrivebordet.

Selvom Henrik Brun trækker på sine erfaringer fra mere end 20 års arbejde som journalist, og selvom hans globale udsyn smitter af på hovedpersonen Ketil Brandt, så er der også væsentlige forskelle på forfatteren og den figur, han har skabt.

Som journalist tilstræber jeg at være objektiv. Ketil er en aktivistisk journalist og mere fandenivoldsk. Han kan godt finde på at blive voldelig, og så reagerer han på det, han finder uretfærdigt. Han viger ej tilbage for at involvere sig personligt og blande sig i politiets arbejde.

At være på Krimimesse i Horsens er altid fornøjeligt, mener Henrik Brun, der nyder at møde både læsere, boghandlere, krimikollegaer og forlagsfolk.

– Jeg har netop hørt et interview med den svenske forfatter Sofie Sarenbrant. Selvom vi skriver forskellige bøger og sikkert også har forskellige målgrupper, så var det inspirerende at høre, hvordan hun bygger sine historier op og arbejder med sine karakterer. Jeg blev nysgerrig, og nu har jeg købt hendes seneste bog.

På spørgsmålet om hvorvidt der kommer endnu en Ketil Brandt-krimi, svarer Henrik Brun smilende, at det gør der nok. Og tilføjer: “Jeg skriver dog kun en bog om ham, hvis jeg synes, der er gods nok.”

PS: De øvrige bøger i serien hedder: Den danske lokkedue, Den norske lakaj, Den svenske løgner og Den finske patriot.

Du kan læse mere om forfatteren her

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her