Leonardo Padura

Jul og kriminalromaner

Får jeg tiden til det, vil jeg kaste mig over disse tre bøger i julen. Har endnu ikke læst Stjålne liv af Helle Vincentz - sikkert en bog, mange af jer bloglæseren har slugt. Jeg har en svaghed for Anne Holts bøger om Hanne Wilhelmsen, og så er jeg ikke blevet skuffet de gange, jeg har kastet mig over en cubansk krimi af Padura, så det gør jeg gerne igen. Foto: Rebekka Andreasen

Får jeg tiden til det, vil jeg kaste mig over disse tre krimier i julen. Samt Elektra af Jakob Melander, som jeg har som e-bog. Foto: Rebekka Andreasen

Jul: Rigtig god jul og godt nytår til alle, der læser med her på bloggen. Tak for kommentarer og mails i løbet af året.

Om mindre end to døgn er en god portion af min familie samlet. Jeg skal fejre juleaften med min mand og vores tre børn, min mor, min søster og hendes mand, mine to niecer og min mands bror.

Ud over god mad, besøg i kirke og gaver, plejer juledagene at byde på lange gåture, hygge, spil (både dem på bræt og dem, der spilles via en skærm) mere mad og gode samtaler. Og mon ikke, der bliver tid til at smide sig i en krog med en bog?

På min ønskeseddel i år står der bl.a. Efter al sandsynlighed af italienske Gianrico Carofiglio. En krimi, jeg har hørt meget godt om, og som både er blevet kaldt charmerende, mesterlig og skarp.

Denne bog står på min ønskeseddel.

Denne bog står på min ønskeseddel.

Og tro det eller lad være: indimellem læser jeg bøger, der ikke er krimier. Jeg håber, at også Matilde Kimers skæbnefortællinger fra revolutionen i Ukraine, Krigen indeni, frister under træet med mit navn på.

Jeg giver selv boggaver, men vil ikke røbe noget her, men der er både skønne børne-, ungdoms- og voksenbøger under juletræet i år.

Jeg har tre bøger, jeg gerne vil læse i julen:

  • Stjålne liv af Helle Vincentz. En bog, mange af jer sikkert har læst. Nu skal det altså snart være. Den lyder meget interessant.
  • Offline af Anne Holt. Jeg har en svaghed for bøgerne om Hanne Wilhelmsen.
  • Den ulastelige cubaner af Leonardo Padura. Cubansk krimi, der fluks sender dig til Havana. Jeg har læst andre i serien, men aldrig den første i den såkaldte Havana-kvartet.

Jeg vil også gerne læse Elektra af Jakob Melander, som hygger sig som e-bog på min iPad.

PS: Læs eller genlæs indlægget Kan man være vild med krimi i et diktatur?

 

– Så sætter jeg altså nogle punktummer

En god oversættelse er en, der er tro mod originalen, og som læserne læser uden problemer og uden at tænke over, at det er en oversættelse, mener Kirsten A. Nielsen. Billedet her er fra Valencia, hvor hun for nylig var til bogmesse. Foto: Kirsten A. Nielsen.

En god oversættelse er en, der er tro mod originalen, og som læserne læser uden problemer og uden at tænke over, at det er en oversættelse, mener oversætter Kirsten A. Nielsen. Billedet her er fra Valencia, hvor hun for nylig var til bogmesse. Foto: Kirsten A. Nielsen.

Kender du Kirsten A. Nielsen? Nej? Du har læst hendes ord, hvis du har læst Havets katedral af Ildefonso Falcones. Eller en af de mange andre skønlitterære bøger af forfattere som John Grisham, Antonio Hill, Leonardo Padura og Manuel Vázquez Montalbán, som hun har oversat til dansk.

Vi er usynlige. Vi er kun synlige, når der er en anmelder, der synes, at der er noget galt. Hvis sproget flyder, og alt er godt, så er vi usynlige. Når en bog er oversat, er det ikke oversætterens bog. Det er forfatteren, der er hovedpersonen, men det er vores ord, læserne får.

Sådan siger Kirsten A. Nielsen, der siden midten af 80’erne har oversat en lang række romaner til dansk fra engelsk/amerikansk og spansk. Hun siger det ikke med beklagelse i stemmen. Hun konstaterer bare, at sådan er det. Men hun vil gerne gøre opmærksom på, at oversættere er vigtige for litteraturen. Uden oversættere var der mange bøger, som folk ikke ville have mulighed for at læse, mener hun, der gerne vil udbrede kendskabet til litteratur fra især Latinamerika og Spanien.

– Jeg synes, det er utrolig spændende at oversætte bøger fra eksotiske steder, og jeg synes også, at det må være spændende for læserne, hvis de tør kaste sig ud i bøger fra f.eks. Mexico og Spanien. Det giver indsigt og viden, og man lærer en masse. Tør læserne det, tør biblioteker og boghandlere også tage flere bøger af spanske og latinamerikanske forfattere hjem.

Den spanske spændingsroman Den Usynlige vogter er en af de mange bøger, som Kirsten A. Nielsen har oversat. Bogens hovedperson er den kvindelige politikommissær Amaia Salazar.

Den spanske spændingsroman Den usynlige vogter er en af de mange bøger, som Kirsten A. Nielsen har oversat. Bogens hovedperson er den kvindelige politikommissær Amaia Salazar.

Hun fremhæver bl.a. den spanske kvindelige forfatter Dolores Redondo, der skriver spændingsromaner, der foregår i Baskerlandet. Redondos bøger er oversat til mere end 30 sprog. Også til dansk takket været Kirsten A. Nielsen. Først på året udkom spændingsromanen Den usynlige vogter, der er første del af en trilogi.

Fagudtryk om fly og jura

Når Kirsten A. Nielsen skal oversætte en bog, læser hun bogen for at lære bogens personer at kende og finde ud af, hvad der sker dem. Så oversætter hun bogen kronologisk. Det bliver til cirka ti sider om dagen. Hvor hun år tilbage måtte på biblioteket og slå op i fag- og opslagsbøger, googler hun i dag lystigt. Tjekker citater og fagudtryk, omregner miles til kilometer, får ideer til synonymer etc. Og da Kirsten A. Nielsen arbejdede med en bog, der over 18 sider fortalte om et fly fra 1. verdenskrig, ringede hun til en i sit netværk, der hjalp hende med at tjekke, om det nu også hedder sådan og sådan, når der er tale om et gammelt fly. Gennem årerne har hun også brugt sit netværk til at tjekke juridiske fagudtryk, når hun har oversat John Grishams spændingsromaner.

Når bogen er oversat første gang, læser hun bogen igen. Og retter teksten til. Er der tvivlsspørgsmål har Kirsten A. Nielsen flere gange kontaktet forfatteren.

Jeg oplever, at forfattere som regel bliver glade for at blive kontaktet. Som oversætter er man nok den læser, der kommer tættest på. Også tættere end redaktører. Vi er jo nede i hvert eneste ord. Man finder stort set fejl i alle bøger. Det kan være en person, der hedder noget i et kapitel og noget ganske andet i det næste. Eller at man sætter sig i en sofa og fire sider længere fremme rejser sig op fra lænestolen.

Kirsten A. Nielsen føjer til, at det er forlaget, der bestemmer bogens titel, men at oversættere ofte bliver taget med på råd. Hun kan være alt fra et par måneder til mere end et halvt år om at oversætte en bog. Men fælles for alle bøger er, at der altid opstår udfordringer:

– Spansk er meget anderledes end dansk. Sproget kan være mere knudret, og nogle spanske vendinger fungerer slet ikke på dansk. Det kan være en stor udfordring at være loyal over for forfatteren og samtidig hjælpe læserne. Det gælder om at lave bittesmå ændringer, der hjælper læserne på vej – uden at udviske det, forfatteren har skrevet.

Kirsten A. Nielsen tilføjer flod, plads eller by, hvis det gør teksten mere forståelig og sætter geografien lidt på plads for læserne. Hun har oversat flere af cubanske Leonardo Paduras krimier til dansk og forklarer, at Padura nogle gange skriver sætninger, der kan fylde op til en hel side. Leende fortæller hun, at hun så må sætte et par punktummer undervejs.

PS: Vil du læse et par af de krimier, som Kirsten A. Nielsen har oversat, så hop f.eks. ombord i Paduras krimier fra Cuba. Eller læs Barcelona-krimierne af Antonio Hill. De døde dukkers sommer og De gode selvmordere

PPS: Du kan læse mere om Kirsten A. Nielsen her

Krimiserier med både små og store historier

Krimiserier følger ikke kun udviklingen i en konkret sag - men også udviklingen af hovedpersonen.

Læser du krimiserier, følger du ikke kun udviklingen i en konkret sag – men ofte også den udvikling (eller afvikling), som hovedpersonen gennemgår.

Rigtig mange krimiforfattere skriver krimier og thrillers, hvor persongalleriet går igen. Altså serier af bøger, hvor vi bind for bind lærer journalisten, kriminalkommissæren, eller hvem der nu er central for fortællingen, bedre at kende og på den måde følger hovedpersonernes udvikling. Ofte er det et gensyn med en bestemt hovedperson, der gør, at jeg glæder mig særligt til nogle krimier.

For nylig hørte jeg Thomas Engers Blodrus som lydbog. Med sine nu tre krimier om kriminalreporteren Henning Juul i en planlagt serie på seks bøger, opererer den norske forfatter, som mange af sine kolleger, med små og store fortællinger i samme historie. Dels er der i hvert bind en mordgåde, der skal løses. Dels er der en baggrundsfortælling, der udvikler sig løbende bog efter bog. Den store baggrundshistorie handler om, hvem der satte ild til Henning Juuls lejlighed og derved også dræbte hans lille søn, der sov i lejligheden. Som læsere får vi bind efter bind endnu en brik i mordbrand-puslespillet. Mon ikke vi læsere efter bind seks ved, hvem der står bag branden?

Den norske forfatter har flere gange fortalt, at han er meget fascineret af tv-serier som f.eks. The Sopranos og Breaking Bad, der også har en overordnet fortælling samtidig med, at hvert afsnit fokuserer på en mindre historie.

Når det gælder yndlingsserier og personer, jeg gerne vil læse om, så er det ikke til at komme uden om Jo Nesbøs Harry Hole. Jeg er også meget glad for de to svenskere: Martin Beck og Kurt Wallander. Men desværre skal jeg jo nok ikke forvente at høre nyt om dem.

En forholdsvis ny bekendt, som jeg har planer om at lære endnu bedre at kende, er den cubanske kriminalkommissæren Mario Conde. Han er skabt af krimiforfatteren Leonardo Padura, der har skrevet Havana-kvartetten: Fire bøger om kriminalkommissæren. Jeg har kun læst nummer tre i serien, Maskespil i Havana, men den kan varmt anbefales, hvis du trænger til lige at læse en god og underholdende krimi, der hverken er skandinavisk eller amerikansk.

Hvilke krimiserier er dine favoritter?

Hvilke fiktive hovedpersoner, jeg gerne ville invitere til middag, kan du læse lige her

Kan man være vild med krimi i et diktatur?

Et rigtig godt bud på en spændende og anderledes krimi er denne fra Cuba.

Et rigtig godt bud på en spændende og anderledes krimi er denne fra Cuba.

Det er ikke tilfældigt, at vi her i Danmark – og resten af Skandinavien for den sags skyld – er så vilde med krimier, thrillers og spændingsromaner.

Netop fordi vi bor i et fredeligt område af verden med demokrati og ytringsfrihed, så giver det os på en mærkværdig måde lyst til at læse om mord, vold, brutalitet, kaos etc.

At læse krimier er en så dominerende og integreret del af mine læsevaner, men hvis jeg havde oplevet, hvordan Pinochets regime med vold og brutalitet regerede i Chile eller var opvokset i baghaven til en dybt kriminel og voldelig colombiansk narkobaron, så havde jeg sikkert ikke den samme trang til krimier.

Gunhild Agger er professor på Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Hun har flere forskningsprojekter om krimigenren bag sig og har i et interview fra 2011 i magasinet Kolon bl.a. sagt:

Selvom krimien er en universel genre, kan man sige, at jo mindre vold, der er i et samfund, jo mere er der i litteraturen, paradoksalt nok.

I f.eks. Sydamerika, der er en verdensdel, der er langt mere voldelig end det, vi kender fra vores breddegrader, sværger læserne til især magisk realisme (f.eks. Isabel Allende) Denne længsel efter det eksotiske, det sanselige og det mirakuløse er måske ikke underligt, hvis man har oplevet masser af vold, kaos, magtesløshed og ødelæggelser i det virkelige liv. Selvfølgelig findes der krimiforfattere fra Sydamerika, men de nyder altså ikke samme popularitet som deres nordiske kolleger.

Mange krimier har også et samfundskritisk skær over sig, og det er vel heller ikke den stemme, forfattere gennem årerne nødvendigvis har råbt højest med i lande, hvor politiske modstandere af systemet nemt ”forsvandt” ud i den blå luft?

Da Liza Marklund i 2008 åbnede BogForum talte hun netop om, hvordan de efter hendes overbevisning først i 00’erne var begyndt at læse krimier i Spanien – sådan for alvor. Altså 30 år efter diktatoren Francos død.

Skulle du have lyst til at kaste dig over krimilitteratur fra mere eksotiske himmelstrøg, så kan du begynde med den cubanske krimiforfatter Leonardo Padura. Han har skrevet Havana-kvartetten, der er fire bøger med kriminalkommissæren Mario Conde som hovedperson. Jeg har ikke læst dem alle, men kan varmt anbefale Maskespil i Havana, der er nummer tre i serien. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her