Møgkællinger

Ruth Rendell og Ronaldo med hjem

På billedet her ser det ud som om, der ikke var et øje til før-bogudsalg. Sandheden er, at jeg kom ret sent, og at butikken var ved at lukke, da jeg  tog dette foto.

På billedet her ser det ud som om, der ikke var et øje til før-bogudsalg. Sandheden er, at jeg kom ret sent, og at butikken var ved at lukke, da jeg tog dette foto.

Bogudsalg 2014: I aftes var jeg til før-bogudsalg i den lokale boghandel – Bog & idé. Jeg fik hamstret en pæn bunke bøger.

Hvordan en forfatter har det, når den bog, han/hun har kastet så meget kærlighed, research, arbejdsindsats og kreativitet ind i, pludselig er dekoreret med et gult 39,95- klistermærke, aner jeg ikke. Men jeg elsker bogudsalg og kommer altid hjem med en stor stak bøger.

I går købte jeg bl.a.:

Ruth Rendell – Ikke i kød og blod

Peter Robinson – Mørkespil

Tom Egeland – Fædrenes løgne og Lucifers Evangelium. Sidstnævnte blev kåret som bedste norske krimi i 2009.

Hvis jeg ikke allerede havde:

Gretelise Holms Møgkællinger

Michael Connellys Echo Park

Henning Mankells Den urolig mand (fås som lydbog)

Håkan Nessers Himlen over London og

Jussi Adler-Olsens Fasandræberne

var de alle røget med i kurven.

Jeg glemte at købe Kristina Ohlssons Askepot, så jeg må af sted senere og se, om der stadig er flere eksemplarer.

Mine børn får bestemt ikke, hvad de peger på, men lige netop bøger skal de ikke efterspørge mange gange, før jeg fluks hiver dem ned fra hylderne. Jeg benytter især bogudsalget til at købe børnebøger, jeg aldrig har hørt om før.  På den måde lærer jeg – og mine børn – nye forfattere at kende.

Men selvfølgelig er der også klassikere at finde på sådan et bogudsalg. Køb Bjarne Reuters Ridder af skraldespanden til et barn, du kender. Som barn elskede jeg frække Bertram og co., og det samme gør mine unger. Eller køb Sebastian Kleins skøre remser  – Felicia Knudsens trusser. Den er storfavorit hos min yngste.

Skal du også til bogudsalg?

PS: Jeg kom også hjem med et mandshøjt klistermærke af Ronaldo, der skal pryde døren ind til den 12-åriges værelse. Hvad gør man ikke for sine børn?

Engelske Ruth Rendell bliver jeg aldrig træt af. Tom Egeland er en norsk forfatter.

Engelske Ruth Rendell bliver jeg aldrig træt af. Tom Egeland er en norsk forfatter.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her