Ninni Schulman

Interview med Caroline Eriksson – vind hendes nye bog

Forfatterinterview/konkurrence: I morgen udkommer svenske Caroline Erikssons første bog på dansk – spændingsromanen De forsvundne. Jeg har mødt forfatteren i hendes hjemby Stockholm. Vind en signeret udgave af bogen, der er blevet en international sensation.

(Interview lavet på vegne af People’sPress– se PS nederst i indlægget)

– Det har været helt surrealistisk. Som at blive smidt ind i en vaskemaskine. Den første uge efter udgivelsen var virkelig turbulent og lidt uvirkelig, og min mand og jeg drak en del champagne den uge. Det var meget overvældende. Jeg er taknemmelig for, at bogen har fået så langt et liv.

Den svenske forfatter er vild med det danske cover. – Vand kan både være beroligende, afslappende og smukt at se på – men det kan også være mørkt, hemmelighedsfuldt og farligt. Og det passer meget godt til historien, forklarer Caroline Eriksson, der skriver om både en fiktiv sø og ø i De forsvundne.

Ordene er den svenske forfatter Caroline Erikssons. Efter at have skrevet to bøger inspireret af virkelige forbrydelser, sendte Caroline Eriksson i efteråret 2015 sin første spændingsroman på gaden i Sverige, hvor “det var mig og ikke historiske fakta, der bestemte historien,” som hun siger.

På ganske kort tid blev De Försvunna, som bogen hedder på svensk, solgt til mere end 20 lande. I morgen udgiver People’sPress bogen i Danmark, som bliver land nummer 26 på listen.

De rosende ord er haglet ned over Caroline Eriksson. Hun er blevet sammenlignet med amerikanske Gillian Flynn bag bestselleren Kvinden der forsvandt. Og sidste år var De forsvundne den mest solgte e-bog i Sverige.

En følsom forfatter

Amuletten her sad på et armbånd, som Caroline Eriksson fik af en boghandler i Skåne, da hun var til Bogmesse i Göteborg for tre-fire år siden. – Hun havde læst mine to første bøger og syntes, at jeg skulle have den her. Jeg blev meget glad og satte den på en halskæde, som jeg bar, i den intense periode, hvor jeg skrev De forsvundne. Foto: Caroline Eriksson.

Jeg er kun sammen med Caroline Eriksson i ganske få minutter, før det går op for mig, at jeg er i selskab med en ydmyg, følsom og nærværende kvinde, der hellere vil tale om, at det har kostet både tid og penge at følge forfatterdrømmen, end om alle de store, flotte ord, der er blevet hæftet på hendes bog.

Livet som forfatter er ikke glamourøst, påpeger hun, selvom arbejdet også byder på sjove interviews, rejser og spændende invitationer. Hun vil om bag facaden, både som privatperson, men også når hun skriver, og ærlighed er et kodeord, når hun bl.a. taler om skriveproces i podcasts, som hun laver i samarbejde med sin forfatterkollega Ninni Schulman.

Caroline Eriksson sætter pris på dybe samtaler om det, der betyder noget. Livet, kærligheden, drømmene. Og hun nævner – på en blanding af svensk og engelsk – at hun fik en skøn livsbekræftende snak med især Anders Rønnow Klarlund (den ene del af A.J. Kazinski), da der for nylig var krimifestival i Oslo.

– Hvis du spørger mig hvilket tøjmærke, du har på, så aner jeg det ikke. Det interesserer mig ikke. Til gengæld nyder jeg de små ting og kan sige til min mand: næh, se en smuk blomst i vejkanten. Jeg er menneskekender, god til mennesker, til at lytte og se folk. Og så er jeg et meget introvert menneske, selvom jeg er meget social. Jeg har brug for at være alene indimellem.

Ideen kom på sommerferien

Og alene det er hun, når hun skriver. Hvert år er Caroline Eriksson i sommerhus med sin mand og parrets to børn, en datter og en søn, i Gävle, som ligger cirka 150 kilometer nord for Stockholm. Inspirationen til De forsvundne opstod en dag, familien var ude at ro. Da de ankom til en lille ø, blev Caroline selv i båden, mens hendes mand og børn hoppede i land for at udforske øen.

– Først kan jeg se dem, og længe efter kan jeg høre dem le og snakke, men pludselig er der stille, og lydene forsvinder. Og lige der tænkte jeg: Hvad nu hvis de aldrig kommer tilbage?

Carolines familie vendte retur, men en tanke havde plantet sig i forfatteren. Og derfor er omdrejningspunktet i De forsvundne, at kvinden Greta desperat forsøger at finde ud af, hvad der er sket med manden Axel og datteren Smilla, der ikke vender tilbage efter et visit på en lille ø midt i en sø.

Caroline Eriksson lavede en playliste med instrumental musik, som hun lyttede til, da hun skrev De Forsvundne. Musikken hjalp hende i rette stemning til at presse hendes karakterer psykisk og skrive om det foruroligende, mørke, nervepirrende og farlige univers, bogen rummer. Screenshot fra Caroline Erikssons mobiltelefon.

Caroline Erikssons mål med bogen har været at skrive et underholdende domestic noir mysterium, og at tage læserne med på en rejse gennem en labyrint af tvist, skarpe sving og overraskelser. At skrive en spændende, mørk bog med fokus på det psykologiske og det helt nære, fordi hun går vældig meget ind i sine karakterer og interesserer sig for, hvorfor de handler, som de gør, og hvad der har formet dem som mennesker.

For at hellige sig skriveriet på fuld tid, sagde hun sit konsulentjob inden for HR op. Og skrev De forsvundne på tre hæsblæsende og intense måneder i sofaen hjemme i Stockholm, i joggingtøj og med skuldrene trukket helt op under ørerne med ømme nakkemuskler til følge, for ” jeg er ikke så god til at passe på mig selv, når jeg skriver.”

Historien flød, hendes fingre ramte tasterne med flow og gejst, men Caroline Eriksson ser direkte på mig og fastholder mit blik, da hun forklarer, at hun er en sensitiv forfatter, der “føler mine følelser vældig voldsomt.” Og at det var psykisk hårdt for hende at skrive om hovedpersonen Greta, der – uden at røbe for meget af fortællingen – lever i et dysfunktionelt forhold.

Greta er en utroværdig fortæller, man som læser ikke ved, om man kan stole på. Er hun uskyldig, offer eller gerningsmand? Hun er blevet lige præcis så kompleks, som forfatteren ønskede det.

– Greta kan være svær at holde af, men giv hende en chance. Jeg føler vældig stærkt for Greta. Hun er en sårbar person, men også meget spændende og sammensat og med en smertefuld bagage. Hun er ikke mig, men alligevel måtte jeg hive fat i noget i mig selv for at skrive om hende. I virkeligheden er jeg selv meget ræd og ængstelig, så at bevæge mig ud i et mørkt og dystert univers har også være en måde at bearbejde min egen angst på.

De forsvundne er også en bog om et kompliceret forhold mellem mor og datter. Og om søsterskab, som Caroline Eriksson kalder det, og det gik først op for forfatteren, at det var et tema i bogen, da hun var færdig med at skrive.

Nøgen i en lufthavn

I øjeblikket skriver Caroline Eriksson på en spændingsroman, der udkommer i Sverige senere på året, og hver af hendes bøger har krævet forskellige arbejdsprocesser. Caroline Eriksson pointerer, at hun er en meget struktureret person, der dog ikke altid har struktur. Men i arbejdet med hendes bøger går en ting igen: Disciplin.

– The first draft of anything is shit, sagde Hemingway. Skriv nu bare, hvis du gerne vil være forfatter. Og læs, læs, læs og bliv inspireret til din egen stil, opfordrer hun, der ikke kun er glad for at skrive, men også er vild med citater.

Faktisk så vild med dem, at hun længe klippede citater, der tiltalte hende, ud fra magasiner og blade og gemte dem i små notesbøger. Måske, forklarer hun, kan man sammenligne det lidt med kunst – at der er nogle sætninger, der taler til en og rammer noget centralt.

Nu håber Caroline Eriksson, at De forsvundne og hendes egne ord rammer noget i de danske læsere,  ligesom bogen har slået igennem i mange andre lande. Hun værdsætter succesen utrolig meget, men når man er en følsom forfatter, kan det samtidig være lidt grænseoverskridende at andre skal læse ens ord.

– Det kan føles som at stå nøgen midt i en lufthavn. Bogen er ikke om mig, men den er stadig personlig, og læserne får noget af mig, som jeg ikke får igen. Jeg håber, I tager godt imod De forsvundne i Danmark.

Først fik vi en tjener på den restaurant, hvor vi spiste frokost, til at tage et foto. Men det blev ikke godt, så vi måtte i gang med en selfie. Vind det eksemplar af De Forsvundne, som Caroline Eriksson holder på fotoet her. Hun har signeret bogen. Foto: Caroline Eriksson

Du kan vinde en signeret udgave af Caroline Erikssons spændingsroman ved at skrive en kommentar under indlægget her. Vælg selv hvad du vil skrive.

Du kan deltage frem til torsdag den 8. juni klokken 10. Jeg trækker en vinder senere samme dag. Husk, at der kan gå lidt tid, før du kan læse din kommentar på bloggen. Bogen er sponsoreret af Peoples Press. Hører jeg ikke fra vinderen inden en uge, udtrækker jeg en ny.

PS: Lige for en god ordens skyld: Jeg har interviewet forfatteren på vegne af Peoples Press. Jeg har altså fået et honorar for opgaven, men forlaget har ikke blandet sig i, hvad jeg har skrevet. Af samme grund har jeg takket pænt nej tak til at anmelde bogen.

Nyt fra Jakob Melander, Viveca Sten og Ninni Schulman

Disse tre bøger lander i handlen i dag. Foto: Rebekka Andreasen

Disse tre bøger af Viveca Sten, Ninni Schulman og Jakob Melander lander i handlen i dag. Foto: Rebekka Andreasen

Flere nye krimier er landet hos din fysiske eller online bogpusher i dag.

Der udkommer så mange krimier i øjeblikket, at det kan være svært at følge med. Måske du skal hamstre lidt godt læsestof til påskeferien? Alene i dag udkommer bl.a.:

  • Jakob Melanders fjerde krimi om efterforsker Lars Winkler: Det bedste til mig og mine venner
  • Ninni Schulmans fjerde fritstående thriller om bl.a. journalisten Magdalena Hansson: Vores egen lille hemmelighed
  • Viveca Stens syvende krimi om Nora Linde og Thomas Andreasson: I magtens skygge

Mon ikke den online bogklub Plusbog sælger mange krimier for tiden? Plusbog kommer på Krimimessen i Horsens, men du kan ikke finde interviewtider i Krimimessens program, så her kommer en lille servicemeddelelse, hvis du kommer forbi Horsens 12. og 13. marts 2016.

Lørdagsprogram:

  • 10.30 Jesper Stein
  • 11.15 Karin Slaughter
  • 12.00 A. J. Kazinski
  • 13.30 Erik Valeur

Søndagsprogram:

  • 10.00 Clare Mackintosh
  • 11.00 Michael Katz Krefeld
  • 12.00 Leif Davidsen
  • 12.30 Lars Kepler
  • 13.30 Thomas Enger
  • 14.30 Lars Kjædegaard

 

 

Tre på stribe

Jeg har gang i disse tre krimier lige nu.

Jeg har gang i disse tre krimier lige nu.

Der er mange interessante krimier, der lokker. Derfor har jeg lige nu gang i tre meget forskellige krimier på samme tid:

Jeg er med Rebekka Holm fra Drabsafdelingen i København på arbejde (Julie Hastrups Portræt af døden) Det er fjerde selvstændige bog om min ambitiøse navnesøster, og den tegner til at være rigtig underholdende og spændende.

På min iPad følger jeg den svenske journalist Magdalena Hansson i jagten på en seriepyroman (Ninni Schulmans: Drengen der holdt op med at græde som e-bog) Det er en bog om journalisten, som du måske kender fra krimien Pigen med sne i håret.

Og endelig er jeg i selskab med den excentriske og specielle såkaldte flyspotter Viktor Thomsen og detektiven Mikkel Alvarssen ( Flyspotteren af Ole Clifford ) Forfatteren er tidligere pilot hvilket i høj grad smitter af på bogen og bliver både en fordel og en ulempe. Bogen kan godt blive lidt for fly-teknisk til mig, men samtidig er der masser af nærværende og interessante miljøbeskrivelser, der er med til at gøre bogen interessant og anderledes.

Det er tre meget forskellige krimier – og jeg er optaget af dem alle tre.

Foretrækker du at læse en bog ad gangen, eller har du også gang i flere bøger på samme tid?

Nesbø til Danmark og masser af krimiguf i vente

10. juni udkommer Jo Nesbøs 10. bog om Harry Hole.

10. juni udkommer Jo Nesbøs 10. bog om Harry Hole.

Måske skal du høre Jo Nesbø, når han besøger Den Sorte Diamant til juni? Og måske skal du, som jeg, ud og anskaffe dig et par eller flere af forårets krimiudgivelser? Der er bl.a. nyt på vej fra Elsebeth Egholm, Chris Carter, John le Carré og Julie Hastrup.

Nu hvor foråret endelig har besluttet sig for, at vi ikke skal gå direkte fra vinter til sommer, er det med at hoppe ud i forårsluften og få sol på næsen. Sæt dig godt til rette i en stol i din have, på bænken i parken eller find et solrigt hjørne af din altan og fordybe dig i en god krimi. Hvad er der egentlig at glæde sig til?

Følger du bloggen fast, ved du, at jeg er begejstret for Jo Nesbø, der skriver så nervepirrende uhyggeligt og spændende, at man for en stund glemmer, at det er fiktion. Politi er den 10. bog om Harry Hole og udkommer den 10. juni. Samme dag besøger den succesrige norske krimiforfatter Det Kongelige Bibliotek. International forfatterscene i Den Sorte Diamant danner rammen, når Jo Nesbø bl.a. giver sit bud på, hvorfor millioner af læsere verden over har taget den litterære figur, som han har skabt, til sig. Læs mere om arrangementet her

30. maj udkommer endnu en krimi af Elsebeth Egholm om journalisten Dicte Svendsen, der i tv-serien blev spillet af Iben Hjejle. De sidste to bøger havde Dictes søn, Peter Boutrup, i hovedrollen. Det var en udvikling, som jeg rigtig godt kunne lide. Tre Hundes nat fra 2011 og De døde sjæles nat fra sidste år er efter min mening Elsebeth Egholms allerbedste. Eget ansvar, som den nye krimi hedder, har både Peter og hans mor som centrale figurer, og det bliver spændende at læse, hvordan forfatteren får flettet de to stærke personligheder ind i samme historie.

Dødens kunstner af Chris Carter er det fjerde bind i serien om kriminalassistent Hunter. Chris Carter har italienske aner, er født og opvokset i Brasilien og har boet i både USA og England. Han har studeret psykologi og har speciale i kriminel adfærd. Han har også levet af at være rockmusiker. Hans psykologiske thrillers er ikke for sarte sjæle. Jeg mødte ham på Krimimessen i Horsens sidste år, som du kan se på billedet nedenunder. Chris Carter er en flink og behagelig mand – med en meget grum pen. Bogen udkommer 3. maj.

Jo, man må godt se lidt lalleglad ud, når man møder en succesrig krimiforfatter.

Jo, man må godt se lidt lalleglad ud, når man møder en succesrig krimiforfatter.

Der er sikkert mange, der glæder sig til 14. maj, hvor Dan Browns Inferno udkommer. Den står ikke øverst på min ønskeliste, men jeg ender sikkert med at læse den alligevel. Af ren nysgerrighed. Svenske Ninni Schulman, der havde stor succes herhjemme med sin debutkrimi: Pigen med sne i håret, er også aktuel med ny krimi til juni. Drengen der holdt op med at græde hedder den. Portræt af døden af Julie Hastrup er fjerde bog i krimiserien om efterforskeren Rebekka Holm. Den skal jeg have fingre i. 24. maj er udgivelsesdatoen. Også John le Carré, der efterhånden er blevet en ældre herre på 81 år, udkommer på dansk midt i maj med thrilleren En skrøbelig sandhed.

Nyd foråret – og rigtig god læselyst.

 

Der er krimier på vej til…

Tak for jeres bud på gode krimier, I gerne ville vinde. Disse fem bøger er på vej til de heldige

Så er konkurrencen om at vinde krimier slut. Mange tak til alle jer, der er vilde med krimi og som har skrevet kommentarer og deltaget i konkurrencen her på bloggen eller via mail.

Rigtig mange af jer ville gerne vinde Jussi Adler-Olsens: Marco Effekten, men den udkommer først 6. december, så den kom ikke med hjem i tasken fra BogForum. Til gengæld fandt jeg andre spændende titler blandt jeres forslag. De heldige, der skal gøre plads i reolen til en krimi, er:

  • Karen – du vinder Karin Slaughters: Forbryder
  • Lissen Andersen – du vinder Camilla Läckbergs: Englemagersken
  • Tanja Laursen – du vinder Camilla Läckbergs: Mord og Mandelduft med mere
  • Julie Mahler (via mail) – du vinder Arne Dahls: Stoleleg
  • Bitten Bønnelykke Warming – du vinder Ninni Schulmans: Pigen med sne i håret

Er du blandt vinderne, så send mig fluks din adresse på mail@rebekkaand.dk  Så er der en krimi på vej til dig.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her