People’s Press

Reportage fra Krimimessen 2017 – søndag

Krimimessen 2017: En journalist bag lås og slå, en nordmand med to gyldne revolvere og interview med krimidebutanter. En søndag på Krimimessen i Horsens er mangfoldig.

Fra venstre: Katrine Engberg, Louise Stigsgaard og Karen Strandbygaard, der alle udkommer på People’s Press. Foto: Rebekka Andreasen

Tyvstarter den officielle søndagsåbning af messen med et blogger-arrangement. Kaffe, croissanter og Katrine Engberg, Louise Stigsgaard og Karen Strandbygaard.

Katrine Engberg skrev første udkast af Blodmåne, der kommer til juni, på tre-fire måneder. Til gengæld har redigeringen taget et års tid. Hun er netop i gang med sidste og femte redigering og har i processen inviteret en gruppe testlæsere til at give feedback:

Det handler enormt meget om tillid. Jeg fik virkelig brugbar feedback. Vi sad i tre timer, og jeg tror ikke, jeg nogen sinde har været så træt. Men jeg ville gøre det igen. Jeg kommer fra tv- og teaterverdenen, hvor man er vant til at evaluere og spørge: hvad synes du?

Louise Stigsgaard har været udstationeret som journalist i bl.a. Jerusalem og i Beirut, hvor Natten er fuld af lys udspiller sig. Bogen handler bl.a. om hævn, tro, terror og om kærlighed. På en måde er krimigenren den mest naturlige genre, mener Stigsgaard: “Vi er alle detektiver i vores egne liv og stiller spørgsmål som: Hvorfor er jeg, hvor jeg er lige nu? Vi forsøger hele tiden at finde ud af ting.”

7300 mennesker har i år besøgt Krimimessen i Horsens  hvilket er ny rekord. Møffe har også fået møffet sig med i Fængslet. Foto: Rebekka Andreasen

Karen Strandbygaard har skrevet thrilleren Se ikke væk om Anna, der har angst, og som rejser til Thailand med mand og børn. Forfatteren har selv oplevet angstanfald og har også selv taget seks ugers barselsorlov i Thailand med mand og børn. “Men jeg kan godt skelne, selvom jeg skriver om noget tæt på,” smiler hun, der i thrilleren leger med en utroværdig fortæller. Kan man stole på Anna, eller er det angsten, der har taget overhånd?

En herlig og interessant start på dagen.

Smiler ved synet af de mange Møffer, der er placeret rundt omkring på messen. Møffe, den engelske bulldog, som Michael Katz Krefeldts hovedperson i Ravn-krimierne, Thomas Ravn, deler husbåd med.

Julie Hastrup fortæller om arbejdet med Mirakelmanden. Journalist Ulla Hinge interviewer. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg hilser og krammer og snakker med en masse gode mennesker. Og hører bidder af spændende interviews med både Julie Hastrup og Martin Jensen, begge veloplagte og underholdende fortællere, inden jeg møder Anette L. Hyllested – en tidligere kollega fra min tid på Fyens Stiftstidende.

Anette har netop interviewet forfatter Linda Lassen (Det forsvundne spædbarn) i en af de gamle celler i Arresten, og da de er færdige, er døren smækket.Vores bankeri blev opfattet som en spøg på den anden side af døren, men heldigvis var fotografen på vej og fandt en mand med mange nøgler,” ler hun.

To forfattere. Mor og datter. Lotte og Laura Hammer. Foto: Rebekka Andreasen

Får en hyggelig sludder med Lotte Hammer og datteren Laura, der allerede som 13-årig fik udgivet en bog på Gyldendal – den ultimative opskriftsbog fyldt med godbidder og guf til heste. Respekt herfra.

Torkil Damhaug har en baggrund som psykiatrisk overlæge og debuterede i 1996. Fem af hans bøger er oversat til dansk. Foto: Rebekka Andreasen

På en bænk i solen får jeg en interessant snak med den norske forfatter Torkil Damhaug, der netop har vundet Rivertonprisen (i form af en gylden revolver) for årets bedste norske krimi. Igen.

Han vandt tilbage i 2011 for Ildmanden, og nu er også den psykologiske krimi Den femte årstid blevet hædret. “Jeg er meget stolt og glad. At få prisen igen betyder, at juryen ser en udvikling i mit forfatterskab”, siger han. Interview med Damhaug senere på bloggen.

Hører, at Publikumsprisen går til Jens Henrik Jensen. Det er meget fortjent, synes jeg.

Dagens to sceneinterviews er med to krimidebutanter, kulturjournalist og litteraturredaktør på Nordjyske Medier, Bent Stenbakken,og Jürgen Klahn, der har sit eget investeringsselskab.

Stenbakken fortæller om, hvordan et grønt spøgelse gemt i løvet på det berømte Krøyer-maleri Hip Hip Hurra, gav ham ideen til debutkrimien Mord på museet, der foregår i Skagen. Det bliver også til en snak om at bruge musik til at karakterisere bogens hovedpersoner.

Vi skal snart lære et helt nyt krimiunivers a la Elsebeth Egholm at kende. Også Jürgen Klahn har gang i skriveprojekter. Om det bliver til endnu en krimi med efterforsker Jesper Frank, som vi møder i Sommerfuglen, må tiden vise. Foto: Rebekka Andreasen

Dagens andet sceneinterview er med Jürgen Klahn, der er aktuel med Sommerfuglen. Han fortæller bl.a. om at nyde roen på Ørslev Kloster, når han skriver, og om at skrive skarpt, præcist og enkelt – og undgå unødig støj og svulstigt sprog. Netop tonen, stemningen i hans debutkrimi, er jeg ret glad for. I øvrigt mødte Klahn kæresten Elsebeth Egholm netop på en krimimesse. I 2006, da messen for sidste gang blev holdt på Horsens Ny Teater.

Sætter kurs mod teltet og hører et par numre med Morten Kærså. Forfatter, komponist, pianist, sanger og producer. Kreativ mand. God ide med et musiktelt i år.

Jussi Adler-Olsen er en populær herre, men tager sig tid til selfies og signeringer. Her er mit “Jusfie” med forfatteren. Foto: Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig

Når jeg tager billeder på Krimimessen, foretrækker jeg forfatterfotos. Altså billeder af forfatteren alene og ej selfies, men jeg har en fast tradition med, at jeg skal have et Jusfie – tak til Modtryks Nanna Rørdam Knudsen for det udtryk – altså et selfie med Jussi Adler-Olsen, når jeg ser ham.

På Krimimessen kan man ikke nå alt. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke når at høre bl.a. Stephanie Caruana og Jeanette Øbro diskutere kønskampen i krimibranchen. Øv.

Og jeg når kun at høre de sidste fem minutter af en  – virker det som om – spændende diskussion om krimiklicheer.

Er efterhånden ved at være godt mør. Snupper en Cortado hos den meget stemningsfulde Café Lorentzen og interviewer den britiske forfatter Clare Mackintosh.

Clare Mackintosh skriver på en ny thriller samtidig med, at hun laver PR for Jeg ser dig. Foto: Rebekka Andreasen

Da hun sidste år deltog på Krimimessen i Horsens for første gang, var der få danskere, der kendte hende. Dengang var hendes domestic noir-thriller Jeg lader dig gå netop udkommet. I år er hun aktuel med Jeg ser dig og har signeret en del flere bøger her i Horsens end sidste år, smiler hun, der har besøgt tre lande på en lille uge: Frankrig, Holland og Danmark.

Det gælder om at finde tiden til at skrive. Også selvom det bliver til få ord. Heldigvis har jeg lært mig selv at skrive på et fly. Så snart vi er lettet, finder jeg den bærbare frem. Der er sådan en hvid støj på fly, og det passer mig godt. 

Læs interview med Clare Mackintosh på bloggen senere. 

Timer efter interviewet er den britiske bestsellerforfatter på vej til Amsterdam. Jeg sætter kurs mod mit hjem nord for Aarhus. Træt, glad, begejstret og endnu mere Vild Med Krimi. Og jeg glæder mig allerede til Krimimessen 2018 den 17. og 18. marts.

PS: Du kan læse en reportage og se fotos fra lørdag på Krimimessen her

Tre korte anmeldelser: Åsa Larsson, Nele Neuhaus og Joakim Zander

Snehvide skal dø og Broderen udkom tidligere i år på People's Press og Gyldendal. Indtil din vrede er ovre udkom på Modtryk i 2008. Foto: Rebekka Andreasen

Snehvide skal dø og Broderen udkom tidligere i år på People’s Press og Gyldendal. Indtil din vrede er ovre udkom på Modtryk i 2008. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Læs om den tyske krimi Snehvide skal dø og de svenske krimier Broderen og Indtil din vrede er ovre.

Tysk politikrimi, der holder:

Selvom vi geografisk er tæt forbundet med Tyskland, er det ikke hverdagskost med en tysk krimi oversat til dansk. Men det er Snehvide skal dø af Nele Neuhaus, der er oversat af Jacob Jonia. Skal du stifte bekendtskab med en tysk forfatter, kan du trygt kaste dig over Nele Neuhaus, der har solgt millioner af bøger i sit hjemland og ikke er uvant med en placering på bestseller-lister.

I den næsten 450 sider tykke mobbedreng af en krimi møder vi efterforskerne Pia Kirchhoff og Oliver von Bodenstein, der hvirvles ind i en mystisk sag, da de efterforsker et mistænkeligt trafikuheld. Det bringer dem bl.a. til en lille landsby, hvor det flyder med hemmeligheder, løgne, had, sladder og fortielser. År tilbage forsvandt to 17-årige piger, og den mand, der blev dømt for forbrydelsen ud fra en række indicier, er netop blevet løsladt. Han vender tilbage til landsbyen, hvilket skaber ravage blandt de lokale. Kort efter forsvinder endnu en ung pige. Hvordan det hænger sammen knokler de to politifolk for at finde ud af.

Bogen er en anelse for lang og kunne med fordel være strammet op. Alligevel er Snehvide skal dø solid og effektiv krimiunderholdning. Plottet er dejligt kringlet, og persongalleriet interessant. Desuden er det herligt forfriskende med nye græsgange, og jeg tager gerne til Tyskland med Pia og Oliver igen.

Det er første bog af forfatteren på dansk, selvom det er den fjerde i serien. Jeg håber, at forlaget bag – People’s Press – udgiver flere af bøgerne på dansk.

Spændende svensk politisk thriller:

Broderen af Joakim Zander er en selvstændig fortsættelse af forfatterens debutroman Svømmeren. Og bedre, hvis du spørger mig. Vi møder igen juristen Klara Walldéen, der arbejder i London. Hun har det ikke godt efter hændelserne i den forrige roman og forsøger at skylle fortiden væk med rødvin. Det hjælper ikke, at hendes pc bliver stjålet, og at en kollega skubbes ud foran et tog. Hvem lurer i skyggen? Klara må tilbage til Sverige for at finde svar.

Vi møder også søskendeparret Fadi og Yasmin, der er vokset op i en ghetto nær Stockholm. De har hele pakken: Forældre, der ikke magter dem, rastløshed og småkriminelle venner. Yasmin flygter fra de bristede fremtidsdrømme i Sverige til New York med sin voldelige kæreste. Da hendes bror forsvinder fire år efter, vender hun hjem til ghettoen for at lede efter ham. Er Fadi virkelig draget til Syrien for at kæmpe for IS?

Yasmine og Klara krydser spor i hver deres søgen efter sandheden, og bogen fortælles fra tre forskellige synsvinkler. Det er med til at skabe intensitet. En bloglæser skrev til mig, at hun fandt det trættende med det slang, de unge bruger: bro, wallah, habibi, hullu. Jeg mener, det gør bogen autentisk og nærværende.

Broderen er en spændingsroman om bl.a. radikalisering, rodløshed, politik og magt. Og om søskendekærlighed. En relevant krimi, der tager favntag med meget aktuelle emner. Og så har bogen et plot, der jonglerer med dine anelser.

Har du planlagt at læse Svømmeren, så snup den først, men Broderen kan sagtens læses selvstændigt.

Suveræn tur til det nordlige Sverige:

Jeg er begejstret for Åsa Larssons serie om anklageren og juristen Rebecka Martinsson, og hvor jeg for længst har læst de øvrige bøger i serien, manglede jeg indtil for nylig Indtil din vrede er ovre, der er den fjerde i serien. Tanken om en ulæst Åsa Larsson-krimi og endnu en tur til Kiruna i det nordligste Sverige, gjorde mig glad og forventningsfuld. Heldigvis blev jeg ikke skuffet.

Fra første bid er det en fornøjelse at være i selskab med en Åsa Larsson-krimi. Legesygt sprog, veltænkt plot, nervepirrende læsning, udførlige personkarakteristikker og rammende miljøbeskrivelser af en svensk vildmark langt mod nord. Alt er lige til at lappe i sig. Også Rebeckas kvaler. Hun er outsider, men hun er også indfødt.

Forfatteren blander magisk realisme og det overnaturlige, men det virker forunderligt nok logisk i denne fortælling om et ung par, der aldrig kommer op fra deres vinterdyk i en sø, hvor et fly fra krigens tid er begravet. Hvem er det, der ikke vil have, at der dykkes ned i fortiden? Rebecka involveres selvfølgelig i sagen om familiehemmeligheder og løgne og fortidens forbindelser til Nazityskland.

Åsa Larssons serie om Rebecka Martinsson i rækkefølge:

 

 

 

Reportage fra Krimimessen 2016 – lørdag

Aldrig har der været så mange gæster til Krimimesse som lørdag den 12. marts. I alt lagde mere end 6000 mennesker vejen forbi det gamle statsfængsel i Horsens, hvor messen holder til. Foto: Rebekka Andreasen

Aldrig har der været så mange gæster til Krimimesse som lørdag den 12. marts. I alt lagde mere end 6000 mennesker vejen forbi det gamle statsfængsel i Horsens, hvor messen holder til. Foto: Rebekka Andreasen

Kærlighed til Krimi: Krimimessen i Horsens 2016 i ord og billeder. Langt indlæg.

“Hvis der virkelig er en bombe, tror du så ikke, at vi står lidt for tæt på døren?” siger en kvinde roligt til sin veninde, mens hun ser mere ud til at bekymre sig om at holde balancen med favnen fuld af muleposer, end om den ordrer, der har gennet alle ud fra det største messelokale på Krimimessen i Horsens.

10. juni er Sara Blædel klar med første bind i en ny serie. Bedemandens datter hedder den. Foto: Rebekka Andreasen

10. juni er Sara Blædel klar med første bind i en ny serie. Bedemandens datter hedder den. Foto: Rebekka Andreasen

Krimifreaks er ikke sådan at hyle ud af den, og der er ingen panik, da forfattere, forlagsfolk, frivillige messefolk, boghandlere, kamerafolk, journalister og krimimessens mange gæster bliver evakueret på grund af det, der viser sig at være en brandalarm, der er aktiveret ved en fejl.

I stedet sender folk blikke efter PR-stuntet fra People’s Press: En ligvogn, der reklamerer for Sara Blædels næste roman Bedemandens datter. Senere hører jeg Sara Blædel ærligt fortælle, hvordan det at miste begge sine forældre og endnu et familiemedlem inden for få uger, betød, at hun var i tæt kontakt med en kvindelig bedemand – og sådan plantede det første frø til en ny hovedperson sig. Det kan virke morbidt med den ligvogn, men folk smiler og pakker forargelsen væk. Vi er jo krimilæsere. Og vant til lidt af hvert.

Deler en krimilakrids og en kaffe med en af de første forfattere, jeg interviewede på Krimimessen tilbage i 2008. Så hyggeligt. Foto: Rebekka Andreasen

Deler krimilakridser og kaffe med en af de første forfattere, jeg interviewede på Krimimessen tilbage i 2009. Så hyggeligt. Foto: Rebekka Andreasen

I modsætning til på BogForum, så er ALLE i Horsens vilde med krimigenren, og det giver en helt bestemt fællesskabsfølelse og stemning. Allerede inden messen for alvor går i gang, har jeg hilst på mange velkendte ansigter. Og folk, jeg kun kender som en mailsignatur. Dejligt at møde jer alle.

Klokken er lidt over ti, da Bertel Haarder åbner den 15. krimimesse.

Jeg er ligeglad med, hvem morderen er. Men krimier handler jo også om rigtig meget andet. De bedste krimier giver os indblik i sindets mørke sider, i samfundets bagsider og forbrydelsens karakter, siger kulturministeren.

På scenen med Nina Vad Holtum (th), der er en af de danske forfattere, der skriver domestic noir. Foto: Janus Bjarke Andersen

På scenen med Nina Vad Holtum (th), der er en af de danske forfattere, der skriver domestic noir. Foto: Janus Bjarke Andersen

Da jeg senere holder oplæg om domestic noir, omdøber jeg det nok så korsstingsbroderede slogan: Home is where the heart is til Home is where the hurt is. Jeg improviserer og hiver forfatter Nina Vad Holtum op på scenen de sidste fem minutter af min tid. Hun har skrevet to bøger om konservatoren Lærke Lind og siger flere gange, at hun er lettet over endelig at kunne proppe en genre på sit forfatterskab – nemlig domestic noir.

På Krimimessen kan man komme helt tæt på forfattere - det oplevede Per. Foto: Per Kragelund Christensen

På Krimimessen kan man komme helt tæt på forfattere. Det oplevede Per. Foto: Per Kragelund Christensen.

Kort efter får jeg en besked på Facebook fra Per Kragelund Christensen, som jeg ikke kender. Han hørte mit oplæg og vil gerne have fingre i en domestic noir-thriller, jeg har anbefalet. Han fortæller, at da han køber Jeg lader dig gå af Clare Mackintosh på Føtexs stand, bliver han prikket på skulderen af den britiske forfatter. For hun er nemlig også i Horsens. Og Per får en særlig hilsen i bogen.

Krimimessen er andet end krimiforfattere. Jeg hører et inspirerende oplæg af Steffen Larsen, der i 96 fulgte Sandhedskommissionens arbejde i Sydafrika. Ofre fortæller, hvad de har været udsat for, og forbrydere siger undskyld. Det baner vejen for lys og en ny begyndelse. Og er med til at hele nationens betændte sår.

Formålet med kommissionen i Sydafrika var at indsamle vidnesbyrd og efterforske dem, tildele amnesti og udmåle erstatning. Foto: Rebekka Andreasen

Der kom nogle forfærdelige historier frem, der blev formildnet af den nærmest eventyragtige måde at fortælle på. I et sprog renset for alt overflødigt, fortæller Steffen Larsen, der rejste rundt i Sydafrika i midten af 90’erne. Foto: Rebekka Andreasen

Og Steffen Larsen fortæller, at han i Sydafrika møder en “sort Marianne Jelved”. Virkeligheden overgår fantasien.

Opgiver at høre enkelte oplæg, fordi der er for mange mennesker. Øv.

Det var en meget ydmyg og glad norsk forfatter, der modtog prisen for bedste krimi. Foto: Rebekka Andreasen

Det er en meget ydmyg og glad norsk forfatter, der modtager prisen for året bedste krimi. Foto: Rebekka Andreasen

Møder et hav af herlige forlagsfolk, krimikendere, bloggere, selvudgivere, bestseller-forfattere, boghandlere, bibliotekarer etc. Og overværer, at både Gard Sveen, Ane Riel og Finn Halfdan får priser. Alle tre virker glade og ydmyge. Norske Gard Sveen, der modtager Palle Rosenkrantz-Prisen for Den sidste pilgrim siger i sin takketale, at “Det danske turistbureau i Norge har et berømt slogan, der hedder: Det er dejligt at være norsk i Danmark. Og sjældent har det været mere sandt end i dag”.

Ane Riel læser en utrolig morsom mail, hendes advokat-far har skrevet, op. Mailen konkluderer, at Jens Haarder, som man møder i bogen Harpiks, har overtrådt den og den paragraf, så altså – det er en krimi, hvis hans datter skulle være i tvivl!

Og krimikritiker- og kender Bo Tao Michaëlis siger noget, som jeg ikke kunne være mere enig i:

Der findes kun gode og dårlige bøger. Og så er det ligegyldigt, om det handler om kærestesorger eller mordet i et kloster.

Alle os, der er valfartet til Horsens denne lørdag, ved godt, at krimigenren i dag byder på anerkendt litteratur af høj klasse.

Interviewer Eva Maria Fredensborg, der fra Rød Scene blandt andet fortæller om sin fascination af familiehemmeligheder. Og hvorfor hendes nye roman foregår i Sønderjylland. Jeg kan varmt anbefale Det hvide mørke – en hybrid mellem en krimi og en slægtsroman.

Folk hamstrer bøger som var det gær under en storkonflikt. Også Lone Dahl Andersen og Christina Damkier Nissen (se foto nederst)

Når lige at høre et nummer med krimiforfatter Kim Juul og band, før jeg med ømme fødder iler mod mit hotel for mindre end en time senere at sidde i en taxa på vej til et af byens andre hoteller og min allerførste generalforsamling i Det Danske Kriminalakademi.

Lone Dahl Andersen med knap to-årige Carl. Der var simpelthen ikke plads i klapvognen, som Christina Damkier Nissen skubber. Her hygger bøger af bl.a. Jesper Stein, Helle Vincentz og Steffen Jacobsens sig nemlig. Foto: Rebekka Andreasen

Lone Dahl Andersen med knap to-årige Carl. Der var simpelthen ikke plads i klapvognen, som Christina Damkier Nissen skubber. Her hygger bøger af bl.a. Jesper Stein, Helle Vincentz og Steffen Jacobsens sig nemlig. Foto: Rebekka Andreasen

Sikke en dag. Og sikke en aften, der også byder på gode snakke og grin over en krimimesse-middag. Mere om messens anden dag senere på bloggen.

PS: Vil du se flere billeder fra messen, små videoklip etc, så se endnu flere på Vild Med Krimis Facebookside.

PPS: Har du læst reportagen fra Krimimessens anden dag? Find den her

 

 

 

Brændte sjæle af Inger Wolf

Brændte sjæle er første bog i en ny serie om psykiateren Christian Falk. Inger Wolf tager fat i interessante emner i bogen.

Brændte sjæle er første bog i en ny serie om psykiateren Christian Falk.

Anmeldelse: Lad mig slå fast med det samme: Jeg var grebet af handlingen og bogens interessante temaer, men jeg mangler en hovedperson, jeg tror på i Inger Wolfs nye krimi Brændte sjæle.

Jeg er glad, meget glad, for Inger Wolfs serie om Daniel Trokic. Og har fulgt ham som både vicekriminalkommissær og politikommissær igennem kringlede plots. Med begejstring og nedbidte negle har jeg læst om hans oplevelser i både Aarhus, Alaska og Japan. Wolf udforsker i sine bøger ondskabens psykologi og menneskets mørke kræfter, og hun har taget læserne med ind i hovedet på ikke så få psykopater. Mine forventninger til forfatterens nye serie om Christian Falk var derfor store.

Med en ny hovedperson, der er psykiater, og som har Psykiatrisk Hospital i Risskov som arbejdsplads, er scenen i den grad sat til en psykologisk, mørk krimi af den bedste slags. Desværre bliver mine forventninger ikke helt indfriet. Det vender jeg tilbage til.

Brændt sjæle virker på mange måder som en meget personlig bog for Inger Wolf. Har man fulgt en smule med på hendes forfatterside på  Facebook og læst interviews, hun har givet, ved man, at hun mener, der er alt for meget tabu forbundet med psykedeliske stoffer, og at det terapeutiske potentiale er stor. Psykiatrien herhjemme, mener hun, lukker øjnene for, at f.eks. det bevidsthedsudvidende stof LSD kan have en gavnlig virkning på patienter, hvis det bruges på en kontrolleret og tryg måde, som man f.eks. forsøger sig med i USA. Stofferne kan være et godt supplement eller erstatning for medicin, mener hun, der også har påpeget den stigmatisering, fx. kræftpatienter føler, hvis de bruger medicinsk cannabis til at dulme smerter.

Oplagt emne at tage op i en krimi, og det er netop, hvad Inger Wolf gør i Brændte sjæle. Den potrygende psykiater Christian Falk, der er interesseret i at finde ind bag sine patienters traumer og lidelser og ikke blot symptombehandle, bliver involveret i en mordefterforskning. Politiet mener, at kunsthistorikeren Anton Jørgensen er blevet dræbt i sin lejlighed i Aarhus, men efterforskerne kan ikke finde liget. Til gengæld finder de en stor samling euforiserende svampe, som Anton åbenbart har dyrket i et skab i badeværelset.

Hvad skulle han bruge svampene til? Og hvor er liget? Og – ikke mindst – hvem er gerningsmanden, og hvorfor skulle Anton dø?

35-årige Falk arbejder på et forskningsprojekt om seriemordere og deres hjerner – selvfølgelig gør han det, det er jo en Inger Wolf-krimi. Egentlig har psykiateren rigeligt at se til. Han har opdaget, at en deltager i forskningsprojektet har opgivet falsk identitet. En scanning af mandens hjerne viser, at han har psykopatiske træk, og Christian Falk giver sig til at lede efter forsøgspersonen samtidig med, at han hjælper vennen, politikommissær Henrik Dam, i Anton-sagen.

At Christian Falk får lige lovlig mange beføjelser i efterforskningen, kan jeg sagtens sluge. Man har vel et par friheder som krimiforfatter? Det, jeg mangler, er at komme endnu mere ind under de tatoveringer, Falk har. At forstå hvorfor han handler og agerer, som han gør. Jeg mangler simpelthen mere saft på personkarakteristikken. Jeg kan ikke helt fornemme ham, og så bliver han en smule uinteressant og utroværdig. Det er ærgerligt, for han har potentiale til at blive sådan en type, man vil elske at hade. (Tænk på Hjorth & Rosenfeldts kriminalpsykolog Sebastian Bergman, der både er arrogant, selvoptaget, provokerende, men også utraditionel, charmerende og hamrende dygtig.)

Som i Trokic-serien, kredser Inger Wolf også denne gang om barndomstraumer, og om hvad de gør ved mennesker, og heldigvis fornægter hendes fascination af ondskab og menneskets mørke sider sig ikke. Plottet er også snedigt udtænkt, selvom jeg lurede, hvor det bar hen. Men jeg mangler en hovedperson, jeg tror på.

Udpluk af krimiguf januar og februar 2016

Kommende krimier: Der er masser at glæde sig til på krimifronten i 2016. Her er noget af det, jeg glæder mig til i årets første par måneder.

Domestic noir-bølgen skvulper mere og mere herhjemme, og vi gør i stigende grad som i USA og England, hvor læserne i flere år har læst krimier, der rykker uhyggen og det skræmmende helt ind i dagligstuen og væk fra de mere traditionelle krimimiljøer. Tænk på en bog som Kvinden i toget. Eller Kvinden der forsvandt, der især satte skub i denne undergenre inden for krimi- og spændingslitteraturen.

Harriet Lane er i hjemlandet England blevet sammenlignet med Ruth Rendell og Daphne du Maurier. Ikke dårligt! Den anden udkommer midt i januar.

Harriet Lane er i hjemlandet England blevet sammenlignet med bl.a. Ruth Rendell. Ikke dårligt! Den anden udkommer midt i januar.

13. januar udkommer Den anden af britiske Harriet Lane, der netop er en psykologisk spændingsroman i domestic noir-genren. Lige så forførende som den er isnende. Litterær fiktion og psykologisk thriller i ét, skrev The Guardian om bogen, som jeg glæder mig til at læse.

Der er også nyt fra norske Thomas Enger, som jeg synes vældig godt om. Jeg glæder mig til Banesår – sidste og femte bind i serien om journalisten Henning Juul. Jeg ser frem til at få afsluttet den overordnede historie, som forfatteren tog hul på i første bind. Jeg SKRIGER, hvis det er en åben slutning, der kan fortolkes på 100 måder – så er I advaret. 28. januar udkommer bogen.

Thomas Enger kommer i øvrigt til Krimimessen i Horsens 2016. Krimimessen har 15 års jubilæum i 2016, og det fejres lørdag den 12. og søndag den 13. marts. Jeg skal interviewe flere forfattere og selv på scenen. Mere om det senere. Du kan også møde Karin Slaughter, Lars Kepler, Gunnar Staalesen og mange flere. Programmet for Krimimessen 2016 offentliggøres 22. januar.

Jeg har fået lov til at smuglæse en krimithriller af Iben Bertelsen og Jan Schwerdfeger, der udkommer 28. januar. Fjernstyring er deres fælles debutroman, og jeg synes, det er en vellykket debut, der foregår i København nogle år ude i fremtiden og handler om bl.a. terror. På udgivelsesdagen er der anmeldelse på bloggen.

Det er Forlaget Klim, der lancerer norske Marit Reiersgård på dansk. Pigen uden hjerte hedder forfatterens krimi, der udkommer 15. februar. Vi kommer med til landsbyen Lier uden for Drammen, hvor sladder og ondskab trives i bedste velgående. Forlaget kalder det en moderne krimi med en gammel sjæl – interessant. Marit Reiersgård har været shortlistet til Rivertonprisen – Den gyldne Revolver – der er en norsk krimipris.

Stjålne liv hedder Helle Vincentzs politiske thriller, der udkommer 26. februar. Bogen er første bind i en ny serie med antropologen Sofie Munk. Jeg var en af dem, der i Helle Vincentz seneste Caroline Kayser-krimi var mere vild med en af bipersonerne, så jeg klapper i mine hænder over, at hun har kastet sig over et nyt univers. For skrive, det kan hun, og det er gods, saft og kraft i hendes bøger. Ifølge forlaget bag, People´s Press, giver bogen et både skræmmende og realistisk indblik i verdens boomende fertilitetsindustri, samtidig med at den trænger ind i de mørkeste kroge af dansk politik.

Og så er der også:

Ondskabens høst af Robert Galbraith (J.K. Rowling) Det er tredje bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike, der har mistet et ben i Afghanistan. Bogen udkommer 10. februar. Også Inger Wolf er klar med ny krimi, Brændte sjæle, der udkommer 10. januar. Hun er kendt for serien om politikommissær Daniel Trokic, dette er en helt ny serie, hvor vi bl.a. møder psykiater Christian Falk. Den glæder jeg mig meget til at læse.

Der er mange flere spændende titler på vej, som jeg gerne vil læse. Og en ordentlig stak bøger med flere måneder/år på bagen, som jeg ikke fik læst i 2015. Og de dér klassikere.

Rigtig god læselyst. Vi ses på bloggen i 2016. Godt nytår!

 

Krimiklassikere i nye klæder

Det er mere end 125 år siden, Et studie i rødt udkom i England for første gang.

Det er mere end 125 år siden, at Et studie i rødt udkom i England for første gang.

Flere af krimilitteraturens helt store klassikere bliver genudgivet i disse år. For Sherlock Holmes, Lord Peter Wimsey, Philip Marlowe, Tom Ripley, Maigret og alle de andre figurer med en del år på bagen, er nemlig hotte igen.

Fælles for flere af de klassiske krimier er, at tempoet er adstadigt og volden knap så makaber. Den digitale verden er ikkeeksisterende, så helten kan ikke buges DNA-spor i opklaringsarbejdet eller lige google, når informationer skal findes. Til gengæld bliver der lystigt klimpret på skrivemaskiner, og helten er sandsynligvis storforbruger af alkohol og nikotin. Selvom tempoet er langsomt, er mange af historierne holdbare her mange år efter, at de er skrevet. Der er en grund til, at de er blevet klassikere.

People’s Press står bag genudgivelserne af Raymond Chandlers bøger om Philip Marlowe, som Haruki Murakami bl.a er stor fan af. Han skriver i et forord, at han har læst Det lange farvel mindst tolv gange.

Forlaget Rosenkilde & Bahnhof har bl.a. kastet sig over klassikere skrevet af Dorothy L. Sayers og Patricia Highsmith.

Og Arthur Conan Doyle. Med Sherlock Holmes og Dr. Watson skabte forfatteren et af de mest berømte makkerpar i verdenslitteraturen. For nylig viste DR3 en forrygende BBC-serie med Benedict Cumberbatch i hovedrollen som den excentriske detektiv.

Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave er den første samlede danske oversættelse af alle Conan Doyles Holmes-historier i deres oprinde­lige rækkefølge og udstyret med de originale illustrationer. Der er ni bind i serien, og alle bind er forsynet med forord og noter. Foreløbig er der udkommet tre:

  • Et studie i rødt
  • De fires tegn
  • Sherlock Holmes eventyr

Rigtig god læselyst.

Ps: Vidste du:

  • At der findes tæt ved 1000 Sherlock Holmes­foreninger i verden? Du kan bla. finde en dansk en af slagsen lige her
  • At Baskerville­slægtens hund er det mest filmatiserede stykke fiktion nogensinde?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krimiklassikere med Philip Marlowe

Den lange søvn er Raymond Chandlers første bog om privatdetektiven Philip Marlowe. Den er skrevet i 1939, men holder stadig.

Den lange søvn er Raymond Chandlers første bog om privatdetektiven Philip Marlowe. Den er skrevet i 1939, men holder stadig.

Selvom de har 60-70 år på bagen, så holder Raymond Chandlers bøger om den hårdkogte, kyniske og egenrådige privatdetektiv Philip Marlowe stadig. Tre af krimiklassikerne genudgives i dag.

Den amerikanske forfatter skrev i alt syv bøger om Philip Marlowe, og i dag udkommer:

Du bliver udsat for en del passiv rygning og billig whisky, og du skal heller ikke være alt for sart med at sætte dine ben på snuskede, stinkende værtshuse eller skumle hoteller, hvor drab hører til hverdagens brutaliteter.

Det Californien og især Los Angeles, som du møder i bøgerne, er et sandt slaraffenland for underverdenens skumle typer, hvad enten det er hardcore kriminelle, korrupte politifolk eller dekadente rigmænd. Storbyen er i deprimerende, mørk forfald.

Nogle ting kan virke lidt rigeligt karikerede her i 2013, men hvis du elsker krimigenren, bør du unde dig selv at læse eller genlæse Raymond Chandlers klassiske krimier. Mon ikke der er mange krimiforfattere, der er blevet inspireret af Philip Marlowe?

People’s Press står bag udgivelserne, der alle har forord af den japanske succesforfatter Haruki Murakami. Han er stor fan af Raymond Chandler. I forordet skriver Haruki Murakami bl.a., at han har læst Det lange farvel mindst tolv gange.

Jeg har læst flere af bøgerne, men har stadig netop den bog til gode. Fornylig  genlæste jeg Raymond Chandlers Det høje vindue (med forord af Dan Turéll) og det var en fornøjelse. Jeg anmelder bogen på et senere tidspunkt.

Læs en bid af Den lange søvn her

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her