politiroman

Krimier, der foregår i Afrika

Tag med til Afrika uden at pakke kufferten. Jeg har lavet en liste med gode krimier om Afrika. God rejse.

Når du læser, oplever du andre miljøer end dem, du måske færdes i til daglig. Tag med et smut til Afrika. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg har boet og rejst en del i Afrika. Jeg har vandret op ad Kilimanjaro, beundret en søvnig gepard på safari i Kenya og snorklet ud for Zanzibars kyst. Jeg har spist krydret, tunesisk mad, der forkæler ganen, og jeg har beundret bygninger i Maputo i Mozambique og set, hvordan vestlig og afrikansk arkitektur smelter sammen.

Jeg har suget duften af akacietræer til mig, stået ved Nilens udspring i Uganda, og jeg har fået rødt sand mellem tæerne.

Men jeg har også set bagsiden af Afrika. Mødt mennesker i dyb fattigdom, der bor i affald, børnehjemsbørn, hvis forældre er døde af AIDS, set storbyer invaderet af rotter og forurening og mødt gambianere, hvis familiemedlemmer er fængslet for at ytre sig imod styret.

Og for nylig kom min mand hjem fra en arbejdsrejse til Madagaskar med en træls souvenir i form af en voldsom tarminfektion, der krævede indlæggelse på sygehuset i flere dage.

Afrika er både fantastisk og kaotisk på samme tid. Vil du gerne have en dosis Afrika uden at rejse dertil? Jeg har lavet en liste med krimier om Afrika, du kan plukke af.

  • Tretten timer af Deon Meyer:  En eminent politiroman, der foregår i Sydafrika. En krimi, der viser en flig af de mange udfordringer, der er i det smukke land, der minder om Europa på mange måder, men som stadig er et forholdsvis nyt demokrati. Og hvor der er intet mindre end elleve forskellige officielle sprog. Vi møder den hvide vicekriminalkommissær Benny Griessel en tidlig morgen i Cape Town og slipper ham først igen 13 timer senere. Og det er ikke uinteressant.

 

  • Afrikas horn er en spændingsroman af den sydafrikanske bestsellerforfatter Wilbur Smith. Den 19-årige Cayla bortføres fra sin mors luksusyacht i Det Indiske Ocean. Bag kidnapningen står somaliske ekstremister, der kræver et gigantisk beløb for at frigive hende. Den stenrige moder får hjælp af Hector Cross – sikkerhedschef med baggrund som major i det britiske specialkorps. Tempofuld og spændende roman med masser af action på havet ud for Afrika. Der er tre spændingsbøger i serien om Hector Cross, og Afrikas horn er den første.

 

  • Alexanders McCall Smiths serie om Damernes detektivbureau er både spændende, farverig og humoristisk. Bøgerne handler om den stærke, varme, kloge og snedige Mma Ramotswe, der åbner et detektivbureau i Botswanas hovedstad Gaborone. Det er en herlig krimiserie på over ti bind, der viser et anderledes billede af Afrika, end vi er vant til fra medierne. Den første bog i serien hedder lidt uopfindsomt Damernes Detektivbureau Nr. 1. Men der er masser af hyggelig krimiguf i vente, hvis du har serien til gode. Forfatteren er skotte født i det daværende Rhodesia.

 

  • Den afrikanske jomfru af Helle Vincentz, der er den danske forfatters debutroman. Og første bind i serien om Caroline Kayser, der er ansat i et dansk olieselskab. Hovedpersonen sendes i hast til afdelingskontoret i Kenya, hvor hun skal sætte en stopper for vedvarende rygter om voldtægt. Men hvor langt er hun vil­lig til at gå for at redde firmaets omdømme? Og kan hun vende det blinde øje til både mord, voldtægt og kor­rup­tion? Bogen blev shortlistet til Danske Banks Debutantpris og til prisen som årets krimidebut i Frankrig. En spændende dansk thriller om Afrika.

 

  • Den standhaftige gartner af John le Carré. En af mine yndlingsbøger. Bogen foregår i Kenya, og jeg boede i Uganda, da jeg læste den. Vi møder den engelske diplomat Justin Quayles, der arbejder på den engelske ambassade i Nairobi. Hans kone Tessa arbejder som ngo’er i Nairobis slumkvarterer, og da hun findes dræbt, sætter han sig for at finde ud af hvorfor. Og af hvem. I bedste bedste Le Carré-stil er der hug til multinationale selskabers udnyttelse af ulande. En fremragende thriller. Filmatiseringen af bogen med Ralph Fiennes og Rachel Weisz kan også anbefales. Men filmen er selvfølgelig ikke så god som bogen.

 

  • Sidst i 90’erne udkom Gretelise Holms Mercedes-Benz Syndromet. En politisk thriller, der foregår i Zimbabwe, hvor forfatteren, der også er journalist, har boet og arbejdet i flere år. Det er Holms første krimi. Og en roman, som hun fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom for. Det er længe siden, jeg har læst bogen, og jeg husker ikke krimiplottet godt. At bogen er skrevet af en forfatter med stor kærlighed til og viden om Zimbabwe husker jeg dog gjorde indtryk på mig.

Jeg har ikke selv læst Louis Klostergaards to krimier, der foregår i Sydafrika, men jeg har hørt godt om både Kvinden i det røde mudder og Marionetdukken, hvor vi møder Pieter Martins, der er sort politibetjent under apartheidstyret. Forfatteren er født i Sydafrika, men har haft sin skolegang og fået sin uddannelse i Danmark, hvor han bor i dag.

Jeg har heller ikke læst Rune Stefanssons Baby Rasta, der foregår i Gambia. Men det er også en krimi/politisk thriller, der har fået fornemme ord med på vejen. Politikens anmelder smed fem hjerter efter bogen om den chilensk-danske detektiv Marcelo Krankl, der hyres til at efterforske mordet på en dansk popstjerne i Gambia. Bogen er nummer to i en serie på fire bøger om Marcelo Krankl. Rune Stefansson siger:

Afrika er trendy. Afrika er i vækst. Afrika er stenaldermennesker med mobiltelefoner. Meget groft sagt, naturligvis. Der er nogle enorme kontraster. Og menneskene er så dejlige, så imødekommende, så åbne.

Læs resten af interviewet, hvor citatet her er fra, på forfatterens site her

Feriefotos fra bl.a. Uganda og Tanzania. Foto: Rebekka Andreasen.

PS:

Fra Afrika til Grønland: Tak til alle jer der deltog i konkurrencen om to udgaver af Nina von Staffeldts Den sorte engel, der foregår på Grønland. Både her, på Instagram og på Facebook.

Flere af jer skriver, at I ikke rejser meget i virkeligheden. Men at I har været vidt omkring i verden gennem de bøger, I læser. Herligt.

Pipalukbooks og Eva Tove Rasmussen – send mig jeres adresse på mail@rebekkaand.dk – så sender Forlaget milik, der har sponsoreret bøgerne, Staffeldts nye krimi til jer.

God læselyst og god rejse, hvis du pakker kufferten her i løbet af sommeren/Rebekka

 

 

Fem bøger, der har gjort indtryk

I alt 18 bøger om retsmedicineren Kay Scarpetta har amerikanske Patricia D. Cornwell skrevet. Foto: Rebekka Andreasen

I alt 22 bøger om retsmedicineren Kay Scarpetta har amerikanske Patricia D. Cornwell skrevet. Foto: Rebekka Andreasen

I øjeblikket florerer en lille udfordring på de sociale medier: Nævn hvilke ti bøger, der har gjort indtryk på dig. Puha. Ikke nemt. Der er rigtig mange bøger, som jeg husker længe efter, at de er læst. Af den ene eller den anden grund. Jeg kaster mig i første omgang ud i fem titler, der har betydning for mig. Der er selvfølgelig krimier imellem.

Lev stærkt dø ung af Willard Motley:

En klassisk ungdomsroman fra 1947, der gjorde et kolossalt indtryk på mig, da jeg læste den som teenager. Jeg var opslugt af historien om den unge Nick, der ender på en såkaldt opdragelsesanstalt i 1930’ernes Chicago. Et miljø, hvor drengebander, druk, vold, omsorgssvigt – og mord – er en del af hverdagen. Som 21-årig bliver Nick anklaget for mord på en politimand og risikerer at ende i den elektriske stol – og opfylde sin egen profeti om at leve stærkt, dø ung – og blive et smukt lig. Jeg tudede og tudede, da jeg læste romanen. (Det var i samme periode, at jeg havde mit ungdomsværelse klistret til med plakater af James Dean)

Tom Ripleys talent af Patricia Highsmith fra 1955:

Eminent og gysende god psykologisk krimi om den unge Tom Ripley, der hyres af en amerikansk forretningsmand til at rejse til Italien og overtale mandens søn til at forlade sin playboy-bohemetilværelse og vende hjem til familiefirmaet i USA. Men det liv, sønnen har, kunne Tom Ripley egentlig godt tænke sig selv, og så sker der grusomme ting og sager. Jeg kan huske, at jeg var meget optaget af det her med at være psykopat /charmør. Highsmith skriver underholdende og ikke uden humor og sarkasme, og bogen fik mig i gang med hele serien om plattenslageren Tom Ripley. Og det er helt klart en af de bøger, der har været medvirkende til, at jeg i størstedelen af mit liv har været fascineret af krimigenren. Tom Ripleys talent er blevet filmatiseret flere gange – bl.a. med Matt Damon, Gwyneth Paltrow og Jude Law i hovedrollerne.

Strisser, strisser af Sjöwall/Wahlöö fra 1970

Glem alt om en enlig detektiv, der skal opklare forbrydelser. Her er et hold af efterforskere på sagen. Og hvilket hold. Jeg elsker personerne i det venstreorienterede forfatterpars bøger. Kriminalassistent og senere kommissær Martin Beck. Og ikke mindst den rå og ubehøvlede Gunvald Larsson. Serien på i alt ti bøger hedder samlet Romanen om en forbrydelse, og i bøgerne kritiserer forfatterne det svenske, socialdemokratiske velfærdssystem, der svigter arbejderklassen. Serien har haft stor betydning for ikke kun den svenske, men hele den skandinaviske krimitradition. Med Sjöwall/Wahlöö kom politiromanen og samtidskritikken i krimier til Skandinavien. Jeg har for nylig genlæst bogen, og man kan grine lidt af det adstadige tempo. Jeg ved ikke, hvor mange kriminalassistenter, der har en plakat med en marxistisk revolutionær som Che Guevara hængende over deres seng, som Beck har, men der er så meget kvalitet og humor og historie i den serie, hvis du er ægte krimifan. Strisser, strisser er klart min favorit – og her møder vi selvfølgelig lyssky forretningsmænd uden samvittighed.

Post mortem af Patricia D. Cornwell – udkom på dansk i 1992

Første bog om Kay Scarpetta, der er retsmediciner i Virginia. Scarpetta er på jagt efter en morder, der sniger sig ind i huset til kvinder, der er alene hjemme – og dræber dem. Bogen blev begyndelsen på et (u)hyggeligt bekendtskab, og jeg har fulgt Scarpetta gennem mange år – og rigtig mange bøger. Post Mortem er ikke den bedste i serien, men bogen blev en øjenåbner for mig. De fleste krimier, jeg hidtil havde læst, havde mænd i hovedrollen. Her var pludselig en stærk og sej kvinde i front – og hun var betydelig mere raffineret og cool end drabsefterforskeren Pete Marino, der også medvirker i bøgerne. Post mortem er en voldsom og rå amerikansk femikrimi af den bedste slags.

Congo – formoder jeg af Peter Tygesen fra 2001

Jeg læste bogen, mens jeg boede i Uganda i begyndelsen af 00’erne. Peter Tygesen er erfaren Afrika-farer og journalist og har skrevet en fascinerende og meget gribende fortælling om sine personlige oplevelser i det enorme land, der har en historie så brutal, at det nærmest er ufatteligt. Bogen er en blanding af historiske afsnit og personlige oplevelser. De skæbner, forfatteren møder, sniger sig ind under huden på en – og bliver der længe. En bog, der virkelig gør indtryk – og så er det ikke krimi, men vaskeægte virkelighed.

Umberto Ecos Rosens navn fra 1980 er også en af min absolutte favoritter, men den må komme på en ny liste ved lejlighed.

Kom gerne med dit bud på bøger, der har gjort indtryk på dig.

PS: Tak til Mette Rou Lund – kulturredaktør på FEMINA – for at sætte tanker i gang. Du kan læse hvilke ti bøger, der har betydning for redaktøren, lige her

 

Nemesis af Erik Hauervig

Nemesis er baseret på de oplevelser, krimiforfatter Erik Hauervig har haft som betjent ved Station City på Vesterbro i København.

Nemesis er baseret på de oplevelser, Erik Hauervig har haft som betjent ved Station City på Vesterbro i København.

Anmeldelse: Du skal læse politiromanen Nemesis, hvis du er til en krimi, der giver et yderst realistisk og troværdigt billede af, hvordan politiet  – og kriminelle – arbejder. Bogen er bestemt læseværdig, men den mangler sproglig elegance og dybde.

Nemesis er efterfølgeren til Det onde netværk, som udkom i 2012, men den kan godt læses selvstændigt. Igen følger vi Bjørn Agger – kriminalassistent fra Station City og hans kolleger. Med sådan en arbejdsplads er der nok at se til. Bombeattentater, mord, narko, prostitution og rockeropgør, og Bjørn Agger kommer bestemt ikke sovende til sin løn. Og hvem er egentlig de virkelig kriminelle, når det kommer til stykket?

Mon ikke den tidligere kriminalassistent på netop Station City i København, Erik Hauervig, af og til ryster på hovedet og tænker: Sådan er det jo ikke i virkeligheden, når han læser krimier? Med mange års erfaring fra politiet og flere års arbejde med at bekæmpe prostitution og kvindehandel især på Vesterbro i København, har krimiforfatteren en fremragende indsigt i både det kriminelle miljø og i politiets arbejde.

Det er både Nemesis styrke, men samtidig også bogens svaghed. Styrken er, at det flere steder giver en detaljerigdom især i beskrivelserne af politiets arbejdsmetoder og handlinger. Når man nu ved, at Erik Hauervig er tidligere betjent, giver det lidt ekstra krydderi til læseoplevelsen, for på bogens bagside står der, at bogen er baseret på de virkelige oplevelser, forfatteren har haft igennem sin karriere. Det er interessant at få en bid af miljøer, der ellers er ukendte og lukkede.

Men svagheden er, at når folk bliver “tilsagt at afgive vidneforklaringer” og med sætninger som:

….Under alle omstændigheder kan vi nu skrive en oversigtsrapport, som vil blive et godt efterforskningsoplæg, så snart en af kvinderne kommer med en anmeldelse til politiet….”

så bliver bogen mere beskrivende og refererende, end indlevende, nærværende og reflekterende.

Som sprogmenneske mangler jeg, at der er kælet mere for sproget. At det sprudler og sprutter af liv, og at vi kommer meget tættere på de hovedpersoner, vi følger gennem bogen. Sproget bliver flere steder for stift. Hvad bogen ikke har i  sproglig sprødhed, har den som før nævnt  i realistiske beskrivelser af arbejdsgange og handlingsforløb, men det er ikke helt nok til at gøre mig fuld ud tilfreds som læser.

Bogen er udkommet på Skriveforlaget.

 

 

Tretten timer af Deon Meyer

Tretten timer er en suveræn politikrimi, der bringer dig til Sydafrika.

Tretten timer er en suveræn politikrimi, der bringer dig til Sydafrika.

Anmeldelse: Trænger du til en pause fra den nordiske krimi? Smut til Cape Town med vicekriminalkommissær Benny Griessel.

Sydafrikanske Deon Meyer betragtes af mange som en af tidens allerbedste kriminalromanforfattere. Tretten timer er en eminent politiroman.

Da jeg boede i Uganda i begyndelsen af 00’erne, mødte jeg mange sydafrikanere, der fortalte, hvordan farve/race/stamme og tilhørsforhold stadig spillede en enorm rolle, selvom apartheid officielt var afskaffet. De fortalte, hvor svært det var for samfundet at hele – efter så mange år, hvor man gjorde mere ud af at adskille end at samle, og hvor gamle fjender skal forsones.

Tretten timer foregår i det nye, multikulturelle Sydafrika. Politiromanen viser en flig af de mange udfordringer, der er i det smukke land, der nok minder om Europa på mange måder – men som stadig er et forholdsvis nyt demokrati. Og hvor der er intet mindre end elleve forskellige officielle sprog.

Vi møder den hvide vicekriminalkommissær Benny Griessel en tidlig morgen og slipper ham først igen 13 timer senere. Tiden fungerer som en hæsblæsende nedtælling. Og sikke en dårlig dag, vicekriminalkommissæren har.

En ung amerikansk turist er brutalt blevet myrdet, og nu er hendes veninde på flugt fra gerningsmændene. Griessel er mentor for et hold nye efterforskere og skal hjælpe med at finde veninden, før også hun ender med halsen skåret over. Det er ikke den eneste sag, Griessels hektiske dag byder på. En alkoholiseret og afdanket sangerinde vågner op ved siden af liget af sin mand, der var musikproducer. Og husker intet om nattens hændelser.

Det er herligt at læse en krimi med ingredienser som Taffelbjerget, gloser på afrikaans og en skøn biperson i form af den farverige kvindelige efterforsker Mbali Kalenis, der har stor appetit på livet i bogstaveligste forstand.

Tretten timer er en medrivende, tempofyldt og underholdende afrikansk politikrimi, der spurter derud ad. Forfatteren kan sin Ed McBain.

Et halvt døgn er ikke meget til at opklare hændelserne. Og nedtællingen – i takt med at timerne går – fungerer som perfekt motor for de to handlingsforløb.

Jeg jappede lidt hen over kapitlerne om den døde musikproducer. Jeg var mest optaget af eftersøgningen af den unge, amerikanske turist. Det er hamrende spændende læsning. De mænd, der forfølger den unge turist, er både hvide og sorte, hvilket antydes er noget usædvanligt. Forfatteren slår fast, at i Sydafrika arbejder forbrydere ikke på tværs af racer. Så hvad mon der er på færde?

Benny Griessel er tørlagt alkoholiker, der kæmper med trangen til de våde varer, og han er separeret fra sin kone. Han har et akavet forhold til sine snart voksne børn. Han er sympatisk og dygtig. På den måde minder han om mange fiktive, nordiske kolleger. Det er den sydafrikanske kolorit, der gør bogen til en ekstra stor oplevelse, og det er en fryd at læse bogen. Der er spænding på næsten hver side. Og en overraskende slutning. Det er med til at hæve denne krimi væsentligt op over gennemsnittet. Læs den.

PS: Deon Meyer har skrevet over 20 bøger, hvoraf Jægerhjerte og Jægerbytte – og senest Syv dage er oversat til dansk. I begyndelsen var Griessel ikke tænkt som hovedperson, men han blev ved med at trænge sig på, har forfatteren fortalt i flere interviews.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her