pseudonym

Stinne: Min krimifavorit er Robert Galbraith

Yndlingsforfatter: Mød Stinne Hildebrand, der er vild med krimier af Robert Galbraith. Navnet er et pseudonym for Harry Potters mor – den britiske forfatter J. K. Rowling. Dette er sjette og sidste indlæg i serien om yndlingsforfattere.

Stinne Hildebrand sluger bøger i mange forskellige genrer, og hun har en forkærlighed for britiske krimier af Robert Galbraith. Foto: Privat.

Stinne Hildebrand, 37 år, gift, har en datter og bor i Dragør. Hun arbejder som leder inden for restaurationsbranchen.

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer?

– Jeg er vokset op i et hjem fyldt med bøger, og jeg elsker at læse. Specielt krimier, men egentlig sluger jeg det meste; Krimier, chicklit, adventure som Harry Potter og Game Of Thrones eller historiske værker af Ken Follett og Edward Rutherfurd, hvor man får lidt verdenshistorie kombineret med god fiktion.

Bøgerne har de senere år fået konkurrence af alle de gode serier på Netflix og HBO, men bøgerne vinder heldigvis stadig for det meste. Jeg har som regel altid to-tre bøger i gang på samme tid, så der er en til det humør, jeg er i. Så snart jeg har en smule tid, læser jeg. Også når jeg laver mad eller tager et karbad.

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Jeg har mange yndlingsforfattere, der skriver krimier, og af danske er jeg især glad for Jussi Adler-Olsen og Jesper Stein. Men hvis jeg skal fremhæve en, der har gjort specielt indtryk, er det Robert Galbraith. Robert Galbraith er det pseudonym, som J.K. Rowling benytter til kriminalromanerne om og med privatdetektiven og krigsveteranen Cormoran Strike. Hun, ja nu siger jeg altså hun, har skrevet en trilogi, og alle tre bøger har fanget mig meget.

Hvad er det, som forfatteren kan?

– Jeg elsker Galbraith/Rowlings måde at beskrive persongalleriet på samtidig med, at plottet er utrolig spændende og uforudsigeligt. De tre bøger hedder: Gøgens kalden, Silkeorm og Ondskabens høst, og de er i min optik lige gode og fængende. Jeg synes, hun skriver fantastisk, bøgerne sprudler af sprogligt overskud, og hun formår at fange mig lige så meget, som hun gjorde i Harry Potter-universet, selvom det er en hel anden genre. Jeg venter faktisk bare på, at der kommer en fjerde bog i serien.

PS: Fik du læst de øvrige indlæg i serien om yndlingsforfattere?

Ellen anbefaler Jo Nesbø

Karsten anbefaler Sjöwall/ Wahlöö

Anne-Marie anbefaler Karin Slaughter

Anne Mette anbefaler Fred Vargas

Michael anbefaler Jussi Adler-Olsen

 

 

Sundhedsplejersken af Nova Lee Maier (Esther Verhoef)

Sundhedsplejersken er en kraftfuld thriller, der kryber ind under huden på dig. Udkommer 30. december 2015 på Forlaget Turbine.

Sundhedsplejersken er en kraftfuld thriller, der kryber ind under huden på dig. Udkommer 30. december 2015 på Forlaget Turbine.

Anmeldelse: Sundhedsplejersken af Nova Lee Maier er en prisvindende hollandsk thriller, der sidste år blev den mest solgte skønlitterære bog i Holland. Det er en kraftfuld og psykologisk thriller med masser af grum spænding. Men sproget halter nogle steder.

Advarsel: Du får myrekryb, når du læser Sundhedsplejersken.

Som førstegangs- mor eller far er man ofte sårbar, tvivlende, usikker og let påvirkelig. Er du nybagt far eller mor og venter sundhedsplejersken på besøg for første gang, skal du nok messe for dig selv: det er bare fiktion, det er bare fiktion, når du læser denne bog. Den sundhedsplejerske, vi møder i bogen, er nemlig kynisk, ondskabsfuld og udspekuleret. En psykopat.

Sundhedsplejersken har to spor og foregår i nutidens Rotterdam. Over ti intense dage følger vi dels den nybagte mor Didi Vos og hendes mand, Oscar, der netop er blevet forældre til datteren Indy. Efter en hård graviditet og bækkenløsning, er Didi sengeliggende og meget medtaget efter fødslen. Hendes far er død, moderen bor i Norge og derfor tager Didi taknemmelig imod den hjælp, sundhedsplejersken Hennequin Smith tilbyder. Hurtigt får sundhedsplejersken gjort sig uundværlig i den lille familie. At Hennequin vil familien ondt er vi straks klar over.

Og dels følger vi i bogen kriminalinspektør fra Politiet i Rotterdam, Miriam de Moor. Hun hyrer en privatdetektiv til at finde ud af mere om netop Hennequin, der er hendes tidligere svigerinde. Miriam mistænker hende for at stå bag hendes brors død, men har ingen beviser. Selvfølgelig viser det sig, at Hennequin ikke er den, hun hævder. Interessant er det at komme med Miriam rundt i Holland i jagten på sandheden om Hennequin.

Dramaet i historien ligger ikke i actionfyldte afsnit, men i det nære og hverdagsagtige, og bogen flirter med domestic noir-genren. Sundhedsplejersken slår i den grad fast, at også kvinder er psykopater og voldelige. Jeg hørte engang en forsker fortælle, at vi reagerer ekstra voldsomt, når piger og kvinder bruger vold – når de afviger fra vores forventninger om, at de skal være beskyttende, omsorgsfulde og rummelige. Hennequin er en sundhedsplejerske fra helvede.

Desværre halter sproget visse steder, især i første del af historien. Hvis man vil skabe flow i sproget (og historien), er det en mægtig god ide at variere sætningerne, så de ikke begynder med det samme ord alt for mange gange. Tjek billedet og se, hvor mange gange på få linjer en sætning begynder med: Hun. Måske er det i oversættelsen, at det er gået galt?

Trods et usmidigt sprog visse steder er Sundhedsplejersken virkelig værd at anbefale, og det er hermed gjort. Jeg slugte bogen og kunne ikke få ro, før jeg havde vendt sidste side.

Tjek lige engang hvor mange sætninger, der begynder med hun på disse få linjer. Foto: Rebekka Andreasen

Alt for mange sætninger begynder med HUN på disse få linjer. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Nova Lee Maier er pseudonym for Esther Verhoef, der er en af Hollands mest succesfulde forfattere. Sundhedsplejersken har været nomineret til flere priser og løb med en thriller-pris i 2014. Eyeworks har købt filmrettighederne til bogen.

Sandmanden af Lars Kepler

Forfatterparret bag Lars Kepler har fået enorm succes med bøgerne om den svensk-finske kommissær Joona Linna

Forfatterparret bag Lars Kepler har fået enorm succes med bøgerne om den svensk-finske kommissær Joona Linna

Anmeldelse: Forfatterparret bag pseudonymet Lars Kepler bliver bedre og bedre. Sandmanden er fabelagtig underholdning. Bogen er dog hurtigt glemt igen.

Sandmanden af Lars Kepler er en lang krimi. 523 sider. Men det er ikke en side for langt. Tværtimod kunne jeg godt have ønsket mig lidt flere ord i slutningen af bogen, hvor handlingen spurter af sted i forskellige retninger, der skal flettes sammen, så krimikabalen kan gå op.

Jeg havde forventet en afsindig underholdende krimi. Sandmanden, der er fjerde bog om kommissær Joona Linna, er afsindig underholdende. Ingen lange introer. Ingen træde vande. Jeg var på fra begyndelsen, hvor en forkommen ung mand kommer gående langs togskinnerne i Stockholm. Han er stærkt nedkølet og medtaget. Ifølge journalerne har manden været død i syv år. Så er vi i gang.

Der er gensyn med seriemorderen Jurek Walter, der er en farlig mand – selv bag tremmer. Jeg fik flere gange gåsehud af at læse om psykopaten, der sikkert ville komme glimrende ud af det med Thomas Harris Hannibal Lecter.

For at løse gåden om den unge mand, alle troede var død, sender politiet betjenten Saga som medfange/patient til den psykiatriske forvaringsenhed under jorden, hvor seriemorderen sidder på ubestemt tid. Hun skal nærme sig Jurek Walter for at finde de svar, politiet leder efter. Og det kan kun gå for langsomt.

I et interview i Jyllands-Posten 30. september i år er forfatterparret bag Lars Kepler citeret for at sige:

Noget af det, der har fascineret os, var denne undercover fortælling, den skjulte operation under jorden, hvor kvinden er isoleret med dette livsfarlige menneske.

Det er lige før, at nakkehårene rejser sig samtidig med, at armene dekoreres af gåsehud. Det er SÅ spændende at læse om. Intenst og uroligt. Og der er ikke kun farlige og klamme personer på den ene side af de låste døre. Vi møder også læger, der misbruger deres magt. Spooky!

Kapitlerne er korte. Ekstrem korte. Der er for mange unødvendige pauser. Men heldigvis er tempoet hæsblæsende. Underholdningen er i top i selskab med den sympatiske svensk-finske kriminalkommissær, der  selv har ofret ekstremt meget for at beskytte dem, han elsker.

Sandmanden er dog ikke en bog, man husker længe efter, at den er læst. Men velskrevet, hamrende spændende og underholdende – det er den.

PS: Lars Kepler er et pseudonym for Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril. Første bog i serien er Hypnotisøren. Derefter følger Paganinikontrakten og Ildvidnet. Parret har planlagt 8-9 bøger i serien.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her