Gør det noget, hvis vi allerede på side 89 kender morderens identitet? I frokostpausen på et kursus for nylig udbrød en af mine medkursister, at hun bedst kan lide krimier, hvor morderens identitet først bliver afsløret på en af de sidste sider i bogen. Jeg nikkede. Det ligger jo i krimiens natur, at vi ikke får at vide, hvem der er gerningsmand før spændingen til sidst bliver forløst. Den klassiske engelske krimi er bygget over den skabelon: ”the whodunit” eller puslespils-krimien ala Agatha Christie. Forbrydelsen er en gåde, der skal … [Læs mere]