Rejseholdet

Naturvidenskabens detektiver: Retsmediciner

PowerPoint fra retsmediciner Asser H. Thomsens forskningsprojekt. Hver prik symboliserer et mord begået i Danmark fra 2004 - 2013. To tredjedele af ofrene er mænd. Foto: Rebekka Andreasen

PowerPoint fra retsmediciner Asser H. Thomsens forskningsprojekt. Hver prik symboliserer et mord begået i Danmark fra 2004 – 2013 her plottet ind efter geografi. To tredjedele af ofrene er mænd. Foto: Rebekka Andreasen

For flere forskere og eksperter er det, vi læser om i kriminalromaner eller ser i tv-krimier virkelighed. Mød retsmediciner Asser H. Thomsen, der er en af naturvidenskabens detektiver.

Jeg skal lige læse teksten to gange, før det går op for mig, at printet på retsmediciner Asser H. Thomsens T-shirt ikke har noget med Star Wars at gøre. Med graffiti-agtige bogstaver står der Don’t start wars på den T-shirt, som har afløst Assers H. Thomsens normalt mere kliniske arbejdstøj.

Denne aften holder speciallægen i retsmedicin foredrag på Aarhus Universitet, og udover T-shirten afslører Asser H. Thomsens lune bemærkninger, at en god portion humor gavner, når man arbejder med døde mennesker. Når man i bogstaveligste forstand arbejder med kød og blod.

De udramatiske dødsfald, de helt normale, naturlige dødsfald er ikke dem, der havner i kælderen under Skejby Sygehus i Aarhus. Det gør derimod de dødsfald, hvor folk dør pludseligt, tragiske og voldsomme dødsfald, hvor der kan være tale om drab, eller hvor man er i tvivl om, hvorvidt personen har begået selvmord eller har været udsat for en ulykke. Retsmedicineren fortæller, at han har en del af de sidstnævnte sager. Og at det frustrerer ham, når han indimellem ikke kan finde en forklaring på årsagen til døden.

Der findes tre retsmedicinske institutter i Danmark. Et i Aarhus, et i Odense og et i København. " Vi kører rigtig meget", forklarer Asser H. Thomsen. Foto: Rebekka Andreasen

Der findes tre retsmedicinske institutter i Danmark. Et i Aarhus, et i Odense og et i København. ” Vi kører rigtig meget”, forklarer Asser H. Thomsen. Foto: Rebekka Andreasen

Tabuer og berøringsangst. Glemt det. I kælderen under Skejby Sygehus er det samfundets grimme og mørke sider med vold og drab og voldtægt, Asser H. Thomsen og hans kolleger konstant konfronteres med. Med retsmedicinerens ord kan man “godt have lidt mareridt, hvis man er lidt sart”.

Er man som retsmediciner hardcore fan af fiktive krimier? Nej, ler Asser H. Thomsen.

Jeg ser ikke krimier i tv, fordi jeg ved, at jeg ville tage mig selv til hovedet. Noget er realistisk – andet er slet ikke. I Rejseholdet spiller Michael Falch en retsmediciner, der lige har lavet en obduktion og står med handsker på, for derefter at køre hånden gennem håret. Det gør vi ikke.

Et foredrag om retsmedicin - det kan man vel kalde efteruddannelse for en krimiforfatter? Jeg mødte krimiforfatter Jens Østergaard til foredraget med Asser H. Thomsen. Læs mere om hans forfatterskab her eller søg på hans navn her på bloggen. Foto: Rebekka Andreasen

Et foredrag om retsmedicin – det kan man vel kalde efteruddannelse for en krimiforfatter? Jeg mødte krimiforfatter Jens Østergaard til foredraget med Asser H. Thomsen. Læs mere om hans forfatterskab her eller søg på hans navn her på bloggen. Foto: Rebekka Andreasen

Asser H. Thomsen er i gang med at klarlægge de seneste 25 års drab i Danmark fra 1992 og frem ud fra et retsmedicinsk perspektiv. Han skal blandt andet se på, hvem der begår drabene, hvor i landet de er blevet begået, hvem ofrene er, hvad dødsårsagen er og med hvilket omfang af vold. At have data og viden om metoder og dødsårsager er en hjælp i retsmedicinernes fremtidige arbejde.

Vores opgave er at beskrive tingene objektivt. Vi kan bedre belyse det, vi står med, når vi ved, hvad der er mest normalt.

Det er møjsommeligt forskningsarbejde, hvor han bl.a. læser retsmedicinske erklæringer, retsbøger og politirapporter igennem og registrere alt fra forholdet mellem offer og gerningsmand, køn, skader og alder til dødsårsag.

Denne aften lærer jeg også:

  • At halvdelen af en retsmediciners arbejde består i at undersøge levende mennesker: Ofre eller mistænkte i sager om vold, voldtægt eller sager om overgreb
  • At der er forskel på retslægeligt ligsyn (politi og embedslæge) og retslægelig obduktion (retsmediciner). Fx er det politi og embedslæge, der skal på banen, når det handler om ofre for trafikuheld
  • At de i Aarhus kalder en fraktur efter vold for en Randers-fraktur
  • At der er cirka 35-40 drab om året i Danmark. I mange år lå tallet på 60-70, så der er tale om et fald. Bedre traumebehandlinger og hurtigere hjælp er Asser H. Thomsens bud på, hvorfor tallet er dalet
  • At retsmedicinere af og til kaldes ud til “gerningssteder” for at opdage, at der er tale om dyre- og ikke menneskeknogler

Foredraget med Asser H. Thomsen er en del af en foredragsrække, jeg har meldt mig til gennem Folkeuniversitetet i Aarhus. I aften skal jeg høre en specialtandlæge fortælle om retsodontologi.

PS: DR’s Anders Agger lavede sidste år et Indefra-program, hvor han besøgte Asser H. Thomsen og de andre retsmedicinere i Aarhus. Det er et meget fint og stærkt program, men jeg må advare om meget voldsomme billeder. Se programmet her

 

Krimi og forbrydere

BogForum, Krimimessen i Horsens, Aarhus Litteraturfestivalen Vild med ORD og Louisiana Literature – der findes flere store messer og festivaler for dig, der er glad for litteratur.

Jeg lover, at der kommer mere om BogForum her på bloggen. Men i dag handler det om et lille krimi-arrangement i det jyske.

Jeg lover, at der kommer mere om BogForum her på bloggen. Men i dag handler det om et lille krimi-arrangement i det jyske.

Typisk foregår messerne i de større byer. Men der er også mange spændende, mindre arrangementer for dig, der især er vild med krimigenren.

Krimi og forbrydere er temaet, når Aakjærselskabets litteraturdag 2013 7. september afholdes i Roslev nord for Skive. Dagen byder bl.a. på taler af:

 

  • Bo Tao Michaëlis – mag.art. i litteraturvidenskab, anmelder og krimiekspert
  • Krimiforfatter Sara Blædel, der snart er aktuel med ny krimi i serien om Louise Rick og Camilla Lind
  • Tidligere chef for drabsefterforskningen ved Rejseholdet: Bent Isager-Nielsen

Hvis ikke jeg var i fuld gang med at arrangere vejfest lørdag aften, så havde jeg sat kursen mod Roslev.

Du kan læse mere om arrangementet lige her

PS: Aakjærselskabet er en folkelig og kulturel sammenslutning for alle, der interesserer sig for mennesket Jeppe Aakjær, hans forfatterskab, hans omfattende folkeoplysende indsats i samtiden og hans kulturelle eftermæle. Aakjær dykkede bl.a. ned i St. St. Blichers forfatterskab – St. St. Blicher, der i 1829 skrev kriminovellen Præsten i Vejlbye.

 

Sommerhøjskole om krimier

Du risikerer at blive klogere, når du tager på sommerhøjskole

Du risikerer at blive klogere, når du tager på sommerhøjskole

Hvem gad ikke godt hygge sig en hel uge med mord, forræderi, farlig erotik og modbydelige intriger? Og med Anna Grue, Bo Tao Michaëlis, Bent Isager og mange flere? Det er muligt på Krogerup Højskole i Humlebæk om en god måneds tid.

År tilbage tog jeg turen fra det nordlige Aarhus, hvor jeg bor, til Vestsjælland for at bruge en uge af juni måned på Vallekilde Højskole i Hørve. Jeg havde vinket farvel til mand og unger, taget en uges ferie og forkælet mig selv med et kort sommerkursus. I en uge havde jeg – og alle de andre kursister – fokus på litteratur.

Kurset var arrangeret i samarbejde med Gyldendal, og ugen var proppet med foredrag af forlagets forfattere, skriveværksteder, debatter om bøger, oplæsninger etc. Lidt krimi var der over det, for jeg mødte bl.a. Benni Bødker, der dengang især var kendt for sine vampyr/gyserbøger til børn/unge, men som efterfølgende sammen med Karen Vad Bruun også har skrevet krimier til voksne: Blod vil have blod og Før døden lukker mine øjne. Vi fik smagsprøver på manuskripter og indblik i skriveprocesser. Og masser af gode historier. Det var en fantastisk uge på et helt fantastisk sted, og jeg var helt høj i flere uger bagefter.

Nu har jeg opdaget et højskolekursus, som er skræddersyet til MIG. Desværre kan jeg ikke selv deltage på kurset, men måske der er nogle af jer, der skal af sted? Krogerup Højskole i Humlebæk sætter nemlig fokus på krimier i en hel uge fra den 9. juni 2013. Øj, det gad jeg virkelig godt. Nej, jeg får ikke en krone for at nævne det. Jeg er vaskeægte begejstret. Programmet er proppet med gode ting og sager:

Bo Tao Michaëlis, der er forfatter og kritiker for Politiken, vil bl.a. fortælle om krimilitteraturens veje og vildveje. Krimiforfatter Anna Grue, der står bag Dan Sommerdahl-bøgerne, vil tale om den store historie i de mange små: Om det at skabe et krimiunivers, der skal holde bind efter bind. Og Ingolf Gabold, der er tidligere dramachef på DR, vil fortælle om Rejseholdet og Forbrydelsen. Peter Kirkegaard, undervisningsadjunkt på Aalborg Universitet, vil også tale om krimien som vor tids tragedie. Det lyder altså virkelig interessant.

God fornøjelse – hvis du er så heldig at skulle hygge dig med uhygge i en uges tid. Jeg kan kun anbefale dig at tage på sommerhøjskole. Du forkæler både hovedet, maven (i hvert fald på Vallekilde) og hjertet.

 

Fjeldgraven af Hjorth Rosenfeldt

Anmeldelse: Fjeldgraven er tredje bind i serien om kriminalpsykologen Sebastian Bergman skrevet af det svenske makkerpar Hjorth Rosenfeldt. Er du vild med krimi er der underholdning og spænding på stort set hver side.

Fjeldgraven er 3. bind i serien om Sebastian Bergman.

Fjeldgraven er 3. bind i serien om Sebastian Bergman.

Har du læst Manden der ikke var morder og Disciplen, så kender du allerede kriminalpsykologen Sebastian Bergman. Sexafhængig, arrogant, provokerende og øretæveindbydende, men også en charmerende ekspert i gerningsmandprofilering.

I Fjeldgraven bliver Sebastian – sammen med de kendte ansigter fra Rejseholdet – sendt til fjeldene omkring Jämtland knap 600 kilometer nord for Stockholm. Under en vandretur er en kvinde i bogstaveligste forstand faldet over en menneskeknogle. Da politiet begynder at grave, viser det sig, at der er hele seks lig begravet i fjeldene. Rejseholdet har svært ved at identificere ligene. Opklaringsarbejdet bliver ikke mindre kompliceret af, at de ukendte gerningsmænd har magt og ikke er bange for at bruge den. Det skaber masser af spænding og uventede drejninger i et plot, der er yderst underholdende, men også skræmmende – måske fordi det virker realistisk.

Samtidig med politiets arbejde følger vi den afghanske kvinde Shibeka Khan, der er mor til to drenge. Hun kæmper en stille kamp for at finde ud af, hvad der er sket med hendes mand, Hamid, der forsvandt sporløst år tilbage, efter at familien kom til Sverige.

Jeg undrer mig over, at forfatterne ikke har fundet på en historie, hvor Sebastian Bergman også fagligt har noget at byde ind med. Han er i udkanten af efterforskningen og spiller ingen egentlig rolle i forhold til opklaringsarbejdet, men hænger som en underlig appendiks til det politimæssige arbejde.

Spændende privatliv

Til gengæld er der kød på handlingsforløbene, der handler om privatlivet: Sebastians iver efter at blive fortrolig med datteren Vanja, der ikke aner, at hun er hans biologiske datter. Vanja arbejder også for Rejseholdet, og i forsøget på at blive hendes ven, skyr Sebastian ingen midler. Han er kynisk og manipulerende. Han kæmper også for at komme af med sit klæbende kvindebekendtskab, Ellinor, der for en stund er flyttet ind hos ham. Selvom Sebastians privatliv fylder meget, tager det ikke fokus fra det yderst underholdende plot.

Det er en veloplagt, velskrevet og medrivende page-turner, den svenske krimiduo har skrevet. Underholdning i bedste svenske krimistil. Allerede et par sider inde i bogen var jeg opslugt af historien bl.a. på grund af sætninger som disse:

Selvom man skulle tro det værste, ville ingen nogensinde få deres mistanker bekræftet. Manden ville være forsvundet for altid.

– Far?

Kvinden trak sit våben igen, mens hun snurrede rundt. En eneste tanke for gennem hovedet på hende. Børn. Der burde ikke være børn.

Selvom der er mange referencer til de første bøger i serien, kan du godt læse Fjeldgraven uden at have mødt Sebastian Bergman før.

Det er en svensk krimi, jeg absolut kan anbefale. Fjeldgraven slutter med en cliffhanger af rang. Jeg bliver skuffet, hvis ikke Hjorth Rosenfeldt disker op med endnu en krimi i serien. I øvrigt er de første bøger om Sebastian Bergman filmatiseret med den svenske skuespiller Rolf Lassgard i hovedrollen. Rolf Lassgard har tidligere bl.a. spillet Wallander.

Læs om en anden svensk krimi, jeg også er ret vild med, lige her

Fordomme blokerer for opklaringsarbejdet

Der kom noget godt ud af dagens overspringshandling. F.eks. dette indslag.

Laver du også indimellem overspringshandlinger og klikker formålsløst rundt på www? Det har jeg gjort i dag, men det har faktisk kun gjort mig klogere. Jeg deler her mit fund med dig, der også er vild med krimi.

Kulturforståelse er ikke nem, men kræver imødekommenhed fra begge sider. Kulturforståelse er ikke det samme som kulturel accept. Det er derimod det første skridt på vej mod forsoning. Det er måske det, vi kan lære, når vi lader os underholde og forføre af populære krimier.

Citatet stammer fra adjunkt fra Aalborg Universitet Kim Toft Hansen. I en knap tyve minutter lang forelæsning fra Danskernes Akademi sidste år, forklarer han, hvordan nye skandinaviske krimier i stedet for at kritisere maner til forsoning mellem forskellige religioner.

Han refererer især til tv-krimierne Livvagterne og Rejseholdet, men også til den norske forfatter Roy Jacobsens krimi fra 2008: Marions slør

Du har sikker læst skandinaviske krimier eller set tv-krimier, hvor fanatiske muslimer eller kristne har været the bad guys. Med ingredienser som æresdrab, vanvittige prædikanter eller kulturbestemt kriminalitet. Men der er altså, som Kim Toft Hansen forklarer, også masser af eksempler på det modsatte. Hvor krimi-fortællingerne bliver brugt til at vise vores fordomsfulde adfærd. Og hvor kriminaliteten ikke – som både læsere/seere og politi i første omgang tror – er religiøst motiveret.

Du kan se hele indslaget lige her

Jeg håber, at du vil nyde din overspringshandling.

 

 

 

– Jeg er vild med forbrydelsen

Carin Gerhardsen "Død mands hånd"Svenske Carin Gerhardsen er aktuel med krimien ”Død Mands Hånd”. Mød forfatteren bag den populære Hammarby-serie, der er vild med golf – og danske tv-krimier.

Der er stærke temaer i alle dine bøger. Kan du uden at røbe for meget fortælle, hvordan du kom på temaet til Død Mands hånd?

– Haha, nej det kan jeg ikke eftersom bogens tema ikke er kendt for læseren indtil sidst i bogen. Jeg kan dog fortælle dig, at sociale medier – i dette tilfælde chat-forummet Flashback – fylder en del i bogen. Jeg er inspireret af alle de skæve og underlige karakterer, du kan møde der. Desuden er jeg overbevist om, at politiet hele tiden holder øje med Flashback, som mig bekendt aldrig før er blevet beskrevet i en krimihistorie.

Hvordan er din arbejdsproces? Skriver du kronologisk og har du slutningen på bogen i hovedet, når du begynder på historien?

– Det tager mig omkring et år at skrive en bog. Til at begynde med sidder jeg og stirrer frem foran mig i tre til fire måneder og finder på handlingen. For mig er det vigtigt, at plottet er interessant, komplekst og troværdigt –  uden at være forudsigeligt.  Afslutningen på historien, altså løsningen på gåden, skal stå mål med resten af historien og være uden løse ender. Noget, som jeg synes mange krimiforfattere ikke lykkes med. Sandsynligvis fordi de ikke har slutningen klar, når de begynder at skrive. Jeg arbejder på at lave en detaljeret synopsis, og først når det er gjort, så begynder jeg at skrive. Fra start til slut. Jeg går aldrig tilbage og ændrer handlingen eller skriver noget nyt.

Hvilket tidspunkt på dagen skriver du bedst?

– Jeg er langsom til at starte og komme i gang, så jeg skriver bedst og mest efter klokken tre om eftermiddagen. Desværre har jeg for det meste en normale arbejdstid og arbejder fra 8-5. Men nogle gange isolerer mig fra familien i en uge, tager på arbejdslejr og arbejder igennem. Så får jeg en masse fra hånden og arbejder normalt fra otte morgen til midnat.

Skal du være i en bestemt stemning, når du skal skrive en meget barsk scene?

– Det spiller ingen rolle, om solen skinner og fuglene kvidrer udenfor vinduet. Når jeg skriver, er jeg i min egen fiktive verden. Det er derfor, jeg er så langsom i starten, for hver bog er en lang rejse i tid og sted.

Hvordan kan det være, at du allerede som barn blevet interesseret i krimigenren?

– Som barn læste jeg mange bøger og blandt favoritterne var detektivhistorierne om Agaton Sax, som inspirerede mig til selv at forsøge at jagte banditter. ( Agaton Sax er hovedperson  i Nils-Olof Franzéns detektiv-krimier for børn, red.) Hertil kommer at både min far, tante og bedstefar var dommere, så jeg brugte en masse tid på at lytte til deres historier om spændende straffesager. Som teenager havde jeg sommerjob som pedel ved byretten, og gennem  de år blev der begået opsigtsvækkende mange grusomme mord i den lille by, hvor jeg voksede op.

Når du selv læser krimier, hvad læser du så?

– Gamle favoritter er Sjöwall Wahlöö, Ruth Rendell og Henning Mankell. Blandt de nyere kan jeg godt lide Karin Fossum, Arne Dahl, Mons Kallentoft, Axlander Sundqvist og Lars Kepler.

Hvordan vil du kort beskrive kriminalkommissær Conny Sjøberg?

– Han er energisk, intuitiv, og har et stort hjerte.

Hvilke af dine karakterer ligner du selv mest?

– Som forfatter lægger man en lille smule af sig selv i alle sine karakterer. Men det er uden tvivl den nye betjent, Hedwig “Gedde” Gerdin, der ligner mig selv mest. Hun resonerer og tænker ofte som jeg selv gør, og så er hun  umulig at sætte i bås med sine modstridende karaktertræk.

Hvor finder du inspiration til dine bøger?

– Jeg er inspireret af de begivenheder, jeg læser om i avisen, ser i nyhederne eller hører historier om. Ofte tager jeg udgangspunkt i min egen “worst case”-angst. Hvad nu hvis …..De krimier, jeg selv bedst kan lide, er de, hvor det værste sker eller risikerer at ske. Som menneske har man en pligt til at forestille sig, hvordan det er at være i andres situation. Det er det, jeg gør, når jeg skriver.

Har du en favorit krimiserie i tv?

– Tre faktisk og de er alle danske! Før jeg begyndte at skrive min serie, tænkte jeg, at det måtte være muligt at skrive bøger lidt på samme måde som ”Rejseholdet” er bygget op. Med troværdige karakterer uden superkræfter, men med både gode og dårlige sider, og som alligevel er uhyre interessante og spændende. En serie, hvor der veksles mellem den kriminelle sag – som selvfølgelig er meget spændende, troværdig og interessant  – og politibetjentenes privatliv. Og hvor der ikke er en hovedperson, men mange. Udover Rejseholdet er mine favoritter ”Ørnen” og ”Forbrydelsen”.

Kan du bruge din baggrund som matematiker og IT-konsulent i dit arbejde som forfatter?

– Min interesse og mit kendskab til logik og logistik er uden tvivl en fordel, når jeg skriver mine indviklede historier.

Har du stadig tid til at spille golf, og hvad er dit handicap?

– Jeg har ikke nok tid til at spille golf, men jeg spiller så ofte, jeg kan. Golf er en fantastisk måde at koble af fra jobbet på. Mit handicap er 12,9.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her