reportage

BogForum 2017 – reportage fra weekenden

De allersidste forberedelser. Fotoet her tog jeg et kvarter før, BogForum 2017 åbnede dørene til tre dages bogfest. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum 2017: Over 35.000 gæster besøgte BogForum 2017 i Bella Center. Det er besøgsrekord. For mit vedkommende var messen akkurat så vidunderlig, inspirerende og kaotisk, som den plejer at være.

(Laaaangt indlæg. Og læser du via mobil, så vender nogle af billederne forkert. Hvorfor arbejder jeg stadig på at forstå. Via pc er alt fint.)

Det var så sindssygt. Har det stadig, som om jeg er blevet ramt af en lastbil.

Sådan skrev krimiforfatter Katrine Engberg til mig, da jeg lagde en video på Facebook, der dokumenterede menneskemylderet på BogForum i Bella Center i weekenden. Engberg er nok ikke den eneste forfatter, der er udmattet og mør efter en velbesøgt og intens bogmesse, men sikkert også begejstret og overvældet og propfuld af gode oplevelser. Det er jeg i hvert fald.

Et forræderisk prikkende forkølelsessår, der fylder halvdelen af min underlæbe, afslører, at jeg selv har fået alt for lidt søvn, siden jeg torsdag formiddag arriverede til Bella Center for at stille stand op for Skriveværkstedet. Men jeg kan stadig mærke de mange kram og knus, jeg fik, og den begejstring, interesse og glæde bøger skaber. Og så blev BogForum 2017 et bevis på, at bogen lever. Folk læser lystigt. Og rigtig mange mennesker drømmer om selv at skrive en bog.

Tak til alle jer der i løbet af weekenden hørte mine oplæg på Skriveværkstedets stand om at skrive krimier. Foto: Karin Kyndi.

Netop Skriveværkstedets stand var min base alle dage, og det var en kæmpe fornøjelse at møde kursister, der er godt på vej med et bogprojekt. Og herligt at møde venner af Skriveværkstedet, der har fået et skub i den rigtige retning uanset hvor de er i skriveprocessen. En forfatterspire kom helt fra Schweiz for at hilse på. Ih, hvor blev jeg glad. Lene – jeg glæder mig meget til at se din bog, når den er trykt. Læs mere om hvad Skriveværkstedet tilbyder  her

For mig er BogForum gensyn med mennesker, jeg har lært at kende, fordi vi deler en passion for bøger. En af dem er skønne Maria, der selv skriver om bøger for OnsdagsAvisen, og som begejstret følger bloggen. Hun gav mig en Benedict Cumberbatch-figur, som jeg blev virkelig glad for. Den engelske skuespiller spiller Sherlock Holmes i BBC-serien Sherlock, som både Maria og jeg er fan af.

Maria har jeg mødt flere gange før, men jeg mødte også flere, jeg før messen kun kendte som et online navn. Hvor var det godt at se jer alle. Og hvor er det herligt, at I følger med her på bloggen. Tak for jer.

Kronprinsesse Mary på BogForum

En kommende dronning lagde vejen forbi BogForum fredag, nemlig Kronprinsesse Mary, der var med til at lancere FN-bogen Childmothers, som hun har skrevet indledningen til. I bogen fortæller 17 piger fra udviklingslande deres historier om at blive mor som barn.

Ikke at jeg så prinsessen, men jeg bemærkede et par tætte brede mænd, der var taget direkte ud af tv-serien Livvagterne, og jeg opdagede, hvordan den bid af messen, jeg stod på, pludselig blev suget tom for mennesker på et kort øjeblik. Kronprinsessen har samme virkning som en overdimensioneret magnet.

Forbi Krimimessens stand hvor de gode folk fra Horsens Bibliotek havde skabt et tætpakket og fint program, og havde tiden tilladt det, havde jeg placeret mig på en af standens stole og ej forladt det røde krimiunivers tæt på både lyttesalonen og vinbaren før Hans Davidsen-Nielsen lukkede og slukkede søndag klokken 16.00 som den sidste i rækken af 19 spændings- og krimiforfattere på scenen.

Den 17.-18. marts 2018 er der igen Krimimesse i Fængslet i Horsens. Igen kommer mange danske forfattere forbi, ligesom forfattere fra Italien, Australien, England, Skotland, Norge, Sverige og Færøerne allerede nu har sagt ja til at komme til Horsens til marts. 2018-udgaven af Krimimessen får som noget nyt også fokus på tv-serier. Om jeg glæder mig? Oh jo. Og helt ærligt: Når jyder kan finde vej til BogForum, så bør sjællændere også kunne finde vej til Horsens.

Fine ord fra Sara Blædel i forbindelse med Plusbogs kåring af Årets Forfatter, der blev Helle Joof. Foto: Rebekka Andreasen

Fredag aften endte jeg læææænge på Plusbog.dks stand med ‘nippe-nalle’ på servietten og DJ-fortolkninger af gamle hits i ørerne.

Fik kort krimisnak med en leopard. Eller rettere med dygtige Helle Vincentz i en herlig leopardplettet frakke.

Plusbog kårede årets forfatter og året bogblogger. Altid topprofessionelle og skønne Sara Blædel overrakte forfatterprisen til en storsmilende Hella Joof.

Blædel fortalte bl.a., at det at læse som barn har haft betydning for hendes forfatterkarriere:

Min læselyst blev vakt på Hvalsø Bibliotek, hvor jeg gang på gang lånte De 5-bøger. Og min mor læste krimier for mig, altså ikke knaldhamrende hårde krimier, men mysterier. Jeg er ordblind, så det lå ikke i nogle kort, at jeg selv skulle gå i gang med at skrive. Men fordi min læselyst blev vakt, og fordi jeg godt kunne lide mysterier, så fik jeg interessen for bøger og senere også det at skrive selv.

Juryens bloggerfavorit var Kathrine Bach Pachniuk, der vandt årets Danish Book Blog Award. Hun har også en stor kærlighed til bøger og blogger især om børnelitteratur her. Stort tillykke med prisen.

Det er svært at føle sig som en taber, når rigtig mange bloglæsere har stemt mig i finalen. Det er jeg stolt over og glad for. Igen: Tak til jer, der stemte på mig. Også hyggeligt at møde sjove og skønne blogger-kollegaer. Og hurra: der er plads til os alle.

Hancock-smil og Jussi-hukommelse

Anne Mette Hancock smilede bredt uanset hvornår, jeg fik øje på hende. Nok ikke kun fordi hendes debutkrimi Ligblomsten stadig lever godt ude blandt læserne, men også fordi hun er i gang med den svære bog nummer to og netop havde fået feedback på de første 100 sider af sin redaktør. Og jeg kan godt forstå, at glæden strømmer gennem kroppen, når redaktøren skriver: “Fandeme en stærk & original åbning på en krimi. Sejt.”

Den bog glæder jeg mig til at læse.

Også Jesper Stein var et stort smil. Søndag eftermiddag markerede Politikens Forlag, at Stein tidligere på efteråret vandt MARTHA-prisen. Mon ikke den flotte læserpris pynter godt på kaminhylden ved siden af De Gyldne Laurbær, som Jesper Stein modtog i 2015?

Hilste på Jussi Adler-Olsen, der som en af få kan matche Mary-effekten. Og han må have en kolossal god hukommelse. Igen og igen mødte jeg læsere, der forklarede, at Adler-Olsen husker navne, steder og samtaler så godt, at man har svært ved at forestille sig, at han har noget tilfælles med sin hovedperson Carl Mørck, der i bund og grund er ret doven.

Selvom alle river i forfatteren, er han nærværende og tager sine læsere seriøst. Jeg hørte ham desværre ikke fortælle om biografien Jussi, men det er en biografi af de ret fine, og den er ret godt skrevet af Jonas Langvad Nilsson.

Og så giver bogen et billede af en folkekær forfatter, der er følsom, men også meget disciplinær og arbejdsom, og som i bund og grund skriver for at imponere den, der betyder allermest for ham, nemlig hustruen Hanne.

I den ottende bog om Afdeling Q lærer vi Assad endnu bedre at kende, men som der står i biografien, så skal det ske på en ordentlig måde: “At afsløre hemmeligheder om en person er også at fratage personen noget magi,” siger Jussi Adler-Olsen i bogen. Jeg giver lyd, når jeg kender udgivelsesdatoen på den næste bog om Carl, Assad og Rose.

Du kan finde link til en del forfatterinterviews fra BogForum på de forskellige forlags Facebooksider.

Så var det tid til et sceneinterview med Jan Thiele, der har skrevet det, han selv kalder en DJØF-krimi. Falddato foregår i Fødevarestyrelsen, hvor han selv har arbejdet som jurist. Vi fik bl.a. en snak om ofte at proppe noget Kafka ind i romanerne. Og om hvordan en Apple 2e computer med et tekstbehandlingsprogram tilbage i 80’erne fik Thiele, der selv er uddannet jurist, i gang med at skrive andet end bekendtgørelser, paragraffer og revisionsopgaver.

Fik også gode, korte snakke med bl.a. Lotte Petri, der er aktuel med krimien Black Notice, som du kan streame som e-bog eller lydbog, og med Elsebeth Egholm, der ligesom Sissel-Jo Gazan skriver om street art i sin seneste roman. Har du i øvrigt bemærket, at de to forfattere i Jeg finder dig altid og Blækhat refererer til hinandens bøger?

Og så fandt jeg ud af, at Saxo også har en streamingtjeneste. Læs mere om streaming af bøger her

De var her allesammen: De kendte journalister og kritikere, politikere, debatører, kokke og livsstilseksperter. Skønne forlagsfolk i massevis – fra selvudgivere og microforlag til mastodonterne. Her var de fysiske boghandlere og dem, der trives bedst på nettet. Her var læsere i alle aldre. Og lytteguf for både øre og øjne. Musik, poesi, svedlugt, larm, mados og glødende dankortautomater.

Og jeg fik sædvanen tro Folketingets quiz med hjem i tasken. Og nej, jeg svarede ikke rigtig på alle spørgsmål. Men øvelse gør mester. Kommunevalget lige rundt om hjørnet havde støvsuget standen for politikere, der dog havde tid til at tale om bøger.

Hvis du vil se, hvad det er Wulffmorgenthaler tegner, så smut forbi bloggens profil på Instagram, hvor jeg har lagt en videobid. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum for børn

At være på BogForum er meget andet end krimi. Smuttede kort forbi BørnebogsForum (hvad laver det s midt i ordet?) Med magiker-skole, isvogn, spændende forfattere og små bløde læsehjørner med plads til både fordybelse og spjættende børneben, må også de unge læsere være tilfredse.

Her stødte jeg bl.a. ind i den kulørte elefant Elmer og Wulffmorgenthaler.

Ingen BogForum uden brok i krogene: Folk jamrede over lange køer til toiletterne, over programmet, over udvalget af madboder. Og over lyden på de forskellige scener. Men faktum er, at aldrig har jeg set så mange kufferter samlet på ét sted ud over i lufthavne, og aldrig har så mange gæster været forbi BogForum som i år.

Varm rødvin, rosiner og godt med rom har aldrig været en dårlig kombination. Slet ikke som punktum på tre dages bogfest. Foto: Rebekka Andreasen

Da jeg sammen med kollegerne fra Skriveværkstedet rundede søndagen af med flødeboller og et glas dampende gløgg med rom i så gavmilde mængder, at mine kinder tog samme farve som julemandens hue, var vi mange, der tænkte: Sikke en fuldstændig fantastisk weekend med massevis af kærlighed til bøger. Men hvor er det godt, at der er et år til BogForum 2018.

Stil rullekufferten frem til næste års bogfest den 16.-18. november 2018.

Krimikram fra Rebekka

PS: Se flere fotos fra BogForum 2017 på vildmedkrimis profiler på Facebook eller Instagram. Her kan du bl.a. se forfatter og journalist Stephanie Caruanas skrivemaskine-tatovering, Julie Hastrup på scenen, Jan Guillou, der signerer bøger og meget andet bogguf.

 

 

 

 

 

Sidste slat krimimesse med fotos og links

Sydfynsk isæt på Krimimessen. Betina Nielsen, blogger for Krimifan og min ven, og krimiforfatter Maria Kjær-Madsen. Foto: Rebekka Andreasen

Café Lorentzen ligger i portbygningen, hvor den kendte udbryderkonge Carl August Lorentzen foretog sit mest spektakulære flugtforsøg fra statsfængslet. Foto: Rebekka Andreasen

Kærlighed til Harry Hole. Foto: Rebekka Andreasen.

Den svenske forfatter Carin Gerhardsen (tv) i samtale med Lida Wengel om Domino. Foto: Rebekka Andreasen

Julie Hastrup signerer Mirakelmanden – seneste krimi om Rebekka Holm. Foto: Rebekka Andreasen

Svenske Emelie Schepp, der er aktuel med Ondt blod. Foto: Rebekka Andreasen

To krimiforfattere, der matcher. Karen Strandbygaard (tv) og Helle Vincentz. Foto: Rebekka Andreasen

Krimiklicheer er på dagsordenen. Fra venstre: Stefan Ahnhem, Geir Tangen, Arne Dahl og Gunnar Staalesen. Moderator Nanna Rørdam Knudsen. Foto: Rebekka Andreasen

Rundvisning i Fængslet. Foto: Rebekka Andreasen

Kragemanden hedder Inger Wolfs anden krimi om psykiateren Christian Falk. Foto: Rebekka Andreasen

Journalist og forfatter Stephanie Caruana, der bl.a. deltog i en debat omkring køn og krimi. Foto: Rebekka Andreasen

Journalist og forfatter Bent Stenbakken, der har skrevet en Krøyer-krimi, der bl.a. foregår på Skagens Museum. Foto: Rebekka Andreasen

Christina Kristensen (tv) og Maria Bruun Fanø sørger for, at der er gode præmier til Krimi-bingo-banko. Foto: Rebekka Andreasen

Krimiforfatter Martin Jensen (tv) i samtale med Steffen Larsen. Foto: Rebekka Andreasen

Krimiforfatter Lone Theils (tv) og bibliotekar Vibeke Johansen, der står bag Krimimessen i Horsens sammen med andre gode folk på Horsens Bibliotek. Foto: Rebekka Andreasen

Nå. Nu er det efterhånden godt to uger siden, at Krimimessen i Horsens lukkede og slukkede for i år.

En gratis bog til messens gæster – Offer uden ansigt af den svenske forfatter Stefan Ahnhem. Foto: Rebekka Andreasen

Krimikø. Foto: Rebekka Andreasen

Ove Dahl, Kurt Kragh og Stine Bolther taler om Drabscheferne: De største drabssager. Foto: Rebekka Andreasen

Lars Kjædegaard takker for Harald Mogensen-prisen for bedste danske krimi. Foto: Rebekka Andreasen

81-årige Tove Hornbek er Vild Med Krimi – og på fornavn med de fleste danske krimiforfattere. Og så følger hun trofast bloggen. Foto: Rebekka Andreasen

Rigtig god kaffe fra Byens Forlags mobile bogcafe. Foto: Rebekka Andreasen

To Sommerfugle. Lige til at fornøje sig med. Foto: Rebekka Andreasen

Krimiforfatter Anne Mette Hancock får en snak med to krimifans, Kristina og Anita, der netop har købt Hancocks debutkrimi, Ligblomsten. Foto: Rebekka Andreasen

Krimiforfatter Lotte Petri er snart aktuel med Djævlens værk. Foto: Rebekka Andreasen

Her kommer allersidste omgang fra messen anno 2017. Billeder, som ikke fik plads i mine reportager, som du kan læse eller genlæse her (lørdag) og her (søndag).

Og fik du læst interviewene med Clare Mackintosh og Torkil Damhaug?

 

 

Reportage fra Krimimessen 2017 – lørdag

Krimimessen 2017: Krimigenren er fuld af mord og uhygge. Men krimifolk er rummelige, humoristiske og omsorgsfulde. Her reportage fra lørdag på Krimimessen i Horsens 2017.

Hvad skuer mit øje som noget af det første? Tove Hornbek. 81-årig krimifan og herlig bloglæser. Hun er klar foran Rød Scene, hvor Leif Davidsen om lidt åbner messen. Læs om den seje kvinde her.

Spændingsforfatter Leif Davidsen var også med på Krimimessen allerførste gang, den blev holdt. Dengang var de fem forfattere, der deltog. I årets åbningstale siger han bl.a:

Her møder vi læserne, og det er virkelig dejligt, for hvad ville vi forfattere være uden læsere? Skribenter i støv. I en af de bedste romaner, jeg har læst i mange år, fortælles om de glemte bøgers kirkegård, det sker i Carlos Ruiz Záfons spændingsroman Vindens skygge, som også er en stor eksistentiel fortælling om kærlighed og forræderi i tiden efter Den Spanske Borgerkrig. Det er rigtig gode bøger, der gemmer sig på de glemte bøgers kirkegård i Barcelona, men jeg tror ikke ret mange forfattere ønsker at ende der. De ønsker at være ude blandt læserne, som man jo henvender sig til, en efter en, uanset om man har valgt den ene eller den anden genre.

Så er vi i gang. Og det bliver til hundredvis af møder mellem forfattere og læsere denne lørdag.

– Sorry, but nice guys are boring, sagde den amerikanske forfatter Tess Gerritsen på Krimimessen og understregede, at der skal være saft og kraft i de personer, hun skriver om. Her i samtale med redaktør Egill Arnarsson. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg sætter kurs mod Gymnastiksalen, hvor den amerikanske bestsellerforfatter Tess Gerritsen humoristisk fortæller om sit forfatterskab. Hun er uddannet læge og antropolog, for selvom hun som 7-årig vidste, at hun ville være forfatter,  advarede hendes far hende om, at det var en usikker levevej. I dag er hendes 27 bøger solgt i mere end 20 millioner eksemplarer. Tag den farmand.

Under en barselsorlov skrev hun sin første bog. De første bøger har romantiske undertoner, for ” det var det, mine patienter læste“, ler hun, der siden har skrevet mere drabelige krimier bl.a. Rizzoli og Isles-serien.

Bagefter hører jeg Jesper Stein give en live-lektion i krimigenren. Som krimiforfatter er noget af det vigtigste, understreger Stein, at skabe en hovedperson, som læserne kan mærke og føle, som var han/hun af kød og blod. En troværdig karakter med modsætninger og selvmodsigelser – det er det, gode litterære skikkelser rummer, fortæller Jesper Stein, der var et års tid om at finde frem til figuren Axel Steen. Ham får læserne igen lov til at møde i en krimi, der udkommer til sommer.

Mette Andersen (tv) og Lisbeth Kjøller Andersen er søstre og glade for at komme på Krimimessen i Horsens. Mette har netop købt Ligblomsten af Anne Mette Hancock. Lisbeth hører lydbøger, og som sin søster har hun været forbi Modtryks stand for at kunne smykke sig med et Harry Hole-badge. Foto: Rebekka Andreasen.

Min mor er med på messe og har valgt andre oplevelser. Da vi mødes, fortæller hun begejstret om den bid af et båndet DR-interview med Jo Nesbø, som er blevet vist i Snedkeriet. Og hun kalder højskoleforstander Jørgen Carlsens foredrag om grådighed for utrolig spændende. Netop grådighed er temaet for årets krimimesse.

Interviewer Lotte og Søren Hammer. Fotoet har jeg fået tilsendt af en venlig bloglæser. Tak for det Ane Ahrenkiel Sand.

Så er jeg på scenen med det herlige og velskrivende søskendepar Lotte og Søren Hammer, der fortæller om deres Konrad Simonsen-univers og skriveproces. Om at komme fra landet og altid forsøge at få en lille bid af handlingen til at foregå i Halsnæs. Om at have fået glæden ved det skrevne ord af deres far, der var dansklærer, og som læste masser af historier op for dem.

Nina von Staffeldt (tv) og Yrsa Sigurðardóttir mødte hinanden første gang på Island til et krimiarrangement. Foto: Rebekka Andreasen

Da Det Danske Kriminalakademi overrækker priser og diplomer lørdag middag, får jeg en snak med Nina von Staffeldt, der får Debutant-diplomet for Grønlandskrimien Frosne beviser. Som krimidebutant er hun taknemmelig og glad for at blive modtaget med åbne arme i branchen bl.a. af islandske Yrsa Sigurðardóttir, der på Krimimessen får Palle Rosenkrantzprisen for DNA.

Krimifolket vil hinanden det godt, tænker jeg og er benovet, da jeg modtager det nystiftede Anton Koch-diplom, der gives til: en person som med entusiasme, engagement og bred faglighed har beskæftiget sig med kriminallitteraturens specifikke spilleregler, stil og sprog.

Anton Koch-Nielsen var en stor krimikender, så det er en stor ære. Og kolossal stor tak til alle jer bloglæsere, der følger med her. Tak.

Der er godt proppet foran Rød Scene, da jeg senere interviewer Anne Mette Hancock om hendes debutroman, Ligblomsten, der udkommer netop på messens første dag.

Teknikken driller lidt og stjæler minutter fra interviewet, men Hancock fortæller bl.a. om, hvordan hun hver fredag i skriveprocessen sendte kapitler til sin mor, der kom med uvurderlig feedback og input som: “Der sker for lidt lige her, jeg synes, der mangler et mord.”

Hun skriver sætninger, der smelter på tungen, synes jeg, og hendes bog bliver revet væk fra Lindhardt og Ringhofs stand.

Får masser af gode snakke bl.a. med Thomas Clemen, der er aktuel med første bind af en ny serie, Jeg er Sif. Han er glad for den nye baby i forfatterskabet, og som snart-far-til-to er han spændt på, om han må fare til Skejby Sygehus under messen med hustruen, der er højgravid.

Sara Blædel og den amerikanske blogger Abby, der står bag Crimebythebook.com. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg hilser på Sara Blædel, der for en stund er hjemme. Hun er modigt flyttet til Manhattan, har flyttet sig fysisk for at udvikle sit forfatterskab. Hun har taget den amerikanske blogger Abby, der er helt vild med nordisk krimilitteratur, med under armen. Find Abby på Crime by the book

Jeg roser Sara Blædel for gavmildt og generøst at hjælpe andre, bl.a. mindre kendte forfattere, på vej i branchen. Hendes ord har stor vægt.

Tanker virkelig god kaffe hos Byens Forlag og får chokolade hos tvillingerne bag Forfatterskabet.dk

Frokost er ikke blevet til det helt store. Da min mor og jeg endelig får kæmpet os vej gennem en alenlang, sulten kø, er der en enkel sandwich tilbage. Det må kunne gøres bedre.

Får en klat sol på næsen og krammer  både bloglæsere, bloggere, forlagsfolk, bibliotekarer, forfattere og gode venner og bekendte. Jamen altså. God energi, masser af kram og sjove snakke. Jeg elsker det.

To gæster på Krimimessen i Horsens, der er vilde med krimi. Til venstre Rikke Hyldgaard Hansen med veninden Dorthe Hørning. Foto. Rebekka Andreasen

Der er ingen VIP-rum på Krimimessen, og forfattere og læsere blander sig i en herlig, skøn pærevælling i det tidligere statsfængsel i Horsens. Gunnar Staalesen, Jakob Melander, Lene Kaaberbøl, Michael Katz Krefeld, Finn Halfdan, Geir Tangen, Stefan Ahnhem, Roslund og Thunberg, Jussi Adler-Olsen, Arne Dahl, Elsebeth Egholm, Jens Henrik Jensen, Inger Gammelgaard – og mange, mange flere.

Sidste sceneinterview, jeg laver, er med Pernille Boelskov, der skriver Bornholmerkrimier. Hun har taget såkaldte plotkort med, som hun viser frem til publikum.

125 styks plotkort i alt har det krævet at skrive Bornholmerdybet. Strukturen, at hun ved, hvad der skal ske i hver scene, hjælper hende enormt i skriveprocessen. Hun fortæller også om, hvordan hun i sin research fandt ud af, at en line up (en såkaldt konfrontationsparade) foregår i kantinen på Politigården i Rønne. Og altså ikke bag en glasrude som i amerikanske film.

Sikke en forrygende første dag på Krimimesse.

Thomas Clemen i flere udgaver. Forfatteren tager med Jeg er Sif hul på en ny krimiserie. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg når lige med teamleder på Horsens Bibliotek og medarrangør af Krimimessen, Lida Wengel, hjem for at låne en ren vaskeklud, før jeg skal til generalforsamling i Det Danske Kriminalakademi, en samling utrolig kompetente folk. Jeg kniber stadig mig selv i armen over, at jeg får lov til at være med i det gode selskab, og jeg får hyggelig snak bl.a. med Lisbeth Bille.

Aftenen slutter med krimimiddag på Hotel Opus i Horsens. Jeg er i utrolig godt selskab med Kristian Ravn, marketing- og innovationskoordinator for People’s Press, og min skønne gode og sjove ven, Betina Nielsen, der blogger for Krimifan og har verdens sejeste krimifan-tatovering. Blodige bøger langs hele højre arm. Så er man fan.

Alt godt i krimiland, og endnu en dag venter i morgen. Læs om søndagen på Krimimessen i Horsens senere på ugen her på bloggen.

Krimikram fra Rebekka

 

Jussi Adler-Olsen: – Jeg vil gerne afsløre lidt om Afdeling Q bind 7.

Når der står Adler-Olsen på en bogryk sælger bogen næsten sig selv. Men det betyder ikke, at Jussi Adler-Olsen er ligeglad med sine læsere. Tværtimod. - Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?", svarer han flere gange, da jeg flere gange spørger ind til, om læsernes kritik påvirker ham. Foto: Rebekka Andreasen

Jussi Adler-Olsen har solgt over 15 millioner bøger. Men det betyder ikke, at forfatteren er ligeglad med, hvordan læserne modtager bøgerne. Tværtimod. “Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver?” svarer han flere gange, da jeg spørger ind til, hvad læserne betyder for ham. Det kan lyde som en kliche, men læserne ER de vigtigste for Jussi Adler-Olsen. Og han lytter til den kritik og feedback, som han får. Foto: Rebekka Andreasen.

Interview/reportage: I de sidste par år har Jussi Adler-Olsen sjældent mødt sine danske læsere. Han har simpelthen ikke tiden til det. For nylig gjorde han en ekstraordinær undtagelse og gæstede først Frederikshavn, derefter Hjørring Bibliotek, hvor han på bedste stand up-manér underholdte med historier fra sit forfatterliv. Og afslørede nyt om næste bog om Carl Mørck, Assad og Rose. Inden da mødte jeg – og en håndfuld andre bogbloggere – forfatteren til en god times snak.

Hver gang Jussi Adler-Olsen omtaler sin far, kommer der en ømhed i stemmen. Dette (lange) indlæg skal ikke handle om forfatterens opvækst på diverse hospitaler rundt omkring i landet, hvor Jussi Adler-Olsens far var overlæge. Den historie er velkendt for de fleste. Men vi kommer alligevel ikke uden om forfatterens far. Flere gange nævner Jussi Adler-Olsen nemlig sin far Carl Henry Olsen.

Måske blot i en bisætning, når han fortæller, at faderen altid opfordrede ham til at kaste sig over det, han havde lyst til. Eller når han fortæller, at faderen lærte ham aldrig at tøjle sin nysgerrighed. Og der er inderlighed og stolthed at spore i stemmen, når han beretter, at faderen mente, at Jussi havde mange talenter, og at det allerstørste var hans held.

Med et smil, der flækker ansigtet, fortæller Jussi Adler-Olsen, hvordan hans far elskede at hapse smagsprøver i Kvickly, og at Olsen senior trods sin sukkersyge kastede sig over søde sager – bevæbnet med insulin.

Det er også Jussi Adler-Olsens far, der opfordrede sønnike til først at tisse, når noget krævede koncentration –  så var det nemlig af vejen, og man kunne koncentrere sig om vigtigere sager.

Og det gør han så, tisser, inden han sætter sig til tastaturet og skriver historier om Carl og de andre fra kælderen under Politigården i København. Og ja, det foretrukne skriveprogram er stadig WordPerfect 5.1

Når du skriver i WordPerfect, behøver du ikke vente på, at musen er det rigtige sted, for den bruger du ikke. Den distraktion der er ved at se en cursor køre hen over billedet, bare det at finde musen, det at afmærke en tekstblok og flytte den – dødssygt. Det tager alt for langt tid. Du er helt væk. Det går ikke for mig.

Jussi Adler-Olsens far døde i 1996 som knap 87-årig og nåede aldrig at opleve, hvordan hans eneste søn ud af fire børn blev en overordentlig succesfuld forfatter med millioner af læsere over hele verden – i 125 lande.

Nyt om Afdeling Q – den 7. krimi i serien om Carl Mørck

En god ansigtskulør afslører, at Jussi Adler-Olsen har tilbragt en del af vinteren i Barcelona, hvor han og husturen Hanne har en lejlighed.

“Titlen er genial. Det er et enkelt ord. Mere vil jeg ikke afsløre,” siger Jussi Adler-Olsen om titlen på den bog, han er i gang med at skrive.

Han er, med egne ord, endnu engang bagud med skriveriet. Han mangler stadig at skrive cirka 150 sider. Deadline er 1. august. Herefter skal bogen redigeres, så den kan lande hos læserne omkring oktober. Hvis alt går efter planen. Det bliver den syvende bog om Afdeling Q.

Viljen til at skrive om Assad, Rose og Carl Mørck mangler ikke. Men tiden gør.  Med cirka 140 rejsedage om året og læsere, forlag og bogmesser over hele verden, der skal plejes, så er tiden til skriveriet knap. Jussi Adler-Olsen er blevet en gigantforretning.

Forfatteren forklarer, at det sjoveste er at skrive synopsis, researche og at finde på et godt plot. At skrive kan nogle gange føles som noget, der bare skal gøre. Men når det virkelig kører, skriveriet, når han er i flow, så føles det vidunderligt:

Det kan være noget af det mest fantastiske, og jeg kan få samme følelse som i gamle dage, hvor jeg spillede rockguitar a la Jimi Hendrix.

Selvom Jussi Adler-Olsen ikke vil afsløre titlen på den ny bog om Afdeling Q, så vil han gerne afsløre lidt om sin kommende krimithriller:

I denne bog kommer vi ind i hovedet på Rose, og hun har det rigtig skidt. Både på grund af det, der sker i hende, men også på grund af det, der sker omkring hende. Vi lærer mere om hendes hemmeligheder. Det er også en bog, hvor både Assad og Carl er meget kede af det, så trøst dem, når I læser bogen.

Læserne kommer også til at møde Denise: En ung kvinde sidst i tyverne, der ser godt ud, og som altid har fået at vide, at verden ligger for hendes fødder, og at hun kan alting. Men også en ung kvinde, der stejler, hver gang hun møder et krav. Hun har ingen uddannelse og er på overførselsindkomst.

Hun er ikke dum, men hun er socialt inkompetent, fordi hun er blevet socialt mishandlet af sine forældre. Sætter man sådan en pige med alle hendes frustrationer i gang og sætter hende sammen med et par ligesindede piger af samme skuffe – åh, det bliver godt!

Fuck det", tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbevidste sig selv om, at når en af hendes Sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten". Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

“Fuck det”, tænkte hun og hev op i dynen, rystede den, bankede på hovedpuden og overbeviste sig selv om, at når en af hendes sugardaddies først var kommet så langt, som her til, så sked han nok på resten”. Citat fra Jussi Adler-Olsens kommende bog om Afdeling Q. Teksten handler om den unge kvinde Denise, der spiller en rolle i den nye krimithriller. Foto: Rebekka Andreasen

Da han senere underholder læserne på Hjørring Bibliotek, læser han op fra den endnu ufærdige bog. Han er generøs med bidder fra bogen, og publikum lapper dem begærligt i sig.

Jussi Adler-Olsen er på scenen en god halv time længere end programlagt. At stå foran publikum bekommer ham vel. Han joker, får publikum til at bryde ud i latter og tager sig god tid til spørgsmål fra salen.

Han fortæller, hvor meget hans redaktør og hustruen Hanne betyder for ham i forbindelse med et nyt bogprojekt. Og han fortæller om den mest grumme bog, han aldrig har fået udgivet, men som han skrev i 1980 på en IBM kuglehoved skrivemaskine. Og han understreger, at Washington Dekretet er mere aktuel end nogen sinde før og hentyder til kampen om præsidentposten, der er i gang i USA. (Læs et uddrag af bogen, der udkom i 2006, her )

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og få deres "Jusfie". Foto: Rebekka Andreasen

Rigtig mange af dem, der er mødt op på Hjørring Bibliotek, vil gerne fotograferes sammen med Jussi Adler-Olsen og have deres “Jusfie”. Foto: Rebekka Andreasen

I over en halv time signerer Jussi Adler-Olsen bøger og snakker med publikum. Han bruger sig selv. Og havde han haft sin personlige assistent Elisabeth med, havde hun nok stoppet ham en smule før – og passet på ham. At sige nej og stop og “nu er det nok” er en del af hendes job. For uden tid til at skrive – ingen ny bog om Afdeling Q.

 

 

 

 

Reportage fra Krimimessen 2016 – søndag

Norske Thomas Enger foran - Thomas Enger-plakat. Banesår er den femte og sidste bog om journalisten Henning Juul. Foto: Rebekka Andreasen

Norske Thomas Enger med og uden kasket. Banesår er den femte og sidste bog om journalisten Henning Juul. Foto: Rebekka Andreasen

Søndag på Krimimessen i Horsens 2016. Langt indlæg.

Vågner søndag med brudstykker af drøm i hovedet. Noget med et badekar med krimimesse-logo, Gunnar Staalesen og aggressive duer. Staalesen, der dagen før i sin jubilæumstale bla. sagde:

“Fra himmelen over Horsens drypper der blod. Fiktivt blod, javel, men ikke desto mindre.”

Morgenmad med bl.a. skønne Betina fra Krimifan, der går all in og har bloddryppende bøger tatoveret på højre underarm. Også krimiforfatter Kim Juul sidder ved morgenbordet: “For mig er mordet ikke det interessante, men derimod hvad der har fremprovokeret det. Mordet er anslaget til handlingen og de menneskeskæbner, der afdækkes.”

Der er intet, der skubber en morgen i gang, som en god snak om mord og motiver.

dsdsds

Henrik Brun er nu fuldtidsforfatter og har sagt farvel til jobbet som udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Rebekka Andreasen

Åbner Rød Scene med at interviewe Lisbeth A. Bille og Steen Bille, der fortæller om deres nye videnskabskrimi Vredens ord. Om glæden ved at dykke ned i et videnskabeligt emne, denne gang kunstige sprog, og at kombinere videnskab med et saftigt krimiplot.

På Turbines stand får jeg en snak med Henrik Brun, der er aktuel med Den Polske Lykkejæger om journalisten Ketil Brandt. Bogen handler bl.a. om social dumping, østarbejdere og et Europa, der koger af interne stridigheder. Interview med Henrik Brun senere på bloggen.

Wallanders far: Ingen humørbombe

Fra Venstre: Bo Tao Michaëlis, Gunnar Staalesen, Kerstin Bergman og Nanna Rørdam Knudsen. Foto: Rebekka Andreasen

Fra Venstre: Bo Tao Michaëlis, Gunnar Staalesen (man of my dreams), Kerstin Bergman og Nanna Rørdam Knudsen. Foto: Rebekka Andreasen

Lytter til en klog debat om den svenske forfatter Henning Mankell, der døde i oktober sidste år. Panelet diskuterer betydningen af Mankells serie om Wallander, der er solgt i 40 millioner eksemplarer. Bo Tao, der har mødt den svenske forfatter flere gange, siger: “Henning Mankell var bestemt ingen humørbombe.”

Til gengæld er han en af de første skandinaviske forfattere, der tager temperaturen på Europa efter murens fald – med alt hvad dertil følger af grænseløs kriminalitet. Og viser med sit forfatterskab, at der er ridser i lakken i det idylliske skandinaviske velfærdssamfund.

Som forfatter er man virkelig PÅ. Her Thomas Enger. Foto: Rebekka Andreasen

Som forfatter er man virkelig PÅ, når man er til Krimimesse i Horsens. Her Thomas Enger, der bliver fotograferet. Foto: Rebekka Andreasen

Bliver hængende i Trykkeriet og hører norske Thomas Enger fortælle om Banesår – den sidste bog i serien om Henning Juul. En serie, der var planlagt til at være en serie på seks bind. Men:

“Da jeg skrev den fjerde bog i serien, gik det op for mig, at den ikke passede ind. Jeg kasserede 200 sider og gik i gang med den femte – og sidste – bog. Det har hele tiden været et dynamisk projekt, og jeg er lettet over, at jeg er kommet i mål. Jeg er også stolt, for mange ting ændrede sig undervejs, og det er lykkedes at samle alle trådene.”

Da jeg senere har Thomas Enger på tomandshånd, snakker vi om, at det er en slags terapi for Henning Juul at efterforske den brand, der kostede hans lille søn livet. Og vi taler om musik og om, at bøgerne forvandles til tv-serie. Interview med Thomas Enger senere på bloggen.

Helle Vincentz går rundt med ét stort smil. Hendes nye krimi, Stjålne liv, er blevet utrolig flot modtaget, og man forstår hendes glæde, der smitter.

Får kort snak med en lang række forfattere bl.a. Morten Thor Hansen (Bernsteins hemmelighed) Bertelsen og Schwerdfeger (Fjernstyring) og tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemose, der bl.a. har skrevet Manus Albino-serien. (Læs her, hvordan de kom lidt for tæt på virkeligheden, da de skrev den sidste krimi i serien.)

Rune Stefansson .Foto: Rebekka Andreasen

De to første bøger i serien om den chilenskfødte detektiv Marcelo Krankl hedder Blockbuster og Baby Rasta. Foto: Rebekka Andreasen

Møder Rune Stefansson, der er aktuel med Den sidste olie, den tredje krimi om Marcelo Krankl. Bogen handler om kampen om verdens ressourcer. Vi taler om Grønland, hvor bogen foregår, og hvor forfatteren har talt med bl.a. en biskop og en våbenhandler. Research, der på en eller anden måde bruges i Den sidste olie. Det gør fortællingen mere troværdig, at man bl.a. har viden om, hvor mange biler, der står på sømandshjemmets p-plads. Rune Stefansson ler, da han fortæller, at:

“Jeg besøgte Grønland første gang i februar måned, og handlingen i bogen foregår om sommeren. Da jeg kom derop anden gang, var det sommer, og jeg havde skrevet en god del af bogen. Jeg opdagede, hvor sindssygt mange myg, der er, og måtte plastre siderne til med myggestik.”

Deler knus ud til min dygtige og seje barndomsveninde Jane Gisselmann, der arbejder for Plusbog, og til Tove Hornbek, der i den grad er Vild Med Krimi.

Selvfølgelig skulle jeg have et selfie med den 80-årige krimientusiast Tove Hornbech.

Selvfølgelig skulle jeg have et selfie med den 80-årige krimientusiast Tove Hornbek.

Hun har gæstet samtlige krimimesser igennem alle 15 år, og da hun for nylig fyldte 80 år, fik hun et livslangt adgangskort til krimimessen. Jeg er sikker på, at alle de krimier, hun sluger, er med til at gøre hende til et så frisk og sjovt menneske.

Lukker og slukker Sort Scene med en veloplagt Vituz Andersen, der fortæller, hvordan plottet til hans debutkrimi Heste græder ikke, blev til på motorveje, mens han kørte lastbil.

Krammer skønne Lida Wengel fra Horsens Bibliotek og krimimessens ophavskvinde Vibeke Johansen, inden jeg forlader Fængslets område. En cocktail af træthed, udmattelse, lettelse, inspiration, glæde, lykke og begejstring kan tolkes i Vibekes ansigt.

Jeg tror, vi er mange, der siger farvel til Krimimessen 2016 med netop de følelser i kroppen.

PS. Fik du læst om min første dag på Krimimessen i Horsens? Ellers find indlægget her

Min datter på seks har taget hul på en forfatterkarriere. Jeg gætter på at y'et er tænkt som et ø. Foto: Rebekka Andreasen

Bare et gæt. Mon ikke y’et er tænkt som et ø? Foto: Rebekka Andreasen

PPS: Efter en kort og hyggelig snak med selvudgiver Gittemie Eriksen, nappede jeg et noteshæfte, som Books on Demand delte ud. Min 6-årige datter har haft fingre i blokken og åbenbart haft ambitioner. Måske ikke om et krimiplot, men om at stave til.. Ja, hvad tror du?

Reportage fra Krimimessen 2016 – lørdag

Aldrig har der været så mange gæster til Krimimesse som lørdag den 12. marts. I alt lagde mere end 6000 mennesker vejen forbi det gamle statsfængsel i Horsens, hvor messen holder til. Foto: Rebekka Andreasen

Aldrig har der været så mange gæster til Krimimesse som lørdag den 12. marts. I alt lagde mere end 6000 mennesker vejen forbi det gamle statsfængsel i Horsens, hvor messen holder til. Foto: Rebekka Andreasen

Kærlighed til Krimi: Krimimessen i Horsens 2016 i ord og billeder. Langt indlæg.

“Hvis der virkelig er en bombe, tror du så ikke, at vi står lidt for tæt på døren?” siger en kvinde roligt til sin veninde, mens hun ser mere ud til at bekymre sig om at holde balancen med favnen fuld af muleposer, end om den ordrer, der har gennet alle ud fra det største messelokale på Krimimessen i Horsens.

10. juni er Sara Blædel klar med første bind i en ny serie. Bedemandens datter hedder den. Foto: Rebekka Andreasen

10. juni er Sara Blædel klar med første bind i en ny serie. Bedemandens datter hedder den. Foto: Rebekka Andreasen

Krimifreaks er ikke sådan at hyle ud af den, og der er ingen panik, da forfattere, forlagsfolk, frivillige messefolk, boghandlere, kamerafolk, journalister og krimimessens mange gæster bliver evakueret på grund af det, der viser sig at være en brandalarm, der er aktiveret ved en fejl.

I stedet sender folk blikke efter PR-stuntet fra People’s Press: En ligvogn, der reklamerer for Sara Blædels næste roman Bedemandens datter. Senere hører jeg Sara Blædel ærligt fortælle, hvordan det at miste begge sine forældre og endnu et familiemedlem inden for få uger, betød, at hun var i tæt kontakt med en kvindelig bedemand – og sådan plantede det første frø til en ny hovedperson sig. Det kan virke morbidt med den ligvogn, men folk smiler og pakker forargelsen væk. Vi er jo krimilæsere. Og vant til lidt af hvert.

Deler en krimilakrids og en kaffe med en af de første forfattere, jeg interviewede på Krimimessen tilbage i 2008. Så hyggeligt. Foto: Rebekka Andreasen

Deler krimilakridser og kaffe med en af de første forfattere, jeg interviewede på Krimimessen tilbage i 2009. Så hyggeligt. Foto: Rebekka Andreasen

I modsætning til på BogForum, så er ALLE i Horsens vilde med krimigenren, og det giver en helt bestemt fællesskabsfølelse og stemning. Allerede inden messen for alvor går i gang, har jeg hilst på mange velkendte ansigter. Og folk, jeg kun kender som en mailsignatur. Dejligt at møde jer alle.

Klokken er lidt over ti, da Bertel Haarder åbner den 15. krimimesse.

Jeg er ligeglad med, hvem morderen er. Men krimier handler jo også om rigtig meget andet. De bedste krimier giver os indblik i sindets mørke sider, i samfundets bagsider og forbrydelsens karakter, siger kulturministeren.

På scenen med Nina Vad Holtum (th), der er en af de danske forfattere, der skriver domestic noir. Foto: Janus Bjarke Andersen

På scenen med Nina Vad Holtum (th), der er en af de danske forfattere, der skriver domestic noir. Foto: Janus Bjarke Andersen

Da jeg senere holder oplæg om domestic noir, omdøber jeg det nok så korsstingsbroderede slogan: Home is where the heart is til Home is where the hurt is. Jeg improviserer og hiver forfatter Nina Vad Holtum op på scenen de sidste fem minutter af min tid. Hun har skrevet to bøger om konservatoren Lærke Lind og siger flere gange, at hun er lettet over endelig at kunne proppe en genre på sit forfatterskab – nemlig domestic noir.

På Krimimessen kan man komme helt tæt på forfattere - det oplevede Per. Foto: Per Kragelund Christensen

På Krimimessen kan man komme helt tæt på forfattere. Det oplevede Per. Foto: Per Kragelund Christensen.

Kort efter får jeg en besked på Facebook fra Per Kragelund Christensen, som jeg ikke kender. Han hørte mit oplæg og vil gerne have fingre i en domestic noir-thriller, jeg har anbefalet. Han fortæller, at da han køber Jeg lader dig gå af Clare Mackintosh på Føtexs stand, bliver han prikket på skulderen af den britiske forfatter. For hun er nemlig også i Horsens. Og Per får en særlig hilsen i bogen.

Krimimessen er andet end krimiforfattere. Jeg hører et inspirerende oplæg af Steffen Larsen, der i 96 fulgte Sandhedskommissionens arbejde i Sydafrika. Ofre fortæller, hvad de har været udsat for, og forbrydere siger undskyld. Det baner vejen for lys og en ny begyndelse. Og er med til at hele nationens betændte sår.

Formålet med kommissionen i Sydafrika var at indsamle vidnesbyrd og efterforske dem, tildele amnesti og udmåle erstatning. Foto: Rebekka Andreasen

Der kom nogle forfærdelige historier frem, der blev formildnet af den nærmest eventyragtige måde at fortælle på. I et sprog renset for alt overflødigt, fortæller Steffen Larsen, der rejste rundt i Sydafrika i midten af 90’erne. Foto: Rebekka Andreasen

Og Steffen Larsen fortæller, at han i Sydafrika møder en “sort Marianne Jelved”. Virkeligheden overgår fantasien.

Opgiver at høre enkelte oplæg, fordi der er for mange mennesker. Øv.

Det var en meget ydmyg og glad norsk forfatter, der modtog prisen for bedste krimi. Foto: Rebekka Andreasen

Det er en meget ydmyg og glad norsk forfatter, der modtager prisen for året bedste krimi. Foto: Rebekka Andreasen

Møder et hav af herlige forlagsfolk, krimikendere, bloggere, selvudgivere, bestseller-forfattere, boghandlere, bibliotekarer etc. Og overværer, at både Gard Sveen, Ane Riel og Finn Halfdan får priser. Alle tre virker glade og ydmyge. Norske Gard Sveen, der modtager Palle Rosenkrantz-Prisen for Den sidste pilgrim siger i sin takketale, at “Det danske turistbureau i Norge har et berømt slogan, der hedder: Det er dejligt at være norsk i Danmark. Og sjældent har det været mere sandt end i dag”.

Ane Riel læser en utrolig morsom mail, hendes advokat-far har skrevet, op. Mailen konkluderer, at Jens Haarder, som man møder i bogen Harpiks, har overtrådt den og den paragraf, så altså – det er en krimi, hvis hans datter skulle være i tvivl!

Og krimikritiker- og kender Bo Tao Michaëlis siger noget, som jeg ikke kunne være mere enig i:

Der findes kun gode og dårlige bøger. Og så er det ligegyldigt, om det handler om kærestesorger eller mordet i et kloster.

Alle os, der er valfartet til Horsens denne lørdag, ved godt, at krimigenren i dag byder på anerkendt litteratur af høj klasse.

Interviewer Eva Maria Fredensborg, der fra Rød Scene blandt andet fortæller om sin fascination af familiehemmeligheder. Og hvorfor hendes nye roman foregår i Sønderjylland. Jeg kan varmt anbefale Det hvide mørke – en hybrid mellem en krimi og en slægtsroman.

Folk hamstrer bøger som var det gær under en storkonflikt. Også Lone Dahl Andersen og Christina Damkier Nissen (se foto nederst)

Når lige at høre et nummer med krimiforfatter Kim Juul og band, før jeg med ømme fødder iler mod mit hotel for mindre end en time senere at sidde i en taxa på vej til et af byens andre hoteller og min allerførste generalforsamling i Det Danske Kriminalakademi.

Lone Dahl Andersen med knap to-årige Carl. Der var simpelthen ikke plads i klapvognen, som Christina Damkier Nissen skubber. Her hygger bøger af bl.a. Jesper Stein, Helle Vincentz og Steffen Jacobsens sig nemlig. Foto: Rebekka Andreasen

Lone Dahl Andersen med knap to-årige Carl. Der var simpelthen ikke plads i klapvognen, som Christina Damkier Nissen skubber. Her hygger bøger af bl.a. Jesper Stein, Helle Vincentz og Steffen Jacobsens sig nemlig. Foto: Rebekka Andreasen

Sikke en dag. Og sikke en aften, der også byder på gode snakke og grin over en krimimesse-middag. Mere om messens anden dag senere på bloggen.

PS: Vil du se flere billeder fra messen, små videoklip etc, så se endnu flere på Vild Med Krimis Facebookside.

PPS: Har du læst reportagen fra Krimimessens anden dag? Find den her

 

 

 

Reportage fra Krimimessen i Horsens – dag 2

Reportage fra Krimimessen i Horsens 2015 – dag 2.

Maj-Britt Jensen (tv) og Lene Banke vil gøre det til en tradition, at mødes til Krimimesse i Horsens. De har overnattet i en gammel celle.

Maj-Britt Jensen (tv) og Lene Banke vil gøre det til en tradition at mødes til Krimimesse i Horsens. De har overnattet i en celle. Foto: Rebekka Andreasen

Krimimessen i Horsens holdes i byens gamle statsfængsel.

Krimimessen i Horsens holdes i byens gamle statsfængsel.

I fængselsgården søndag morgen skutter Lene Banke og Maj-Britt Jensen sig, mens de ryger en morgensmøg. De to veninder bor forskellige steder i landet og mødes i Horsens til to dages krimimesse. De har overnattet i fængslet. I en celle.

SleepIn FÆNGSLET huserer i det, der engang var statsfængslets sygeafdeling. Cellerne er blevet restaureret, men autenticiteten er her endnu. Her er tremmer for vinduerne, og det oprindelige interiør, der blot er shinet op. Citater og mugshots (forbryderfotos) på væggene vidner om livet dengang, fængslet VAR fængsel, og hvor man ikke kunne åbne døren og ryge en smøg i frihed. Dengang, man ikke boede her for sjov.

Nej, det har ikke været uhyggeligt, men det har været en speciel og stemningsfuld oplevelse at overnatte i fængslet, og det giver da stof til eftertanke,” siger Lene Banke. De to veninder har allerede købt mange krimier blandt andet Carin Gerhardsens seneste krimi. De er især vilde med krimiserier, for, som Maj-Britt Jensen siger: “Når først man har lært en hovedperson rigtig godt at kende, så vil man jo gerne følge personen gennem flere bind.

Det er tredje gang, at Carl Wengel Grauballe interviewer Jesper Stein på Krimimessen i Horsens.

Det er tredje gang, at Carl Wengel Grauballe interviewer Jesper Stein på Krimimessen i Horsens. Foto: Rebekka Andreasen

Søndagens program kommer godt fra start, da 17-årige Carl Wengel Grauballe interviewer Jesper Stein om den tredje Axel Steen-krimi Akrash. Forfatteren, der netop har fået Dan Turèll-medaljen, er selv flyttet fra Nørrebro til Amager. “Nørrebro forsvinder dog ikke ud af mine bøger, men måske der kommer lidt luftforandring,” siger Jesper Stein. Han er cool. Det samme er den unge Wengel, der er søn af en af Krimimessens seje bagmænd – bibliotekar og krimifreak Lida Wengel.

Nikker kort til Mikael Strøm Eriksen fra Skriveforlaget, der blandt andet udgiver Erik Hauervigs politikrimier. Falder øjeblikket efter i staver foran Gyldendals stand. Hold nu op, hvor er søskendeparret Lotte og Søren Hammer produktive. Seks krimier på fem år. Imponerende.

Interviewer Jesper Holm, der har skrevet konspirationsthrilleren Corpus Christi. Vi har det sjovt på scenen, selvom snakken handler om korsfæstelse, lejemordere – og om at være ond ved katte. Forfatteren har leget med tanken om, at tempelridderordenen ikke blev udryddet, da den sidste stormester blev brændt på bålet i Paris i 1314.

En veloplagt Jesper Holm fortæller om Corpus Christi. Foto: Ellen Marie Andreasen

En veloplagt Jesper Holm fortæller om Corpus Christi. Foto: Ellen Marie Andreasen

Det svarer lidt til, at CIA i dag forsvinder fra den ene dag til den anden,” siger forfatteren og spørger publikum, der lytter med foran sort scene, om det ville være realistisk. Tænk over det. Og læs bogen. Den er fremragende.

Når ikke at høre Anders Roslund og Stefan Thunbjerg tale om Bjørnedansen, men det er der mange andre, der gør.

Interviewer ved middagstid forfatter, kunstner og filmmand John Kenn Mortensen, der har skrevet og tegnet De utilpassede – en blodig udkantskrimi for børn.

John Kenn Mortensen finder en tryghed i det dystre og mørke univers.

I samtale med John Kenn Mortensen, der finder en tryghed i det dystre og mørke univers. Foto: Ellen Marie Andreasen

I bogen bliver alle voksne på Lolland forvandlet til vampyrer. Der er afhuggede hoveder og blod i bogen. Og masser af humor. “Jeg finder en tryghed i det dystre og mørke univers,” fortæller Mortensen. Og forklarer, at selvfølgelig kan man skrive uhyggeligt for børn. Køber 30 uhyggelig smukke postkort, han har tegnet – selvfølgelig pakket ind i en ligkiste-agtig æske.

Hører de sidste minutter af Thomas Clemens snak med Henrik Palle. Berlin 404 skal helt sikkert læses. Går forbi Tellerups stand og tænker, at Dennis Jürgensen ser ekstrem ung ud. Han var jo kult allerede i barndommens 8o’ere.

Elsebeth Egholm, der netop er kommet hjem fra skrivehi på Gozo, bliver interviewet til TV2-regionerne, og hos Krimifans stand får Sofie Sarenbrant en snak med en læser.

 

Mon ikke der er en bog, der falder i din smag? Foto: Ellen Marie Andreasen

Mon ikke der er en bog, der falder i din smag? Foto: Ellen Marie Andreasen

I arresten, der er lavet om til café, nyder et ældre ægtepar en sen frokost og en krimi-øl, mens de nærstuderer programmet. Næste punkt på deres dagsordenen er Peter Høeg, og de vil også nå at høre Hanne Bech Hansen, inden de kører hjem til Middelfart. I deres mulepose ligger den fynske forfatter Claus Lohmanns science reality-krimi Genstart. Sammen med Peter Høegs Effekten af Susan, Lotte Petris Hvidt snit og 2 x Hammers Elskede Heidi.

Tænker på alt det, jeg ikke nåede at sige på de fire minutters live-tv. Foto: Ellen Marie Andreasen

Tænker på alt det, jeg ikke nåede at sige på de fire minutters live-tv. Foto: Ellen Marie Andreasen

TV2 regionerne sender live fra messen begge dage. Står stand by i næsten en time og ender med at være på i fire minutter for at fortælle om passionen for krimi. “Det ligger i krimiens DNA, at den skal underholde. Sådan har det været siden Edgar Allan Poe skrev den første kriminovelle i 1841. Der var det en orangutang, der var skurken. Men det, krimien kan, er også at fortælle rigtig gode historier, der rører os,” er noget af det, der kommer ud af munden.

Hilser ultrakort på forfatter Stephanie Caruana, der netop har interviewet Stefan Ahnhem – forfatter til Offer uden ansigt. Det bliver til mange knus og korte hilsner til forfattere, forlagsfolk og søde bloglæsere. Burde måske have planlagt tiden lidt bedre – som ægteparret i arresten. Tiden smuldrer, når der er så meget krimiguf på programmet.

Lone Theils har netop sendt sin debutkrimi på gaden.

Lone Theils har netop sendt sin debutkrimi på gaden. Foto: Rebekka Andreasen

Har kort snak med Politikens korrespondent Lone Theils. Hun er overvældet og glad og kan ikke holde op med at smile. Hendes debutkrimi, Pigerne fra Englandsbåden, har fået gode anmeldelser. Det er også en god krimi. “Du var den første, der anmeldte bogen. Den anmeldelse vil jeg aldrig glemme,” siger hun.(Læs anmeldelsen her)

Bliver mindet om egne ord under et toiletbesøg.

Alt den kaffe skal jo ud igen. Og jo, det er et citat fra Vild Med Krimi, der kan skimtes på plakaten.

Alt den kaffe skal jo ud igen. Og jo, det er et citat fra Vild Med Krimi, der kan skimtes på plakaten. Foto: Rebekka Andreasen

En plakat på toiletdøren fremhæver et citat fra Vild Med Krimi. Selvfølgelig ikke de linjer fra anmeldelsen, der fokuserer på, hvad der ikke fungerer i bogen. Tænker på, hvor sårbart det som forfatter må være at få kritik for et stykke arbejde, der er så personligt.

Pernille Boelskovs Granitgraven udkommer i morgen på Bornholm. Og sidst i april i resten af landet.

Pernille Boelskovs Granitgraven udkommer i morgen på Bornholm. Og sidst i april i resten af landet. Foto: Ellen Marie Andreasen

Lukker og slukker på sort scene samme med journalist og forfatter Pernille Boelskov, der har skrevet en Bornholmer-krimi. Granitgraven udkommer på Bornholm i morgen og i resten af landet sidst i april. Det er en stærk debut, og Boelskov fortæller veloplagt om et af romanens temaer – nemlig den russiske besættelse af Bornholm lige efter 2.verdenskrig, hvor resten af Danmark netop var befriet.

Der er ikke længere folk, der forsøger at blive befriet fra Fængslet i Horsens. Man har faktisk lyst til at blive her lidt længere. Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 12. og 13. marts næste år, hvor Krimimessen i Horsens igen tager i fængsel.

PS: Fik du ikke læst reportagen fra Krimimessen i Horsens første dag, så find den her

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her