Rina 1

Anmeldelse: Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm

Jette Svane har lavet det stærke forsidecover til krimien Jeg finder dig altid af Elsebeth Eghom.

Anmeldelse: Jeg jubler hver gang Elsebeth Egholm giver mig andet end det, jeg forventer: Da hun gjorde Dictes søn til hovedperson. Og sceneskiftet, da forfatteren hev Dicte med til middelhavsøen Gozo i den maltesiske skærgård. Nu jubler jeg igen: Ny hovedperson, ny serie. Og sikke en fornøjelig og forrygende begyndelse. Bogen er knippelgod.

Klokken 02.22 i nat blev jeg færdig med Jeg finder dig altid af Elsebeth Egholm. Med andre ord: Det er en underholdende og effen krimi, forfatteren har skrevet. Og det første bind i en ny serie om den aarhusianske læge Rina.

Der er visse Egholm-kendetegn, der ikke fornægter sig: Der optræder en del hunde i historien (dog en kat hjemme hos hovedpersonen, men det passer også perfekt til figuren), og igen sætter Egholm fokus på et kompliceret mor/datter-forhold.

Jeg ved, hvem De Hviiiie er (AGF), kalder centrum af Aarhus for Midtbyen, og jeg kommer jævnligt forbi Prismet – det 18 etager høje byggeri ved Ceres-krydset i Aarhus tæt på Den Gamle By, hvor forfatteren lader sin hovedperson klatre.

Aarhus som krimiscene

Måske derfor nyder jeg ekstra meget, at scenen er sat i Aarhus og omegn. Egholm får mig til at kigge op og tager mig med til miljøer, jeg kender mindre godt, bl.a. Institut for X ved Godsbanen og en planteskole nord for byen.

36-årige Rina er ikke kun praktiserende læge. Efter en ungdom i et grafitti og street art-miljø, hvor strisser er noget nær det værste skældsord, man kan sige, klatrer hun nu om natten på høje bygninger og sætter sit kunstneriske, anonyme aftryk som den mystiske Private Eye.

En nat styrter en ung mand i døden fra højhusets tag samtidig med, at hun klatrer. Og da Rina kommer hjem til lejligheden på Trøjborg, bliver hun overfaldet af en mand, der truer hende med en kniv. Men hun går ikke til politiet med en anmeldelse.

Inden længe peger politiets efterforsknings-pil på Rina, der bliver forfulgt gennem hele bogen – både af politiet og af en person, der vil dræbe hende.

Egholms nye hovedperson er fascinerende og ret interessant. Rina er rå, sej og i ekstrem god form – en slags superwoman, men heldigvis har hun også en brist: Hun lider af ansigtsblindhed, altså har hun svært ved at genkende ansigter, hvilket ikke sjældent spænder ben for den unge læge. Og så er hun traumatiseret.

Uforløste og tragiske hændelser i barndommen blokerer for Rinas forhold til moderen, og hun er tættere på sin vietnamesiske overbo end sit mødrene ophav. Faderen, en russer med hang til alkohol, er ikkeeksisterende i Rinas liv.

Skrive om og skrive om

Egholm skrottede manuskriptet to gange før bl.a. hovedpersonen faldt helt på plads. Hurra for omskrivninger og gode råd fra især forfatterens kæreste, for Rina har udviklet sig til en kompleks person, jeg med glæde følger i flere bind.

Da efterforskeren Helge Stanek, som også er skabt med hud, hår og dilemmaer, konfronterer Rina, har hun sine egne grunde til at lyve. Og Stanek har sine grunde til at acceptere løgnen. De to er et godt makkerpar.

Det er en krimi om bl.a. moral og etik og om familiehemmeligheder. En gennemført krimi med et skarpt sprog og med masser af tempo, flow og fart. På mange måder en klassisk krimi, men med nye Egholm-ingredienser. Det smager bestemt af mere. Og tjek lige det smukke cover med den klatrende Rina  – den er lige i øjet!

PS: At Elsebeth Egholm bl.a. har skrevet bogen, mens hun var i kemobehandling for brystkræft, er temmelig superwoman-agtigt. Respekt herfra.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her