Robert Zola Christensen

Anmeldelse: Gæsten af Robert Zola Christensen

Billedet her tog jeg på BogForum i 2013, hvor Jógvan Isaksen, Robert Zola Christensen (nr. to fra venstre) og Gunnar Staalesen (th) talte med Jannik Lunn om krimier i Norden. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: I tyve år har Robert Zola Christensen skrevet bøger, og han er ikke til at sætte i bås. Hans bibliografi rummer både fagbøger, børnebøger, noveller og digte. At han de senere år har kastet sig over krimigenren glæder mig. For det gør han underholdende og præcist. Også i sin tredje bog – en campus-krimi.

Læserne mødte efterforsker Bent Kastrup første gang i Is i blodet og efterfølgende i Adams forbandelse. I Gæsten er han på jagt efter en drabsmand, der, i bogstaveligste forstand, har skåret en kvindelig forsker fra Syddansk Universitet, hvor forfatteren i øvrigt selv har været ansat, i småstumper.

Med andre ord er kvinden, der arbejdede som sprogforsker, blevet parteret. I sagens natur på en voldsom og brutal måde, men samtidig er der noget metodisk og klinisk over drabsmandens fremgangsmåde.

Da kollegaen Rikke Larsen, som Kastrup har en nær relation til, pludselig forsvinder i forbindelse med efterforskningen, bliver arbejdet med ét personligt, og Kastrup smuldrer næsten for øjnene af læserne. Han er ved at gå i opløsning.

Ikke sjældent er krimier skrevet i datid, men Robert Zola Christensen skriver i nutid i rappe, korte kapitler med masser af fremdrift og action. Og han skriver godt, stramt og præcist med den ene smagfulde sproghaps efter den anden. Mums.

Coveret er skab af grafiker Peter Stotze, der har sat fem-seks billeder sammen for at skabe det udtryk, du ser her. Læs hvilke overvejelser Stoltze havde, da han skulle skabe coveret her

Man kan næsten mærke den tidligere PET-mands pulsslag, når han løber en tur i skoven ved Kolding Midtby, eller når han er i hælene på drabsmanden.

Der er kvikt tempo, hurtige, snappe dialoger og fart over fortællingen, der også bringer Kastrup et smut til Lund i Sydsverige, hvor offerets mand bor. Og hvor forfatteren i øvrigt bor og arbejder som lektor på Lunds Universitet.

En anelse mere kød på nogle af kapitlerne kunne jeg godt have ønsket mig, hvilket også ville styrke det i forvejen fine portræt af en fortvivlet mand, der også tumler med problemer i privatlivet.

Bogen handler bl.a. om svigt og skyld, hemmeligheder og hævn. Og uden at røbe for meget kan jeg godt slå fast, at selvom hovedpersonen er hankøn og de fleste, der er i politiets søgelys, også er mænd, så handler bogen i høj grad også om kvinder. Og om kærlighed.

I et radiointerview i Radio 24/7 i forbindelse med, at bogen udkom i oktober, sagde forfatteren noget a la: “Mænd myrder kvinder. Sådan er det i virkeligheden. Og hvor mænd kan dø bang bang i en bandekrig eller lignende, så er der i virkeligheden noget mere menneskeligt indblandet, når kvinder bliver myrdet. Måske svigt, hævn, begær og alt muligt andet. Et levet liv, vi rækker ud efter. ”

Læs bogen og bliv klogere på, hvorfor forskeren er død. For hun er ikke medlem af en bande, tør jeg godt afsløre.

Som et smukt designet halstørklæde hænger historien fint og stramt sammen og tager en uventet drejning.

PS: Inden længe kan du her på bloggen læse et interview med forfatteren Robert Zola Christensen.

 

 

Skræddersyede bogjakker – interview med grafisk designer Peter Stoltze

Du har sikkert en af Peter Stoltzes bøger stående i din reol, selvom du måske ikke har bidt mærke i navnet. Peter Stoltze er grafisk designer og har i mere end 25 år designet bogcovers. Eller bogjakker som han smukt kalder dem. Læs med når han bl.a. fortæller om fire krimiforsider: Papa af Jesper Stein, Spioners arv af John le Carré, Leif Davidsens På udkig efter Hemingway og Gæsten af Robert Zola Christensen.

– Når folk løfte en bog op og tænker, at bogen ser spændende ud og læser bagsideteksten, kan man sige, at mit arbejde er gjort. Så er resten op til forfatteren og redaktionen. Krimier er ofte aggressive i udtrykket. De skal tiltrække sig opmærksomhed, råbe højt og skille sig ud. Et bogcover er jo i grunden en annonce, der skal kende sin målgruppe, og som skal indfri folks forventninger om hvilken slags bog, det er.

Peter Stoltze tager ofte forbi boghandlere, når han er på ferie. For at finde inspiration og se, hvilke løsninger hans kolleger i andre lande har valgt. Og så tjekker han Amazons bestsellerliste, ligesom han indimellem er på messer i udlandet for at holde sig ajour med, hvad der sker på designfronten. Foto: Privat.

Sådan siger Peter Stoltze i telefonen fra Hvidovre, hvorfra han driver enmandsfirmaet Stoltzedesign. Han har især designet covers til krimier, men han skaber også omslag til faglitteratur, ungdomsbøger og almindelige skønlitterære romaner, ligesom han laver covers til en del norske bøger.

Gennem årene har bogomslag gradvist fået større betydning i markedsføringen af bøger. Spoler vi tiden tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, var smudsomslag blot en praktisk foranstaltning, der beskyttede bøgerne mod fedtede fingre og støv. Og smudsomslag var noget, man smed ud.

– Mit indtryk er, at man i dag beholder omslagene, ler Peter Stoltze, og jeg kan næsten høre ham smile i telefonen.

Når han skal i gang med et cover, gælder det om at få forlagets forventninger, budget, tidshorisont, egne ideer, typografi, farver og illustrationer til at gå op i en højere enhed med bogens indhold. Så han kan skræddersy en jakke, der passer perfekt til bogen.

Udseendet tæller

Og udseendet tæller. Grafikeren har flere gange oplevet hvordan en bog, han har redesignet, er begyndt at sælge igen bl.a. på grund af et nyt udseende. Ofte, fortæller Peter Stoltze, bruges der såkaldt grotesk typografi på krimier – altså smalle skrifttyper uden fødder.

Peter Stoltze forklarer, at flere og flere folk i dag er involveret i processen med bogcovers.

For 10 -15 år siden var bogomslag en opgave, man som grafiker løste i tæt samarbejde med redaktøren. I dag er der mange flere involveret i arbejdet. Nu er marketingsafdelingen ofte inde over ligesom forfatteren eller forfatterens agent også kan være involveret. Det er blevet mere kommercielt. Coop Danmark kan f.eks. også være inde over, hvis det er en bog, de har købt et stort parti af. Det kan indimellem gøre mit arbejde mere kompliceret med mange kokke. Valget af f.eks. farver kan jo være meget subjektivt.

Han tilføjer:

– Jeg tror, vi i fremtiden vil se flere covers, der er unikke, og hvor tingene har deres helt eget udtryk. Der er en tendens til, at man bliver inspireret af 50érne og 60érnes mere enkle udtryk, hvor teknikken gav sine begrænsninger, og man f.eks. kun brugte to farver. Og jeg tror, at vi kommer til at se flere håndtegnede illustrationer og udtryk. Jeg er spændt på, hvordan den udvikling vil påvirke krimigenren. Indimellem savner jeg mod fra forlag til at turde prøve noget nyt og ikke kun gå efter det sikre.

Fire bøger med Stoltzedesign

Peter Stoltze har designet omslag til alle Jesper Steins krimier.

Papa af Jesper Stein:

Nogle gange læser jeg bogen. Andre gange er forsiden lavet et lille år før, bogen er færdig. Her fik jeg et brief af forlaget, der ønskede et billede af Botanisk Have i Købehavn, som spiller en central rolle i bogen. Jeg blev ringet op en dag af forlaget, der sagde: Nu er der sne, kan du tage billedet nu? Indimellem tager jeg selv billeder, men jeg finder også billeder i forskellige databaser. Det er et fint billede, synes jeg.

Jeg har designet alle Jesper Steins bøger, og da jeg lavede Uro, vidste jeg ikke, at det udviklede sig til en serie. Så der skal også være en rød tråd til de øvrige bøger i serien hvoraf nogle af dem er meget farvestrålende. Samtidig skal coveret signalerer noir. Som en del af noir-udtrykket bruger vi det slidte, urbane København. Det lidt grynede og skramlede udtryk har længe været meget brugt, det at bogstaverne i forfatternavnet er gået lidt i stykker. I dag er det også meget normalt, at man bruger forskellige lakker på coveret.

Den danske udgave af Spioners arv adskiller sig fra den engelske version.

Spioners arv af John le Carré

Forsiden her er meget klassisk. Billedet af det moderne London signalerer, at vi er i nutiden. Og forfattere, der er store navne, står ofte også med store bogstaver som her. Typografien minder næsten om en, du kan forvente i brevpapiret fra en advokat, og det er kun en fordel, når vi taler om John le Carré.

Forsiden er designet i et seriekoncept, så det passer med to af forfatterens tidligere bøger Spionen, der kom ind fra kulden og Dame, Konge, Es, Spion, som jeg har redesignet.

Jeg var i dialog med forlaget, der efterlyste en lidt anden og nok mere kommerciel stil end den engelsk version, der er det, jeg vil kalde et mere litterært omslag – et omslag, der måske stiller flere spørgsmål, end det giver svar. Det specielle ved Carré er, at han selv godkender omslagene. Det første udkast var med nogle silhuetter, som London spejlede sig i. Det fik et nej af Carré. Så gælder det om at vende og dreje tingene på ny, og vi endte med dette cover.

Omslaget til Gæsten af Robert Zola Christensen består af fem-seks billeder, som Peter Stoltze sætter sammen som en slags collage.

Gæsten af Robert Zola Christensen

Her har jeg også fået et brief fra forlaget, og den mand, der ror ud, er central for fortællingen. Coveret er klassisk krimi med en person, der er på vej væk og mørke truende skyer, uden at det fortæller for meget. Der skal være noget mystisk over det. Hvem gjorde det? Hvem er morderen? Jeg tænker selvfølgelig over, at jeg ikke røber for meget. En silhuet eller skygge er netop klassisk krimi. Man skal passe på med at lade ansigter være alt for konkrete, for læserne skal have mulighed for at danne deres egne billeder.

Billedet på coveret består af fem-seks billeder, som jeg på collage-agtig vis sætter sammen nærmest som et puslespil. Jeg har selv taget fotoet af, at der bliver skåret i papiret, og lagt det ind. Også skyerne er flere lag af billeder, ligesom båden og vandet heller ikke stammer fra samme foto. Selvom det er et klassisk cover, prøver jeg at lave noget andet end det gængse. Her har jeg givet bogen et unika ved at lade en savklinge skære titlen over. Jeg har en stil, som flere kalder nærmest filmisk, men jeg er selvfølgelig også opmærksom på, at jeg ikke gentager mig selv, og at bøgerne ikke kommer til at ligne hinanden.

Her fik Peter Stoltze helt frie tøjer, og han blev inspireret af gamle cubanske cigarkasser med masser af detaljer.

På udkig efter Hemingway af Leif Davidsen

Her fik jeg helt frie tøjer af forlaget. Og første udkast sad lige i skabet. Da jeg læste bogen, kom jeg til at tænke på gamle cubanske cigarkasser med alle de fine detaljer: bort, papir og banderole, så det var mit omdrejningspunkt, og jeg er rigtig tilfreds med coveret. Mon ikke Hemingway røg cigar?

Coveret har fået endnu et cubansk touch med billedet af den gamle bil og de lidt faldefærdige huse. Himlen er igen inkorporeret, så udtrykket bliver mere dramatisk. Den var lys på det oprindelige billede. Selvom blodpletter er en klassisk markør for krimi, så kan det også blive for plat. Jeg forsøger altid at finde en mere elegant løsning end de klassiske klicheer.

Peter Stoltze har også designet bogomsalg for A.J. Kazinski, Mads Peder Nordbo, Katrine Engberg, Jørn Lier Horst, Hans Davidsen-Nielsen, Lone Theils og mange flere. Se flere omslag og læs mere om Stoltzedesign og Peter Stoltze her

PS: Nu bliver det snart afgjort hvilke fem bogblogs, der går videre til finalen. Husk at du frem til i morgen fredag den 13. oktober klokken 23 kan stemme på vildmedkrimi.dk til Plusbog.dks Danish Book Blog Award. Jeg vil blive meget glad for en stemme, og du finder bloggen andensidst på listen.

 

Krimier på vej – efterår 2015

Michael Larsen sætter Ærø på krimilandkortet med Mordet på øen, der udkommer til . Det er en af de krimier, jeg glæder mig til at læse her i efteråret.

Michael Larsen sætter Ærø på krimilandkortet med Mordet på øen, der udkommer 20. oktober. Det er en af de krimier, jeg glæder mig til at læse her i efteråret. Forfatteren står bag bøger som Slangen i Sydney og Uden sikker viden.

Nye krimier: Her i løbet af efteråret er der krimier på vej fra forfattere som Jesper Stein, Hans Koppel, Stephen King, Harlan Coben, Chris Carter, Jo Nesbø, Ann Cleeves, Kristina Ohlsson, Dennis Jürgensen, Emelie Schepp og Linda Castillo.

Forlagene sprutter bøger ud de kommende måneder. Her er et ganske lille udpluk af de krimier, jeg glæder mig til at læse:

28. september: Adams forbandelse er Robert Zola Christensens anden spændingsroman i serien om efterforskeren Bent Kastrup, som vi også mødte i Is i blodet. Genforsker Gunnar Kollte-Hansen er blevet myrdet, og sporene peger i flere retninger: Ind i en veterangruppe, der har en lidt rigelig veludviklet interesse for 2. verdenskrig, og ind i et betændt forskningsmiljø, hvor der er ved at opstå store økonomiske muligheder i udviklingen af genteknologi.

20. oktober: Michael Larsen, der har skrevet bøger som Slangen i Sydney, Femte sol brænder og Uden sikker viden, sætter Ærø på krimilandkortet i Mordet på øen. Mordet på en ung modebloggeren bringer kriminalkommissær  Jan Folmer fra Drabsafdelingen i København til Ærø. Det er dog ikke en nem opgave for Jan Folmer eller hans makker Frank Bolbro at komme ind under huden på øens beboere.

30. oktober: Sekten er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres til at finde en forsvunden direktørsøn, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt Guds udvalgte.
 


Kriminalpsykolog Sebastian Bergman er tilbage.

Var du glad for at læse Den stumme pige, Fjeldgraven og de andre krimier i serien om Sebastian Bergman? Femte bog om den svenske kriminalpsykolog er på vej.

5. november: De uegnede er Hjorth og Rosenfeldts femte bog i serien om kriminalpsykolog Sebastian Bergman. Denne gang står Bergman og hans kolleger over for en avanceret seriemorder, som til sidst kommer til at true hele gruppens eksistens.

Der er også bøger på vej fra Anne Holt, Thomas Rathsack, Gianrico Carofiglios, Tess Gerritsen og mange flere. Og en kort spændingsroman fra Pierre Lemaitre. Og noveller fra Leif Davidsen. Og…

God læselyst!

 

 

 

 

 

Danmark Læser-dagen den 23. april

Disse fem bøger bliver delt ud over hele landet, når der den 23. april er Danmark Læser-dagen. Foto: Mette Udesen.

Disse fem bøger bliver delt ud over hele landet, når der den 23. april er Danmark Læser-dagen. Foto: Mette Udesen.

Læsekampagne: Den 23. april er det Danmark Læser-dagen. Inspireret af bl.a. Storbritannien, der i flere år har arrangeret World Book Night, har Kulturministeriet som led i Danmark Læser-kampagnen, taget initiativ til dagen.

Målet er at få flere til at læse. Faktisk viser undersøgelser, at 40 procent af befolkningen aldrig læser skønlitteratur. Eller gør det meget sjældent. Jeg er ikke en af dem. Jeg er til gengæld en af de flere tusinde frivillige, der den 23. april deler bøger ud til folk, der gerne vil læse, men som ikke rigtig får det gjort – af den ene eller den anden grund.

Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvem der skal have de 25 bøger, som jeg skal dele ud. Jeg planlægger dog et besøg hos min mekaniker, som min Citroen Xsara Picasso (desværre) kræver, at jeg besøger ofte i øjeblikket. Måske er det en fordom, at folkene på bilværkstedet ikke læser? Det må jeg finde ud af.

En af mødrene i min ældste drengs klasse har fortalt, at Fifty Shades-trilogien var den, der fik hende i gang med for alvor at læse bøger. Efter i mange år slet ikke at have åbnet en skønlitterær bog, sluger hun nu alt fra erotisk litteratur til Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q og Linda Castillos krimiserie om den amerikanske politichef Kate Burkholder fra amish-land i Ohio. Sådan noget gør mig glad. Rigtig glad.

Forhåbentlig får Danmark Læser-dagen endnu flere til at læse bøger.

De fem titler, der bliver delt ud på Danmark Læser-dagen, er:

  • Naja Marie Aidts novellesamling Bavian
  • Erling Jepsens tragikomisk fortælling Den sønderjyske farm
  • Morten Hesseldahls politiske thriller Drager over Kabul
  • Robert Zola Christensens: Hævn – cases og anekdoter om fænomenet hævn
  • Maren Uthaugs både eventyrlige og realistiske debutroman Og sådan blev det

PS: Den 23. april er ikke kun Danmark Læser-dagen. Det er også den dato, hvor Shakespeare både blev født og døde. (Shakespeare levede fra 23. april 1564 til 23. april 1616)

PPS: Skal du også være uddeler på Danmark Læser-dagen?

Program for BogForum 2013

BogForum 2013 holdes for andet år i Bella Center.

BogForum 2013 holdes for andet år i træk i Bella Center. I år byder messen bl.a. på Chris Carter og Karin Slaughter.

Så er BogForum 2013 klar med programmet. Danmarks største bogevent byder på et væld af arrangementer.

I år kommer jeg kun på messen lørdag, men jeg håber at nå at høre:

Chris Carter fortælle om sine krimier Dødens kunstner og Dødsshowet

Karin Slaughter forælle om sin nye spændingsroman I skjul

Michael Katz Krefeld snakke om sin nye bog Afsporet

Lene Kaaberbøl og Agnete Friis fortælle om fjerde bind i serien om Nina Borg: Den betænksomme morder

Robert Zola Christensen, Jógvan Isaksen og Gunnar Staalesen fortælle om stedet som rekvisit.

Puha, stramt program, når jeg også gerne vil høre krimiforfatter og tidligere overvagtmester i Vestre Fængsel, Dorthe Annette Hansen, fortælle om, hvad lyde betyder i et fængsel. Og så er der også interviews med Julie Hastrup, Elsebeth Egholm, Esben Holm, Sissel-Jo Gazan, Jesper Stein  – og mange flere.

Jeg glæder mig også til at dufte og bladre i bøger, møde venner, kolleger og bekendte, og så vil jeg glæde mig til at være sammen med tusindvis af bogelskere.

Mon ikke der også bliver plads til en skøn kop kaffe og en bogsnak? Endelig kan det jo også være, at jeg falder over et eller andet spændende, som jeg ikke havde planlagt at høre/se på forhånd.

BogForum afholdes 8.-10. november i Bella Center. Du kan se hele programmet for messen lige her Du kan også se billeder fra BogForum 2012 lige her

Der er langt fra Miss Marple til Philip Marlowe

Mon ikke også der er en krimi, der falder i din smag?

Krimigenrer: En krimi er ikke bare en krimi. Der findes et væld af forskellige typer og undergenrer.

(Opdateret september 2017)

Nogle kalder Steen Steensen Blichers novelle fra 1829, Præsten i Vejlbye, for verdens første krimi. Dog er det den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe, der regnes for at være ophavsmand til den moderne krimi. I 1841 skrev han Mordene i Rue Morgue, hvor vi møder detektiven Dupin – og en grum orangutang. 

Krimigenren lever endnu. Jubii. Mens nogle forfattere dyrker en bestemt krimigenre, blander andre de forskellige stilarter. Du får serveret et par af kategorierne her:

Den klassiske engelske krimi:

Kaldes også ”the whodunit” eller puslespils-krimien. Forbrydelsen er et mysterium, der skal løses. Miljøet er typisk over- eller middelklassen. Forbrydelsen flækker den harmoniske og idylliske verden, hvor alt på overfladen er perfekt.

Det er op til den ofte enlige gentlemandetektiv at genoprette harmonien. Detektiven har iagttagerens rolle, samler spor og mistænker alle efter tur, indtil puslespillet til sidst kan lægges.

Kulissen er måske en herregård, et slot, en præstegård, et landsbymiljø eller lignende. Det er ikke til at komme uden om Agatha Christie i denne sammenhæng – ej heller Inspektør Morse, hvis vi snakker klassisk engelsk krimi på tv.

Politiromanen:

Amerikanske Ed Mcbain var en af de første, der skrev politiromaner. Ed Mcbain skrev også manuskriptet til Alfred Hitchcocks klassiker Fuglene, så han kunne sit kram. Genren slog igennem i 50’erne i USA, mens det først var i 1970’erne, at politiromanen fik sit store gennembrud i Skandinavien.

I politiromanen skildres politiets arbejde, og læserne er med på sidelinjen til bl.a. afhøringer, møder, tekniske undersøgelser og obduktioner. Her bevæger plottet sig typisk mellem opklaringen og den kriminelles planlægning og udførelse af forbrydelsen. Ofte ved læsere før politiet, hvem den kriminelle er. Detektiven står ikke alene, men er typisk en del af en efterforskningsgruppe. Og det er tilladt for efterforskeren at have et privatliv.

Særligt svenskerne har været glade for politiromanen, og forfattere som Sjöwall/Wahlöö, Håkan Nesser og Henning Mankell har kastet sig over genren. Eksempler på danske krimiforfattere, der skriver politikrimier, er søskendeparret Lotte og Søren Hammer, Jussi Adler-Olsen og Jesper Stein.

Der findes også andre typer krimier:

Den metafysiske krimi, der inddrager metafysik, religion eller det overnaturlige i fortællingerne. A. J. Kazinski, der er er et pseudonym for Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund er blandt de krimiforfattere, der er optaget af det metafysiske.

Femi-krimien – i både skandinavisk og amerikansk version. Fælles er, at krimierne er skrevet af kvinder, har en kvinde som hovedperson og beskriver det moderne kvindeliv med privatliv, konflikter etc. Især i den skandinaviske version er forbrydelserne forbundet med mænds dominans over kvinder, og bøgerne har ikke sjældent en kønspolitisk pointe. Især svenske Liza Marklund er kendt for denne genre, ligesom Sara Paretsky også er det. Amerikanske Marcia Muller (f. 1944) regnes af mange for genrens urmoder.

Den amerikanske hårdkogte krimi, hvor whisky og smøger i rigelige mængder ofte er vigtige ingredienser. Landsbymiljøet fra de engelske krimier er skiftet ud med den barske storby, der er fuld af korruption og gangstere, og en enlig detektiv som f.eks. Raymond Chandlers Philip Marlowe. Han er portrætteret på film af bl.a. Humphrey Bogart.

Psykologiske krimi herunder også de såkaldte domestic noir-krimier. I domestic noir rykker uhyggen helt tæt på og forplanter sig lige der, hvor du burde føle dig allermest tryg og sikker, nemlig i dit eget hjem og blandt din familie og din nære omgangskreds. Et eksempel på domestic noir er Gillian Flynns Kvinden der forsvandt. Læs også min artikel på Litteratursiden, hvor jeg har skrevet om netop domestic noir.

Videnskabskrimier hvor forskning og fakta spiller en central rolle. Forfattere som Sissel-Jo Gazan, Lotte Petri, Robert Zola Christensen og Bille og Bille skriver videnskabskrimier.

Den historiske krimi der fletter en historisk periode ind i plottet og er skrevet som en historisk roman, og altså ikke bøger, der har år på bagen og beskriver deres samtid. Forfattere som Umberto Eco (Rosens navn) Ole Frøslev og Martin Jensen skriver historiske krimier.

Rigtig god læselyst. Mon ikke der er en krimi, der passer til dig?

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen,

Vild Med Krimi

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her