Robert Zola Christensen

Tag nu og læs noget ordentligt….

Krimiforfatter Susanne Staun har engang i et interview sagt: Hvad er en krimi? En krimi er en litterær genre, der kræver to ting: Et mord og en opklaring. Hvordan pokker kan det forhindre nogen i at begå god litteratur?

Jeg er vild med krimi. Bum. Men indimellem læser jeg også en digtsamling, en fagbog eller en biografi.

Jeg er vild med citatet. Og jeg har bragt det her på bloggen flere gange.

Der findes historiske krimier, der tager os med tilbage til 1330 på Fyn, som krimiforfatter Martin Jensen gør det i sine bøger om kongens foged Eske Litle.

Men du kan også tage på eventyr i det svenske med superhackeren Wasp alias Lisbeth Salander, der er glad for både lædertøj , avanceret matematik og selvtægt i Stieg Larssons (og senere David Lagercrantzs) Millenniumbøger.

Der findes fremragende psykologiske krimier a la britiske Minette Walters, der holder dig vågen hele natten, og du kan læse krimier med masser af humor og sproglige badutspring a la danske Lars Kjædegaard.

Mon ikke vi mennesker altid har været fascineret af en god historie? Og et godt gys? Og måske har krimiforfatter Robert Zola Christensen fat i noget, når han i et interview her på bloggen siger:

Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt over for hinanden i virkeligheden, men når jeg skriver fiktion, sætter jeg som forfatter virkeligheden i parentes og afsøger grænser. Udfordrer. Den usikkerhed, der kommer ind i det levede liv, kan litteraturen give stemme. Kunst og litteratur kan udfordre vanetænkning, være en tankens legestue for alt det grimme og mørke. Alt det grimme og forbudte forsvinder ikke, fordi vi lader være med at skrive om det. Og en god krimi kan netop være mere end popcorn, underholdning og adspredelse og handle om, hvad det vil sige at leve i livet.

I et interview i Politiken sidste år sagde den 86-årige forfatter John le Carré, da han var aktuel med ny spændingsroman, sådan her til journalist Carsten Andersen:

Da jeg holdt releaseparty, var der i løbet af aftenen to, der sagde, at de desværre ikke havde læst mine bøger, eftersom de ikke læste spionromaner. Okay, hvorfor fanden er I så kommet?, tænkte jeg. Enhver roman kan jo overskride sin egen genre. Hvis det virker, så virker det.

En krimi er altså ikke lig med alle krimier. Krimifeltet er kolossalt og mangfoldigt, selvom genren selvfølgelig har visse fællestræk.

At læse en krimi (eller thriller eller spændingsroman) på 400 sider for så på sidste side at finde ud af, at det hele var en drøm, den går ikke. Der er som regel noget kaos, der skal genoprettes, og det forventer vi som krimilæsere. Det kan godt være, at det hele ikke ender lykkeligt, og det kan også godt være, at man ikke fanger gerningsmanden, men der skal være en form for forløsning. En opklaring. Et svar. Man indgår en kontrakt med læserne, når man skriver krimier.

At bruge en krimigåde som motor i en fortælling kan både være en fordel, men også et benspænd. Som ægteparret, der står bag svenske Lars Kepler udtrykte det, da jeg mødte Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril for et par år siden:

Hvis du åbner et vindue i en krimi, skal du bruge det vindue til noget. Ellers vil læserne undre sig. I en almindelig skønlitterær roman kan du sagtens åbne vinduet uden at bruge det til noget.

Mangler du inspiration til din næste bog, kan du kaste dig over en af mine anbefalinger her på bloggen. Eller hvad med at læse en klassiker som Umberto Ecos Rosens navn?

Eller en af de spritnye krimier, som jeg ikke selv har fået læst endnu? Det kunne være Jesper Holms tempelridder-thriller Pater Noster, Jakob Melanders femte krimi om Lars Winkler, De døde og de ufødte, der udkommer om et par dage, eller det kan være, at du skal kaste dig over en krimidebutant som Lotte Elmann Wegner, der netop er udkommet med Er her nogen?

Og hvorfor nu dette blogindlæg? Fordi. Forleden fik jeg en opfordring:

Du bør gå i gang med at læse noget ordentligt i stedet for alle de krimier.

Suk. Jeg bliver så træt. Af en eller anden grund suger jeg krimikritikere til mig. Det kan godt være, at der findes klicheer i nogle krimier.

Du ved… en mørk og stormfuld aften og en skummel forbryder med tyrenakke og onde øjne. Men der findes også klicheer om krimier. Og nej, det er ikke altid kvinder, der er ofre, og mænd, der er skurke. Læs blot en domestic noir-thriller, så møder du masser af interessante historier om løgne, fortielser og hemmeligheder. Og kvindelige psykopater, der manipulerer, lyver – og slår ihjel.

Heldigvis tiltrækker jeg også ægte krimifreaks, der er Vild Med Krimi. Og hurra for det.

Rigtig god læselyst til dig derude – uanset om du kaster dig over rumænske digte, franske kærlighedsromaner, en fagbog om 2. verdenskrig eller en biografi om et boyband fra Japan. Men det gør jo ikke noget, at du læser noget, der er godt skrevet – og som byder på en god historie. Og ja, der er det bare lige det, at rigtig mange krimier er ret gode historier.

Krimikram fra

Rebekka

 

Krimianbefaling: Du skal ikke snydes

Fotoet her af Ole Lund Kirkegaard-væggen i Skanderborg, hvor forfatteren voksede op, knipsede jeg på vej til mit foredrag på biblioteket i byen. Foto. Rebekka Andreasen

Gode krimier: I aftes på Skanderborg Bibliotek fortalte jeg bl.a. om bøger og krimiforfattere, som du kan opleve på Krimimessen i Horsens. Tak til alle jer, der ej lod kulden spænde ben og fandt vej til det varme bibliotek – der i øvrigt må have noget nær Danmarks bedste udsigt: et smukt vue ud over Skanderborg Sø.

Og til dig, kære bloglæser, der ikke var med. Du skal ikke snydes. Du får her mine anbefalinger til en række gode bøger. Du kan møde alle forfatterne på Krimimessen i Horsens 2018 den 17. og 18. marts. Flere af forfatterne er på programmet både lørdag og søndag.

Og husk: Der er masser af krimiguf, som jeg ikke har nævnt her. Både debutaner og garvede krimiforfattere. Selvudgivere og forfattere fra de største forlag. Der er også quizzer, prisoverrækkelser, fokus på tv-serier og på noget af den fascinerende historie, som Fængslet i Horsens byder på. Jeg ved, der er nogle ændringer til det trykte program, så tjek krimimessen.dk for opdateret program.

Håber vi ses i Horsens om nogle uger.

Gode krimier:

Pigen under jorden af britiske Elly Griffiths. Det er første del af serien om arkæologen Ruth Galloway.  2. bind i serien udkommer på dansk til juni. Britisk krimi af høj klasse. Griffiths skriver ikke kun godt. Hun er en sprudlende, humoristisk og engageret fortæller.

Glashjerte af norske Torkil Damhaug. En selvstændig psykologisk krimi. To gange har Damhaug, der har en baggrund som psykiater, vundet Rivertonprisen, Den Gyldne Revolver, der gives for årets bedste krimi i Norge. Han skriver ret fint.

Glasvinge af danske Katrine Engberg. Det er tredje del af serien om efterforsker Jeppe Kørner og Anette Werner. De to første i serien hedder Krokodillevogteren og Blodmåne. Hun er en af de danske forfattere, der jonglerer smukt med sproget.

Den Permanente af danske Thomas Bagger. Det er forfatterens debutkrimi. En overraskende god en af slagsen. Superstar, bind 2. i serien om den aarhusianske politimand Ask Hjortheede, udkommer sidst i marts. Jeg har anmeldt bogen her på bloggen – søg efter titlen.

Krimiguf. Foto: Rebekka Andreasen

Dødens galleri af brasilianskfødte Chris Carter. Det er den 9. bog om Robert Hunter. Jeg hører ikke til Carters hardcore fans, men det er en stor fornøjelse at høre ham fortælle bl.a. om sit tidligere arbejde som kriminalpsykolog hos FBI. Carter er en meget festlig og farverig person. Han er bestemt værd at opleve i Horsens.

Annabelle af svenske Lina Bengtsdotter. Det er forfatterens debutkrimi, der er blevet rost til skyerne af både læsere og anmeldere. Og det med god grund. Hende tror jeg, at vi kommer til at høre meget mere til.

Gæsten af danske Robert Zola Christensen. Det er tredje del af en serie af videnskabskrimier, men den kan læses uafhængigt. De øvrige i serien om efterforsker Bent Kastrup er Is i blodet og Adams forbandelse. Jeg har anmeldt bogen her på bloggen – søg efter titlen.

Altonas genfærd af skotske Craig Russel – bogen foregår i Hamborg. Den 7. bog i serien om Jan Fabel. Forfatteren har en forkærlighed for Nordtyskland og især tysk efterkrigshistorie, og begge dele smitter af på denne skønne mørke politiserie. Og så er Russel mester i at skabe snedige plots.

Dødens kode af danske Michael Larsen. En Ærø-krimi og efterfølger til Mordet på øen. Spændende bøger begge to. Jeg har anmeldt bøgerne her på bloggen – søg efter titel.

Indland af svenske Arne Dahl. Efterfølger til Skyggezone og den anden bog i serien om Sam Berger og Molly Blom. En af mine absolutte favoritter. Svensk krimiguf, når det er allerbedst. Og Arne Dahl er skøn at høre på.

Lucie af danske Anne-Marie Vedsø Olesen. En selvstændig spændingsroman om en 1000 år gammel kannibal, der drager på pilgrimsrejse til Norge. Syret, velskrevet, mystisk og ret vild historie.

Sirenesang af nordirske Adrian McKinty. Bind to om betjenten Sean Duffy, der foregår under borgerkrigen i Nordirland i begyndelsen af 80’erne. Mørk og intens krimi. Og humoristisk. Titlen er, som bind et i serien Det kolde våde land, hentet fra en linje i en sang af Tom Waits. På engelsk hedder bogen I hear the sirens in the street. Og den linje passer glimrende til Belfast anno 1982. Anmeldelse kommer senere.

Selvom jeg ikke har læst Sorte åkander af franske Michel Bussi, skal den med her. Bussi storsælger i hjemlandet, og jeg synes, du skal udnytte muligheden for at høre en fransk forfatter, når der endelig kommer en franskmand til Horsens. Forhåbentlig laver Bussi ikke en Jean-Christophe Grangé, der på Krimimessen i 2011 hurtigt tog hjem igen – uden at få hverken den pris, han var blevet tildelt, og uden at give sceneinterviews. Der sker altid noget uventet i Horsens. Bussi har også skrevet Pigen på flyet.

Rigtig god krimimesse til dig.

Krimikram fra Rebekka

 

 

Interview med Robert Zola Christensen

Forfatterinterview: Fra årsskiftet skruer Robert Zola Christensen ned for forskning og undervisning på Universitetet i Lund for at få mere tid til at skrive bøger. Han har altid skrevet og kan slet ikke lade være. Mød forfatteren der debuterede i 1997, og som er aktuel med sin tredje krimi. Og som mener, at man som forfatter ikke skal være berøringsangst over for det grimme og væmmelige i livet.

– Jeg er altædende hvad angår litteratur og har en ekstrem bred smag. Jeg læser alt fra Tove Ditlevsen og Vita Andersen til Mit Livs Novelle. Jeg bliver også inspireret af tv-serier på HBO og Netflix. Pop og det, der har kant, flyder mere og mere sammen, siger Robert Zola Christensen. Foto: Simon Klein-Knudsen.

― Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt over for hinanden i virkeligheden, men når jeg skriver fiktion, sætter jeg som forfatter virkeligheden i parentes og afsøger grænser. Udfordrer. Den usikkerhed, der kommer ind i det levede liv, kan litteraturen give stemme.

Sådan siger Robert Zola Christensen, der sendte sin tredje krimi på gaden samtidig med, at den såkaldte ubådssag om Peter Madsen og Kim Wall rullede i medierne. I Gæsten bliver en kvindelig forsker på Syddansk Universitet i Kolding dræbt. Og parteret.

Forfatteren understreger, at Gæsten, som bogen hedder, var færdig længe før den tragiske sag, og at det er uhyre vigtigt at adskille virkelighed og fiktion. For i litteraturen skal den have alt, hvad den kan trække.

― I videnskab og kunst, de to verdener, som jeg beskæftiger mig med, er alt tilladt. Kunst og litteratur kan udfordre vanetænkning, være en tankens legestue for alt det grimme og mørke, og her er ikke plads til ideologi. Jeg har ikke noget moralsk blik, når jeg skriver – jeg skriver bare. Alt det grimme og forbudte forsvinder ikke, fordi vi lader være med at skrive om det. Litteratur skal handle om det, vi er lidt usikker på, og som vi er lidt uafklarede omkring. Og en god krimi kan netop være mere end popcorn, underholdning og adspredelse og handle om, hvad det vil sige at leve i livet.


― Der er en dybde på coveret, som jeg holder meget af, siger Robert Zola Christensen om grafiker Peter Stoltzes forside til Gæsten.

Når han skriver, tager Robert Zola Christensen altid udgangspunkt i noget, han kender til. Ideen til Gæsten opstod, da han i en periode pendlede mellem sit hjem i Lund i Sydsverige og til Syddansk Universitet i Kolding.

― Jeg suger til mig som en svamp og lader det sive ud i romanstoffet. I en kort periode overnattede jeg én gang om ugen på mit kontor i Kolding på en slå ud seng. Den dér fornemmelse af at ligge i en offentlig bygning om natten i mørket og høre alle lydene: at vagten gik rundt, og at der blev skyllet ud i et WC et sted. Det fik mig til at tænke; hvad nu hvis…

At han udgav sin første krimi i 2013 efter en lang forfatterkarriere og mange forskellige genrer, er der en årsag til. I 2009 skrev Robert Zola Christensen romanen Aldrig så jeg så dejligt et bjerg – et portræt af en opvækst i et arbejderhjem i tresserne/halvfjerdserne og en historie om en mønsterbryder.

Og en historie, der går tæt på forfatteren selv, der er den første i sin familie overhovedet, der har taget studentereksamen. Og den første i familien, der som teenager begravede sig i kælderen på Frederiksværks Bibliotek med russiske romaner af Tolstoj og Dostojevskij.

― Jeg skrev helt ind i kernen af mig selv og skulle et andet sted hen. Jeg har altid været fascineret af stærke krimier, så jeg ville se, om jeg kunne finde ud af at skrive i krimigenren og gav mig selv en udfordring. Krimien kan rigtig mange ting, og den dér opdeling af god litteratur og så krimi, smal og god litteratur og så mainstream litteratur, den vil jeg gerne bryde ned. Selvom der i krimier er fokus på intrigen, på plottet, og selvom man ikke kan have en økse hængende på væggen i en krimi uden at bruge den, så handler det om mennesker. Om relationer. Og det er det, der interesserer mig. Litteraturen kan slå en nerve an, så man forstår det sammensatte.

Selvom Gæsten foregår i et universitetsmiljø, fylder videnskab mere i de to forrige bøger, hvor Zola Christensen bl.a. skrev om klimaforandringer og genmanipulation. Men der er et kvindeligt synspunkt i bogen, hvilket også er en af de ting, som har været vigtigt for forfatteren i forbindelse med netop Gæsten. Det er vanskeligt at tale om bogens tema uden at komme til at afsløre for meget, men forfatteren er optaget af køn, af genus. Af relationer.

Om sin hovedperson, efterforsker Bent Kastrup, siger han:

― Hvem Kastrup er? You tell me. Det er vigtigt, at tingene flytter sig, og at Kastrup flytter sig gennem bøgerne. Han har et ongoing sorgarbejde, da han har mistet en søn, der var soldat. Kastrup er dygtig og begavet, og så er det fedt, at han er ligeglad med prestige. Han arbejder for sagens egen skyld, han har en indre motor, og så har han en coolness, som jeg misunder ham.

Om morgenen skriver Robert Zola Christensen allerbedst. Han står gerne op omkring 5.30 og tænder for kaffemaskinen for derefter at sætte sig ved sin pc. Så skriver han en times tid, inden huset vågner.

― Jeg er egentlig holdt op med at ryge, men jeg ryger en gang om ugen, og den dag skriver jeg allerbedst. At skrive er et ensomt arbejde, hvor jeg er alene med mig selv og min pc, og det har en terapeutisk virkning på mig, og jeg kan blive helt høj, når det flyder. Jeg holder meget af at skabe et univers, forklarer Robert Zola Christensen, der er ansat som lektor på Lunds Universitet.

Når han skriver, jonglerer han imellem at skrive intuitivt og at vide, hvor han skal hen med sin historie. Som krimiforfatter skal man have nogenlunde styr på sit plot, mener han, men hvis alting er planlagt stramt, risikerer de gode ideer at gå tabt. Som når han f.eks. finder på at give Preben Elkjær en mindre rolle i Gæsten. Og nej, forfatteren kender ikke personligt den tidligere topfodboldspiller, men ideen opstod en aften, og så skulle den selvfølgelig flettes ind.

Egentlig var serien om Kastrup tænkt som en trilogi, men Robert Zola Christensen afviser ikke, at der måske kommer endnu en Kastrup-krimi. Især Gæsten er blevet godt modtaget, og i 2018 tager forfatteren sig endnu mere tid til at skrive, så det ikke kun er morgenerne, der kommer i brug. Om det bliver til en krimi i 2018 må tiden vise.

― Jeg overvejer at arbejde på en lidt ny måde, hvor jeg ikke sidder alene med stoffet, men indrager min redaktør mere og tidligere i forløbet og ideudvikler plottet ad flere omgange.  Jeg har aldrig oplevet at løbe tør for inspiration.

PS: Jeg spørger Robert Zola Christensen, om han har et yndlingsord. Noget, jeg ofte spørger forfattere, jeg interviewer, om. Og det har han, der i øvrigt er mag.art. og ph.d. i nordisk filologi. Når han cykler fra sit hjem og til jobbet som lektor på Lunds Universitet, kommer han forbi et boligområde, der på svensk hedder vårregn. Altså forårsregn. Og det ord lyder godt og rart, synes han. Jeg giver ham ret.

PPS: Serien om Bent Kastrup i rækkefølge:

  • Is i blod
  • Adams forbandelse
  • Gæsten

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Gæsten af Robert Zola Christensen

Billedet her tog jeg på BogForum i 2013, hvor Jógvan Isaksen, Robert Zola Christensen (nr. to fra venstre) og Gunnar Staalesen (th) talte med Jannik Lunn om krimier i Norden. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: I tyve år har Robert Zola Christensen skrevet bøger, og han er ikke til at sætte i bås. Hans bibliografi rummer både fagbøger, børnebøger, noveller og digte. At han de senere år har kastet sig over krimigenren glæder mig. For det gør han underholdende og præcist. Også i sin tredje bog – en campus-krimi.

Læserne mødte efterforsker Bent Kastrup første gang i Is i blodet og efterfølgende i Adams forbandelse. I Gæsten er han på jagt efter en drabsmand, der, i bogstaveligste forstand, har skåret en kvindelig forsker fra Syddansk Universitet, hvor forfatteren i øvrigt selv har været ansat, i småstumper.

Med andre ord er kvinden, der arbejdede som sprogforsker, blevet parteret. I sagens natur på en voldsom og brutal måde, men samtidig er der noget metodisk og klinisk over drabsmandens fremgangsmåde.

Da kollegaen Rikke Larsen, som Kastrup har en nær relation til, pludselig forsvinder i forbindelse med efterforskningen, bliver arbejdet med ét personligt, og Kastrup smuldrer næsten for øjnene af læserne. Han er ved at gå i opløsning.

Ikke sjældent er krimier skrevet i datid, men Robert Zola Christensen skriver i nutid i rappe, korte kapitler med masser af fremdrift og action. Og han skriver godt, stramt og præcist med den ene smagfulde sproghaps efter den anden. Mums.

Coveret er skab af grafiker Peter Stotze, der har sat fem-seks billeder sammen for at skabe det udtryk, du ser her. Læs hvilke overvejelser Stoltze havde, da han skulle skabe coveret her

Man kan næsten mærke den tidligere PET-mands pulsslag, når han løber en tur i skoven ved Kolding Midtby, eller når han er i hælene på drabsmanden.

Der er kvikt tempo, hurtige, snappe dialoger og fart over fortællingen, der også bringer Kastrup et smut til Lund i Sydsverige, hvor offerets mand bor. Og hvor forfatteren i øvrigt bor og arbejder som lektor på Lunds Universitet.

En anelse mere kød på nogle af kapitlerne kunne jeg godt have ønsket mig, hvilket også ville styrke det i forvejen fine portræt af en fortvivlet mand, der også tumler med problemer i privatlivet.

Bogen handler bl.a. om svigt og skyld, hemmeligheder og hævn. Og uden at røbe for meget kan jeg godt slå fast, at selvom hovedpersonen er hankøn og de fleste, der er i politiets søgelys, også er mænd, så handler bogen i høj grad også om kvinder. Og om kærlighed.

I et radiointerview i Radio 24/7 i forbindelse med, at bogen udkom i oktober, sagde forfatteren noget a la: “Mænd myrder kvinder. Sådan er det i virkeligheden. Og hvor mænd kan dø bang bang i en bandekrig eller lignende, så er der i virkeligheden noget mere menneskeligt indblandet, når kvinder bliver myrdet. Måske svigt, hævn, begær og alt muligt andet. Et levet liv, vi rækker ud efter. ”

Læs bogen og bliv klogere på, hvorfor forskeren er død. For hun er ikke medlem af en bande, tør jeg godt afsløre.

Som et smukt designet halstørklæde hænger historien fint og stramt sammen og tager en uventet drejning.

PS: Inden længe kan du her på bloggen læse et interview med forfatteren Robert Zola Christensen.

 

 

Skræddersyede bogjakker – interview med grafisk designer Peter Stoltze

Du har sikkert en af Peter Stoltzes bøger stående i din reol, selvom du måske ikke har bidt mærke i navnet. Peter Stoltze er grafisk designer og har i mere end 25 år designet bogcovers. Eller bogjakker som han smukt kalder dem. Læs med når han bl.a. fortæller om fire krimiforsider: Papa af Jesper Stein, Spioners arv af John le Carré, Leif Davidsens På udkig efter Hemingway og Gæsten af Robert Zola Christensen.

– Når folk løfter en bog op og tænker, at bogen ser spændende ud og læser bagsideteksten, kan man sige, at mit arbejde er gjort. Så er resten op til forfatteren og redaktionen. Krimier er ofte aggressive i udtrykket. De skal tiltrække sig opmærksomhed, råbe højt og skille sig ud. Et bogcover er jo i grunden en annonce, der skal kende sin målgruppe, og som skal indfri folks forventninger om hvilken slags bog, det er.

Peter Stoltze tager ofte forbi boghandlere, når han er på ferie. For at finde inspiration og se, hvilke løsninger hans kolleger i andre lande har valgt. Og så tjekker han Amazons bestsellerliste, ligesom han indimellem er på messer i udlandet for at holde sig ajour med, hvad der sker på designfronten. Foto: Privat.

Sådan siger Peter Stoltze i telefonen fra Hvidovre, hvorfra han driver enmandsfirmaet Stoltzedesign. Han har især designet covers til krimier, men han skaber også omslag til faglitteratur, ungdomsbøger og almindelige skønlitterære romaner, ligesom han laver covers til en del norske bøger.

Gennem årene har bogomslag gradvist fået større betydning i markedsføringen af bøger. Spoler vi tiden tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, var smudsomslag blot en praktisk foranstaltning, der beskyttede bøgerne mod fedtede fingre og støv. Og smudsomslag var noget, man smed ud.

– Mit indtryk er, at man i dag beholder omslagene, ler Peter Stoltze, og jeg kan næsten høre ham smile i telefonen.

Når han skal i gang med et cover, gælder det om at få forlagets forventninger, budget, tidshorisont, egne ideer, typografi, farver og illustrationer til at gå op i en højere enhed med bogens indhold. Så han kan skræddersy en jakke, der passer perfekt til bogen.

Udseendet tæller

Og udseendet tæller. Grafikeren har flere gange oplevet hvordan en bog, han har redesignet, er begyndt at sælge igen bl.a. på grund af et nyt udseende. Ofte, fortæller Peter Stoltze, bruges der såkaldt grotesk typografi på krimier – altså smalle skrifttyper uden fødder.

Peter Stoltze forklarer, at flere og flere folk i dag er involveret i processen med bogcovers.

For 10 -15 år siden var bogomslag en opgave, man som grafiker løste i tæt samarbejde med redaktøren. I dag er der mange flere involveret i arbejdet. Nu er marketingsafdelingen ofte inde over ligesom forfatteren eller forfatterens agent også kan være involveret. Det er blevet mere kommercielt. Coop Danmark kan f.eks. også være inde over, hvis det er en bog, de har købt et stort parti af. Det kan indimellem gøre mit arbejde mere kompliceret med mange kokke. Valget af f.eks. farver kan jo være meget subjektivt.

Han tilføjer:

– Jeg tror, vi i fremtiden vil se flere covers, der er unikke, og hvor tingene har deres helt eget udtryk. Der er en tendens til, at man bliver inspireret af 50érne og 60érnes mere enkle udtryk, hvor teknikken gav sine begrænsninger, og man f.eks. kun brugte to farver. Og jeg tror, at vi kommer til at se flere håndtegnede illustrationer og udtryk. Jeg er spændt på, hvordan den udvikling vil påvirke krimigenren. Indimellem savner jeg mod fra forlag til at turde prøve noget nyt og ikke kun gå efter det sikre.

Fire bøger med Stoltzedesign

Peter Stoltze har designet omslag til alle Jesper Steins krimier.

Papa af Jesper Stein:

Nogle gange læser jeg bogen. Andre gange er forsiden lavet et lille år før, bogen er færdig. Her fik jeg et brief af forlaget, der ønskede et billede af Botanisk Have i Købehavn, som spiller en central rolle i bogen. Jeg blev ringet op en dag af forlaget, der sagde: Nu er der sne, kan du tage billedet nu? Indimellem tager jeg selv billeder, men jeg finder også billeder i forskellige databaser. Det er et fint billede, synes jeg.

Jeg har designet alle Jesper Steins bøger, og da jeg lavede Uro, vidste jeg ikke, at det udviklede sig til en serie. Så der skal også være en rød tråd til de øvrige bøger i serien hvoraf nogle af dem er meget farvestrålende. Samtidig skal coveret signalerer noir. Som en del af noir-udtrykket bruger vi det slidte, urbane København. Det lidt grynede og skramlede udtryk har længe været meget brugt, det at bogstaverne i forfatternavnet er gået lidt i stykker. I dag er det også meget normalt, at man bruger forskellige lakker på coveret.

Den danske udgave af Spioners arv adskiller sig fra den engelske version.

Spioners arv af John le Carré

Forsiden her er meget klassisk. Billedet af det moderne London signalerer, at vi er i nutiden. Og forfattere, der er store navne, står ofte også med store bogstaver som her. Typografien minder næsten om en, du kan forvente i brevpapiret fra en advokat, og det er kun en fordel, når vi taler om John le Carré.

Forsiden er designet i et seriekoncept, så det passer med to af forfatterens tidligere bøger Spionen, der kom ind fra kulden og Dame, Konge, Es, Spion, som jeg har redesignet.

Jeg var i dialog med forlaget, der efterlyste en lidt anden og nok mere kommerciel stil end den engelsk version, der er det, jeg vil kalde et mere litterært omslag – et omslag, der måske stiller flere spørgsmål, end det giver svar. Det specielle ved Carré er, at han selv godkender omslagene. Det første udkast var med nogle silhuetter, som London spejlede sig i. Det fik et nej af Carré. Så gælder det om at vende og dreje tingene på ny, og vi endte med dette cover.

Omslaget til Gæsten af Robert Zola Christensen består af fem-seks billeder, som Peter Stoltze sætter sammen som en slags collage.

Gæsten af Robert Zola Christensen

Her har jeg også fået et brief fra forlaget, og den mand, der ror ud, er central for fortællingen. Coveret er klassisk krimi med en person, der er på vej væk og mørke truende skyer, uden at det fortæller for meget. Der skal være noget mystisk over det. Hvem gjorde det? Hvem er morderen? Jeg tænker selvfølgelig over, at jeg ikke røber for meget. En silhuet eller skygge er netop klassisk krimi. Man skal passe på med at lade ansigter være alt for konkrete, for læserne skal have mulighed for at danne deres egne billeder.

Billedet på coveret består af fem-seks billeder, som jeg på collage-agtig vis sætter sammen nærmest som et puslespil. Jeg har selv taget fotoet af, at der bliver skåret i papiret, og lagt det ind. Også skyerne er flere lag af billeder, ligesom båden og vandet heller ikke stammer fra samme foto. Selvom det er et klassisk cover, prøver jeg at lave noget andet end det gængse. Her har jeg givet bogen et unika ved at lade en savklinge skære titlen over. Jeg har en stil, som flere kalder nærmest filmisk, men jeg er selvfølgelig også opmærksom på, at jeg ikke gentager mig selv, og at bøgerne ikke kommer til at ligne hinanden.

Her fik Peter Stoltze helt frie tøjer, og han blev inspireret af gamle cubanske cigarkasser med masser af detaljer.

På udkig efter Hemingway af Leif Davidsen

Her fik jeg helt frie tøjer af forlaget. Og første udkast sad lige i skabet. Da jeg læste bogen, kom jeg til at tænke på gamle cubanske cigarkasser med alle de fine detaljer: bort, papir og banderole, så det var mit omdrejningspunkt, og jeg er rigtig tilfreds med coveret. Mon ikke Hemingway røg cigar?

Coveret har fået endnu et cubansk touch med billedet af den gamle bil og de lidt faldefærdige huse. Himlen er igen inkorporeret, så udtrykket bliver mere dramatisk. Den var lys på det oprindelige billede. Selvom blodpletter er en klassisk markør for krimi, så kan det også blive for plat. Jeg forsøger altid at finde en mere elegant løsning end de klassiske klicheer.

Peter Stoltze har også designet bogomsalg for A.J. Kazinski, Mads Peder Nordbo, Katrine Engberg, Jørn Lier Horst, Hans Davidsen-Nielsen, Lone Theils og mange flere. Se flere omslag og læs mere om Stoltzedesign og Peter Stoltze her

PS: Nu bliver det snart afgjort hvilke fem bogblogs, der går videre til finalen. Husk at du frem til i morgen fredag den 13. oktober klokken 23 kan stemme på vildmedkrimi.dk til Plusbog.dks Danish Book Blog Award. Jeg vil blive meget glad for en stemme, og du finder bloggen andensidst på listen.

 

Krimier på vej – efterår 2015

Michael Larsen sætter Ærø på krimilandkortet med Mordet på øen, der udkommer til . Det er en af de krimier, jeg glæder mig til at læse her i efteråret.

Michael Larsen sætter Ærø på krimilandkortet med Mordet på øen, der udkommer 20. oktober. Det er en af de krimier, jeg glæder mig til at læse her i efteråret. Forfatteren står bag bøger som Slangen i Sydney og Uden sikker viden.

Nye krimier: Her i løbet af efteråret er der krimier på vej fra forfattere som Jesper Stein, Hans Koppel, Stephen King, Harlan Coben, Chris Carter, Jo Nesbø, Ann Cleeves, Kristina Ohlsson, Dennis Jürgensen, Emelie Schepp og Linda Castillo.

Forlagene sprutter bøger ud de kommende måneder. Her er et ganske lille udpluk af de krimier, jeg glæder mig til at læse:

28. september: Adams forbandelse er Robert Zola Christensens anden spændingsroman i serien om efterforskeren Bent Kastrup, som vi også mødte i Is i blodet. Genforsker Gunnar Kollte-Hansen er blevet myrdet, og sporene peger i flere retninger: Ind i en veterangruppe, der har en lidt rigelig veludviklet interesse for 2. verdenskrig, og ind i et betændt forskningsmiljø, hvor der er ved at opstå store økonomiske muligheder i udviklingen af genteknologi.

20. oktober: Michael Larsen, der har skrevet bøger som Slangen i Sydney, Femte sol brænder og Uden sikker viden, sætter Ærø på krimilandkortet i Mordet på øen. Mordet på en ung modebloggeren bringer kriminalkommissær  Jan Folmer fra Drabsafdelingen i København til Ærø. Det er dog ikke en nem opgave for Jan Folmer eller hans makker Frank Bolbro at komme ind under huden på øens beboere.

30. oktober: Sekten er tredje bind i Michael Katz Krefelds serie om privatopdageren Ravn, som bor på en båd i Christianshavns kanal. En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og til de højeste kredse i det danske erhvervsliv, da Ravn får en tilsyneladende banal sag: Han hyres til at finde en forsvunden direktørsøn, der for 10 år siden grundlagde den nu skandaleramte sekt Guds udvalgte.
 


Kriminalpsykolog Sebastian Bergman er tilbage.

Var du glad for at læse Den stumme pige, Fjeldgraven og de andre krimier i serien om Sebastian Bergman? Femte bog om den svenske kriminalpsykolog er på vej.

5. november: De uegnede er Hjorth og Rosenfeldts femte bog i serien om kriminalpsykolog Sebastian Bergman. Denne gang står Bergman og hans kolleger over for en avanceret seriemorder, som til sidst kommer til at true hele gruppens eksistens.

Der er også bøger på vej fra Anne Holt, Thomas Rathsack, Gianrico Carofiglios, Tess Gerritsen og mange flere. Og en kort spændingsroman fra Pierre Lemaitre. Og noveller fra Leif Davidsen. Og…

God læselyst!

 

 

 

 

 

Danmark Læser-dagen den 23. april

Disse fem bøger bliver delt ud over hele landet, når der den 23. april er Danmark Læser-dagen. Foto: Mette Udesen.

Disse fem bøger bliver delt ud over hele landet, når der den 23. april er Danmark Læser-dagen. Foto: Mette Udesen.

Læsekampagne: Den 23. april er det Danmark Læser-dagen. Inspireret af bl.a. Storbritannien, der i flere år har arrangeret World Book Night, har Kulturministeriet som led i Danmark Læser-kampagnen, taget initiativ til dagen.

Målet er at få flere til at læse. Faktisk viser undersøgelser, at 40 procent af befolkningen aldrig læser skønlitteratur. Eller gør det meget sjældent. Jeg er ikke en af dem. Jeg er til gengæld en af de flere tusinde frivillige, der den 23. april deler bøger ud til folk, der gerne vil læse, men som ikke rigtig får det gjort – af den ene eller den anden grund.

Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvem der skal have de 25 bøger, som jeg skal dele ud. Jeg planlægger dog et besøg hos min mekaniker, som min Citroen Xsara Picasso (desværre) kræver, at jeg besøger ofte i øjeblikket. Måske er det en fordom, at folkene på bilværkstedet ikke læser? Det må jeg finde ud af.

En af mødrene i min ældste drengs klasse har fortalt, at Fifty Shades-trilogien var den, der fik hende i gang med for alvor at læse bøger. Efter i mange år slet ikke at have åbnet en skønlitterær bog, sluger hun nu alt fra erotisk litteratur til Jussi Adler-Olsens bøger om Afdeling Q og Linda Castillos krimiserie om den amerikanske politichef Kate Burkholder fra amish-land i Ohio. Sådan noget gør mig glad. Rigtig glad.

Forhåbentlig får Danmark Læser-dagen endnu flere til at læse bøger.

De fem titler, der bliver delt ud på Danmark Læser-dagen, er:

  • Naja Marie Aidts novellesamling Bavian
  • Erling Jepsens tragikomisk fortælling Den sønderjyske farm
  • Morten Hesseldahls politiske thriller Drager over Kabul
  • Robert Zola Christensens: Hævn – cases og anekdoter om fænomenet hævn
  • Maren Uthaugs både eventyrlige og realistiske debutroman Og sådan blev det

PS: Den 23. april er ikke kun Danmark Læser-dagen. Det er også den dato, hvor Shakespeare både blev født og døde. (Shakespeare levede fra 23. april 1564 til 23. april 1616)

PPS: Skal du også være uddeler på Danmark Læser-dagen?

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her