Sjöwall og Wahlöö

I vil læse om Hole. Om Beck. Og Jussi.

I vil gerne læse om ham her. Når der står Adler-Olsen på en bogryk sælger bogen næsten sig selv. Men det betyder ikke, at Jussi Adler-Olsen er ligeglad med sine læsere. Tværtimod. – Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver? siger han. Foto: Rebekka Andreasen

I oktober 2012 landede det første blogindlæg på vildmedkrimi.dk. Jeg elsker, at I læser med derude. Her kommer en håndfuld af populære blogindlæg, der bliver læst igen og igen. Og igen. I følger gerne med, når jeg skriver reportager fra Krimimessen eller BogForum. Og så sluger I alt om Harry Hole. Og jeg mener alt. Men I er også nysgerrige efter andet krimiguf:

Sjöwall og Wahlöö. Og Martin Beck

I elsker at læse om den fiktive svenske politimand, som vi følger i ti krimier fra kriminalassistent til kriminalkommissær. De ti Martin Beck-krimier, der tilsammen kaldes for Roman om en forbrydelse. Bøger, der har inspireret rigtig mange krimiforfattere, og som i den grad har formet den skandinaviske krimi.

Og I vil gerne læse om Martin Beck både som bog og tv-serie. I alt er der produceret 24 afsnit om Martin Beck i spillefilmslængde siden 1997. Og det blogindlæg, jeg skrev om sidste afsnit i serien, Levende Begravet, bliver lystigt læst igen og igen. Du finder indlægget her

Jussi Adler-Olsen og Afdeling Q

Og så er I vilde med Jussi Adler-Olsen. Det kan jeg godt forstå. Igen og igen finder læsere vej til især to indlæg med den populære forfatter. Jeg besøgte Jussi Adler-Olsen dengang, han havde kontor i Allerød og netop havde sendt Den Grænseløse på gaden. Det kom der denne reportage ud af. Og jeg mødte forfatteren til et arrangement i Hjørring i maj sidste år, hvilket I også gerne læser om.  Find indlægget her

Forskellige typer af krimier

Har du læst én krimi har du læst dem alle. Mener nogle. Ikke jeg. Indlægget, hvor jeg beskriver forskellige undergenrer inden for krimilitteratur, er ekstremt populært læsestof. For der er nemlig langt fra Miss Marple til Philip Marlow. Læs indlægget her

Anmeldelser

I vil også gerne læse anmeldelser. Heldigvis. Et par af de anmeldelser, der er blevet læst igen og igen er den her, den her og den her 

Favoritter på Netflix og HBO

I vil også gerne inspireres – ikke kun til gode læseoplevelser, men også når det handler om streamingtjenester. Og I vil gerne læse om mine krimifavoritter på især Netflix, men også HBO. Læs indlægget her

Tak til alle jer der har stemt på vildmedkrimi.dk til finalen. Jeg er glad. Tak. Bag prisen står Plusbog.

Selvom de store kriminavne dominerer, så er der stadig plads til debutanter, selvudgivere og mere nørdede krimiemner her på bloggen. Det har været en fryd at blogge netop her i fem år. Jeg snupper de næste fem med også.

Tak, tak, tak

Og så vil jeg gerne sige tak. Bloggen er, takket været jer, med i finalefeltet og blandt de sidste fem blogs, der har mulighed for at vinde Danish Book Blog Award, som Plusbog.dk står bag. Det er et meget fint finalefelt, og jeg er glad. Vinderen afsløres på BogForum. Tak til jer, der har stemt på mig. Nu er det op til en jury.

Uden sammenligning i øvrigt: En af de helt tunge priser, en meget prestigefyldt en af slagsen, er blevet uddelt her til aften. Kirsten Thorup har netop fået Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Erindring om kærlighed. Ikke en krimi, men som forfatter Thomas Rydal sagde i Dagen på DR2 her til aften, så er det bare et spørgsmål om tid, før en krimi nomineres til den fornemme pris.

Stort tillykke til Kirsten Thorup.

Fem bøger, der har gjort indtryk

I alt 18 bøger om retsmedicineren Kay Scarpetta har amerikanske Patricia D. Cornwell skrevet. Foto: Rebekka Andreasen

I alt 22 bøger om retsmedicineren Kay Scarpetta har amerikanske Patricia D. Cornwell skrevet. Foto: Rebekka Andreasen

I øjeblikket florerer en lille udfordring på de sociale medier: Nævn hvilke ti bøger, der har gjort indtryk på dig. Puha. Ikke nemt. Der er rigtig mange bøger, som jeg husker længe efter, at de er læst. Af den ene eller den anden grund. Jeg kaster mig i første omgang ud i fem titler, der har betydning for mig. Der er selvfølgelig krimier imellem.

Lev stærkt dø ung af Willard Motley:

En klassisk ungdomsroman fra 1947, der gjorde et kolossalt indtryk på mig, da jeg læste den som teenager. Jeg var opslugt af historien om den unge Nick, der ender på en såkaldt opdragelsesanstalt i 1930’ernes Chicago. Et miljø, hvor drengebander, druk, vold, omsorgssvigt – og mord – er en del af hverdagen. Som 21-årig bliver Nick anklaget for mord på en politimand og risikerer at ende i den elektriske stol – og opfylde sin egen profeti om at leve stærkt, dø ung – og blive et smukt lig. Jeg tudede og tudede, da jeg læste romanen. (Det var i samme periode, at jeg havde mit ungdomsværelse klistret til med plakater af James Dean)

Tom Ripleys talent af Patricia Highsmith fra 1955:

Eminent og gysende god psykologisk krimi om den unge Tom Ripley, der hyres af en amerikansk forretningsmand til at rejse til Italien og overtale mandens søn til at forlade sin playboy-bohemetilværelse og vende hjem til familiefirmaet i USA. Men det liv, sønnen har, kunne Tom Ripley egentlig godt tænke sig selv, og så sker der grusomme ting og sager. Jeg kan huske, at jeg var meget optaget af det her med at være psykopat /charmør. Highsmith skriver underholdende og ikke uden humor og sarkasme, og bogen fik mig i gang med hele serien om plattenslageren Tom Ripley. Og det er helt klart en af de bøger, der har været medvirkende til, at jeg i størstedelen af mit liv har været fascineret af krimigenren. Tom Ripleys talent er blevet filmatiseret flere gange – bl.a. med Matt Damon, Gwyneth Paltrow og Jude Law i hovedrollerne.

Strisser, strisser af Sjöwall/Wahlöö fra 1970

Glem alt om en enlig detektiv, der skal opklare forbrydelser. Her er et hold af efterforskere på sagen. Og hvilket hold. Jeg elsker personerne i det venstreorienterede forfatterpars bøger. Kriminalassistent og senere kommissær Martin Beck. Og ikke mindst den rå og ubehøvlede Gunvald Larsson. Serien på i alt ti bøger hedder samlet Romanen om en forbrydelse, og i bøgerne kritiserer forfatterne det svenske, socialdemokratiske velfærdssystem, der svigter arbejderklassen. Serien har haft stor betydning for ikke kun den svenske, men hele den skandinaviske krimitradition. Med Sjöwall/Wahlöö kom politiromanen og samtidskritikken i krimier til Skandinavien. Jeg har for nylig genlæst bogen, og man kan grine lidt af det adstadige tempo. Jeg ved ikke, hvor mange kriminalassistenter, der har en plakat med en marxistisk revolutionær som Che Guevara hængende over deres seng, som Beck har, men der er så meget kvalitet og humor og historie i den serie, hvis du er ægte krimifan. Strisser, strisser er klart min favorit – og her møder vi selvfølgelig lyssky forretningsmænd uden samvittighed.

Post mortem af Patricia D. Cornwell – udkom på dansk i 1992

Første bog om Kay Scarpetta, der er retsmediciner i Virginia. Scarpetta er på jagt efter en morder, der sniger sig ind i huset til kvinder, der er alene hjemme – og dræber dem. Bogen blev begyndelsen på et (u)hyggeligt bekendtskab, og jeg har fulgt Scarpetta gennem mange år – og rigtig mange bøger. Post Mortem er ikke den bedste i serien, men bogen blev en øjenåbner for mig. De fleste krimier, jeg hidtil havde læst, havde mænd i hovedrollen. Her var pludselig en stærk og sej kvinde i front – og hun var betydelig mere raffineret og cool end drabsefterforskeren Pete Marino, der også medvirker i bøgerne. Post mortem er en voldsom og rå amerikansk femikrimi af den bedste slags.

Congo – formoder jeg af Peter Tygesen fra 2001

Jeg læste bogen, mens jeg boede i Uganda i begyndelsen af 00’erne. Peter Tygesen er erfaren Afrika-farer og journalist og har skrevet en fascinerende og meget gribende fortælling om sine personlige oplevelser i det enorme land, der har en historie så brutal, at det nærmest er ufatteligt. Bogen er en blanding af historiske afsnit og personlige oplevelser. De skæbner, forfatteren møder, sniger sig ind under huden på en – og bliver der længe. En bog, der virkelig gør indtryk – og så er det ikke krimi, men vaskeægte virkelighed.

Umberto Ecos Rosens navn fra 1980 er også en af min absolutte favoritter, men den må komme på en ny liste ved lejlighed.

Kom gerne med dit bud på bøger, der har gjort indtryk på dig.

PS: Tak til Mette Rou Lund – kulturredaktør på FEMINA – for at sætte tanker i gang. Du kan læse hvilke ti bøger, der har betydning for redaktøren, lige her

 

Sommerinterview med Lotte Petri

Rosens navn af Umberto Eco er en bog, som Lotte Petri har læst flere gange.

Især Sjöwall og Wahlöös krimier om Beck har betydet meget for Lotte Petri.

Sommerkavalkade: Krimiforfatter Lotte Petri har skrevet tre bøger om lægen Selma Eliassen, og der er en fjerde på vej. Det var bl.a. Sjöwall og Wahlöös krimier om Beck, der fik Lotte Petri i gang med at skrive.

Hvad skal din sommer gå med?

– Jeg satser på en god dansk sommer med dejligt vejr og tilbringer den i sommerhuset i Hornbæk. Jeg er i gang med at skrive min fjerde krimi færdig – en efterfølger til Sort Død. Når manuskriptet er sendt til forlaget, vil jeg nok holde lidt ferie, men samtidig begynde at tænke over plottet til en ny krimi. Som forfatter holder man aldrig helt fri, tror jeg – man går altid og tumler med både små og store udfordringer i forhold til det plot, man arbejder med, og en god idé kan komme på de mærkeligste tidspunkter. Så gælder det om at skrive dem ned, for man er hurtig til at glemme.

– Jeg starter altid et nyt bogprojekt med at interviewe researchpersoner, og det er i mødet med dem og deres miljøer, at jeg henter inspiration, og historier opstår, og handlingen begynder at tegne sig. Selvfølgelig har man altid en overordnet idé med bogen, men det er tit, at det ændrer sig i mødet med spændende eksperter og repræsentanter fra det univers, man interesserer sig for.

– Når jeg ikke skriver, går tiden med at nyde sommerlandet. Vi bor tæt ved stranden, og jeg har ambitioner om at tage en dukkert hver dag, men skal lige tage lidt tilløb. Derudover går jeg tur med labradoren Bella i Hornbæk Plantage, hvor den må løbe uden snor, hvilket den elsker. Jeg har lige fået min datter hjem fra et tremåneders ophold i Afrika, hvor hun arbejdede som frivillig på et hospital. Hun kan fortælle om dramatiske børnefødsler og forholdene på de lokale børnehjem, der gør, at man føler sig voldsomt privilegeret som dansker. Hun tager et sabbatår, inden hun starter på sit studium, så vi skal forhåbentlig tilbringe meget tid sammen.

Fortæl om et skønt sommerminde fra din barndom:

– Det er nok somrene i Hornbæk, der er gået med strandture med madkurv, hvor jeg badede næsten konstant. Jeg har altid været glad for vandet og gik til svømning i Hornbæk hos en lidt excentrisk ældre dame, som altid var utroligt brun, var iført selvlysende bikini og bar solbriller. Vi startede med sandsvømning og lavede ”sandengle” som opvarmning. Svømmeholdet blev derefter smidt i baljen, næsten uanset, hvor meget det blæste, og høje bølger var ikke nogen hindring. Dengang havde man rigtige korkbælter, og det var ikke meget, de oppebar. Det var altid en skøn fornemmelse at have svømmet længe og mærke den tunge, afslappede fornemmelse i kroppen.

Er der en bestemt læseoplevelse, som du forbinder med en sommer?

– Jeg har slæbt Rosens Navn af Umberto Eco med rundt i sommerlandet. Udover at være en knald god middelalderkrimi er bogen også historisk en sand guldgrube, og jeg har læst den flere gange siden. Det er jo noget af en mursten med masser af citater på latin. Jeg er klassisk-sproglig og forsøgte for sjov at oversætte nogle af citaterne og fik således øvet mig på latinske verber. Den kan også anbefales at læse, efter at man har set filmen, som også er fantastisk.

Har du et favoritord, som du er ekstra glad for?

– Fluorescerende er et lækkert ord, men det går jo ikke at bruge det for mange gange.

Hvilke skønlitterære bog har/har haft stor betydning for dig?

– Maj Sjöwall og Per Wahlöös krimier har betydet meget for mig – faktisk tror jeg, at det var deres forfatterskab, der fik mig i gang med at skrive. Særligt gjorde Manden på altanen virkelig indtryk på mig. Jeg har faktisk genlæst den for nylig, fordi jeg stadigvæk kan genkalde mig den uhyggelige stemning.

Hvis folk kun læser en enkelt krimi i deres sommerferie, hvilken bog vil du så anbefale?

Spion for gud af Juan Gomez-Jurado er en meget spændende krimi om en morderjagt i Vatikanet, som kun kan anbefales. Den minder lidt om Dan Browns bøger.

Hvad skal du selv læse i løbet af sommeren?

– Jeg er ret vild med Johan Theorin – særligt Sankt Psyko – og glæder mig til at læse Gravgæst.

PS: Fik du ikke læst anmeldelsen af Sort død, finder du den her

Sidste omgang Martin Beck

Peter Haber og Mikael Persbrandt som Martin Beck og Gunvald Larsson i sidste afsnit af tv-serien om Beck. Foto: Nordisk Film.

Peter Haber og Mikael Persbrandt som Martin Beck og Gunvald Larsson i sidste afsnit af tv-serien om Beck. Foto: Bengt Wanselius/ Nordisk Film

Tv-krimi: DR1 har de sidste par fredage sendt Beck fredag aften. Ikke noget med sølle 30 minutter, nej, det er afsnit, der varer en hel spillefilms længde. Hold nu op fredagens afsnit  Levende begravet var uhyggelig.

En sadistisk seriemorder er på spil i Stockholm, og jeg måtte konstant alliere mig med en pude, fordi det blev lidt for nervepirrende at følge med på tv-skærmen. Fredagens afsnit lånte i den grad virkemidler fra gysergenren, og det er altid uhyggeligt, når man som seer fornemmer, at der er en voyeur et sted i kulissen – en person, der i det skjulte iagttager de intetanende betjente. Det var suspensefyldt og underholdende tv for alle licenskronerne.

De afsnit, DR1 for nylig har vist, stammer fra 2009, og fredagens afsnit var det afsluttende i serien. I alt er der produceret 24 afsnit i spillefilmslængde siden 1997. Alle med den svenske skuespiller Peter Haber som Martin Beck, mens Gunvald Larsson spilles af Mikael Persbrandt.

Jeg er kæmpe Beck-fan og synes, at Peter Haber er eminent i den rolle. Og troværdig som den lidt knugede kriminalassistent og senere kriminalkommissær i  det krimiunivers, som Sjöwall og Wahlöö skabte i 60’erne og 70’erne. Og kan man andet end at elske Mikael Persbrandts Gunvald?

Manuskriptet til de nye Beck-film er skrevet af Cilla og Rolf Börjlind – baseret på Mai Sjöwall og Per Wahlöös karakterer. De er drevne manuskriptforfattere og har også skrevet manuskript til flere afsnit af Wallander. (Jeg er også vild med filmatiseringen af Henning Mankells bøger om Wallander, men der er mere tempo og action og spænding i Beck-serien)

Sidste år udkom Cilla og Rolf Börjlinds første krimi, Springflod. Det er en stilsikker krimi fuld af tempo og spænding, og du kan læse min anmeldelse af bogen lige her

Med Levende begravet er der nu sat punktum for en fremragende tv-krimi. Nu på fredag sender DR1 en amerikansk julefilm fra 1996. Jeg havde hellere set Beck og Gunvald og alle de andre svenske politifolk i stedet. For min skyld, må DR1 gerne sende de allerførste afsnit af Beck-serien igen.

PS: Selvom Peter Haber for mig ER Martin Beck, så gyser jeg stadig ved tanken om den rolle, den svenske skuespiller havde i filmatiseringen af Stieg Larssons Mænd der hader kvinder. Her spiller han nemlig Martin Vanger, der er psykopat med stort p og en meget ond og uhyggelig karakter.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her