spænding

Anmeldelse: Ildbarnet af S.K. Tremayne

Anmeldelse: I dag udkommer Ildbarnet af britiske S.K. Tremayne. En thriller, der langsomt og ad lidt snørklet sti sneg sig ind på mig, og som fik mine små hår i nakken til at danse.

Minegangene løber under havet. Det er en vished, jeg ikke så nemt kan slå ud af hovedet. Minegangene løber under havet. Halvanden kilometer eller mere.

Ildbarnet af S.K. Tremayne er en britisk, psykologisk thriller om familiehemmeligheder, sorg, skyld og skam. Foto: Rebekka Andreasen

Sådan begynder Ildbarnet, der lynhurtigt slår en ildevarslende stemning an og tager os med til et kæmpe landsted i Sydengland, i det allervestligste Cornwall, hvor naturens kræfter er enorme. Hvor Atlanterhavet banker ind mod stejle klippekyster, og hvor der ikke er læ for den brutale blæst.

London-kvinden Rachel har efter få måneders bekendtskab giftet sig med den rige enkemand David, far til 8-årige Jamie og ud af en yderst velhavende familie, der er blevet rig på minedrift og udvinding af tin og kobber. Et arbejde, der gennem generationer har haft rædselsfulde konsekvenser for arbejderne i minerne og ført død, lemlæstelse og lidelser med sig.

Det nygifte par bor bogstaveligt talt oven på en af de gamle miner, og mens David arbejder i London som advokat fem af ugens dage, har Rachel masser af tid i det enorme hus sammen med stedsønnen Jamie.

Idyllen krakelerer hurtigt, da Jamie begynder at komme med dystre og skræmmende forudsigelser. Som du kan læse på bogens bagsidetekst mener han bl.a. at vide, hvornår Rachel skal dø. En information, som jeg egentlig gerne ville have opdaget selv ved at læse bogen i stedet for at få den serveret på bagsiden.

Samtidig forsøger Rachel at finde ud af, hvordan Davids første kone egentlig døde.

Bogen fortælles især fra Rachels synsvinkel suppleret af enkelte kapitler, hvor vi er i hovedet på David, og det er indre tanker og ikke ydre omstændigheder, der er central i første del af bogen. Rachel begynder at tvivle på både sin mand, sig selv – og sin egen forstand.

Langsomt tempo, gode miljøbeskrivelser

Hvor jeg godt kunne have ønsket mig en anelse mere tempo og fremdrift især i første del af bogen, overgav jeg mig straks til de stærke miljøbeskrivelser, der er bogens store styrke.

Som ganske ung boede jeg nogle måneder i Devon, der grænser op til Cornwall, og jeg var straks tilbage i et England hvor idyl og barsk klippenatur og voldsomt hav mødes, og selvom du måske ikke er bekendt med landskabet, så svøber bogens lækre miljøbeskrivelser dig nænsomt ind og hægter dig fast til fortællingen.

Forfatterens mormor har som ti-årig arbejdet som såkaldt minepige, der knuste sten med en hammer i de righoldige miner i det nordlige Cornwall, og det er interessant at læse om de historiske miner, forfatteren tydeligvis har været optaget af. S.K. Tremayne skriver usentimentalt om det barske liv i de nu tomme miner. Han skriver godt.

I bedste domestic noir-stil aner du ikke, hvem du kan stole på. Hemmelighederne lurer lige under den fine facade og five o’clock tea’en. Og plottet er herligt overraskende.

Ildbarnet er en mørk thriller med et strejf af gotisk stil. En thriller om familiehemmeligheder, sorg, skam og skyld.

S.K. Tremayne har også skrevet bestselleren Faldet, og Ildbarnet slog mig ikke omkuld på samme måde, som forfatterens forrige bog på dansk gjorde. Men det er en god thriller.

Læs Ildbarnet på grund af de stærke miljøbeskrivelser og historiske lag og nyd den snigende uhygge, der omhylder dig helt til allersidst.

Ildbarnet er ikke en del af en serie, men en selvstændig thriller og oversat af Nanna Lund. Udkommer på Gads Forlag i dag.

PS: S. K Tremayne er et pseudonym for den britiske journalist og bestsellerforfatter Sean Thomas, der tidligere har skrevet tempofyldte konspirationsthrillers om religiøse sammensværgelser under pseudonymet Tom Knox. Jeg interviewede ham, da Faldet udkom på dansk. Læs interviewet her

Pris til Broen og radiodrama af A.J. Kazinski

I mandag kunne du høre det første afsnit af Det 4. rige på DR Podcast. En spændingshistorie af A.J. Kazinski. De næste syv mandage følger de resterende afsnit.

I mandags kunne du høre det første afsnit af Det 4. rige på DR Podcast. En spændingshistorie og et radiodrama af A.J. Kazinski. De næste syv mandage følger de resterende afsnit.

DR-krimiguf: Tv-pris til Saga og co. Og spændingshistorie af A.J.Kazinski  – som podcast.

Det allerførste afsnit af Broen – sæson 1 – blev sendt for cirka seks år siden. Klokken 20 den 28. september 2011. Det var en onsdag. Ingen længe møffede serien sig ind på søndag og bedste sendetid, og siden har temmelig mange seere fulgt med i krimigåderne tværs over Øresund.

Det er ikke kun danske seere, der har taget godt imod Broen. Søndag aften vandt den dansk-svenske krimiserie en af Sveriges store TV-priser, Kristallen, for årets bedste tv-drama. En pendant til den amerikanske Emmy Award. Og det er ikke første gang, at serien vinder en pris. Anden sæson blev også hædret med den eftertragtede pris.

Måske det giver lidt ekstra energi til arbejdet. Folkene bag Broen arbejder, som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, på en fjerde sæson af den populære serie. Åbenbart også den sidste sæson. Resultatet kan vi se, når Broen 4 sendes engang i 2018. Broens fjerde sæson kommer igen til at foregå i København og i Malmø. Og igen står hovedforfatter Hans Rosenfeldt i spidsen for et team af danske og svenske forfattere. Danske Rumle Hammerich og svenske Henrik Georgsson deler instruktørstolen.

Lyt til en god historie

Du behøver ikke vente til 2018 for at lytte til A. J. Kazinskis radiodrama Det 4. rige, som jeg også har omtalt før her på bloggen. Du kan nu downloade første afsnit på DR Podcast lige her

I otte afsnit følger vi Rebekka, der er havarikommissær og Christian, hvis kæreste befandt sig på det fly, der på vej til München eksploderer over København. De to jagter sandheden om, hvad der skete med flyet, og hvem eller hvad, der står bag. Jeg har hørt første afsnit, og jeg glæder mig til næste mandag, hvor jeg kan downloade et nyt afsnit af Det 4. rige

Thrilleren Jeg lader dig gå udkom foråret 2016. Foto:

Thrilleren Jeg lader dig gå udkom foråret 2016. Foto: Ida Frost

Når jeg skriver om podcast på bloggen får jeg ofte mails og spørgsmål om tekniske problemer/udfordringer med at downloade etc. Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.

PS: Billedet er fra Bog & ide i Søborg. Og ja, butikken har spurgt om lov. Du finder hele anmeldelsen af Jeg lader dig gå her

 

Konkurrence: Vind suveræn britisk thriller

I Faldet flytter ægteparret Sarah og Angus fra London til den afsides fiktive ø Torran ud for den skotske vestkyst. Skal du vinde bogen? Foto; Rebekka Andreasen

I Faldet flytter ægteparret Sarah og Angus fra London til den afsides fiktive ø Torran ud for den skotske vestkyst. Skal du vinde bogen? Foto: Rebekka Andreasen

Konkurrence: Barsk, velbegavet, rørende, mystisk, gotisk, original, overraskende, underholdende og rædselsvækkende. De ord passer på thrilleren Faldet af S.K. Tremayne, der udkommer i næste uge.

Med andre ord: Det er en fremragende thriller, du kan vinde. Det er to bøger på højkant sponsoreret af Gads Forlag, der udgiver bogen på dansk.

For at deltage i konkurrencen skal du:

Skrive en kommentar under indlægget her, hvor du skriver en linje om forfatteren/bogen. F:eks. at S.K. Tremayne er et pseudonym for den britiske journalist og bestsellerforfatter Sean Thomas.

Men hvordan kan du gøre det, når du måske aldrig har hørt om den britiske forfatter før? Jo, du læser mit interview med S.K. Tremayne lige her

Hav lidt tålmodighed, hvis du ikke kan se din kommentar på bloggen med det samme. Du kan deltage i konkurrencen frem til mandag den 29. august klokken 15. Husk: Du skal selv tjekke på bloggen, om du er blandt de heldige.

PS: Jeg bliver glad, hvis du liker Vild Med Krimis side på Facebook eller anbefaler sitet her til andre krimifreaks, men det er bestemt ikke noget krav for at deltage i konkurrencen. Du kan også følge Vild Med Krimi på Instagram.

Interview med bestsellerforfatter S.K. Tremayne

En ø i det skotske højland spiller en hovedrolle i S.K. Tremaynes Faldet, der udkommer på danske 30. august. Foto: S.K. Tremayne.

En ø i det skotske højland spiller en hovedrolle i S.K. Tremaynes thriller Faldet, der udkommer på dansk 30. august. En fiktiv ø, der er kraftigt inspireret af øen Eilean Sionnach, der er en del af øgruppen Hebriderne. Foto: S.K. Tremayne.

Forfatter-interview: Siden han som fireårig fik offentliggjort et digt, har britiske S.K. Tremayne skrevet. Han kan simpelthen ikke lade være. I Faldet der udkommer på dansk i næste uge, og som er solgt til udgivelse i 20 lande, har han plantet sine hovedpersoner på en forblæst skotsk ø. En ø, han længe har været optaget af. Også tvillinger fascinerer ham, og derfor er enæggede tvillingepiger, en død og en levende, centrale i den psykologiske domestic noir-thriller.

S. K Tremayne er et pseudonym for den britiske journalist og bestsellerforfatter Sean Thomas, der tidligere har skrevet tempofyldte konspirationsthrillers om religiøse sammensværgelser under pseudonymet Tom Knox.

Da han skrev Faldet, der er en psykologisk ægteskabsthriller i domestic noir-genren, opstod behovet for et nyt forfatternavn. Sean Thomas alias S. K. Tremayne, der bor med sin familie i London, forklarer:

Jeg ønskede at skrive en thriller, hvor det underlige, uhyggelige og skumle kan tilskrives mine karakterers sorg eller vrede. Hvor alt der sker kan være noget, der kun foregår i deres hoveder. På samme tid ønskede jeg, at læserne skal være i tvivl om, hvorvidt der virkelig sker noget mærkværdigt. Den tvetydighed er jeg vild med. S står for mit fornavn, Sean. K har jeg valgt for sjov. Og Tremayne er min bedstemors pigenavn.

Ideen om at bruge enæggede tvillinger som omdrejningspunkt i bogen opstod, da forfatteren på en pub i London fortalte en ven, at han havde planer om at skrive en isnende thriller. En psykologisk thriller om en familie, der flytter til en fjerntliggende ø, og som sørger, fordi de har mistet et barn.

Jeg nævnte, at jeg havde brug for et ekstra tvist til historien. Pludselig kiggede min ven op og udbrød: tvillinger. Jeg fik straks fornemmelsen af, at hun havde fat i noget. Tvillinger var perfekte til at tviste historien. Der er automatisk noget dragende og anderledes over tvillinger, og det at de ligner hinanden og næsten er identiske, giver mig som forfatter mange muligheder for at tviste plottet og skabe uhygge. Som når en meget ung tvilling i bogen ser sig selv i spejlet og tror, at hun i stedet ser sin afdøde søsters spøgelse.

En ø, der gør indtryk

I Faldet flytter ægteparret Sarah og Angus fra London til den afsides, fiktive ø Torran ud for den skotske vestkyst. Øen er kraftigt inspireret af den lille skotske ø Eilean Sionnach, der er en del af øgruppen Hebriderne. I mange år har S.K. Tremayne følt sig sært tiltrukket af den isolerede og forblæste ø.

Som 7-årig så han en film bygget over den skotske forfatter Gavin Maxwells selvbiografiske roman om Maxwells pleje af og unikke forhold til en vild odder. Filmen gjorde et kolossalt indtryk på ham. Som 22-årig besøgte S. K. Tremayne øen Eilean Sionnach, som en af hans venner havde købt. Da det gik op for ham, at manden med odderen havde boet netop på denne ø og levet med dyret ikke langt derfra, voksede hans fascinationen af øen. Siden har S.K Tremayne besøgt øen med sin ene datter. Og nu danner øen en skræmmende perfekt ramme om den dramatiske historie i Faldet.

Det er et meget smukt, men alligevel dystert og barskt sted. Romantisk, trist, gribende og poetisk på samme tid. Øen isolerer på naturlig vis karaktererne, og de mørke, kolde, stormfulde vintre matcher bogens dystre stemning, især når klimakset nærmer sig.

Han føjer til, at hvis han har svært ved at komme i den rette stemning, når han skal skrive noget skræmmende, nervepirrende eller uhyggeligt, så hjælper det, hvis han læser dyster og kraftfuld poesi a la Sylvia Plath. Som far til to piger var det ikke uproblematisk at skrive om et forældrepar, der har mistet en datter.

Det var virkelig hårdt. Jeg elsker mine døtre, og det var smertefuldt at skrive om et dødt barn på nogenlunde deres alder. Nogle gange måtte jeg stoppe med at skrive, falde til ro og minde mig selv om, at det var fiktion. At det jeg skrev ikke ville sive ind i mit eget liv. På den anden side er mange af mine bekymringer som forælder kommet med i bogen, forklarer han.

Faldet har et genialt, originalt og overraskende plot, som forfatteren har arbejdet intensivt med. S. K. Tremayne forklarer:

Jeg var nødt til at omskrive hele bogen i andet udkast, fordi plottet ikke virkede og var kraftfuldt nok. Jeg indså, at ved at ændre en af personernes holdninger og perspektiv, fungerede historien meget bedre. Man kan ikke afgøre, om et plot er vigtigere end karaktererne. Det svarer til at skulle vælge, om skønhed eller duft er det vigtigste for en blomst. De er uadskillelige. Karaktererne driver plottet, og plottet afhænger af karaktererne. Ideelt set fungerer begge dele.

Faldet er solgt til udgivelse i 20 lande og røget direkte ind på bestsellerlisterne. I Holland måtte forlaget genoptrykke romanen otte gange i løbet af de første seks uger. Igen skal vi tilbage til den skotske ø for at finde forfatterens egen forklaring på succesen.

Folk kan åbenbart lide den tvetydighed, jeg nævnte tidligere. Følelsen af, at du ikke kan være sikker på, om Faldet er en overnaturlig historie, en roman om forældrenes sorg, en mordgåde eller noget helt fjerde. Jeg tror også bogens location spiller en rolle. Alle elsker en ensom ø.

PS: For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg i første omgang lavede interviewet som en betalt opgave for Gads Forlag, der bruger interviewet i forbindelse med markedsføring af bogen. At jeg har valgt at bringe interviewet her, så bloggens læsere får glæde af det, har jeg ikke fået en krone for.

PPS: I morgen sætter jeg skub i en konkurrence, hvor to bloglæsere kan vinde bogen. Se trailer for bogen her

Anmeldelse: Over grænsen – en række krimi- og spændingshistorier

Syv hurtiglæste noveller fra en række populære krimiforfattere. Foto: Rebekka Andreasen

De syv noveller i Over grænsen tager læseren med til Tyskland under 2. verdenskrig, de svenske skove, Øresundsbroen, et natløb i en mørk dansk skov, et københavnsk kollektiv i 83, en landejendom på Djursland og til en villa på Østamager.  Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Historierne i novellesamlingen Over grænsen er meget forskellige. Syv fine noveller, der behageligt glider ned i et adstadigt tempo.

Om det er nemt at skrive en skønlitterær roman? Nej, det tror jeg ikke. Overhovedet ikke. Er det så nemt at skrive kort? Nej! Som journalist ved jeg, at det er svært at skrive kort og stramt, og det bliver sikkert ikke nemmere som skønlitterær forfatter at kreere en helstøbt og stærk historie på få sider. Det er lidt af en præstation.

Politikens Forlag står bag Over grænsen, hvor fem krimiforfattere og to forfatterpar hver bidrager med en krimi- eller spændingsnovelle. Fin titel til en samling historier, der alle handler om det, der går over grænsen. Og fin titel til en bog, hvor overskuddet går til Red Barnets arbejde for at skabe skolegang for syriske flygtningebørn.

Jussi Adler-Olsen har skrevet den absolut korteste novelle, Sprækken, der fylder 14 sider, og på den forholdsvis korte plads får han foldet en grum historie ud, der tager sin begyndelse under 2. verdenskrig. Den tyske soldat Uwe Puppel er såret efter et slag mod russerne, og han deserterer fra lazarettoget på vej tilbage til Tyskland. Han er led og ked af krigen og ikke kun fysisk påvirket efter at have været på tre felttog. Han flygter tilbage til sin hustru Sigrid, der dog ikke er udpræget begejstret for at se ham. Historien trækker tråde til et ægtepar, der findes myrdet i Lünen i nutidens Tyskland. Plottet er modbydeligt lækkert. (Sprækken udkom som e-bog allerede i januar 2015.)

I Jesper Steins Gudinden møder vi Axel Steen som forholdsvis nybagt far og ung efterforsker, der netop har fået ny kollega: John Darling. Altså springer vi tilbage i tiden før den første Axel Steen-krimi, Uro. Axel bliver sat på en sag om en kvinde i begyndelsen af 30’erne, der har begået selvmord. Han kan ikke slippe tanken om, at kvinden er blevet dræbt, og da sagen samtidig vækker noget i ham selv og får fortiden til at rumle og dæmoner fra barndommen til at spøge, suger han sig fast i sagen som en igle, opsat på at opklare det, han er overbevist om er en forbrydelse. Dejligt med et Axel Steen-gensyn. Det tager de værste abstinenser.

Jakob Melander tager med bogens længste novelle os med tilbage til et kollektiv anno 1983 og en ung politimand, der skal efterforske det allerførste mord i karrieren. En af kollektivets beboere, en ung kvinde, er blevet slået ihjel – med en hammer. Og den unge betjent, der fra Sydfyn er kommet ind med firtoget til Drabsafdelingen på Politigården i København, skal sammen med en erfaren kollega efterforske mordet på den unge kvinde. Selvfølgelig er der musik og et sjat punk i Fredensborg, som novellen hedder – det er jo et Jakob Melander-skriv. Skøn lille detalje, at novellen er skrevet som en tale til en flok nyuddannede politibetjente.

Dejligt at komme et smut til Østjylland med Elsebeth Egholms Vandrende skygger. Her møder vi  Lea, der har voksne børn og som for nylig er blevet alene, fordi hendes mand Allan hoppede ud fra en færge på vej fra Frederikshavn mod Sverige. Hun bruger sin energi på haven og landejendommen på Djursland og skal finde ud af, hvordan livet nu skal leves. Nye ting skal værdsættes – som f.eks. en tung og god omgang sphagnum. Lea får besøg af Dupond og Dupont, som hun kalder de to betjente fra Aarhus. Og af naboens nysgerrige hund. Fin lille spændingshistorie om en kvinde, der tager hul på et nyt kapitel af sit liv.

Eva Maria Fredensborgs novelle, Den fremmede, foregår i en lille øde svensk flække omgivet af skove. Der er noget klassisk Agatha Christie over historien: Et isoleret sted, et dødsfald og alle-mistænker-alle indtil en årvågen person finder hoved og hale i kaos. En håndfuld mennesker samles til stormkaffe hos kvinden Anna under en voldsom storm, en person falder død om og alle kigger sig en ekstra gang over skulderen. Er dødsfaldet hændeligt uheld – eller mord? Og hvorfor kommer en fremmed motorcyklist fra Stockholm forbi, netop inden det trækker op til storm? Læs den herlige novelle, og du får svarene.

Bentzon på broen hedder A. J. Kazinskis (Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) bidrag til novellesamlingen. Niels Bentzon, der er gidselforhandler hos Københavns Politi, og som har været igennem en masse strabadser senest i Den genfødte morder, må forlade en fest og en kone, der flirter med en kollega, for at tale en desperat selvmordskandidat fra at hoppe ud fra Øresundsbroen. Bentzon må bruge sig selv for at løse opgaven. Og måske er det ikke kun den 47-årige Henrik, der står på kanten af et mørkt hav, der ikke har fast grund under fødderne? Jeg er ret glad for bøgerne om Niels Bentzon, og novellen er en skøn appetitvækker til Drømmetyderens død, en ny Niels Bentzon-krimi, der udkommer til august.

Bogens andet forfatterpar, Lotte og Søren Hammer, har skrevet en historie med både humor og et overraskende tvist. En novelle, der sendte mine tanker tilbage til de natløb, jeg som fritidshjemsbarn frygtede, når den årlige sommerkoloni trængte sig på. (Jeg har aldrig været den modige type) I Den blå ged  møder vi pædagogen Carsten, der i årevis med fryd og uden blødsødenhed har arrangeret natløb for ungerne. Årets tema er onde Disneyfigurer, og omhyggeligt arrangerer Carsten figurer af Cruella de Vil og Madam Mim i den skov, ungerne senere skal sendes ud i. Men noget går galt.  Og Carsten bliver bange.

De tre noveller, jeg var mest optaget af, er novellerne af Jesper Stein, Jakob Melander og Jussi Adler-Olsen.

 

Det hvide mørke af Eva Maria Fredensborg

Du kan møde Eva Maria Fredensborg på Krimimessen i Horsens, hvor hun fortæller om Det hvide mørke.

Du kan møde Eva Maria Fredensborg på Krimimessen i Horsens, hvor hun fortæller om Det hvide mørke.

Anmeldelse: Det hvide mørke af Eva Maria Fredensborg er en hybrid mellem en langsomt fortalt krimi og en slægtsroman. En kombination, hun lykkes med.

Hvis definitionen på en krimi er, at der skal være et mord og en opklaring, så er Eva Maria Fredensborgs nye roman, der netop er udkommet, en krimi. En 50 år gammel mordsag er helt central i bogen, og når sidste side er vendt, ved du, hvem der er den skyldige. Når det er sagt, så er der ikke meget traditionel krimi og politiefterforskning over Det hvide mørke. Både genre og persongalleri har Eva Maria Fredensborg, der er kendt for sin krimitriologi om Robert Strand, Asta Qvist og Carl Pedersen, skiftet ud.

Den unge københavnske forfatter og biolog med speciale i evolution, Emma van der Klein, overhører en samtale mellem sine forældre og opdager, at den mand, hun kalder farfar, ikke er hendes biologiske farfar. Emma kører til Sønderjylland og dykker ned i sin slægts historie, og inden længe dukker nedgravede familiehemmeligheder og konflikter op til overfladen. Hvorfor har hendes forældre løjet? Og hvem er han, hendes farfar af kød og blod?

Emma finder frem til den farfar, hun deler gener med. Men ak. Han er fængslet i arresten i Tønder – mistænkt for mord. Til og med et mord begået for mere end 50 år siden. Emmas biologiske farfar nægter i øvrigt at sige et eneste ord, og Emma får sin sag for med at finde sine rødder.

Det er – undskyld mit sprog – pissegodt skrevet og spændende på en finurlig måde. Ikke fordi vi higer efter at finde ud af, om Emmas farfar er skyldig, men fordi vi higer efter, at hun finder ro. Finder sig selv. Det er en karakterbåren fortælling. Eva Maria Fredensborg lader bogens plot sno sig langsomt ad kringlede veje.

Det hvide mørke er forfatterens allerbedste bog. Om det er fordi forfatteren aldrig selv har kendt sin farfar, ved jeg ikke. Sproget er forfinet, og det mener jeg i positiv forstand, altså forfinet som i udsøgt og elegant.

Bogen er befriet for klicheer i portrættet af den lille landsby Visby tæt på Tønder, hvor Emma indlogerer sig i sin “nye” farfars beskedne hus. Det kunne ellers have været en klichefyldt omgang at slippe en Vesterbro-akademiker løs i såkaldt Udkantsdanmark. Men: Låser man virkelig sin dør i en landsby som Visby? Måske det er min fordom?

Et abetræ i haven

Og selvfølgelig har Emmas farfar, der som sit barnebarn er mere end almindeligt optaget af evolution, et abetræ i haven:

Et af træets grene strækker sig ud fra stammen i blødt buede linjer, og de er dækket af korte, tykke nåle; nærmest pigge. Araucaria araucana, eller abetræ, som det lidt ironisk kaldes. Nålenes spidse ender og grenenes bøjelighed er resultatet af mange tusinde års evolutionær tilpasning, styret af et mål: at beskytte træet mod abernes hærgen ved at gøre dets grene meget, meget ubehagelige at svinge i.

Mit eneste ak: Det tog tid, inden jeg fik styr på historiens forskellige spor og Emmas forskellige stemmer i både første- og tredjeperson. Hold øje med datoerne, når du kaster dig over de forskellige kapitler. For forfatteren Emma skriver selvfølgelig om egne oplevelser. Jeg nåede at blive godt forvirret, før det gav mening. Sporskiftene er desværre også med til at hive tempo og nærhed ud af historien. Men læs bogen, for pokker.

PS: Jeg var en af de første, der anmeldte Eva Maria Fredensborgs debutbog, En gang morder. En bog, hun udgav som selvudgiver. Nu har hun udgivet fire bøger på tre år – de sidste to på Politikens Forlag.

Anmeldelse: Krokodillevogteren af Katrine Engberg

Katrine Engberg har skrevet en original krimi, der foregår i København, og som har en følsom mandlig betjent i hovedrollen.

Katrine Engberg har skrevet en original krimi, der foregår i København, og som har en følsom mandlig efterforsker i hovedrollen.

Anmeldelse: Krokodillevogteren af Katrine Engberg er en original Københavnerkrimi med et raffineret plot og en følsom detektiv. En beundringsværdig debut.

Katrine Engberg, der især har arbejdet som koreograf, og som har været med til at skabe flere teaterforestillinger og underholdningsshows, debuterer som krimiforfatter med Krokodillevogteren, der udkommer i dag. Da jeg interviewede Katrine Engberg i december, som en del af Vild Med Krimis adventskalender, sagde hun:

For mig bliver en bog ikke spændende, hvis ikke sproget overrasker og forfører. Det er jo i det gode sprog, i de gode beskrivelser af karakterer og miljøer, at spændingen opstår.

At hendes eget sprog ligefrem forfører, mener jeg ikke, men Katrine Engberg skriver dejligt ubesværet, og hun disker indimellem op med lækre ordhapsere. Og skaber gode karakterer og miljøer. Bogens store styrke er nemlig de herlige beskrivelser af et kulørt persongalleri. Vi møder bl.a. den pensionerede universitetslærer Esther de Laurenti, der ejer byhuset midt i København, hvor en ung kvindelig lejer bliver myrdet. Esther, der selv bor på 3. sal i huset, og som har hennafarvet hår og hang til alt for meget rødvin. Jeg elsker, at hendes to mobser hedder Epistéme og Dóxa (Groft sagt viden/holdninger).

Katrine Engberg har blik for de små, spøjse detaljer. Det er krimiguf. Og dejligt med en krimidebutant, der skriver både kreativt og solidt.

Følsom detektiv

Kriminalbetjent Jeppe Kørner bliver sammen med makkeren Anette Werner sat til at efterforske drabet på den unge kvinde. Jeppe er midt i trediverne. Han er blevet forladt af sin utro hustru efter år med opslidende fertilitetsbehandlinger. Egentlig drømte han som helt ung om at blive skuespiller, men han endte i stedet med at uddanne sig til betjent. Han er følsom og blød. Herligt med en betjent af den kaliber. Bogen balancerer fint mellem plot og privatliv.

At en af byhusets beboere er i gang med at skrive en krimi, der netop beskriver mordet på en ung kvinde, gør ikke opklaringsarbejdet nemmere.

Krokodillevogteren er en original krimi, der handler om bl.a svigt, hævn og jalousi. Jeg slugte bogen, men kalorierne var heldigvis ikke tomme. Udover fine personkarakteristikker har forfatteren skabt et elegant udtænkt plot, der f.eks. tager læserne med til det buede rum allerøverst oppe under taget på Det Kongelige Teater – kroneloftet syv etager over scenegulvet. Midt i kroneloftet er der hul i gulvet og plads til at hejse den enorme lysekrone op, når de tusindvis af krystaller skal pudses, eller når pærerne skal skiftes. Og hvorfor ikke smide et lig netop her?

Med forfatterens kendskab til teaterbranchen kunne det have været interessant at komme endnu mere bag om kulisserne – mon ikke der er masser af gode konflikter og kampe her – gemt væk fra publikums opmærksomhed? Hermed en opfordring til næste Jeppe Kørner-krimi, som forfatteren i øjeblikket arbejder på.

Der er mere trav end spurt over handlingen. Det er en smagssag, men jeg ville ønske, at der var strammet en anelse op på handlingsforløbet især i den sidste tredjedel af bogen. Men alt i alt en beundringsværdig debut. Skal du give en krimidebutant en chance dette forår, så brug din tid på Katrine Engberg. Vogt dig for Krokodillevogteren – den napper på forrygende vis din tid.

PS: En krokodillevogter en lille fugl, der søger føde bl.a. på krokodiller.

PPS: Katrine Engberg debuterer ikke kun som krimiforfatter dette forår. Hun debuterer snart som instruktør og står bag Cougar the Musical, der spiller på Bellevue Teatret fra 4. marts.

PPPS: (Hvis der er noget, der hedder det) I dag udkommer også Stjålne liv af Helle Vincentz og Tykkere end vand af Carin Gerhardsen

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her