spændingsroman

Anmeldelse: Tilbage til Faithful Place af Tana French

Anmeldelse: Rå, gribende og vanvittig godt fortalt. Tag med til Dublin og en dysfunktionel arbejderfamilie i Tana Frenchs Tilbage til Faithful Place.

Tana French skriver med en hittepåsomhed, der forplanter sig ned til det mindste sætningsled.

I sin såkaldte Dublin Murder Squad-serie har den amerikansk/irske forfatter Tana French en ny hovedperson fra Dublins Politikorps som hovedperson i hver bog.

I Tilbage til Faithful Place, der udkom på dansk i 2011, følger vi politimanden Frank Mackey, der har en ledende stilling i afdelingen for undercover. Han var en biperson i Som i et spejl.

Frank har formået at bryde den sociale arv og skabt sig en karriere hos politiet – noget, der svarer til at gå over til fjenden i den lavere arbejderklasse i Dublin, hvor han voksede op.

I over tyve år har han ikke været hjemme i barndommens gade. Modsat sine fire søskende forlod han som 19-årig barndomsmiljøet, der var domineret af moderens ondskabsfulde bemærkninger og faderens voldelige lune efter rigeligt med pubbesøg og skummende Guinness.

Men Frank bliver kontaktet af sin lillesøster, og fortæller hun, at hans ungdomskærestes kuffert er blevet fundet i en ruin af et hus hjemme i gaden. Det tvinger Frank til at vende tilbage til barndommens betændte miljø. For hvorfor dukkede Rosie Daly aldrig op den nat, de havde aftalt at stikke af til London sammen?

Inden længe vælter skeletterne i bogstaveligste forstand frem. Og Frank, der er fraskilt og far til 9-årige Holly, får sit at se til. At infiltrere kriminelle miljøer er peanuts i forhold til det, der venter den hjemvendte søn.

Fortællingen svinger mellem nutid og tilbageblik – bl.a. til den tid, hvor Frank var hovedkulds forelsket i Rosie. Tempoet er adstadigt,  eftertænksomt, men bogen bliver aldrig kedelig. Den river i alle følelsesregistre, og det er grusomt og hjerteskærende at følge Frank tilbage til det, han det meste af sit voksne liv har forsøgt at fortrænge. Og selvom nye familier, yuppier og omsorgsfulde mødre møffer sig ind på barndommens trøstesløse miljø, så ligger der stadig en sky af dystre hemmeligheder over Faithful Place.

Som en rigtig god irsk blodpølse (eller chokolade, hvis du mere er til det) vil du bare have endnu en bid af bogen. Og en til. French skriver fremragende. Og med en hittepåsomhed, der forplanter sig ned til det mindste sætningsled. Nyd alle detaljerne: Humoren, de velbesøgte pubber, de alt for mange smøger, nabostridigheder, sladderen, råheden, de sønderknuste drømme, magtesløsheden, rivaliseringen mellem søskende… det hele er skræmmende godt fortalt. Krydr det med virkelighedstro dialoger og personer, du får hjerte for, og det er krimiguf af den bedste slags. Plottet havde jeg luret en smule før slutningen, men pyt med det.

Udover at alle bøgerne har en betjent fra Dublins politi i centrum, hænger bøgerne ikke sammen, og de kan læses selvstændigt. Tana Frenchs bøger er i øvrigt ved at blive forvandlet til en BBC-serie. French har skrevet seks bøger i serien, foreløbig er de fire første udkommet på dansk på Gyldendal:

  • Skoven ( som forfatteren vandt The Edgar Award for)
  • Som i et spejl
  • Tilbage til Faithful Place
  • Gensyn med Broken Harbour

Frank Mackey og hans datter Holly vender tilbage som karakterer i den femte bog, The Secret Place, der endnu ikke er oversat til dansk.

PS: Jeg har hørt Tilbage til Faithful Place som lydbog via ereolen. 15 timer og 38 minutters gribende spændingsroman.

PPS: Bogen er oversat af Agnete Dorph Stjernfelt – læs/genlæs mit interview med hende her

 

 

Interview med Peter Mogensen

Peter Mogensen debuterer som skønlitterær forfatter med I bjørnens kløer. Foto: Rebekka Andreasen

Interview: Peter Mogensen, der er politisk kommentator og direktør i tænketanken Kraka, har i mange år beskæftiget sig med politik på forskellige måder. Han har netop fået debut med politik ad en helt ny kanal – nemlig som forfatter til den politiske spændingsroman I bjørnens kløer.

– Jeg har ikke noget behov for at være en stor forfatter. Jeg er ikke 25 år længere, og jeg har ikke gået på forfatterskolen. Men jeg har skrevet en spændingsroman, som jeg er tryg ved og synes er rimelig god.

Sådan siger Peter Mogensen, der er aktuel med sin første spændingsroman, der bl.a. foregår på Christiansborg. En spændingsroman om en hemmelig regeringskrise og det, der kan udvikle sig til en storpolitisk konflikt med Rusland. Og om mennesker midt i magtens centrum.

– Jeg falder ofte fra, når jeg læser politiske thrillers eller ser en tv-serie som Borgen, fordi de sjældent skildrer det politiske spil realistisk. I Borgen er forholdet mellem departementschefen og rådgiverne skildret helt forkert, for i virkeligheden er det departementschefen, der kører biksen og har magten og indflydelsen. Ikke omvendt som i serien.

Og Mogensen har bestræbt sig på at portrættere det politiske- og psykologiske spil på Christiansborg så realistisk som muligt. Med alt hvad dertil hører af rå kynisme, usikkerhed og magtkampe, for at være i politik er “som at ride på en tiger – superspændende, men de personlige omkostninger kan være store, og jobbet kan æde en op.”

Enkelte politikere som Pia Kjærsgaard, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt nævnes ved navn, men de spiller ingen rolle i bogen. Bogens hovedkarakterer er opdigtede, men, indskyder forfatteren, selvfølgelig har han ladet sig inspirere af politikere og embedsmænd, han har mødt gennem sin karriere.

Mogensen har bl.a. en fortid som ministersekretær i Finansministeriet, og i tre år var han Nyrups personlige rådgiver og sekretariatschef i Statsministeriet.

– Jeg har været på hjemmebane med det politiske liv på Borgen. Resten har jeg knoklet mig til, forklarer Peter Mogensen om arbejdet med I bjørnens kløer. Foto: Rebekka Andreasen

I I bjørnens kløer skal Danmark lede FN op til en vigtig afstemning om Tjetjeniens selvstændighed. Men kræfter i Rusland ønsker ikke, at den lille republik opnår selvstændighed og vil forhindre, at Danmark stemmer ja i FN. Og det får den tidligere jægersoldat Henrik Foss at mærke. Han er nummer to i oppositionspartiet Venstre og formentlig landets kommende udenrigsminister. Og udsættes for massiv afpresning, da hans ekskone og sønner kidnappes.

Selvom Peter Mogensen kan sit politiske stof og er vant til at formidle, så var det slet ikke så nemt at skrive en spændingsroman, som han først troede, da han år tilbage i sit sommerhus i Toscana, kastede sig ud i projektet som en slags hyggeligt tidsfordriv.

Bogen har været igennem talrige gennemskrivninger, og han har ændret manuskriptet igen og igen. Med et bredt smil forklarer han, at det gamle råd om, at man aldrig skal skrive en bog, hvis man kan lade være, er et ret godt råd.

– Det er let at læse en spændingsroman, men det er meget sværere at skrive én, end jeg troede.

Efter at have skrevet cirka 100 sider af bogen, gik det op for Peter Mogensen, at han var nødt til at tage arbejdet med bogen mere seriøst og spændingsgenren alvorlig, hvis der skulle komme en læseværdig bog ud af anstrengelserne. At der var noget håndværksmæssigt, han skulle lære. At skrive dialoger f.eks. og få sine personer til at leve. Og at stramme op. I den endelige udgave af romanen følger læserne især fire personer – i første udkast havde Mogensen omkring 16 forskellige synsvinkler med.

– Det har været en lang og svær proces, en stejl læringskurve. På et tidspunkt mistede jeg tråden og var nødt til at få hjælp til at komme videre i skriveprocessen. Men jeg har lært en masse og er sindssygt stolt af bogen, forklarer Peter Mogensen og føjer til, at næste bog forhåbentlig får en lidt nemmere fødsel.

For ja, han har planer om bog nummer to om toppolitikeren Henrik Foss, der i øvrigt er enøjet efter at have mistet et øje på en bjergskråning i Bosnien i 90’erne.

– Jeg vil først og fremmest underholde, og min intention har været at skrive en spændende bog. Men bogen er også en bekymret pegefinger. Verdenen er i skred, og demokratiet er måske ikke så givet, som jeg hele mit liv har troet.

Allerede inden bogen var udgivet, havde Nordisk Film købt rettighederne til bogen. Det er Peter Mogensen ret stolt over og ydmyg over for. Manuskriptforfatter Nikolaj Scherfig, der bl.a. har Rejseholdet og Broen på sit CV, er inde over projektet.

At rettighederne er købt er ikke det samme som, at filmprojektet bliver realiseret. Men Peter Mogensen håber på det. Og ser gerne en type som Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Henrik Foss.

Peter Mogensen virker ikke som en mand, der mangler selvtillid og gåpåmod, og da jeg spørger ind til hans forfatterambitioner, bliver svaret en smule mere nuanceret end det citat, du læste i begyndelsen af indlægget. Han understreger, at der er grænser for hans selvtillid, og at han aldrig kunne finde på at skrive en thriller om f.eks. opera, som han ikke ved noget om.

– Men jeg kan godt forestille mig, at jeg om ti år sidder i mit hus i Toscana og skriver spændingsromaner, hvis jeg får opbygget et ordentligt spændingsunivers. Det ville være enormt fedt.

Vidste du, at:

Peter Mogensen især er vild med politiske biografier, men også synes godt om Jan Guillous spændingsserie om agenten Hamilton? Han har også været ganske godt underholdt af Leif Davidsens bøger.

En af de første bøger, der gjorde et enormt indtryk på Peter Mogensen, var den italienske forfatter Oriana Fallacis roman En Mand? Det er en roman om den græske politiker og digter Alexandros Panagoulis, der kæmpede mod militærregimet i Grækenland. (Udkom på dansk i 1981) Han er bl.a. vild med bogen “…fordi den har det hele: kærlighed, mod, intensitet..”

Peter Mogensen i 2010 udgav bogen Dødvande – refleksioner over den politiske udvikling i Danmark fra 2007 – 2008?

Tak for mad, Forlaget Turbine. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Lige et par ord om min læseoplevelse:

I bjørnens kløer giver et interessant indblik i det politiske hierarki og toppolitikernes samspil med bl.a. PET. Plottet er interessant, og bogens temaer aktuelle.

Især karakteristikken af hovedpersonen Henrik Foss er stærkt. Som fraskilt kæmper Foss med at få en ordentlig relation til både sin ekskone og sine børn, og selvom han både er rutineret toppolitiker og tidligere jægersoldat, der kan dræbe et menneske på få sekunder, er han heldigvis ikke blevet en overfladisk He-Man, men et interessant, sammensat menneske.

Men de virkelighedstro dialoger er indimellem for lange (og mange), og bogen kunne sagtens være skåret endnu skarpere og kortet ned – bogen er på 426 sider. Det betyder også, at spændingskurven og tempoet hopper lidt ujævnt. Og så mangler sproget en smule mere omsorg og originalitet for at imponere.

Men jeg var alligevel godt underholdt, og især den sidste bid af bogen er ret spændende. Undervejs klukkede jeg af små detaljer. Som en chefredaktør, der hedder Mads Poulsen, og at Politiken, hvor Mogensen selv har været ansat, får nogle kærlige hug. Og hvor mange politikere kender du – ud over Søren Pind, der kun har et øje?

PPS: Tak til Forlaget Turbine for at invitere til brunch og forfattermøde.

 

Anmeldelse: Malaria af Jens Strandbygaard

Jeg har boet tre år i Uganda og kender flere, der har haft malaria. Det gule kort er mit internationale vaccinationskort, der indeholder en lang advarsel om malaria. Har du penge, kan du betale for medicin, hvis du bliver smittet. Psykopater derimod findes der ingen medicin eller vaccine imod. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Jens Strandbygaard har skrevet en hurtiglæst spændingsroman med især et fint portræt af et far/søn-forhold. Desværre virker bogens humor og sarkasme mange steder som et værn mod at komme helt tæt på bogens karakterer.

Malaria er titlen på Jens Strandbygaards anden krimi, en selvstændig roman, der udkom i 2017 på Byens Forlag.

Bogen begynder lige på og brutalt i Kirawa på grænsen mellem Nigeria og Cameoun tilbage i 2002, hvor lægen Oskar Plum og et par kolleger tages som gidsler af den på det tidspunkt netop nystartede militante islamistiske gruppe Boko Haram.

Tilbage til nutiden er bogens hovedperson, Oskar, i gang med at udvikle en ny malariamedicin, der behandler sygdommen, der kan være dødelig, på en billigere og mere effektiv måde end hidtil set. Lidt af en revolution inden for medicinalindustrien.

Oskar har brug for millioner til at få godkendt medicinen og få den på markedet. Men malariamyggen er ikke den eneste farlige parasit i romanen.

Den entreprenante læge tvinges nemlig til at ansætte eksperten Dan Felling, der skal få godkendt medicinen. Og så kommer Oskar for alvor tæt på en livsfarlig snylter. Det får store konsekvenser for den sympatiske læge, der har en fortid i Læger uden Grænser.

Forfatteren har selv oplevet på et tidspunkt at have en forretningspartner, der viste sig at være en helt anden, end han havde forventet, hvilket har inspireret ham til historien. Det er dog ikke kun en bog om psykopater, men også om bl.a. kærlighed.

Måske morede du dig over Jens Strandbygaards opfindsomme Facebook-video som optakt til Krimimessen i Horsens? I videoen, der er ret sjov, interviewer han sig selv. Det er tydeligt, at humor og selvironi er en stor del af forfatteren. Det smitter af på de linjer, han former.

Bogen er propfuld af humor og sarkasme. Jeg synes desværre, at det flere steder spænder ben for spændingen. Og skaber en distance, der gør, at jeg aldrig får lov til at komme helt tæt på, netop dér, hvor det gør allermest ondt – og hvor det også, synes jeg, er allermest interessant.

“… og jeg kunne mærke pistolløbet i siden. Ud over at det gjorde ondt, var jeg heller ikke vild med, at nogen pegede på mig med et ladt våben.”

Flere ting fungerer godt i romanen. Forfatteren slynger historien rundt i en centrifuge, så man ikke aner, hvad der kommer ud i den anden ende. Plottet overrasker. Og de mange tråde, der flager, forenes til sidst, hvor du som læser også finder ud af, hvordan de breve, en afrikansk mor skriver til sin søn, bidrager til historien.

Der er også fine beskrivelser af et kærligt far/søn-forhold. Oskar har et tæt og forholdsvis uproblematisk forhold til sin hippie af en far, der har en fortid i Thylejren. Begge mænd deler en glødende interesse for at gå på jagt. Og pludselig bliver Oskar selv den, der er i skudlinjen.

Forfatteren, der også er iværksætter, har tjek på økonomi og venturekapital og investeringsselskaber. Og formår at gøre klausuler og investeringsstrategier interessant. Det er vanvittig dyrt at få godkendt et nyt lægemiddel, og ja, der er nogle dilemmaer i den forbindelse. Kan medicin f.eks. blive så effektivt, at den gør sig selv overflødig?

Malaria er i øvrigt på pensum for de litteraturstuderende på Aarhus Universitet i dette semester. Sejt. Men når jeg ofte er en armslængde fra at komme helt tæt på personerne, så mangler Malaria en del for at begejstre mig for alvor og være rigtig spændende.

PS: Jeg har fået bogen som et anmeldereksemplar fra forfatteren. Jens Strandbygaards første roman hedder Mekkalinjen

 

Anmeldelse: Enken fra Kiev af Mogens Blom

Anmeldelse: Mogens Bloms tredje politiske thriller om Maiken Tarp udkommer i dag. Enken fra Kiev  tager dig bl.a. med til gangene i Udenrigsministeriet, hvor forfatteren har arbejdet som embedsmand i 17 år.

Politisk spændingsroman om bl.a. den glemte krig i det østlige Ukraine. Udkommer i dag.

Hvor Gidsel i Ammam og Arven fra Basra, de to første bøger om efterretningskvinden Maiken Tarp, havde fokus på Mellemøsten, vender forfatteren nu blikket mod Ukraine.

For et par år siden mødte jeg på et kursus en ukrainer, der var flyttet til Danmark. Hun fortalte, at hun havde fjern familie, der boede midt i en krigszone. Hvilken krig?, spurgte jeg dumt.

Selvom jeg selvfølgelig havde læst i avisen om massive kampe mellem pro-russiske separatister og regeringsstyrker.

Og selvom jeg har set DR’s Matilde Kimer berette om uhyrligheder på tv, så var det ikke krigen i den østlige del af Ukraine, jeg først kom i tanke om – heller ikke i samtale med en ukrainer.

Det gjorde mig lidt flov. Hendes familie havde en hverdag i en krig, som lå langt væk i min bevidsthed. Selvom krigen ufortrødent fortsætter på fjerde år.

Det er netop den glemte (i hvert fald for mig) krig, der er afsættet i Mogens Bloms tredje spændingsroman om Maiken Tarp, selvom den foregår i Danmark.

En nat flygter en ukrainsk kvinde til Danmark, og med sig har hun en bunke fortrolige papirer, der kan skade separatisterne og deres russiske allierede.

Visse personer er så ivrige efter at få fat i papirerne, at de sender en lejemorder til Danmark. Ham står Maiken Tarp pludselig ansigt til ansigt med på en stor international konference, da hun er vidne til et drab.

Lettere modvilligt er hun blevet udpeget til en lille sikkerhedsenhed med base i Udenrigsministeriet. Og mens PET efterforsker drabet som terror og har fokus rettet mod ISIS, fornemmer Maiken, at drabet peger i en helt anden retning. Og det er ikke ufarligt arbejde.

Ikke kun jobbet presser Maiken. Hun er blevet gravid med journalistkæresten Kåre, der gerne vil have barnet, men tanken om at blive mor er uendelig fjern for hende.

Enken fra Kiev er en hurtiglæst spændingsbog om konflikten i Ukraine, men også en bog om intriger, interne magtkampe og skjulte dagsordener på Asiatisk Plads i København, hvor Udenrigsministeriet ligger. Og ja, ikke alle har samme mål. Og melet i posen er heller ikke lige rent hos alle.

Det er en bog om både diplomati, kærlighed, en kompliceret relation mellem far og søn – og storpolitik. At forfatteren har indsigt i stoffet smitter af på historien, der er både realistisk og veltilrettelagt.

Der er fin balance mellem Maikens indre konflikter og den ydre handling. Med en mor, der aldrig rigtig gav kærlighed, har Maikens svar på barndomstraumet været at begrave sig i arbejde, og da hun går mod PET, får hun problemer. Om mon fjenden altid kommer udefra?

(Og apropos mangel på kærlighed, så læs Leonora Christina Skovs Den, der lever stille – ikke en krimi, men bragende god bog om netop at være barn i et hjem med en mor, der ikke viser kærlighed. Jeg tudede mig igennem bogen.)

Forfatteren disker ikke op med masser af lækkerbiskner rent sprogligt. Læs ikke bogen for sproglig opfindsomhed og honningbløde sætninger, det er ikke der, bogens styrke ligger. Læs historien, fordi den er solid og vedkommende underholdning, Maiken Tarp og co. er godt selskab, og læs bogen, fordi de emner, forfatteren tager fat på, er interessante.

Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. Er du vild med Helle Vincentz Stjålne liv, vil du sikkert også synes om Enken fra Kiev.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

PS: Mogens Blom er udover at være forfatter en erfaren diplomat og har rejst og arbejdet meget især i Mellemøsten. Han har bl.a. arbejdet med Danidas udviklingsprojekter til fremme af menneskerettigheder og demokratisering. Allerede i 1983 debuterede han som forfatter med spændingsromanen Dræbt af en vildfaren kugle, Forlaget Vindrose. Året efter fulgte Aftenholdet på samme forlag. Læs mere om forfatteren her

Konkurrence: Mød Anne-Marie Vedsø Olesen og vind hendes nye bog

Konkurrence: Den 9. februar udkommer Anne-Marie Vedsø Olesens spændingsroman Lucie. Du kan komme med til et lukket arrangement i København et par dage før udgivelsen, hvor forfatteren fortæller om bogen, som du også kan vinde.

Mød Anne-Marie Vedsø Olesen og hør hende fortælle om Lucie.

Mandag, januar og gråvejr kalder på en lynkonkurrence.

Normalt er det ikke særlig høfligt at give en personlig invitation videre, men jeg har pænt spurgt Politikens Forlag, om jeg må lave en konkurrence her, så en bloglæser kan komme med til et arrangement, jeg ej selv kan deltage i.

Derfor: Vil du med til et lukket bogblogger-arrangement på Ny Carlsberg Glyptotek i København, hvor Anne-Marie Vedsø Olesen fortæller om sin nye spændingsroman Lucie, efterfulgt af mere samtale med forfatteren og lidt mad og drikke på Politikens Forlag? Det foregår tirsdag den 6. februar 2018 fra klokken16-18.30.

En heldig bloglæser har mulighed for at komme med til arrangementet den 6. februar. Er du den heldige, får du en mail med manus inden mødet, ligesom du efterfølgende får tilsendt bogen.

Lucie er en spændingsroman, der foregår i nutiden, men den er baseret på bl.a. nordisk mytologi, og ifølge forlaget er det en roman om myter og kristendom, identitet, tro og rationalitet. Og så skulle den være ret spændende.

Jeg har tidligere hørt Anne-Marie Vedsø Olesen fortælle om sit forfatterskab på Krimimessen i Horsens, og det var ikke kedeligt.

Sådan deltager du i konkurrencen:

Lad mig slå fast: Du behøver ikke være blogger for at deltage i konkurrencen. Alt du skal gøre er at skrive en kommentar under indlægget her, hvor du fortæller, hvorfor netop du skal være den heldige. Bemærk: Der kan gå lidt tid, fra du skriver på bloggen, til du kan læse din kommentar på bloggen.

Du kan deltage i konkurrencen frem til fredag den 26. januar klokken 12. Tjek selv senere på dagen her på Vild Med Krimi, om du er den heldige.

Jeg mailer de nærmere detaljer til dig, der har vundet. Transport til arrangementet betaler du selv.

PS: Anne-Marie Vedsø Olesen debuterede i 2000 og har skrevet en lang række romaner bl.a. Dronningens dame, Bastarden og Mordersken. I øvrigt er Olesen uddannet læge og er vild med heavy metal, boksning og opera. Og så bor hun på et slot syd for Køge. Læs mere om Anne-Marie Vedsø Olesen her

PPS: Det er Politikens Forlag, der sponsorerer konkurrencen. Jeg får ikke en krone for at bringe ordene her.

Anmeldelse: Lucy af Lotte Dalgaard

Anmeldelse: Journalist og forfatter Lotte Dalgaard har udgivet tre spændingsromaner om journalisten Line Lyng siden 2014. Lucy, den tredje bog i serien, er en hurtig- og letlæst spændingsroman, der giver mig lyst til at besøge kanaløen Jersey.

Lucy er netop udkommet på Byens Forlag og er Lotte Dalgaards tredje bog om journalisten Line Lyng.

Lucy er væsentlig bedre end Lotte Dalgaards debutroman Tvillingesagen, der også har avisjournalisten Line Lyng som hovedperson.

Sproget flyder bedre, og hovedpersonen har fået mere fylde og dybde. Dejligt. Og så er det herligt at komme en tur til kanaløen Jersey, der ligger ud for Normandiets kyst, og som jeg ikke har skænket mange tanker, siden jeg så tv-serien Bergerac i slutningen af 1980’erne.

At Lotte Dalgaard også har været begejstret for øen, smitter af på siderne, selvom hun tager os med til bl.a. øens fængsel, som Visit Jersey nok ikke har på programmet.

Som journalist på en nordsjællandsk avis er Line Lyng i gang med at researche til en artikel om et 25 år gammelt uopklaret mord. En lastbilchauffør blev myrdet på en rasteplads, og drabsmanden er aldrig fundet. Samtidig planlægger Lyng en tur til Jersey for at besøge en nordsjællandsk kvinde, der er sigtet for narkosmugling. Kvinden forsvandt fra Danmark, da hun var teenager. Hvad er det, hun er flygtet fra? Og hvad skjuler kvinden? Selvfølgelig hænger de to sager sammen på mærkværdig vis, og plottet har et par elegante tråde.

Line Lyng vejer alt for meget og har tendens til at trøstespise i stedet for at mærke efter, hvad hun føler. Samarbejdet med ekskæresten, der er far til hendes lille datter, fungerer ikke specielt godt, og hun jonglerer konstant mellem job og livet som enlig mor. Line Lyng er helt almindelig og sympatisk. Der er ikke meget actionhelt over hende.

Forvent ikke hæsblæsende action. Lucy er lige så meget en roman om Line Lyngs udvikling og liv, som det er en spændingsroman. Jeg ville gerne have været endnu mere inde i hovedet på Lyng, hvilket også ville have gavnet spændingsforløbet, for det går lidt rigeligt stærkt indimellem. Det havde klædt fortællingen med plads og mere dybde, når der sker noget dramatisk og skæbnesvangert for karaktererne.

Lucy er en letlæst spændingsroman med tryk på roman om bl.a. vold, hævn og tilgivelse.

Nummer to i serien hedder Det svageste led. Læs mere om Lotte Dalgaard her

PS: Filmselskabet Zentropa har købt filmrettighederne til Tvillingesagen, Lotte Dalgaards første bog i serien om Line Lyng.

 

 

 

 

Nyt fra Arne Dahl, John le Carré og David Lagercrantz

Nye bøger: Det pibler frem med nye krimier i september. Jeg glæder mig især til gensyn med George Smiley, Lisbeth Salander og Sam Berger.

85 år og pensionist? Næh. John le Carré er aktuel med ny koldkrigsroman.

At jeg er stor fan af John le Carré ved du, hvis du følger bloggen. Og nu er der nyt fra le Carré. Den 85-årige forfatter har hevet sin MI6-spion George Smiley ind fra kulden og er aktuel med ny koldkrigsroman. Spioners Arv hedder bogen, der er den første roman med Smiley (som vi møder i bl.a. Dame konge es spion) i 25 år. Forlaget Rosinante, der står bag den danske udgivelse, lover en historie, der er fuld af spænding, humor og moralsk ambivalens, og hvor John le Carré præsenterer læserne for en parade af uforglemmelige figurer – gamle som nye. Bogen udkommer 1. september.

Manden der søgte sin skygge er titlen på den femte bog i Millennium-serien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Igen er det svenske David Lagercrantz der bygger videre på Stieg Larssons berømte spændingsunivers. Og selvfølgelig har Salander det ikke nemt. Hun afsoner en kort straf i et kvindefængsel og får i fængslet besøg af Holger Palmgren, som har fået fat i dokumenter, der kaster nyt lys over myndighedernes overgreb på hende som barn. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til at undersøge sagen. Udkommer 7. september.

Jeg var i Stockholm i maj og sendte lange blikke efter Arne Dahls Inland, der var udkommet på svensk. Nu er bogen oversat til dansk, titlen har fået et ekstra d, og bogen udkommer sidst i september. Foto: Rebekka Andreasen

Det her er en bog, som jeg glæder mig ekstremt meget til. I Indland af Arne Dahl er der gensyn med den tidligere politimand ved Stockholms politi Sam Berger og kollegaen Molly Blom, som vi mødte første gang i Skyggezone. De får i hemmelighed overdraget en ubehagelig sag fra fortiden. Morderen er fanget og dømt, men er han virkelig den skyldige? Jeg tvivler. Indland udkommer den 26. september.

Også flere kvindelige forfattere sender krimier og spændingsromaner på gaden i september bl.a. Gabriella Ullberg Westin, Camilla Läckberg, Kristina Ohlsson, Fiona Barton og danske Lotte Dalgaard.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her