Susanne Staun

Tre spøjse spørgsmål – og noget om krimi

Både svenske Arne Dahl og norske Karin Fossum skriver kvalitetskrimier. Synes jeg. De er begge aktuelle med nye bøger. Foto: Rebekka Andreasen

Krimilitteratur: En god historie er en god historie – uanset genre. Basta. 

For nylig har jeg fået tre spøjse spørgsmål:

  • Hey, er du ikke Hanne Boel? Ordene kom fra en lille mand på hovedbanegården i København. Øh.. Jeg er godt 15 år yngre end sangerinden, vejer væsentlig mere end Hanne Boel, er korthåret, snakker jysk og bærer markante briller. Og min sangstemme ønsker du ikke at høre. “Selvfølgelig er jeg det”, råbte jeg smilende tilbage til manden, der nok havde et par procenter for meget i blodet.

 

  • Hvorfor bruger vi ikke ordet amusant noget mere? Når nu det er sådan et morsomt, fornøjeligt og spændende ord?, ville min veninde vide. Også et spørgsmål, der fik mig til at grine. Nu har jeg brugt ordet amusant her – og opfordringen til at give ordet nyt liv er hermed givet videre.

 

  • Blogger du kun om krimier og ikke om rigtig litteratur? Spurgte en bekendt af en bekendt, da vi forleden var til noget sammenkomst-halløj.

Suk. Alle jer, der trofast følger bloggen, ved, at det ikke er første gang, jeg skal forholde mig til det spørgsmål. Og gennem årene har jeg interviewet en pæn portion krimiforfattere, der fortæller, at de indimellem bliver spurgt om, hvornår de skriver en rigtig roman.

HOLD. NU. OP. Når noget er godt, er det godt. En god historie er en god historie – uanset genre. Der findes krimier, der er dårligt skrevet, hvor plottet er slattent, og hvor personkarakteristikker er flade og klicheagtige. Selvfølgelig gør der det.

Men der findes også havebøger, digte, biografier, erindringer, ungdomsbøger, børnebøger, essays, historiske romaner, kogebøger, hobbybøger, tegneserier, kunstbøger, debatbøger, antologier og skønlitterære romaner, der ikke er værd at bruge tid på. Heldigvis findes der også det modsatte, og det gælder alle genrer.

Jeg elsker citatet her fra krimiforfatter Susanne Staun. Ordene faldt år tilbage, da hun blev interviewet til Informations krimitillæg:

Hvad er en krimi? En krimi er en litterær genre, der kræver to ting: Et mord og en opklaring. Hvordan pokker kan det forhindre nogen i at begå god litteratur?

I et interview for nylig i Politiken sagde den 86-årige forfatter John le Carré, der er aktuel med ny spændingsroman, sådan her til journalist Carsten Andersen:

Da jeg holdt releaseparty, var der i løbet af aftenen to, der sagde, at de desværre ikke havde læst mine bøger, eftersom de ikke læste spionromaner. Okay, hvorfor fanden er I så kommet?, tænkte jeg. Enhver roman kan jo overskride sin egen genre. Hvis det virker, så virker det.

(Tak til Ole Tornbjerg for link)

Den gode litteratur længe leve. Krimigenren længe leve. Og leve, det gør genren helt bestemt. Blot inden for de næste par dage udkommer sprøde nye krimier som Arne Dahls Indland, Karin Fossums Hviskeren og Camilla Läckbergs Heksen.

 

Hvorfor fascineres vi af krimigenren?

Hvorfor fascineres vi af krimigenren? Hør mine bud, når jeg holder foredrag om krimi. Foto: Ellen Marie Andreasen

Hvorfor fascineres vi af krimigenren? Hør mine bud, når jeg holder foredrag om krimi. Foto: Ellen Marie Andreasen

Krimiforedrag: Sidst jeg var ude og holde foredrag om krimigenren, kom der i pausen en midaldrende kvinde hen til mig. (Hvor er alle mændene i øvrigt, når kvinderne går til foredrag?) Hun trak mig lidt til side og nærmest hviskede, at i hendes bogklub læste de aldrig krimier, fordi ingen rigtig ville indrømme, at de godt kunne lide krimier.

Suk. Jeg slår lige én gang for alle fast: Der findes krimier, der er dårligt skrevet, hvor plottet er slattent, og hvor personkarakteristikker er flade og klicheagtige. Men der findes også havebøger, digte, biografier, erindringer, ungdomsbøger, børnebøger, essays, historiske romaner, kogebøger, hobbybøger, tegneserier, kunstbøger, debatbøger, antologier og skønlitterære romaner, der ikke er værd at bruge tid på. Der findes heldigvis også det modsatte, og det gælder alle genre.

Krimiforfatter Susanne Staun har engang i et interview i Informations krimitillæg sagt:

Hvad er en krimi? En krimi er en litterær genre, der kræver to ting. Et mord og en opklaring. Hvordan pokker kan det forhindre nogen i at begå litteratur?

Heldigvis er vi mange, der er vild med krimi, og som er helt åbne omkring det. Og jeg er glad for, at den hviskende kvinde trods alt vovede sig ud og kom til mit foredrag.

Det er ikke alle krimiforfattere, der indkasserer over 30 millioner kroner som Harry Holes opfinder Jo Nesbø gjorde i 2013. Men der bliver skrevet – og læst – krimier i stor stil. Og rigtig mange af dem er rigtig gode bøger. Hvorfor er krimigenren så populær, og hvad er det, genren kan? Det er bl.a. noget af det, som jeg giver nogle bud på, når jeg holder foredrag.

Jeg holder foredrag i hele landet om krimigenren. Foto: Rebekka Andreasen

Krimier kan være med til at italesætte tabuer. Foto: Rebekka Andreasen

Måske er svaret på krimiens popularitet såre simpel. En af mine drenge havde på et tidspunkt et godt bud. Han sad og tegnede med en ven, da vennen pludselig siger: “Min far ser meget fodbold i tv. Det er fordi, han ikke længere spiller det selv.” Lang pause. Så siger min dreng:

Min mor læser uhyggelige bøger. Det er nok, fordi hun ikke har lyst til selv at blive morder.

Det kan man jo grine lidt af. Men faktisk er det sådan, at jo mindre vold, der er i et samfund, jo mere er der i litteraturen. Så det må være et godt tegn, at flere og flere danske forfattere og instruktører kaster sig over krimigenren. Og så er vi jo nogle, der er nødt til at læse deres bøger og se deres film, ikke?

PS: Jeg kommer gerne ud på din arbejdsplads, i dit lokalcenter, på dit lokale bibliotek eller i dit kulturcenter og holder foredrag om krimigenren. Kontakt mig på mail@rebekkaand.dk eller ring på 2837 1318 for at høre nærmere om indhold og pris.

Jo Nesbø, Jens Østergaard og gratis lydbøger

Du kan gratis downloade fire krimier som lydbøger.

Du kan lige nu gratis downloade fire krimier som lydbøger via DR.

Mange af jer, ja, faktisk rigtig mange af jer, der søger på bloggen i disse dage, søger efter informationer om Jo Nesbøs Sønnen.

Jeg lover, at der snart er anmeldelse på vej af den norske succesforfatters nye krimi – uden Harry Hole. Har du stadig Nesbøs seneste Hole-krimi til gode, så kan du gratis downloade Politi som lydbog via DR lige her

Men skynd dig. Tilbuddet gælder kun indtil 21. april 2014. Du kan læse min anmeldelse af Politi her

Du kan også kvit og frit downloade følgende tre lydbøger:

Susanne Stauns Helt til grænsen (Kan hentes frem til og med 14. april)

Jeg har anmeldt tredje og sidste del af Stauns trilogi om den lidt sære og politisk ukorrekte retsmediciner Maria Krause her

Simon Pasternaks Dødszoner (Kan hentes frem til og med 14. april)

Lene Kaaberbøls Det levende kød (Kan hentes frem til og med 21. april)

Du finder bøgerne her

PS: Senere på ugen er der bøger af Jens Østergaard på højkant her på bloggen.

PPS: Fire dage til det går løs på Krimimessen i Horsens. Glæder mig. Helt vildt.

 

 

 

 

 

Har du vundet?

Der er boggave på vej til tre heldige....

Der er boggave på vej til tre heldige….

Det er en fornøjelse at fejre blogfødselsdag, når det vrimler med søde kommentarer og gode tanker. Tak. Og dejligt at I findes derude – alle jer, der er vilde med krimier, thrillers og spændingsromaner.

Jeg har igen og igen nævnt (bl.a. i dette krimitillæg på side 4),at krimigenren for mig ikke er en bølge. Det er gode historier, og hvorfor skulle folk blive trætte af det?

Jeg har læst fremragende krimier, der er ren underholdning. Jeg har læst fantastiske krimier, der er ambitiøse, syrede, indviklede og som er meget mere end en krimi. Jeg har læst forrygende såkaldte smalle krimier, ligesom jeg har læst klassikere og bestseller-titler, der er det rene krimiguf.

(Jeg køber ikke den dér med, at hvis en  spændingsroman er populær og ender på bestsellerlisten, så er den helt sikkert dårligt skrevet og plat underholdning. Tro mig. Den holdning møder jeg ofte.)

Forleden blev jeg spurgt, om jeg nogensinde synes, at en krimi er dårlig. Ja er svaret. Selvfølgelig er der krimier, der ikke rammer mig. Hvor jeg af en eller anden grund ikke begejstres af handling, tema eller plot, eller hvor ubehjælpsomt sprog, svag personkarakteristik eller klicheer spænder ben for læseoplevelsen. De krimier, jeg synes er ringe, er lige så forskellige som de bøger, jeg holder af.

Jeg har læst mindre gode krimier af forfattere, der udgiver selv, men også bøger af forfattere fra små og store, veletablerede forlag. Som nu ham den verdenskendte forfatter, der har skrevet den her

Jeg er heller ikke vild med f.eks.:

  • Ren vodka af Anna Blundy: Andre kalder den morsom og spændende. Jeg synes, den er klicheagtig og kedelig.
  • Tre små cyklister af Therese Philipsen: Interessant tema, men bogen fanger mig slet ikke.

Smag og behag er forskellig. Hvad er kvalitet? Hvad er ikke? Krimiforfatter og mor til Fanny Fiske og Maria Krause – Susanne Staun – har engang i et interview i Information sagt:

En god krimi udmærker sig ved at være skrevet med begge hjernehalvdele i brug. Den venstre til plot og den højre til sprog.

En krimi skal altså – ifølge Staun – være skrevet af en forfatter, der har en kærlighed til sproget. Måske det er så enkelt?

Jeg glæder mig til at dele endnu flere læseoplevelser, krimitanker og forfatterinterviews med jer. Og helst flest af de gode læseoplevelser.

Og nu: Tadadada…..  De tre, der har vundet Ole Cliffords spændingsroman, Katharerne, er:

  • Louise Urth Olsen
  • Majken Hammer
  • Helle Post

Send en mail med adresse til: mail@rebekkaand.dk. Så sender Forlaget Rosenkilde & Bahnhof, der har sponsoreret bøgerne, en bog til jer.

Du kan se en bogtrailer for Katharerne lige her

PS: Der er anmeldelser på vej af En hellig alliance af A.J. Kazinski og Den skyldige af Lisa Ballantyne. To meget forskellige, men rigtig gode bøger.

 

 

 

 

Helt til grænsen af Susanne Staun

Selvtægt er en af temaerne i Susanne Stauns Helt til grænsen.

Selvtægt er et af temaerne i Susanne Stauns Helt til grænsen.

Anmeldelse: Helt til grænsen er tredje og sidste del af Susanne Stauns trilogi om den lidt sære, politisk ukorrekte, egenrådige og hamrende dygtige retsmediciner og vicestatsobducent i Odense, Maria Krause. Et selvmord gjorde det svært for forfatteren at komme i gang med bogen. Da først hun gik i gang med at skrive, skrev hun bogen på mindre end et halvt år.

Helt til grænsen er sidste bog om Maria Krause, og den er skrevet i jeg-form. Da jeg læste bogen, slog det mig pludselig, hvor sjældent det egentlig er at læse en krimi, der er skrevet i førsteperson.

Det er en klar fordel at have læst de to første bøger i serien, Døderummet og Hilsen fra Rexville.

Helt til grænsen starter netop i Rexville, USA, og bogens handlinger driver Maria Krause til bl.a. Beirut. Hendes gode ven og kollega, kriminalteknikeren Lille John, begår selvmord. Eller er det måske en sexleg, der er gået galt? Myndighederne er ikke til megen hjælp, og Maria Krause må selv i gang med at lede efter sandheden på hendes kompromisløse måde. I denne 3. bog kommer retsmedicineren, der selv har sine dæmoner at slås med, helt ud til grænsen for, hvad et menneske kan holde til.

At historien tager udgangspunkt i et selvmord er ikke tilfældigt. En af de kilder, der har været en integreret del af forfatterens research til både Døderummet og Hilsen fra Rexville, begik selvmord for nogle år siden. Han var kriminaltekniker og en god ven af forfatteren, og for en stund mistede Susanne Staun lysten til at fortsætte sin Maria Krause-serie uden sparring og hjælp fra kriminalteknikeren. Men en anden ven gav hende det råd at integrere oplevelsen i bogen – og det er netop, hvad hun har gjort.

Hør Susanne Staun fortælle om det og arbejdet med bogen i Kultursøndag på P1 fra den 31. marts. Interviewet starter 37 minutter inde i udsendelsen, som du finder her

Lisbeth Salander, Sarah Lund – og Maria Krause

Igen er selvtægt et af temaerne i bogen – et emne, som mange andre krimiforfattere også kredser om. Tænk bare på Lisbeth Salander med en tatovernål i hånden overskrævs på Nils Bjurman, der har voldtaget hende. Eller tænk på Forbrydelsen og Sarah Lund, der tager sagen i egen hånd og skyder hjernen ud på Robert Zeuthens personlige assistent Niels Reinhardt. En anden af de ting, forfatteren har været optaget af, er, hvor forholdsvis nemt det er at hacke sig ind i andre folks mail og afsløre folks færden på nettet. Tankevækkende. Og skræmmende.

Susanne Staun skriver pissegodt og med humor og kant, og man ved aldrig helt, hvor hun fører en hen. Med en af hendes bøger mellem hænderne har jeg hele tiden en fornemmelse af, at alt kan ske. Og alt sker som regel også. Der er vold, og der er rå og ekstrem sex, og der er masser af spænding og overraskelser i bogen. Helt til grænsen er en værdig afslutning på en rigtig god og syret krimiserie.

Forfatteren, der også står bag serien om Fanny Fiske, har skrevet i alt 14 krimier. I spøg fortalte Susanne Staun i et interview i forbindelse med promoveringen af det seneste krimiskud på stammen, at hun nu vil til at skrive såkaldte sonetkranse (En slags digte, der består af 14 sonetter med 14 linjer i hver) og det skabte røre i krimikredse. Og så tænkte Susanne Staun: Hvorfor egentlig ikke? Og nu har hun tænkt sig at gøre alvor af sin trussel.

Jeg håber, at hun vender tilbage til krimigenren, når hun har flirtet med sonetter. For skrive underholdende, barske, interessante, kantede og sprogligt saftige krimier – det kan hun.

Sprød forårssol og krimier er et perfekt match

Snup en krimi med ud i forårssolen.

Snup en krimi med ud i forårssolen.

Et kort fredagspip fra mig i dag, hvor foråret officielt er sparket i gang. Og noget om vulkaner og en konkurrence, hvor der er e-bøger på spil.

I morges hørte jeg i radioen, at en af verdens mest aktive vulkaner, Etna på Sicilien, er i udbrud. Ikke en nyhed, der normalt vil fange min interesse synderligt, men i morges var min opmærksomhed vakt, og jeg syntes, at det var enormt interessant at høre om skyer af aske og lava, der flød. Og jeg ved præcist hvorfor. Jeg har netop smuglæst Inger Wolfs seneste krimi; Under en sort himmel.

Krimien foregår i Alaska, hvor en vulkanforsker bliver myrdet. Og hvor en bestemt vulkan spiller en ikke uvæsentlig rolle. Det er jo det, krimier også kan – gøre os interesserede i forskellige emner/tematikker, der flettes ind i en spændende fortælling. Jeg er i hvert fald ikke færdig med at google billeder af Alaska og vulkanerne langt mod nord. Jeg anmelder bogen, som Trokic-fans roligt kan glæde sig til, op til udgivelsen den 14. marts.

Du kan også glæde dig til anmeldelsen af John Ottosens Stenens tid, der er første del af en trilogi. Du kan se en trailer for bogen her Fem bloglæsere kan vinde Stenens tid som e-bog i en konkurrence i næste uge. Stay tuned.

Og så har jeg taget hul på Susanne Stauns Helt til grænsen, der udkommer lige om lidt. Det er tredje og sidste krimi i trilogien om retsmedicineren Maria Krause. Susanne Staun er en af mange krimiforfattere, der valfarter til Krimimessen i Horsens 2013 midt i marts. Har jeg nævnt, at jeg glæder mig?

God weekend og husk – den første sprøde forårssol og  krimilitteratur passer perfekt sammen.

Krimiguide til bogudsalg 2013

Bogudsalget, der begynder i morgen, byder på flere gode krimititler.

Bogudsalget, der begynder i morgen, byder på flere gode krimititler.

Det kan godt være, at det gør ondt i et forfatterhjerte at se sin bog til udsalgspris, men mon ikke mange læsere glæder sig over, at de fra i morgen kan købe bøger ekstra billigt? Jeg gør i hvert fald. I morgen begynder bogudsalget, og der er masser af suverænt læsestof til nedsat pris. Her får du min lille krimiguide til bogudsalget:

Har du endnu ikke læst Lene Kaaberbøl og Agnete Friis’ serie om Nina Borg, der arbejder som sygeplejerske for Røde Kors, så kom i gang. Nina Borg handler, når hun finder noget uretfærdigt, og hvor andre tænker: bør, tænker hun: gør. Og hvad ville verden være uden Nina Borg-typer? Dog får man nogle gange lyst til at ryste hende og sige: Tag dig nu sammen. Og pas lidt på dig selv. Men det er underholdende og uhyre spændende at læse om hendes strabadser. Start med Drengen i Kufferten, der i 2009 blev kåret til årets spændingsroman af Det Danske Kriminalakademi. Dernæst følger Et stille umærkeligt drab og endelig Nattergalens død.

For en flad tier kan du købe det, der er blevet kaldt Danmarks første krimi, Hvad skovsøen gemte, der udkom første gang i oktober 1903. Ja, det er en del år siden. Forfatteren Palle Rosenkrantz, der også har lagt navn til en krimipris, har skrevet en detektivhistorie om fundet af et lig i en skovsø i det nordlige Sjælland. Bogen står i min reol, men jeg har ikke læst den endnu. Men det skal jeg helt klart på et tidspunkt. Jeg har dog læst det interessante efterskrift af forfatteren Benni Bødker.

Åke Edwardsons Den sidste vinter er endnu en kommissær Winther-krimi. Det er den 10. og sidste i rækken, og selvom den ikke er lige så god som de forrige bøger i serien, så mener jeg bestemt, at den er læseværdig. I et af Göteborgs mondæne kvarterer bliver to unge kvinder fundet myrdet. Begge kvinder er kvalt, mens de sov. Og mens deres kærester tilsyneladende sov intetanende ved siden af. Kriminalkommissær Erik Winter går ind i sagen og konfronteres på ny med menneskets mørkeste hemmeligheder. Har du problemer med at huske rækkefølgen på populære krimiserier, så kan du få hjælp lige her

Det ender med tårer af Ruth Rendell er også at finde blandt bogudsalgets bøger. Den engelske krimiforfatter er kendt for et langt forfatterskab, der tæller talrige psykologiske thrillers, og Ruth Rendells livlige fantasi har frarøvet mig mange søvnløse nattetimer, siden jeg som teenager for første gang læste en af hendes bøger. Jeg har ikke læst netop denne krimi, men hun er en eminent krimiforfatter, der skriver overlegent godt. Det ender med tårer er endnu en bog i serien om kriminalkommissær Wexford, nummer 20 faktisk.

Norske Karin Fossum kan skrive bøger, der er helt utrolig uhyggelige, og som emmer af ondskab. Om man har hele tiden en foruroligende fornemmelse i kroppen, når man læser en af hendes krimier. Hun kan beskrive personer, så man nærmest tror, de står lyslevende foran en. Varsleren er en krimi fra 2010, der fik smidt masser af forrygende anmeldelser efter sig. Læs den.

Vil du et smut tilbage til 80’erne med alt, hvad det indebærer af popmusik, dystre digte, yuppier og bz’ere? Så læs Jeg er ikke her af Christian Dorph og Simon Pasternak. Det er makkerparrets tre bind i deres ambitiøse serie, der er planlagt til at skildre sidste del af det 20. århundrede. Og nu er vi fremme ved midten af 80’erne, hvor verden er i koldkrigs-humør, og hvor en ung kvinde findes myrdet brutalt i en lejlighed i København. Drabsefterforskerne Ole Larsen, Anita Jensen og Rohde skal helt ind i den psykotiske personlighed og den sorte 80ér lyrik i en sag, der både trækker spor til en traumatiske barndomsoplevelse i Skåne og til den blodige borgerkrig i Libanon.

Og så er der jo også lige Susannes Stauns: Før jeg dør om profileringseksperten Fanny Fisker, Gunnar Staalesens krimiserie om Varg Veum, Henning Mankells Wallander-krimi: Den urolige mand og og og…

God fornøjelse med bogudsalget. Har du lyst til at dele, hvad du køber, så smid en kommentar på bloggen.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her