svensk krimi

Stockholmmøde med succesfuld forfatter

Forfatterinterview: På mandag sætter jeg kurs mod Stockholm for at interviewe den svenske forfatter Caroline Eriksson, der snart er aktuel med thriller på dansk.

De forsvundne er blevet en international sensation, da den på kort tid blev solgt til over tyve lande. Udkommer i Danmark 2. juni. Læs mere om bogen her

Caroline Eriksson har skrevet en mørk og psykologisk spændingsroman, De forsvundne, der udkommer på dansk 2. juni på forlaget People’sPress.

Flere anmeldere har sammenlignet den svenske forfatter med amerikanske Gillian Flynn, der står bag Kvinden, der forsvandt – en thriller, der har været med til at gøre domestic noir-genren overordentlig populær.

De forsvundne er sådan en thriller, som jeg glæder mig til, at andre har læst, så jeg kan tale frit om bogens tvist og plot. For intet er, som det ser ud til, og ingen er, som man tror.

I  Sverige var bogen sidste år den mest solgt e-bog, og siden De forsvundne udkom i forfatterens hjemland for cirka halvandet år siden, har 26 lande fulgt trop – og nu altså også snart Danmark.

At De Försvunna, som bogen hedder på svensk, er blevet lidt af en international sensation, betyder også, at forfatteren er vant til at give interviews.

Mon jeg kan lokke Caroline Eriksson til at afsløre noget omkring arbejdet med bogen, som hun aldrig har fortalt i andre interviews, når vi mandag spiser frokost sammen? Jeg vil i hvert fald forsøge.

Den svenske forfatter Caroline Eriksson har boet flere forskellige steder rundt omkring i verden bl.a. i USA og i Australien. I dag bor hun i Stockholm, hvor jeg mødes med hende. Foto: Rebekka Andreasen

Interviewet bliver bragt her på bloggen engang i næste uge. Stay tuned.

PS: Jeg får et honorar af People’sPress for at interviewe Caroline Eriksson. Af samme grund har jeg takket nej til at anmelde bogen.

 

 

 

Arne Dahl: Jeg missede mit fly

Hvor Utmarker, Skyggezone på dansk, udkom i 2016 herhjemme, må danske læsere vente lidt endnu på efterfølgeren, der på svensk hedder Inland. Foto: Rebekka Andreasen

Han er manden bag bl.a. krimierne om Paul Hjelm og A-gruppen, han er blevet kaldt Sjöwall & Wahlöös arvtager, og så kalder han sin første bog i en ny serie om Sam Berger, politibetjent i Stockholm, for en sort diamant. Mød krimiforfatter Arne Dahl.

Jeg tror, at de fleste hotelreceptionister i Europa tænker, der kommer ham fjolset, der ikke selv ved, hvad han hedder. Engang jeg skulle til en bogmesse i Frankrig, missede jeg flyet, fordi der stod Arne Dahl på flybilletten. Og jeg har siddet hele natten i en hotellobby i Tyskland, fordi jeg ikke kunne få mit værelse.

Sådan siger bestsellerforfatter Arne Dahl.

Bag pseudonymet Arne Dahl gemmer litteraturkritiker, tidsskriftredaktør og forfatter Jan Arnald sig. Han byttede simpelthen om på bogstaverne i sit navn i midten af 90’erne, da han havde brug for at genopfinde sig selv som forfatter.

Hvor det kun har været et kæmpe plus i forhold til forfatterskabet og styrket skriveglæden og kreativiteten, så har det altså også skabt nogle udfordringer at være både Jan Arnald og Arne Dahl.

Og der er forskel på de to ifølge forfatteren selv:

Jan er langsom og tænker meget. Arne er mere effektiv.

Arne Dahl her i samtale med Diana Bach fra DR Læseklubber. Forfatterens serie om A-gruppen er filmatiseret. Det er polititeamet, du ser bag den svenske forfatter. Foto: Rebekka Andreasen.

Måske er det derfor, at forfatteren nogle gange leder efter ordene, holder pause og tænker sig om. For så at følge et spørgsmål helt til dørs med en grundig forklaring.

At han skal have gang i endnu et alias afviser han. For der er nok 10-12 bøger i Arne Dahl endnu, understreger den svenske forfatter.

Jeg får ikke skriveblokering eller skrivkramp, som det hedder på svensk. For når først jeg begynder på et kapitel, ved jeg, hvad jeg skal skrive. Det, der kan være udfordrende, er, når jeg skal finde på en original og unik historie, skal finde på snørklede tvists og plots. Jeg vil ikke gentage mig selv og skrive den samme historie igen og igen.

Siden Arne Dahl skrev den første bog om A-gruppen, Misterioso, er det blevet til en hel del forskellige krimier. Udover serien om A-gruppen står han også bag Opcop-serien.

Sidste år udkom Skyggezone på dansk, den første bog i en ny serie. Og den bedste udenlandske krimi, som jeg læste i 2016. Det er en bog, som Arne Dahl er meget glad for, og som han kalder “om ikke perfekt, så tæt på perfekt.” En bog, der også overraskede ham selv og tog nye vendinger undervejs i skriveprocessen.

I sin nye serie har han droppet et stort team af efterforskere og er back- to-krimi-basic. Arne Dahl har taget udgangspunkt i den traditionelle, lidt egenhændige efterforsker, den klassiske kommissærtype, som han efter 15 bøger med et politikollektiv fik lyst til at skrive om.

Oprindeligt var bogen tænkt som en såkaldt stand-alone krimi, men bog nummer to om Sam Berger, der på svensk hedder Inland, pressede sig på. Endnu har Inland ikke fået en dansk titel, men Arne Dahl fortæller, at også efterfølgeren er en psykologisk krimi, hvor læserne lærer Sam Berger endnu mere at kende.

I stedet for at have fokus på storpolitik, økonomisk kriminalitet eller skyggesiderne i det moderne svenske velfærdsdemokrati, så koncentrerer forfatteren sig i Sam Berger-serien om det tætte, det nære. Det indre.

Arne Dahl har placeret sin hovedperson, der er vild med eksklusive ure, som ham selv, i den stockholmske bydel Södermalm, hvor han selv bor og er vokset op. Sam Berger har endda gået på samme skole, som ham selv.

Jeg ville skrive noget mere tidløst, noget mere alment menneskeligt med fokus på det psykologiske.

Skyggezone er centreret om barndomstraumer og fortrængte, mørke hemmeligheder. Og mobning spiller en central rolle i bogen. Især en scene var så voldsom at skrive, at Arne Dahl måtte holde pause i skriveriet, rejse sig lidt op og gå gå rundt, for atter at sætte sig for at skrive scenen færdig. Og han kan godt forstå, at læserne kan væmmes ved netop den scene.

Han understreger, at en god krimi kan være en slags terapi, hvor man konfronteres med noget af det, der skræmmer. Og hvis man tænker en enkel tanke eller tre, efter at en Arne Dahl-krimi er læst, så gør det bestemt heller ingenting, smiler forfatteren.

PS: Indlægget er skrevet ud fra et foredrag med Arne Dahl i Åbyhøj, marts 2017, hvor han blev interviewet af Diana Bach.

Åsa Larssons bøger som tv-serie

Tv-krimi: I dag har tv-serien, der er baseret på Åsa Larssons Rebecka Martinsson-serie, premiere på svensk TV4. Tirsdag den 28. marts og tre tirsdage frem viser DR1 serien.

At en hund kan skrige sådan. Samuel Johansson har aldrig før hørt en hund lyde på den måde.

Billedet er fra BogForum i 2012, da Åsa Larsson i samtale med Sara Blædel fortalte om sit forfatterskab. Det var en spændende samtale. Jeg er stor fan af den svenske forfatter. Og Sara Blædel er aldrig karrig med at støtte sine forfatterkollegaer. Det er meget sympatisk. Foto: Rebekka Andreasen

Sådan starter krimien Som offer til Molok, der er Åsa Larssons sidste bog i serien om anklageren Rebecka Martinsson. Og på BogForum i 2012, da forfatteren var i Danmark for at lancere bogen, forklarede Åsa Larsson, at man på papiret kan slå lige så mange mennesker ihjel, som man vil – men ikke en hund. Så protesterer læserne.

Om hundeskriget er med i tv-serien bygget over bøgerne, aner jeg ikke. Du må selv tune ind på DR1 sidst i marts og begyndelsen af april for at tjekke. Eller finde svensk TV4 på dit tv i aften.

Åsa Larssons krimier foregår omkring Kiruna i det allernordligste Sverige, hvor forfatteren er vokset op. En by, der især er kendt for sin minedrift og udvinding af jernmalm. Og hvor der altså sker et drab eller ti. Jeg kan allerede se nogle fantastiske nordic noir-billeder for mit indre tv.

Ligesom sin hovedperson, Rebecka Martinsson, er forfatteren uddannet jurist med speciale i skatteret.

Det er den svenske skuespiller Ida Engvoll, som du måske kender fra Broen III, En mand der hedder Ove og Mord uden grænser, der spiller Rebecka Martinsson i tv-udgaven af Larssons nordsvenske krimiunivers.

I en svensk pressemeddelelse er Ida Engvoll citeret for at sige, at hun elskede at spille karakteren. (De siger sjov nok aldrig det modsatte.) Og hun begrunder det med, at Rebecka er noget af en særling og en kompleks type. Hun er skarp og egenrådig, drevet af impulser og følsom. Og sommetider har hun dårlig dømmekraft, men det er med til at gøre hende charmerende.

Jeg glæder mig til at se serien. Skal du se med?

 

 

 

Interview med Lars Kepler

Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril er Lars Kepler tilsammen. De er også mand og kone. Alexandra: Alexander har sans for detaljer. Han er en perfekt portrætmaler og meget præcis, men det tager også sin tid. Jeg breder mig mere. Alexander: Alexandra er meget kreativ og sprudlende. Der går et øjeblik, og så har hun skrevet 100 ord. Foto: Rebekka Andreasen

Interview: De sidste par dage har forfatter-ægteparret bag Lars Kepler, Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, været i Danmark for at lancere Kaninjægeren – den sjette bog om kommissær Joona Linna. I fredags mødte jeg dem på Sveriges Ambassade i København.

Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril har hver for sig skrevet det, man vil kalde finkulturelle bøger. Pseudonymet Lars Kepler opstod, fordi parret havde behov for at adskille krimiforfatterskabet fra deres egne forfatterskaber.

Når de smelter sammen til Lars Kepler, omfavner de krimigenren og serverer højspændt thriller-action. Med masser af suspense. Og har kolossal succes med at gøre det. Kaninjægeren udkom sent på efteråret i både Sverige og Norge og nåede alligevel at blive den mest solgte bog. Af alle genrer. I begge lande.  Og der findes over 8,5 millioner solgte bøger med Lars Keplers navn på.

Og nej. Parret mener ikke, det er nemmere at skrive en krimi, end det er at skrive en bog om Ingmar Bergman (som Alexander har på sit cv) eller en roman om Tycho Brahe (Alexandras værk).

Alexandra forklarer:

I en roman kan man skrive, at et vindue står åbent uden at behøve forklare yderligere, men hvis et vindue står åbent i en krimi, skal scenen anvendes til noget, have en betydning. Læserne forventer, at der sker noget. Og man kan ikke slutte bogen med en gåde. Genren fordrer, at der skal en form for forløsning og opklaring til.

Og selvom Lars Kepler ikke er kendt for happy endings, så skal der alligevel være en vej ud, mener parret. Alexandra siger:

Vi har en slags kontrakt med læserne og går ind i en labyrint med monstre, men det er vigtigt at få svar, at få lidt lys for enden.

Alexander understreger, at det er kompliceret at opbygge et plot, og at man som krimiforfatter skal kunne overskue en masse detaljer og blindspor, som man skal føre læserne igennem:

Vi skal være sikre på historiens hjerte, før vi begynder at skrive og folde plot og intriger ud.

Han tilføjer, at far/søn-forhold er noget af det, de gerne vil udforske i bogen, det, der denne gang er en del af hjertet i Kaninjægeren.

Netop familierelationer, forskellige måder at være familier på og magtforhold internt i familien er noget, der går igen i Lars Keplers krimier. Det er her, forfatterparret lægger deres kolossale psykologiske interesse. Fordi, fortæller de, der i familier er brandstof til gode historier, til følelser, hemmeligheder, dramatik, identifikation og konflikter. Og angsten for at miste.

Lars Kepler skriver ofte ud fra ofrets perspektiv. Skal man rive læserne med, handler det om empati, at man holder af personerne og føler med dem, mener de svenske forfattere. I Kaninjægeren er læserne også inde i hovedet på morderen, som parret kalder en fascinerende person.

Se lige engang: To forskellig signeringer – Lars Kepler og Lars Kepler. Sådan er det, når der gemmer sig to forfatternavne bag Lars Kepler. Foto: Rebekka Andreasen

Navnet Joona Linna

At hovedpersonen i Lars Keplers krimier, kommissær Joona Linna, er svensk-finsk, er et meget bevidst valg. I Sverige er der stor tradition for at skrive krimier, og Kepler-parret ville gerne skabe en anderledes hovedperson. Dermed var en alkoholiseret, deprimeret politimand strøget af listen. Finnerne er den største minoritetsgruppe i Sverige, og derfor valgte parret at give Joona Linna netop den baggrund.

Den finske forfatter Väinö Linna, der døde i 1992 og var en af Finlands mest internationalt kendte forfatter, gav inspiration til efternavnet. Det Gamle Testamente har inspireret til kommissærens fornavn. Alexander forklarer:

Joona er opkaldt efter Jonas i hvalens mave. Vi ser hver bog som en stor fisk, der sluger Joona, og som han til sidst vil kæmpe sig ud af.

Den første bog i serien, Hypnotisøren, er blevet filmatiseret. En filmatisering parret dog ikke havde noget at gøre med. Især i USA er de vilde med bl.a. Saga Bauer , og der har været tale om at lave krimiserien om Joona og Saga om til tv-serie eller film. Men: “Filmbranchen taler og taler, og man ved aldrig, om der kommer noget ud af det. Nu må vi se”, siger Alexandra Coelho Ahndoril. Foto: Rebekka Andreasen

Slås derhjemme

For at få scener med f.eks. vold til at blive så autentiske som muligt, afprøver parret slåskampe derhjemme på stuegulvet i Stockholm. Ganske forsigtigt, som Alexandra indskyder, men scener med kamp og slag kan være komplicerede at skrive. Øvelsen giver dem forståelse for, hvordan en slåskamp kan gå til. Med detaljer som retning, kraft, tempo, indlevelse etc. kan de nemmere skrive en fysisk scene.

Ikke uden stolthed i stemmerne forklarer de, at en underviser på politiskolen i Sverige har rost deres evner til at beskrive en nærkamp i bogen og sagt, at det er nøjagtig sådan, det foregår.

Alexandra:

Research er vigtigt for os. Krimier skal have et ben i den virkelig verden, og det andet ben i fiktionens. Vi elsker fiktion, men har måtte tillære os at skrive så tæt på virkeligheden som muligt.

Alexander:

Vi hader vold og vil aldrig romantisere vold, men virkeligheden er blodig, og mennesker er grumme, og det forholder vi os til. Og derfor er der også vold i vores bøger.

Parret har bl.a. besøgt Kumla – et af Sveriges største og sikreste fængsler. Oplevelsen i et miljø, som Alexander kalder meget barskt, gjorde indtryk og var vældig lærerigt, og de har placeret deres hovedperson Joona Linna netop her i begyndelsen af Kaninjægeren.

Hvordan det går Joona Linna, og om han slipper ud af hvalens mave, må du læse Kaninjægeren for at finde ud af.

PS: Lars Kepler læser også selv bøger. Alexandra er meget optaget af Gillian Flynn (Kvinden der forsvandt) og af Emma Clines Pigerne. Og så anbefaler hun Jeg er pilgrim af Terry Hayes, der vist snart kommer i ny version på dansk.

Kriminyheder fra Lars Kepler og Geir Tangen

Lars Kepler alias Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, der på få år har markeret sig som et skandinavisk kriminavn, det ikke er til at komme uden om. Foto: Thron Ullberg

Nye krimier: Lars Kepler er tilbage. Og så skal vi lære et nyt, norsk kriminavn at kende.

I dag udkommer Lars Keplers sjette krimi om kommissær Joona Linna. Kaninjægeren hedder bogen, der efterfølger Stalker fra 2014.

Bogen udkom i Sverige i efteråret, og bogen nåede at blive den mest solgte roman i Sverige i 2016.

Linna har tilbragt to år i et højsikret fængsel, da han bliver ført væk for at deltage i et hemmeligt møde. Politiet har brug for hans hjælp til at stoppe en gådefuld morder, der kaldes kaninjægeren.

Der er ikke kun gensyn med Joona Linna, men også med Saga Bauer. Igen er det en mobbedreng af en Kepler-krimi. Godt 575 sider. Bum, bum, bum.

Denne serie skal læses i rækkefølge, mener jeg. Har du endnu ikke læst alle bøgerne i serien om Joona Linna, får du rækkefølgen her:

  • Hypnotisøren
  • Paganinikontrakten
  • Ildvidnet
  • Sandmanden
  • Stalker
  • Kaninjægeren

Den norske krimidebutant Geir Tangen kalder Maestro en krimi skrevet i ren kærlighed til genren. Udkommer på Forlaget Modtryk 31. januar.

Norsk blogger skriver krimi

Vi må vente et par dage, til den 31. januar, på Maestro af den norske debutant Geir Tangen. Forfatteren var i første omgang selvudgiver. Efter en overvældede modtagelse i Norge købte Norsk Gyldendal rettighederne til bogen, og krimien er nu solgt til udgivelse i 15 lande.

Maestro er første bog i en trilogi om politiefterforsker Lotte Skeisvoll og journalist Viljar Ravn Gudmundsson. En kvinde kastes ud fra et højhus. Dagen før har Gudmundsson på Haugesunds Avis modtaget en mail, der forudsiger drabet. Mens politiet afhører ham, modtager han en ny mail med en ny forudsigelse.

Geir Tangen står bag Norges største blog om krimier, Bokbloggeir og siger selv, at han finder inspiration i alle de krimier, han læser, og i de tv-serier, han lapper i sig. I et pressebrev til sine læsere skriver forfatteren:

Du vil sandsynligvis finde et touch af både Jo Nesbø, Jussi Adler-Olsen og Stieg Larsson i Maestro, men også af første sæson af tv-serien Broen.

Forfatteren har taget orlov fra sit job som lærer og er i fuld gang med bog nummer to i serien. Bøgerne foregår i Haugesund i det sydvestlige Norge, hvor Geir Tangen bor.

Jeg glæder mig til begge bøger.

 

Tre korte anmeldelser: Åsa Larsson, Nele Neuhaus og Joakim Zander

Snehvide skal dø og Broderen udkom tidligere i år på People's Press og Gyldendal. Indtil din vrede er ovre udkom på Modtryk i 2008. Foto: Rebekka Andreasen

Snehvide skal dø og Broderen udkom tidligere i år på People’s Press og Gyldendal. Indtil din vrede er ovre udkom på Modtryk i 2008. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Læs om den tyske krimi Snehvide skal dø og de svenske krimier Broderen og Indtil din vrede er ovre.

Tysk politikrimi, der holder:

Selvom vi geografisk er tæt forbundet med Tyskland, er det ikke hverdagskost med en tysk krimi oversat til dansk. Men det er Snehvide skal dø af Nele Neuhaus, der er oversat af Jacob Jonia. Skal du stifte bekendtskab med en tysk forfatter, kan du trygt kaste dig over Nele Neuhaus, der har solgt millioner af bøger i sit hjemland og ikke er uvant med en placering på bestseller-lister.

I den næsten 450 sider tykke mobbedreng af en krimi møder vi efterforskerne Pia Kirchhoff og Oliver von Bodenstein, der hvirvles ind i en mystisk sag, da de efterforsker et mistænkeligt trafikuheld. Det bringer dem bl.a. til en lille landsby, hvor det flyder med hemmeligheder, løgne, had, sladder og fortielser. År tilbage forsvandt to 17-årige piger, og den mand, der blev dømt for forbrydelsen ud fra en række indicier, er netop blevet løsladt. Han vender tilbage til landsbyen, hvilket skaber ravage blandt de lokale. Kort efter forsvinder endnu en ung pige. Hvordan det hænger sammen knokler de to politifolk for at finde ud af.

Bogen er en anelse for lang og kunne med fordel være strammet op. Alligevel er Snehvide skal dø solid og effektiv krimiunderholdning. Plottet er dejligt kringlet, og persongalleriet interessant. Desuden er det herligt forfriskende med nye græsgange, og jeg tager gerne til Tyskland med Pia og Oliver igen.

Det er første bog af forfatteren på dansk, selvom det er den fjerde i serien. Jeg håber, at forlaget bag – People’s Press – udgiver flere af bøgerne på dansk.

Spændende svensk politisk thriller:

Broderen af Joakim Zander er en selvstændig fortsættelse af forfatterens debutroman Svømmeren. Og bedre, hvis du spørger mig. Vi møder igen juristen Klara Walldéen, der arbejder i London. Hun har det ikke godt efter hændelserne i den forrige roman og forsøger at skylle fortiden væk med rødvin. Det hjælper ikke, at hendes pc bliver stjålet, og at en kollega skubbes ud foran et tog. Hvem lurer i skyggen? Klara må tilbage til Sverige for at finde svar.

Vi møder også søskendeparret Fadi og Yasmin, der er vokset op i en ghetto nær Stockholm. De har hele pakken: Forældre, der ikke magter dem, rastløshed og småkriminelle venner. Yasmin flygter fra de bristede fremtidsdrømme i Sverige til New York med sin voldelige kæreste. Da hendes bror forsvinder fire år efter, vender hun hjem til ghettoen for at lede efter ham. Er Fadi virkelig draget til Syrien for at kæmpe for IS?

Yasmine og Klara krydser spor i hver deres søgen efter sandheden, og bogen fortælles fra tre forskellige synsvinkler. Det er med til at skabe intensitet. En bloglæser skrev til mig, at hun fandt det trættende med det slang, de unge bruger: bro, wallah, habibi, hullu. Jeg mener, det gør bogen autentisk og nærværende.

Broderen er en spændingsroman om bl.a. radikalisering, rodløshed, politik og magt. Og om søskendekærlighed. En relevant krimi, der tager favntag med meget aktuelle emner. Og så har bogen et plot, der jonglerer med dine anelser.

Har du planlagt at læse Svømmeren, så snup den først, men Broderen kan sagtens læses selvstændigt.

Suveræn tur til det nordlige Sverige:

Jeg er begejstret for Åsa Larssons serie om anklageren og juristen Rebecka Martinsson, og hvor jeg for længst har læst de øvrige bøger i serien, manglede jeg indtil for nylig Indtil din vrede er ovre, der er den fjerde i serien. Tanken om en ulæst Åsa Larsson-krimi og endnu en tur til Kiruna i det nordligste Sverige, gjorde mig glad og forventningsfuld. Heldigvis blev jeg ikke skuffet.

Fra første bid er det en fornøjelse at være i selskab med en Åsa Larsson-krimi. Legesygt sprog, veltænkt plot, nervepirrende læsning, udførlige personkarakteristikker og rammende miljøbeskrivelser af en svensk vildmark langt mod nord. Alt er lige til at lappe i sig. Også Rebeckas kvaler. Hun er outsider, men hun er også indfødt.

Forfatteren blander magisk realisme og det overnaturlige, men det virker forunderligt nok logisk i denne fortælling om et ung par, der aldrig kommer op fra deres vinterdyk i en sø, hvor et fly fra krigens tid er begravet. Hvem er det, der ikke vil have, at der dykkes ned i fortiden? Rebecka involveres selvfølgelig i sagen om familiehemmeligheder og løgne og fortidens forbindelser til Nazityskland.

Åsa Larssons serie om Rebecka Martinsson i rækkefølge:

 

 

 

Efterårets nye krimier

Forfattere som Michael Katz Krefeld, Lotte og Søren Hammer og Ole Clifford er aktuel med nye bøger dette efterår. Foto: Rebekka Andreasen

Forfattere som Michael Katz Krefeld, Lotte og Søren Hammer og Ole Clifford er aktuel med nye bøger dette efterår. Foto: Rebekka Andreasen

Nye krimier efteråret 2016: Forlagene sprutter bøger ud i øjeblikket. Her kommer et lille udpluk af efterårets krimiudgivelser. Her er lidt dansk, britisk, italiensk, spansk, svensk og norsk:

Ravn på uhyggelig sag: I dag udkommer Dybet af Michael Katz Krefeld. Det er den fjerde selvstændige krimi i serien om privatopdageren Ravn, der bor på sin båd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe. Denne gang får han en sag “med schwung i”, som forfatteren er citeret for at sige i dagens Jyllands-Posten. Michael Katz Krefeld har bl.a. været inspireret af en engelsk sag fra begyndelsen af 90’erne, hvor to 10-årige drenge bortfører, mishandler og dræber en kun toårig dreng. Forfatteren kan noget med at skrue et interessant plot sammen, så mon ikke det igen bliver en (barsk) fornøjelse at følge Ravn?

Tempelriddernes skæbne: Efter tre års arbejde og flere års research sendte Ole Clifford for nylig sin 11. roman på gaden. Broderskabet er en krimi om tempelriddernes fald efter blot 196 års virke, og læseren bliver bl.a. hevet med til Paris anno 1307. Bogen efterfølger spændingsromanen Katharerne som du kan læse en anmeldelse af her – og ligesom forgængeren veksler forfatterens seneste bog mellem nutid og fortid. Ole Clifford er garant for spænding, historie og massiv research. 

Italiensk krimi fra erfaren forfatter: Den italienske krimi Efter al sandsynlighed af  Gianrico Carofiglio handler om forsvarsadvokaten og antihelten Guido. Han er i dyb krise efter en skilsmisse, lider af søvnløshed og forsømmer sine klienter. En dag bliver han bedt om at påtage sig forsvaret for en ung senegaleser, der er sigtet for at have bortført og dræbt en niårig dreng. Det virker håbløst, da flere belastende forhold peger på senegaleseren, en gadehandler, der ikke har et alibi. Guido påtager sig alligevel sagen, da noget siger ham, at den unge mand er uskyldig. Forfatteren trækker på sin store viden om det italienske retsvæsen, organiseret kriminalitet og korruption. Forlaget Hr. Ferdinand har udgivet flere af bøgerne om Guido på dansk. Læs interview med forfatteren her

Konrad Simonsen-krimi: Søskendeparret Lotte og Søren Hammer er effektive. Siden debuten med Svinehunde i 2010, har de skrevet syv krimier om drabschef Konrad Simonsen, der nu arbejder for et privat konsulentfirma. I Mørkemanden, der netop er udkommet, efterforsker han en sag om en udviklingshæmmet pyroman, der måske er blevet dømt for en brand, han ikke har påsat.

Svensk gyser: Forfatter Kristina Ohlsson, der bl.a. er kendt for serien om Fredrika Bergman, har skrevet en gyser. Og det er hun åbenbart ret god til. Ifølge de anmeldelser, jeg har læst, er Syge sjæle, både fantastisk og uhyggelig – og sådan en bog, der får de små hår på armene til at rejse sig. Vi møder bl.a. parret Anna og David, der flytter ind i en gammel præstegård. Her vil de begynde et nyt liv sammen. Men huset vækker en stærk uro hos Anna. Da hun finder et jernkors gravet ned i haven, forstår hun, at der er noget helt galt.

Ægteskabs-thriller: Er du til domestic noir, så er Min Mands Hustru af britiske Jane Corry (der er et pseudonym for Sophie King) måske noget for dig. Det er en parforholds-thriller om hemmeligheder, der løber løbsk og løgne, der får frit spil. Bogen foregår i London, hvor vi møder det nygifte par Ed og Lily, der begge gemmer på hemmeligheder. Forfatteren har bl.a. undervist indsatte i et topsikret engelsk fængsel i at skrive litteratur, hvilket inspirerede hende til at skrive thrilleren. 

Svensk serie: Tiggeren er navnet på den femte bog i Sofie Sarenbrants serie om kriminalinspektør Emma Sköld. Her møder vi Emmas far – den tidligere politimester Evart Sköld. Stockholm hjemsøges af en række mystiske mord på rumænske tiggere. Og endnu mere mystisk er det at politifolk, som interesserer sig for sagen, dør. Evart Sköld beslutter sig for at kaste sig over sagen.

Og i de kommende uger udkommer spændende titler som:

Rigtig godt krimiefterår. Mon ikke der er en bog, der passer dig?

Rebekka Andreasen

 

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her