Torkil Damhaug

Interview med Torkil Damhaug

Han har netop modtaget Rivertonprisen, Den Gyldne Revolver, for årets bedste krimi i Norge. Igen. Jeg mødte den norske forfatter Torkil Damhaug på Krimimessen i Horsens.

Torkil Damhaug har en baggrund som psykiatrisk overlæge og debuterede i 1996. Fem af hans bøger er oversat til dansk. Foto: Rebekka Andreasen

“En suveræn kriminallitterær præstation, en krimi med spændende intriger og klare og skarpe miljøbeskrivelser.”

Sådan lød det bl.a. fra juryen, da den norske forfatter Torkil Damhaug for nylig blev hædret for at have skrevet årets bedste norske krimi, En femte årstid, der udkom på dansk i februar. Første gang han fik prisen var i 2011 for Ildmanden.

Hans seneste bog er en psykologisk krimi, der strækker sig over mere end 35 år, og bogen skildrer et ungdomsmiljø. Vi møder fire unge, som begår en ugerning mod en klassekammerat. Den sætter gang i forfærdelige ting. En pige forsvinder, og en af de andre bliver fundet død. Pigens far er politimand, og han driver sin egen efterforskning, der fører ham ind i fortidens labyrinter.

På en bænk i en klat søndagssolskin uden for Magasinet på Krimimessen i Horsens, sætter Torkil Damhaug solbriller på næsen, mens hans ansigt flækkes af et bredt smil.

Jeg er vældig glad og stolt. Det er en fantastisk anerkendelse at få. På en måde er det endnu bedre at få prisen anden gang. Det betyder, at juryen ser en udvikling i mit forfatterskab.

Han tænker sig godt om, da jeg spørger, hvordan han selv ser en udvikling i sit forfatterskab. Torkil Damhaug forklarer, at han gør meget ud af, at hans bøger ikke ligner hinanden, at han gør en dyd ud af at finde nye fortællegreb, ny måder at fortælle historier på. At gentage sig selv ønsker han ikke.

Min ambition er altid at skrive en bog, der er bedre end min forrige.

Forfatteren har tidligere skrevet den såkaldte årstidskvartet Døden ved vand, Se mig, Medusa, Ildmanden og Sikre tegn på din død, der forgår i hver sin årstid. En femte årstid er en selvstændig krimi, og persongalleriet og omgivelser er nye. Igen udforsker Damhaug karakterernes psyke i kritiske situationer.

Selv kalder han bogen for en psykologisk samtidsroman i en krimiskabelon, der giver et bud på, hvordan det er at vokse op i vores tid. En bog om unge, der både har behov for løsrivelse og tryghed. Det er en bog om dilemmaer, hvor valg må træffes. Titlen hentyder til en tilstand mellem liv og død – et sted, man kan vende tilbage fra.

Torkil Damhaug tøver, er stille lidt, før ordene atter flyder.

“Jeg har været optaget af, hvorfor det går nogle unge godt og andre skidt. Hvorfor tager man de valg, man gør, hvor nogle kommer godt igennem ungdommen – andre ikke? Hvorfor har nogle svært ved at se konsekvenserne af de valg, de tager? Det ville jeg gerne udforske. Som ung er man sårbar og udsat, men samtidig er alt muligt,” forklarer forfatteren, der er uddannet læge og psykiater, og som især har arbejdet med unge.

De sidste 10-12 år har han været fuldtidsforfatter. Netop lægebaggrunden har givet ham erfaringer med at tale og behandle mennesker, der befinder sig i det, han kalder mørke. Som har ar på sjælen. Det har givet ham empati og en forståelse for, hvordan andre mennesker tænker og agerer – hvordan verden kan se ud fra et helt andet perspektiv. Og netop det at dykke ned i en person meget ulig en selv, er interessant, men også udfordrende, mener han.

Man kan lære plotskrivning, lære hvornår man skal have spændingskurver og vendepunkter, men at arbejde med karakterer er meget vanskeligt. En roman begynder ofte med, at mine personerne vokser frem, eller at der er en relation, jeg gerne vil udforske. Og her kommer empatien ind. Man skal have det, jeg kalder Pinocchio-faktoren, det at få personerne til at leve.

Personerne, understreger han, skal have lov til at udvikle sig uden et fastlåst plot, de skal have plads, og så skal plot og personudvikling vikles sammen efterhånden. Da han begyndte at skrive om de fire unge i En femte årstid, var han ikke klar over, hvor han  – og de unge – ville ende.

Inden jeg får taget et foto af Torkil Damhaug, hvor han kigger direkte ind i mobilens fotolinse, bliver han stoppet af en kvindelig læser, der gerne vil have signeret en bog. Foto: Rebekka Andreasen

Nye personer er i gang med at vokse frem, for han er i gang med et nyt bogprojekt.

Jeg spørger, om han er blevet klogere af at skrive psykologiske krimier, klogere af at udforske ondskaben i sine bøger.

“Spørg min kone”, svarer han med et grin og tilføjer efter et øjebliks tavshed, at han nok har fået et bredere perspektiv på livet.

Vi forlader solskinnet for at bane os vej til forfatterens danske forlag på Krimimessen for at tage et foto. Mens vi skaber os vej gennem menneskehavet, forklarer Damhaug, at han nyder at gæste messen.

Det er vældig fint at møde publikum, og så er mit forlag, Modtryk, som en slags familie, hvor jeg har fået fine venner. Vi er en stor Modtryk-familie, ler han – manden med de to gyldne revolvere.

 

 

Reportage fra Krimimessen 2017 – søndag

Krimimessen 2017: En journalist bag lås og slå, en nordmand med to gyldne revolvere og interview med krimidebutanter. En søndag på Krimimessen i Horsens er mangfoldig.

Fra venstre: Katrine Engberg, Louise Stigsgaard og Karen Strandbygaard, der alle udkommer på People’s Press. Foto: Rebekka Andreasen

Tyvstarter den officielle søndagsåbning af messen med et blogger-arrangement. Kaffe, croissanter og Katrine Engberg, Louise Stigsgaard og Karen Strandbygaard.

Katrine Engberg skrev første udkast af Blodmåne, der kommer til juni, på tre-fire måneder. Til gengæld har redigeringen taget et års tid. Hun er netop i gang med sidste og femte redigering og har i processen inviteret en gruppe testlæsere til at give feedback:

Det handler enormt meget om tillid. Jeg fik virkelig brugbar feedback. Vi sad i tre timer, og jeg tror ikke, jeg nogen sinde har været så træt. Men jeg ville gøre det igen. Jeg kommer fra tv- og teaterverdenen, hvor man er vant til at evaluere og spørge: hvad synes du?

Louise Stigsgaard har været udstationeret som journalist i bl.a. Jerusalem og i Beirut, hvor Natten er fuld af lys udspiller sig. Bogen handler bl.a. om hævn, tro, terror og om kærlighed. På en måde er krimigenren den mest naturlige genre, mener Stigsgaard: “Vi er alle detektiver i vores egne liv og stiller spørgsmål som: Hvorfor er jeg, hvor jeg er lige nu? Vi forsøger hele tiden at finde ud af ting.”

7300 mennesker har i år besøgt Krimimessen i Horsens  hvilket er ny rekord. Møffe har også fået møffet sig med i Fængslet. Foto: Rebekka Andreasen

Karen Strandbygaard har skrevet thrilleren Se ikke væk om Anna, der har angst, og som rejser til Thailand med mand og børn. Forfatteren har selv oplevet angstanfald og har også selv taget seks ugers barselsorlov i Thailand med mand og børn. “Men jeg kan godt skelne, selvom jeg skriver om noget tæt på,” smiler hun, der i thrilleren leger med en utroværdig fortæller. Kan man stole på Anna, eller er det angsten, der har taget overhånd?

En herlig og interessant start på dagen.

Smiler ved synet af de mange Møffer, der er placeret rundt omkring på messen. Møffe, den engelske bulldog, som Michael Katz Krefeldts hovedperson i Ravn-krimierne, Thomas Ravn, deler husbåd med.

Julie Hastrup fortæller om arbejdet med Mirakelmanden. Journalist Ulla Hinge interviewer. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg hilser og krammer og snakker med en masse gode mennesker. Og hører bidder af spændende interviews med både Julie Hastrup og Martin Jensen, begge veloplagte og underholdende fortællere, inden jeg møder Anette L. Hyllested – en tidligere kollega fra min tid på Fyens Stiftstidende.

Anette har netop interviewet forfatter Linda Lassen (Det forsvundne spædbarn) i en af de gamle celler i Arresten, og da de er færdige, er døren smækket.Vores bankeri blev opfattet som en spøg på den anden side af døren, men heldigvis var fotografen på vej og fandt en mand med mange nøgler,” ler hun.

To forfattere. Mor og datter. Lotte og Laura Hammer. Foto: Rebekka Andreasen

Får en hyggelig sludder med Lotte Hammer og datteren Laura, der allerede som 13-årig fik udgivet en bog på Gyldendal – den ultimative opskriftsbog fyldt med godbidder og guf til heste. Respekt herfra.

Torkil Damhaug har en baggrund som psykiatrisk overlæge og debuterede i 1996. Fem af hans bøger er oversat til dansk. Foto: Rebekka Andreasen

På en bænk i solen får jeg en interessant snak med den norske forfatter Torkil Damhaug, der netop har vundet Rivertonprisen (i form af en gylden revolver) for årets bedste norske krimi. Igen.

Han vandt tilbage i 2011 for Ildmanden, og nu er også den psykologiske krimi Den femte årstid blevet hædret. “Jeg er meget stolt og glad. At få prisen igen betyder, at juryen ser en udvikling i mit forfatterskab”, siger han. Interview med Damhaug senere på bloggen.

Hører, at Publikumsprisen går til Jens Henrik Jensen. Det er meget fortjent, synes jeg.

Dagens to sceneinterviews er med to krimidebutanter, kulturjournalist og litteraturredaktør på Nordjyske Medier, Bent Stenbakken,og Jürgen Klahn, der har sit eget investeringsselskab.

Stenbakken fortæller om, hvordan et grønt spøgelse gemt i løvet på det berømte Krøyer-maleri Hip Hip Hurra, gav ham ideen til debutkrimien Mord på museet, der foregår i Skagen. Det bliver også til en snak om at bruge musik til at karakterisere bogens hovedpersoner.

Vi skal snart lære et helt nyt krimiunivers a la Elsebeth Egholm at kende. Også Jürgen Klahn har gang i skriveprojekter. Om det bliver til endnu en krimi med efterforsker Jesper Frank, som vi møder i Sommerfuglen, må tiden vise. Foto: Rebekka Andreasen

Dagens andet sceneinterview er med Jürgen Klahn, der er aktuel med Sommerfuglen. Han fortæller bl.a. om at nyde roen på Ørslev Kloster, når han skriver, og om at skrive skarpt, præcist og enkelt – og undgå unødig støj og svulstigt sprog. Netop tonen, stemningen i hans debutkrimi, er jeg ret glad for. I øvrigt mødte Klahn kæresten Elsebeth Egholm netop på en krimimesse. I 2006, da messen for sidste gang blev holdt på Horsens Ny Teater.

Sætter kurs mod teltet og hører et par numre med Morten Kærså. Forfatter, komponist, pianist, sanger og producer. Kreativ mand. God ide med et musiktelt i år.

Jussi Adler-Olsen er en populær herre, men tager sig tid til selfies og signeringer. Her er mit “Jusfie” med forfatteren. Foto: Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig

Når jeg tager billeder på Krimimessen, foretrækker jeg forfatterfotos. Altså billeder af forfatteren alene og ej selfies, men jeg har en fast tradition med, at jeg skal have et Jusfie – tak til Modtryks Nanna Rørdam Knudsen for det udtryk – altså et selfie med Jussi Adler-Olsen, når jeg ser ham.

På Krimimessen kan man ikke nå alt. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke når at høre bl.a. Stephanie Caruana og Jeanette Øbro diskutere kønskampen i krimibranchen. Øv.

Og jeg når kun at høre de sidste fem minutter af en  – virker det som om – spændende diskussion om krimiklicheer.

Er efterhånden ved at være godt mør. Snupper en Cortado hos den meget stemningsfulde Café Lorentzen og interviewer den britiske forfatter Clare Mackintosh.

Clare Mackintosh skriver på en ny thriller samtidig med, at hun laver PR for Jeg ser dig. Foto: Rebekka Andreasen

Da hun sidste år deltog på Krimimessen i Horsens for første gang, var der få danskere, der kendte hende. Dengang var hendes domestic noir-thriller Jeg lader dig gå netop udkommet. I år er hun aktuel med Jeg ser dig og har signeret en del flere bøger her i Horsens end sidste år, smiler hun, der har besøgt tre lande på en lille uge: Frankrig, Holland og Danmark.

Det gælder om at finde tiden til at skrive. Også selvom det bliver til få ord. Heldigvis har jeg lært mig selv at skrive på et fly. Så snart vi er lettet, finder jeg den bærbare frem. Der er sådan en hvid støj på fly, og det passer mig godt. 

Læs interview med Clare Mackintosh på bloggen senere. 

Timer efter interviewet er den britiske bestsellerforfatter på vej til Amsterdam. Jeg sætter kurs mod mit hjem nord for Aarhus. Træt, glad, begejstret og endnu mere Vild Med Krimi. Og jeg glæder mig allerede til Krimimessen 2018 den 17. og 18. marts.

PS: Du kan læse en reportage og se fotos fra lørdag på Krimimessen her

Guide til Krimimessen – lørdag

At Krimimessen i Horsens holdes i det gamle statsfængsel i byen giver en hel særlig stemning og atmosfære. Foto: Rebekka Andreasen

Krimimessen 2017: Jamen altså. Hvad skal du vælge? At navigere i det krimiguf, Krimimessen i Horsens byder på denne weekend, kan være svært. Jeg har lavet et ideforslag til lørdag.

Ofte står mine tre børn i den lokale Meny fredag eftermiddag, mens de skal træffe et svært valg: Skal den bløde nougat og den salte lakrids lande i fredagens obligatoriske bland-selv-slik pose? Hvad så med den engelske vingummi, de salte fisk, de små p-tærter og de syrlige bolsjer? De har jo kun et vist beløb at købe for.

Jeg ved, hvordan de har det. At vælge mellem alle de tilbud, Krimimessen anno 2017 lokker med, er svært. Og der er kun en vis mængde tid. Og man må træffe en beslutning.

En lørdag på Krimimessen i Horsens kunne se sådan her ud:

Lørdag:

Klokken 10, Rød Scene: Skub messen godt i gang med Leif Davidsens åbningstale. Forfatteren er selv aktuel med Djævelen i hullet, og han er en af genrens grand old men. Da han skrev sin første spændingsroman i 1984, havde han ikke mange danske kolleger. Det har han nu.

Klokken 10.20, Sort scene: Du iler hen til den modsatte ende af Magasinet, hvor svenske Tove Alsterdal fortæller om krimien Vend dig ikke om.

Klokken 10.45, Trykkeriet: Det er mere nordisk krimi på programmet, hvis du finder vej til Trykkeriet, hvor den norske forfatter Gunnar Staalesen fortæller om sin seneste bog, Storesøster.

Klokken 11.30, Trykkeriet: Martin Jensen, Lotte Petri, Nanna Rørdam Knudsen, Steen Harvig og Bo Bjørnvig fra Det Danske Kriminalakademi sætter spot på vold i krimier. Er vold i krimier uundgåeligt?

Klokken 12.00, Sort Scene: Jeg interviewer Lotte og Søren Hammer om deres seneste Konrad Simonsen-krimi, Mørkemanden. Kom og lyt med, når søskendeparret fortæller.

Klokken 12.20, Sort Scene: Bliv bare siddende og hør Jesper Stein fortælle om sit forfatterskab. Senere på året udkommer endnu en Axel Steen-krimi.

Klokken 13.00, Snedkeriet: Det Danske Kriminalakademi uddeler priser, og det plejer at være både sjovt og festligt at overvære. Palle Rosenkrantz-prisen går til islandske Yrsa Sigurðardóttir,  der har skrevet DNA. Harald Mogensen-prisen går til den danske forfatter Lars Kjædegaard for Det der er værre, og Debutant-diplomet får Nina von Staffeldt for Frosne beviser. Dansk Horror Selskab overrækker Horrorprisen. Og jeg er meget stolt over at få Anton Koch-diplomet.

Så er det vist tid til en bid mad, inden du sætter dig klar foran Rød Scene klokken 14. Her interviewer jeg Anne Mette Hancock om hendes debutroman, Ligblomsten. Den er ret god, den bog. Siger det bare.

Så er det nu. Du har tyve minutter til at tisse, snuppe en kop kaffe og gå en runde i messeområdet i Magasinet.

14.40, Rød Scene: Jeg har hørt, at norske Torkil Damhaugs krimi, En femte årstid, er uhyre interessant. Forfatteren har netop vundet  Rivertonprisen for bedste norske krimi. Hør ham fortælle om bogen.

15.00, Snedkeriet: Hør Arne Dahl, Leif Davidsen, Michael Katz Krefeld og Helle Vincentz diskutere spændingsromanens potentiale som samfundskritisk våben.

15.45, Gymnastiksalen: Den britiske forfatter Stuart Macbride fortæller om sine krimier, Hilsner fra de døde og En sang fra de døde.

Billedet her er fra Krimimessen 2015, hvor jeg interviewede Pernille Boelskov (th) om hendes debutkrimi. I år skal vi tale om efterfølgeren Bornholmerdybet: Foto: Ellen Marie Andreasen

16.20, Rød Scene: Jeg interviewer Pernille Boelskov, der skriver krimier, der foregår på Bornholm. Kom og hør hende fortælle om Bornholmerdybet og få svaret på, hvorfor hun har valgt en kvindelig præst som hovedperson.

Frem til 17.00, Teltet: Find vej til Teltet, luk øjnene, lyt og nyd de musikalske krimiforfattere Jakob Melander og Kim Juul.

I morgen her på bloggen får du et forslag til søndag på Krimimessen i Horsens.

PS: Faktisk tyvstarter messen allerede fredag med et arrangement, som du kan læse mere om her

 

98 sider med gratis krimiguf – på norsk

En opdatering på Facebook er skyld i, at min kødsovs brændte på. Der er i disse dage krimifestival i Oslo. Foto: Rebekka Andreasen

En opdatering på Facebook er skyld i, at min kødsovs brændte på. Der er i disse dage krimifestival i Oslo. Foto: Rebekka Andreasen


 

Krimifestival i Oslo: Du kan se interviews fra krimifestivalen i Oslo live – hjemme fra sofaen. Og muntre dig med 98 siders krimistof.

Man skal aldrig tjekke Facebook, når man samtidig har sat kødsovs over til lasagne. En opdatering fra Det Danske Kriminalakademi (som jeg er meget stolt af, at jeg er blevet medlem af) er nemlig skyld i, at min kødsovs brændte på.

Opdateringen informerede mig om, at der i disse dage er krimifestival i Oslo. Og du kan følge med hjemme fra sofaen, når festivalen livestreamer dagens mange interviews og debatter. Tjek dette link

Du kan også læse lystigt i det knap 100 sider lange elektroniske magasin, hvor du finder interviews med f.eks. Jo Nesbø, Clare Mackintosh, Tom Egeland, Torkil Damhaug, Peter Swanson og Hjorth og Rosenfeldt. Der er også spændende artikler om Sherlock Holmes, Henning Mankell og Sjöwall og Wahlöö. (Norsk er så meget nemmere at læse og forstå – end svensk. Synes jeg, der er østjyde.) Du finder magasinet her – bemærk, at du i venstre hjørne kan justere størrelsen på bladet, hvis du læser magasinet på en pc. 

Både Peter Swanson og Clare Mackintosh kan du møde på dansk grund inden længe – på Krimimessen i Horsens.

Rigtig god fornøjelse. Jeg snupper rugbrød til aftensmad.

PS: I dag får Flaskepost fra P premiere. Et par stikord fra mig: Visuelt er den fuldstændig fantastisk. Smukke, stærke billeder og nogle super fede actionscener, der virkelig er kræs for øjet. Og Lie Kaas spiller forrygende. Der er ikke den følelse, den mand ikke kan udtrykke med et blik. Men der er meget langt fra den Jussi Adler-Olsen roman, jeg holder meget af, til det du kan se på det store lærred. Filmen er meget langt væk fra bogens univers, selvom plottet selvfølgelig er sammenligneligt. Som en af Vild Med Krimies Facebooksfølgere skrev til mig: “Jeg ser altid på det som en film med udgangspunkt i en bog og ikke som en filmatisering.” Tak for de kloge ord, Helle Klitgaard.

 

 

 

Kender du bogtube.dk?

www.bogtube.dk er et klik værd.

www.bogtube.dk er et klik værd.

Jeg er vild med bogvideoer på nettet.

Hvis jeg har læst en god krimi, så surfer jeg ofte rundt på nettet for at finde mere viden om forfatteren. Jeg lapper interviews i mig. Kan jeg høre og se forfatteren selv fortælle om sin bog og måske endda læse op, så er det jo endnu bedre. På sitet bogtube.dk kan du finde masser af videointerviews med aktuelle forfattere, der kort fortæller om deres bøger eller forfatterskaber.

Du kan bl.a. høre den norske forfatter Torkil Damhaug, der i 2011 modtog en pris for årets bedste norske krimi, fortælle (på norsk) om sine tanker bag krimien Ildmanden. Eller du kan høre den pensionerede drabschef, Ove Dahl, fortælle om bogen Nye sager, hvor han beskriver opklaringsarbejdet bag nogle af Danmarks mest spektakulære drabssager begået i årene 2005 – 2011. Endelig kan du også høre krimiforfatter Michael Katz Krefeld læse op af  sin tredje krimi, Protokollen, der er forløberen for Sort Sne, som han er højaktuel med. Han fortæller også om arbejdet med Protokollen lige her

Bogtube er ejet af MediaMovers.

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her