Vild med ORD

Vild med ORD: Terror i krimilitteraturen og skrivefif

Vild med ORD: Året rundt er der mange muligheder for at møde forfattere rundt omkring i landet. 18. – 21. maj er der Aarhus Litteraturfestival på DOKK1.

Ses vi til Vild med ORD 2017 i Aarhus? Foto: Rebekka Andreasen

Inden længe indtager Vild med ORD – Aarhus Litteraturfestival – byens store bibliotek, DOKK1. Festivalen byder både på gratis arrangementer og arrangementer, der kræver billet.

Lørdag den 20. maj holder jeg flere oplæg, du gratis kan høre. Jeg giver bl.a. fem gode råd til, hvordan du lykkes med din krimi, ligesom jeg fortæller om de klassiske debutantfejl, jeg oplever, når jeg læser manuskripter for Skriveværkstedet.

Skal du til Vild med ORD? Så smut forbi Skriveværkstedets stand, hvor jeg og andre gode folk tager imod, og hvor du bl.a. kan købe bøger og lækkert skrivegrej. Søndag kan du gratis få lynvurderet en side, når redaktør og forfatter Heidi Korsgaard fra Skriveværkstedet lynvurderer en manuskriptside.

Terror i krimilitteraturen

Søndag eftermiddag den 21. maj interviewer jeg krimiforfatterne Lotte Petri og Steffen Jacobsen, der begge har skrevet krimier om terror. Arrangementet kræver billet. Vi skal bl.a. tale om, hvordan det påvirker litteraturen, når terroren kommer helt tæt på.

Krimiforfatter Steffen Jacobsen fokuserer i Gengældelsen, den anden krimi i serien om politikommissær Lene Jensen og privatdetektiven Michael Sander, på en virkelighed, hvor Danmark har været offer for et stort terrorangreb. En selvmordsbomber udløser en sprængladning under en af Tivolis mest populære forlystelser.

I Lotte Petris Den 5. plage er hovedpersonen Selma Eliassen forsker, såkaldt epidemiolog, og ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. I bogen, og resten af serien om Selma Elisassen, udforsker Lotte Petri især biologisk terror og frygtens greb om Danmark.

Du kan også møde forfattere som Charlotte Weitze, Morten Pape, Carsten Jensen og Merete Pryds Helle, der netop har vundet De gyldne Laurbær, til Vild med ORD. Eller du kan more dig og teste din viden om litteratur med Vild med ORDs store litteraturquiz, hvor Adrian Hughes styrer to hold, der dyster imod hinanden.

Se hele programmet for festivalen her 

 

Vild med ORD 2017 – med krimidrys

Både Lotte Petri og Stefen Jacobsen har beskæftiget sig med terror i deres krimier. Mød dem på Vild med ORD i Aarhus. Foto: Rebekka Andreasen

Litteraturfestival: Den 18. – 21. maj er der Vild med ORD på DOKK1 i Aarhus. Du kan bl.a. opleve krimiforfatterne Lotte Petri og Steffen Jacobsen diskutere terror i krimilitteraturen. En diskussion, jeg modererer.

Har du abstinenser efter Krimimessen i Horsens, og er du i Aarhus sidst i maj? Bare rolig. Så er lindringen nær.

Hvordan påvirker det litteraturen og de danske værdier, når terroren kommer helt tæt på? Krimiforfatter Steffen Jacobsen fokuserer i Gengældelsen, den anden krimi i serien om politikommissær Lene Jensen og privatdetektiven Michael Sander, på en virkelighed, hvor Danmark har været offer for et stort terrorangreb. En selvmordsbomber udløser en sprængladning under en af Tivolis mest populære forlystelser.

I Lotte Petris Den 5. plage er hovedpersonen Selma Eliassen forsker, såkaldt epidemiolog, og ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. I bogen, og resten af serien om Selma Elisassen, udforsker Lotte Petri især biologisk terror og frygtens greb om Danmark.

Har du lyst til at være frivillig og en del af Vild med ORD i Aarhus? Så læs mere her

Begge forfattere behandler temaer som terror, højreekstremisme og frygt gennem krimiens format og undersøger, hvad der sker, når terrortruslen ikke længere er en fjern tanke, men også en skræmmende virkelighed i lille Danmark.

Mød Steffen Jacobsen, Lotte Petri  – og mig – søndag den 21. maj klokken 14.00- 15.00 på Dokk1 i Aarhus.

Vild med ORD byder også på forfattere som  Morten Pape, Charlotte Weitze og Merete Pryds Helle, ligesom der vil være stor litteraturquiz med Adrian Hughes.

Se hele programmet for litteraturfestivalen her

PS: Har du fået læst årets Krimitillæg fra Information? Du kan bl.a. læse om en af mine krimifavoritter franske Jean-Christophe Grangé, ligesom du kan møde bl.a. forfatterne Sanne Gottlieb og Anne Mette Hancock, læse om Grønlandskrimier og  møde Søren Gram, der som production designer har medvirker på tv-produktioner som Ørnen, Mord uden grænser og Broen. Læs tillægget her

Krimigenren overlever, hvis sproget er sprødt

Steen Harvig og Lotte Petri til Vild med ORD på DOKK1 i Aarhus i weekenden. Moderator Jannik Lunn i midten. Fotoet er taget af Inge Hald, som er en journalistkollega (med bedre mobilkamera end jeg) Hun er også blogger og står bag vildmedberlin.dk

Steen Harvig og Lotte Petri til Vild med ORD på Dokk1 i Aarhus i weekenden. Moderator Jannik Lunn i midten. Fotoet er taget af Inge Hald, som er en journalistkollega – med bedre mobilkamera end jeg. Hun er også blogger og står bag vildmedberlin.dk

Det blev til en snak om forfatter-parløb, sprog og nye detektivtyper, da krimiforfatterne Steen Harvig og Lotte Petri mødtes i Aarhus til litteraturfestivalen Vild med ORD.

Sjöwall og Wahlöö gjorde det. Det samme gør søskendeparret Hammer og ægteparret Øbro/Tornbjerg. Og moderator Jannik Lunn vil vide, om de to krimiforfattere overvejer at skrive en krimi sammen med en medforfatter.

Steen Harvig har svært ved at forestille sig et professionelt parløb. Igen. Han har prøvet det. I 1989 modtog han Det Danske Kriminalakademis debutantpris for Slutspil med blind makker, som han skrev i samarbejde med Jørn Namer. De to skrev i alt fire bøger sammen, men siden 2004 har forfatteren skrevet alene bl.a. Drifternes trilogi, der består af Besat, Bedrag og Begær.

Steen Harvig:

Det begyndte som et eksperiment. Vi havde læst en bog af Torben Jensen. Plottet var rimeligt, men ikke afslutningen, og så tænkte vi, at det kunne vi gøre bedre. Man skal kende hinanden utrolig godt for at kunne skrive sammen. Og være villig til at bruge den samme tid og en masse ressourcer for at få arbejde til at glide. I sidste fase af vores samarbejde flyttede Jørn til Luxembourg. Det gjorde det mere besværligt at kommunikere, og det var sværere at få et kontinuerligt flow.

Lotte Petri, der debuterede i 2009 med Den 5. Plage, der er det første af fire bind om lægen Selma Eliassen, afviste derimod ikke tanken om at skrive sammen med en anden. Forleden blev hun kontaktet af den kriminaltekniker, der afslørede Amagermanden. Han er på vej på pension og tager en række uopdagede sager med sig. Og de sager kan hun godt have lyst til at dykke ned i sammen med kriminalteknikeren.

Mellem 300 – 350 danske såvel som oversatte krimier udkommer hvert år herhjemme. I princippet kan man læse en ny krimi året rundt. Men hvordan ser krimigenren ud i fremtiden?

Lotte Petri:

Der kommer konstant nye knopskud på krimistammen. Krimigenren lever og udvikler sig hele tiden, og det er spændende. Der findes jo alt fra krimier med religiøse undertoner til traditionelle puslespilskrimier og såkaldte splatterkrimier a la franske Grangé. Detektivfunktionen er i opløsning, fordi verden bliver mere kompliceret, og i stedet ser vi krimier, der ikke nødvendigvis har politiet i hovedrollen. De har i hvert fald brug for hjælp. Forbryderne bliver også mere akademiserede og avancerede. Og så er jeg overbevist om, at vi kommer til at se flere krimier, der handler om flygtningeproblematikken. Og flere antihelte som Jens Henrik Jensens posttraumatiserede jægersoldat Niels Oxen, der skralder og spiser madaffald.

Steen Harvig:

Krimien overlever kun, hvis den nærmer sig skønlitteraturen. Man skal gøre sig umage med sproget. Alt for mange krimier slipper igennem lidt for hurtigt. Og hvis bøger, som det langsomme medie, de er, skal konkurrere med de hurtige, digitale medier, så skal de netop havde dybde og sprogligt kunne noget særligt. En forfatter som Håkan Nesser har et fantastisk sprog.

Hvad med science fiction? Kan de finde på at skrive krimier, der foregår et stykke ude i fremtiden? Steen Harvig svarer prompte nej og forklarer, at han er dybt rodfæstet i vores tid. Lotte Petri, der bl.a. skriver om biologisk terror,  konstaterer med et glimt i øjet, at også på Homers tid tilbage i Oldtidens Grækenland fandtes der en slags biologisk terror. Man smed nemlig kvæg med pest ned i fjendens brønde. Men hun er fascineret af science fiction, og man ved jo aldrig….

Læs mere om Steen Harvig her og Lotte Petri her

 

 

 

 

 

Historiske krimier i Odense og krimitips i Ikast

Der er masser af arrangementer rundt omkring i landet, hvor du kan møde krimiforfattere.

Der er masser af interessante arrangementer rundt omkring i landet, hvis du er Vild Med Krimi. Denne uge byder bl.a. på historiske krimier i Odense og krimianbefalinger fra krimiforfatter Jens Østergaard i Ikast.

Krimiarrangement: Sidst på ugen begynder litteraturfestivalen Vild med ORD i Aarhus, og i begyndelsen af november er der BogForum på Amager. Men der er også spændende krimiarrangementer andre steder i landet.

Frederikssund: På onsdag, den 21. oktober, kan du på Frederikssund Bibliotek få inspiration og anbefalinger til bl.a. krimier fra bibliotekarer og en af bibliotekets dedikerede krimilæsere. Læs mere her

Odense: På torsdag, den 22. oktober, kan du på Tarup Bibliotek blive klogere på historiske krimier. Du kan møde krimiforfatterne Martin Jensen, Lasse Holm og Anne-Marie Vedsø Olesen og høre dem fortælle om deres skriveproces, research etc. Arrangementet er gratis, og du bestiller billetter her

Ikast: Samme dag, torsdag den 22., kan du i Ikast høre krimiforfatter Jens Østergaard fortælle om gode og oversete krimier. Også bibliotekets bibliotekarer giver fif til gode krimier. Arrangementet er gratis. Læs mere her

Er du interesseret i krimiarrangementer, så hold øje med Det Danske Kriminalakademi på Facebook og dit lokale biblioteks site.

PS: Husk også, at jeg holder foredrag om krimigenren og meget gerne kommer ud til et bibliotek nær dig. Læs mere her

 

Vild med ORD i Aarhus – og det kriminelle akademi

Du kan møde bl.a. Anna grue, Lotte Petri og Steen Harvig til Vild med Ord 2015 i Aarhus. Foto: VMO

Du kan møde bl.a. Anna grue, Lotte Petri og Steen Harvig til Vild med ORD 2015 i Aarhus. Foto: VMO

Vild med ORD: Den 22. – 25. oktober er der litteraturfestival i Aarhus – i Dokk1 ved Aarhus Havn. Mød Anna Grue, Lotte Petri, Steen Harvig og mange flere.

Festivallens første dag er Børnenes bogdag. Der er gratis adgang for alle, og du kan bl.a. møde Oliver Zahle, Mette Finderup og Jeanette Varberg.

Fredag aften viser Per Vers, hvorfor han med rette kaldes for en rappende ordekvilibrist. Når han går på scenen, vil han helt sikkert slynge om sig med lyriske ordkonstellationer.

Lørdag interviewer Adrian Hughes, kendt fra bl.a. Smagsdommerne, Anna Grue, forfatteren bag Italiensvej og krimiserien om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl. Udgangspunktet for deres samtale er Kan “man” forstå kvinder?

Søndag taler krimiforfatterne Steen Harvig og Lotte Petri med Jannik Lunn om krimiens fremtid. Vild med mord heddet det programpunkt, og det glæder jeg mig til at høre.

På festivallen kan du også møde forfattere som Maren Uthaug, Maria Helleberg, Erik Valeur og Jens Blendstrup.

Se her hele programmet for Vild med ORD

Kender du til spændende forfatterarrangementer i den kommende tid, hvor du kan møde krimiforfattere, så er du velkommen til at skrive en kommentar under indlægget her.

Den 24. november fra kl. 17-19 er der på Københavns Hovedbibliotek Krimiforfattere under kniven. Her kan du møde Julie Hastrup og Lotte Petri og professor i retsmedicin Hans Petter Hougen.

Det Danske Kriminalakademi blev stiftet i 1986 med det formål at fremme god kriminallitteratur.

Det Danske Kriminalakademi blev stiftet i 1986 med det formål at fremme god kriminallitteratur.

Husk også BogForum i begyndelsen af november i Bellacenter.

PS: Jeg har vist glemt at prale med, at jeg er kommet i fornemt selskab som medlem af Det Danske Kriminalakademi. Det er jeg glad for og stolt af. Se alle medlemmerne her

 

Fotos fra Vild med ORD

Skuespiller og forfatter Hassan Preisler, der sidste år debuterede med den anmelderroste roman Brun Mands Byrde, og journalist og forfatter Stephanie Caruana, der sidste år debuterede med krimien Smerten selv.

De debuterede begge i 2013: Skuespiller og forfatter Hassan Preisler med romanen Brun mands byrde, og journalist og forfatter Stephanie Caruana med Smerten selv.

Kaspar Colling Nielsen havde travlt med at signere Den danske borgerkrig 2018-24.

Kaspar Colling Nielsen havde travlt med at signere Den danske borgerkrig 2018-24.

Leg med ord.

Leg med ord.

Om sin seneste roman siger Håkan Nesser: Det er ikke en kriminalroman, men en roman med spænding.

Om sin seneste roman siger Håkan Nesser: Det er ikke en kriminalroman, men en roman med spænding.

Lise Vandborg og Michael Linde Larsen fra Litteratursiden.dk

Lise Vandborg og Michael Linde Larsen fra Litteratursiden.dk  – bibliotekernes site med masser af inspiration til læsestof, debat, temaartikler, interviews etc.

Nogle ord ender i en bog. Andre ord ender på et toilet.

Nogle ord ender i en bog. Andre ord ender på et toilet.

Ridehuset i Aarhus lagde rum til Vild med Ord.

Ridehuset i Aarhus lagde rum til Vild med ORD.

Festivalen havde i år fransk tema og besøg af en række franske forfattere. Man kunne købe et såkaldt Proust-sæt bestående af Linde-te og Madeleinekager. Og selvfølgelig var der også franske farver i rummet.

Festivalen havde i år fokus på Frankrig og fransktalende lande og besøg af en række franske forfattere. Man kunne også købe et såkaldt Proust-sæt bestående af linde-te og Madeleinekager. Og selvfølgelig var der også franske farver i loftet.

Ikke flere ord om Vild med ORD – Aarhus Litteraturfestival. Her fotos fra et par herlige dage.

 

 

Dicte skal en tur til Gozo

Den første bog om Dicte Svendsen udkom i 2002.

Den første bog om Dicte Svendsen udkom i 2002. I maj udkom Kød og blod, den 8. bog i serien. I den kommende Dicte-krimi sender Elsebeth Egholm sin hovedperson til Gozo.

Aarhus Litteraturfestival – Vild med ORD – er slut for i år.

En af de mange forfattere, der lagde vejen forbi Ridehuset i Aarhus, var Elsebeth Egholm. Hun røbede, at hun i næste bog om Dicte sender sin hovedperson til Gozo – den maltesisk ø, hvor Egholm selv har boet, og hvor forfatteren stadig har en skrive- og ferielejlighed.

Oprindelig var tanken, at Elsebeth Egholm på opfordring fra sit forlag skulle skrive en kort e-bog, og ideen med at lade handlingen foregå på Gozo opstod. Projektet voksede, og skriverierne munder nu ud i endnu en roman – den 9. krimi i serien, der sandsynligvis udkommer næste år.

Egholm fortalte også, at hun leger med tanken om at skrive noget, der ikke handler om Dicte eller Dictes søn Peter – for at prøve noget helt andet. Hvad det ender med, aner hun ikke, men hun tør godt love, at det ikke bliver en digtsamling.

Jeg interviewede journalist og forfatter Stephanie Caruana, der i sin debutroman fra sidste år, Smerten selv, blander krimi og erotik. Det blev til en snak om kvindelige psykopater, for “selvfølgelig findes de også”, som forfatteren sagde. Der findes i hvert fald en i forfatterens bog – en kvindelig seriemorder. Det blev også til en snak om, hvad det er den erotiske genre kan rent litterært. (I USA hitter erotisk litteratur – om cowboys – så det kan være, det bliver stort herhjemme om nogle år!) Jeg har anmeldt Smerten selv lige her

Der er to eksemplarer af Bille & Billes nye Thea VInd-krimi på højkant.

De to første bøger i serien om videnskabsjournalisten Thea Vind hedder Gudindens sidste offer og Nattens gerning. Læs mere om forfatterparret bag serien her

I morgen står den på oprydning efter weekendens litteraturfestival. Men der sker også andet i morgen. Bille & Billes tredje krimi om Thea Vind udkommer. Og to heldige bloglæsere kan glæde sig over, at de har vundet I ond tro.

Henrik og Margit Hedelund  – send mig jeres adresser på mail@rebekkaand.dk. Så er der bøger på vej til jer. Tak til forlaget Rosenkilde & Bahnhof, der har sponsoreret bøgerne. Og tak til alle jer, der har deltaget i konkurrencen og anbefalet bøger.

PS: Kig forbi bloggen i morgen, hvor der kommer flere billeder fra weekendens bogfest.

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her