Wallander

Karsten: Min krimifavorit er Sjöwall/ Wahlöö

Yndlingsforfatter: I dag og følgende onsdage kan du her på bloggen møde en række læsere, der er vilde med krimi. De anbefaler hver især en krimiforfatter, som de holder meget af. Indlægget her er nr. 2 i serien.

Journalist og forfatter Karsten Bengtsson er aktuel med den digitale krimi Mord 3.0, som han kalder et litterært computerspil.

Mød Karsten Bengtsson, 62 år, Frederiksberg: Journalist, med-modtager af Cavlingprisen (1987), korrespondent i San Francisco 1993-2013. Har udgivet fagbogen Den digitale guldfeber og krimierne Mord 2.0 og Mord 3.0, som du kan læse mere om her

Læser du udelukkende krimier, eller læser du også andre genrer? 

– Snarere modsat. I mange år læste jeg kun sjældent krimier. Men med alderen er jeg blevet mere og mere tiltrukket af genren. Jeg tror, det har noget at gøre med, at man – når man bliver ældre (jeg fylder 63 år i denne måned, guddødeme.) – i højere grad værdsætter ritualer i livet. Og krimien er jo fuld af ritualer, der skal overholdes. Et mord, udlæggelse af spor, motiver, opklaring og så videre. Der er regler, som må overholdes (eller brydes – ingen regler uden undtagelser) for at skrive en god krimi. Der er en skabelon, som næsten eksisterer på forhånd – opklaringsarbejdet går rutinemæssigt frem, flere og flere brikker kan lægges til puslespillet. Historien drives naturligt fremad i kraft af opklaringsarbejdets rutiner. Kriminalkommissæren/detektiven/journalisten eller hvem, der nu arbejder på sagen, må besøge og afhøre de og de mennesker for at komme videre. Alt dette giver noget kendt, noget rituelt. Det er som juleaften, først mad, så dans-om-træet, så pakke gaver op – glæde/skuffelse – en række ritualer, men med den underlæggene fare, at hele ordenen let kan bryde sammen – onkel Carl bliver fuld og pinlig. Sådan er krimien også, ikke?

Hvilken krimiforfatter er din absolutte favorit?

– Lad os starte et indkredsnings-arbejde ikke ulig detektivens. Det bliver – jf. ovenstående om alder – en forfatter med et vis historisk aftryk i litteraturen. Så meget ligger fast. Ikke noget nymodens her. En tur til reolen viser, at der står en række krimier af ældre dato. Det gør der også, når jeg tjekker købte/lånte bøger på iPaden. I reolen står der krimier af Georges Simenon, Dan Turéll, Stieg Larsson, samt nogle ret lasede udgaver af Maj Sjöwall og Per Wahlöö – det svenske makkerpar, der skrev 10-binds serien Roman om en forbrydelse fra 1965-75. På iPaden er der mere Georges Simenon og en del Henning Mankell.

Okay så langt, så godt. Er der en fællesnævner her? Måske. Den lidt hyggelige opdager. Maigret. Martin Beck. Kurt Wallander. Alle ældre hyggeonkler, som kan deres kram.

Okay, ællebælle. Hvad skal vi tage? Det er svært med det ret suveræne dansk/fransk/svenske felt, vi har tilbage.

Ud med Stieg Larsson. Ud med Dan Turell. Han var vel ikke som sådan krimiforfatter. Ud med Henning Mankell, som jeg ellers ret godt kan lide. Simenon eller Sjöwall/ Wahlöö? Svært. Det jeg godt kan lide ved Simenon er den måde plottet på en måde er underordnet på. Bevares, mordet skal opklares, men det er de enkelte scener, der er vigtige. Det er ikke målet, men vejen dertil som er centrum i fortællingerne. Men okay, ud.

Opklaringsarbejdet er slut. Alle er samlet i pejsestuen, men pilen peger til sidst på det svenske makkerpar Sjöwall/ Wahlöö.

Jeg læste bøgerne Roseanna, Manden, der gik op i røg, Manden på altanen osv., da de udkom for snart mange herrens år siden. Det gjorde alle mine venner også. De var datidens Forbrydelsen. En serie, alle fulgte med i og talte om. Det var de først og fremmest på grund af det politiske og venstreorienterede tilsnit, som bøgerne havde. Det var helt nyt – at kombinere krimien med en samfundskritik. På den måde revolutionerede de genren. Derfor valget.

Er der en scene fra en af bøgerne, du særligt husker/som har gjort indtryk? 

– Den, jeg husker bedst, er en scene, hvor det svenske politi skal storme en lejlighed, som vist er tom. Det sker med et fuldstændig overdrevet opbud af kampberedte betjente og med al det isenkram, man har på lager. Hvad der kunne være ordnet med en banken på døren, ender i eksplosioner og knuste døre.

Hvad er det, som han/hun kan? 

– Det at han/hun skrev sammen, måske. På den måde fik man både et mandligt og kvindeligt syn på personerne og fortællingen.

Hvad var den første bog, du læste af forfatteren, og hvilken oplevelse var det?  

– “De fik liget op den ottende juli lidt over tre om eftermiddagen. Det var forholdsvis velbevaret og kunne ikke have ligget i vandet længe. At det overhovedet kom for dagen, beroede på en tilfældighed. At det blev fundet så forholdsvist tidligt, var et held og burde have gavnet efterforskningen.” Sådan starter den første bog i serien. Roseanna. Det var en læseoplevelse som vakte genkendelse. Politifolk, der var almindelige mennesker med almindelige interesser (modelskibe og bøger om søslag) – ikke hardcore typer i trenchcoat.

Hvorfor synes du, at andre skal kaste sig over ham/hende?

– Som nævnt ændrede de genren på en radikal måde. Derfor.

Hvilken af forfatterens bøger er din favorit og hvorfor? 

– Måske Det lukkede rum. Altid et godt plot. Et mord i et lukket, aflåst-indefra rum? Hvordan kan det ske?

Har du nogle ritualer, når du går i gang med en bog af din yndlingsforfatter? 

– Ikke rigtigt. I hvert fald ikke noget med en dyb lænestol, te og et uldtæppe.

Følger du også forfatteren på de sociale medier, via nyhedsbreve eller andet? Hvorfor/hvorfor ikke? 

– Nej, det er noget nymodens pjat.

Er der udsigt til nyt fra din yndlingsforfatter? 

– Næppe. Maj Sjöwall er fra 1935, og Per Wahlöö døde i 1975.

PS: Fik du ikke læst det første indlæg i serien, så læs om Ellen Marie Andreasens valg af Jo Nesbø her

 

 

 

 

 

 

 

I Dictes og Wallanders fodspor

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i hans fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i den svenske politimands fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Filmturisme: Film skal da ses – i virkeligheden. At se og opleve de locations, som karakterer fra film og tv-serier bevæger sig rundt i, kaldes filmturisme. Nyt krimiunivers tager snart form i Vestjylland.

Når jeg tænker på den sydsvenske kystby Ystad, så tænker jeg ikke kun på en middelalderby med havn, pastelfarvede gamle bindingsværkshuse og brostensbelagte gader.

Jeg tænker også på Wallander. Kurt Wallander, kriminalkommissær, antihelt og hovedperson i Henning Mankells mange bøger. En elsket fiktiv person, der er skildret talrige gange både på film og i tv-serier.  Mankells krimier har haft enorm betydning for krimigenren, ligesom Wallander har haft stor betydning for filmturismen i Ystad.

Allerede kort efter at den svenske forfatter skrev sin første bog om den melankolske Wallander i 1991, besøgte turister byen for at se Mariagatan 10, hvor Mankell lader sin hovedperson bo i de fleste af bøgerne.

I dag kan du komme på guidede Wallander-ture, hvor du går i Wallanders fodspor. Du kan bl.a. besøge Wallanders yndlingscafé Fridolfs Konditori og se, hvor politistationen ligger. Du kan også downloade en Wallander-app til din telefon.

Film og tv-serier er med til at brande de områder, de foregår i. Mon der er nogle, der er i tvivl om, at tv-serien  Dicte (og krimierne skrevet af Elsebeth Egholm) foregår i og omkring Aarhus? Tv-serien Nordskov satte fokus på Frederikshavn, og Oxford har deres inspektor Morse.

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelige affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelig affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

New Nordic Noir i Vestjylland

Inden længe bobler et nyt krimiunivers frem i Ringkøbing-Skjern Kommune.

New Nordic Noir hedder projektet, der sigter mod at lave en ny tv-serie eller film med internationalt potentiale og et spilunivers med et regionalt set up baseret på et samarbejde mellem forfattere, forskere, filmskabere, forretningsfolk og kommune.

Med andre ord: et sammenhængende Nordic Noir-univers med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern.

Per Høgh Sørensen er fagleder for Kultur, Natur og Fritid i den vestjyske kommune. På en konference i Aarhus forleden sagde han sådan her:

Ida fra Krøniken var fra Ringkøbing, og selvom hun ville væk fra byen, og selvom Ringkøbing kun var med i serien i fem minutter, så betød det noget og gjorde folk stolte. Folk tager forbi og ser Idas barndomshjem stadigvæk. Jeg tror, det nye Nordic Noir bliver meget bedre.

Fornylig på en konference arrangeret af Filmby Aarhus, fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel projektet New Nordic Noir - et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Forleden på konferencen The Big Picture Countdown i Aarhus fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel om New Nordic Noir – et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Der er mange grunde til, at kommunen går ind i projektet. For at brande området og tiltrække flere turister, skabe arbejdspladser etc., men også for at skabe en stærk lokal identitet og styrke kulturen i området. Og for at smadre klicheerne og de stereotype forestillinger om Ringkøbing- Skjern som et trist udkantsområde.

Den danske manuskriptforfatter bag Broen, Nikolaj Scherfig, bliver en af hovedkræfterne, når en række danske og internationale manuskriptforfattere som en del af projektet inviteres i sommerhus i Ringkøbing-Skjern for at udforske og udfordre krimigenren.

I selskab med Dicte og Wallander – mens vi venter

Projektleder Jakob Høgel fra Filmby Aarhus forklarer, at begrebet Nordic Noir ikke nødvendigvis er ensbetydende med tung regn, skumringslys eller dystre billeder af det nordiske landskab a la dem, vi kender fra f.eks Broen. Nordic noir er også, ifølge ham, et udtryk for en ekstrem høj kvalitet og kan fortolkes bredt.

Projektet skubbes i gang af Aarhus 2017 og Filmby Aarhus, og vi må vente til 2018/2019 med at se, hvad der kommer ud af anstrengelserne. Jeg håber, det bliver godt.

Og hvem ved? Måske tager du forbi Skjern engang i 2019 i hælene på en fiktiv detektiv?

Men vi venter på vestjysk krimiguf, kan du f.eks. kaste dig over Anne Marit Waades Wallanderland, der netop har fokus på sammenhængen mellem tv-produktion, medieturisme og regional udvikling. Eller du kan downloade en Dicte-app og bevæger dig rundt i Aarhus i den nysgerrige journalists fodspor. ( Søg efter West Danish Film Walks – FilmGui.de) Eller du kan kaste dig over Henning Mankells eller Elsebeth Egholms bøger.

PS:

Jeg har en bekendt, hvis to teenagere en dag på bagsædet af bilen overbeviste hinanden om, at de havde set netop de gule rapsmarker fra filmen Flaskepost fra P.

 

Reportage fra Krimimessen 2016 – søndag

Norske Thomas Enger foran - Thomas Enger-plakat. Banesår er den femte og sidste bog om journalisten Henning Juul. Foto: Rebekka Andreasen

Norske Thomas Enger med og uden kasket. Banesår er den femte og sidste bog om journalisten Henning Juul. Foto: Rebekka Andreasen

Søndag på Krimimessen i Horsens 2016. Langt indlæg.

Vågner søndag med brudstykker af drøm i hovedet. Noget med et badekar med krimimesse-logo, Gunnar Staalesen og aggressive duer. Staalesen, der dagen før i sin jubilæumstale bla. sagde:

“Fra himmelen over Horsens drypper der blod. Fiktivt blod, javel, men ikke desto mindre.”

Morgenmad med bl.a. skønne Betina fra Krimifan, der går all in og har bloddryppende bøger tatoveret på højre underarm. Også krimiforfatter Kim Juul sidder ved morgenbordet: “For mig er mordet ikke det interessante, men derimod hvad der har fremprovokeret det. Mordet er anslaget til handlingen og de menneskeskæbner, der afdækkes.”

Der er intet, der skubber en morgen i gang, som en god snak om mord og motiver.

dsdsds

Henrik Brun er nu fuldtidsforfatter og har sagt farvel til jobbet som udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Rebekka Andreasen

Åbner Rød Scene med at interviewe Lisbeth A. Bille og Steen Bille, der fortæller om deres nye videnskabskrimi Vredens ord. Om glæden ved at dykke ned i et videnskabeligt emne, denne gang kunstige sprog, og at kombinere videnskab med et saftigt krimiplot.

På Turbines stand får jeg en snak med Henrik Brun, der er aktuel med Den Polske Lykkejæger om journalisten Ketil Brandt. Bogen handler bl.a. om social dumping, østarbejdere og et Europa, der koger af interne stridigheder. Interview med Henrik Brun senere på bloggen.

Wallanders far: Ingen humørbombe

Fra Venstre: Bo Tao Michaëlis, Gunnar Staalesen, Kerstin Bergman og Nanna Rørdam Knudsen. Foto: Rebekka Andreasen

Fra Venstre: Bo Tao Michaëlis, Gunnar Staalesen (man of my dreams), Kerstin Bergman og Nanna Rørdam Knudsen. Foto: Rebekka Andreasen

Lytter til en klog debat om den svenske forfatter Henning Mankell, der døde i oktober sidste år. Panelet diskuterer betydningen af Mankells serie om Wallander, der er solgt i 40 millioner eksemplarer. Bo Tao, der har mødt den svenske forfatter flere gange, siger: “Henning Mankell var bestemt ingen humørbombe.”

Til gengæld er han en af de første skandinaviske forfattere, der tager temperaturen på Europa efter murens fald – med alt hvad dertil følger af grænseløs kriminalitet. Og viser med sit forfatterskab, at der er ridser i lakken i det idylliske skandinaviske velfærdssamfund.

Som forfatter er man virkelig PÅ. Her Thomas Enger. Foto: Rebekka Andreasen

Som forfatter er man virkelig PÅ, når man er til Krimimesse i Horsens. Her Thomas Enger, der bliver fotograferet. Foto: Rebekka Andreasen

Bliver hængende i Trykkeriet og hører norske Thomas Enger fortælle om Banesår – den sidste bog i serien om Henning Juul. En serie, der var planlagt til at være en serie på seks bind. Men:

“Da jeg skrev den fjerde bog i serien, gik det op for mig, at den ikke passede ind. Jeg kasserede 200 sider og gik i gang med den femte – og sidste – bog. Det har hele tiden været et dynamisk projekt, og jeg er lettet over, at jeg er kommet i mål. Jeg er også stolt, for mange ting ændrede sig undervejs, og det er lykkedes at samle alle trådene.”

Da jeg senere har Thomas Enger på tomandshånd, snakker vi om, at det er en slags terapi for Henning Juul at efterforske den brand, der kostede hans lille søn livet. Og vi taler om musik og om, at bøgerne forvandles til tv-serie. Interview med Thomas Enger senere på bloggen.

Helle Vincentz går rundt med ét stort smil. Hendes nye krimi, Stjålne liv, er blevet utrolig flot modtaget, og man forstår hendes glæde, der smitter.

Får kort snak med en lang række forfattere bl.a. Morten Thor Hansen (Bernsteins hemmelighed) Bertelsen og Schwerdfeger (Fjernstyring) og tvillingebrødrene Søren og Morten Ellemose, der bl.a. har skrevet Manus Albino-serien. (Læs her, hvordan de kom lidt for tæt på virkeligheden, da de skrev den sidste krimi i serien.)

Rune Stefansson .Foto: Rebekka Andreasen

De to første bøger i serien om den chilenskfødte detektiv Marcelo Krankl hedder Blockbuster og Baby Rasta. Foto: Rebekka Andreasen

Møder Rune Stefansson, der er aktuel med Den sidste olie, den tredje krimi om Marcelo Krankl. Bogen handler om kampen om verdens ressourcer. Vi taler om Grønland, hvor bogen foregår, og hvor forfatteren har talt med bl.a. en biskop og en våbenhandler. Research, der på en eller anden måde bruges i Den sidste olie. Det gør fortællingen mere troværdig, at man bl.a. har viden om, hvor mange biler, der står på sømandshjemmets p-plads. Rune Stefansson ler, da han fortæller, at:

“Jeg besøgte Grønland første gang i februar måned, og handlingen i bogen foregår om sommeren. Da jeg kom derop anden gang, var det sommer, og jeg havde skrevet en god del af bogen. Jeg opdagede, hvor sindssygt mange myg, der er, og måtte plastre siderne til med myggestik.”

Deler knus ud til min dygtige og seje barndomsveninde Jane Gisselmann, der arbejder for Plusbog, og til Tove Hornbek, der i den grad er Vild Med Krimi.

Selvfølgelig skulle jeg have et selfie med den 80-årige krimientusiast Tove Hornbech.

Selvfølgelig skulle jeg have et selfie med den 80-årige krimientusiast Tove Hornbek.

Hun har gæstet samtlige krimimesser igennem alle 15 år, og da hun for nylig fyldte 80 år, fik hun et livslangt adgangskort til krimimessen. Jeg er sikker på, at alle de krimier, hun sluger, er med til at gøre hende til et så frisk og sjovt menneske.

Lukker og slukker Sort Scene med en veloplagt Vituz Andersen, der fortæller, hvordan plottet til hans debutkrimi Heste græder ikke, blev til på motorveje, mens han kørte lastbil.

Krammer skønne Lida Wengel fra Horsens Bibliotek og krimimessens ophavskvinde Vibeke Johansen, inden jeg forlader Fængslets område. En cocktail af træthed, udmattelse, lettelse, inspiration, glæde, lykke og begejstring kan tolkes i Vibekes ansigt.

Jeg tror, vi er mange, der siger farvel til Krimimessen 2016 med netop de følelser i kroppen.

PS. Fik du læst om min første dag på Krimimessen i Horsens? Ellers find indlægget her

Min datter på seks har taget hul på en forfatterkarriere. Jeg gætter på at y'et er tænkt som et ø. Foto: Rebekka Andreasen

Bare et gæt. Mon ikke y’et er tænkt som et ø? Foto: Rebekka Andreasen

PPS: Efter en kort og hyggelig snak med selvudgiver Gittemie Eriksen, nappede jeg et noteshæfte, som Books on Demand delte ud. Min 6-årige datter har haft fingre i blokken og åbenbart haft ambitioner. Måske ikke om et krimiplot, men om at stave til.. Ja, hvad tror du?

Har du også været med på Wallander-rejsen?

Jeg snuppede et afsnit af Wallander på Netflix i går efter nyheden om Henning Mankells død.

Jeg snuppede et afsnit af Wallander på Netflix i aftes. Henning Mankell – Wallanders far – døde i går.

Henning Mankell – manden bag bøgerne om kriminalkommissær Kurt Wallander, der satte Ystad på det litterære verdenskort  – døde i går. Har du også været med på Wallander-rejsen?

Jeg blev helt trist, da jeg i mit Facebook-feed i går læste nyheden om den 67-årige kræftramte krimiforfatters død. Gennem Mankells bøger har jeg været med på Wallander-rejsen. Via Mankells politiromaner har jeg oplevet forfatterens politiske indignation og sociale bekymring. Wallander bekymrer sig om samfundet, om retsfølelsen og om netop forholdet mellem demokrati og retssamfund, og ikke så få politiske og samfundsmæssige temaer er blevet behandlet i bøgerne op gennem 90’erne.

I Mordere uden ansigt (1992) møder vi for første gang den 42-årig Kurt Wallander, der bor i en lejlighed på Mariagatan i Ystad. Han er nyskilt fra Mona, og han har et anstrengt forhold til datteren Linda, der dog er den, der står ham nærmest. Wallanders far, der igen og igen maler svenske naturbilleder, sætter ikke pris på sønnikes karrierevalg. Den svenske kommissær har hang til whisky, og i den første bog bliver han taget for spritkørsel. Kurt Wallander har også hang til melankoli. Han har en stærk moral og en usvigelig (og meget gavnlig) intuition. Wallander efterforsker mordene på et ældre ægtepar, der er blevet torteret ihjel.

I Den urolige mand fra 2009, der er sidste bind i serien, er Wallander blevet 57 år. Han er blevet morfar og har købt et hus på landet. Og så er han blevet glemsom. Så glemsom, at han glemmer sin tjenestepistol på en restaurant. Det tegner ikke godt. Mødet med Lindas svigerfar sætter skub i plottet i den sidste Wallander-roman.

Om navnet Kurt Wallander skriver Henning Mankell i efterskriftet til Hånden:

Da jeg kom tilbage fra min spadseretur, tog jeg telefonbogen frem. Først fandt jeg fornavnet Kurt. Det var kort og tilpas almindeligt. Et længere efternavn ville passe godt. Jeg søgte længe og standsede ved Wallander. Det var heller ikke hverken for almindeligt eller for ualmindeligt. Det skulle han hedde, min politimand. Kurt Wallander.

Rækkefølgen på bøgerne om Wallander:

  1. Mordere uden ansigt
  2. Hundene i Riga
  3. Den hvide løvinde
  4. Skyggerne
  5. Ildspor
  6. Den femte kvinde
  7. Det næste skridt
  8. Brandvæg
  9. Pyramiden
  10. Inden frosten
  11. Den urolige mand

I 2013 udkom Hånden – en godt 120 sider lang novelle, som den populære svenske krimiforfatter oprindelig skrev for en del år siden som en del af et PR-fremstød i Holland. Kronologisk foregår historien efter Inden frosten og altså før Den urolige mand, der afslutter serien om Wallander.

Henning Mankell skrev også andre bøger end Wallander-serien, og hans bøger er oversat til mere end 40 sprog og solgt i mere end 40 millioner eksemplarer verden over. Han var meget engageret i u-landsarbejde og tilbragte en stor del af sit liv i sit andet hjemland – Mozambique.

PS: Både Krister Henriksson og Rolf Lassgård har portrætteret Kurt Wallander på film. Ligesom Kenneth Branagh i en britisk version har spillet den svenske operaelskende og diabetesramte kommissær.

 

Sidste omgang Martin Beck

Peter Haber og Mikael Persbrandt som Martin Beck og Gunvald Larsson i sidste afsnit af tv-serien om Beck. Foto: Nordisk Film.

Peter Haber og Mikael Persbrandt som Martin Beck og Gunvald Larsson i sidste afsnit af tv-serien om Beck. Foto: Bengt Wanselius/ Nordisk Film

Tv-krimi: DR1 har de sidste par fredage sendt Beck fredag aften. Ikke noget med sølle 30 minutter, nej, det er afsnit, der varer en hel spillefilms længde. Hold nu op fredagens afsnit  Levende begravet var uhyggelig.

En sadistisk seriemorder er på spil i Stockholm, og jeg måtte konstant alliere mig med en pude, fordi det blev lidt for nervepirrende at følge med på tv-skærmen. Fredagens afsnit lånte i den grad virkemidler fra gysergenren, og det er altid uhyggeligt, når man som seer fornemmer, at der er en voyeur et sted i kulissen – en person, der i det skjulte iagttager de intetanende betjente. Det var suspensefyldt og underholdende tv for alle licenskronerne.

De afsnit, DR1 for nylig har vist, stammer fra 2009, og fredagens afsnit var det afsluttende i serien. I alt er der produceret 24 afsnit i spillefilmslængde siden 1997. Alle med den svenske skuespiller Peter Haber som Martin Beck, mens Gunvald Larsson spilles af Mikael Persbrandt.

Jeg er kæmpe Beck-fan og synes, at Peter Haber er eminent i den rolle. Og troværdig som den lidt knugede kriminalassistent og senere kriminalkommissær i  det krimiunivers, som Sjöwall og Wahlöö skabte i 60’erne og 70’erne. Og kan man andet end at elske Mikael Persbrandts Gunvald?

Manuskriptet til de nye Beck-film er skrevet af Cilla og Rolf Börjlind – baseret på Mai Sjöwall og Per Wahlöös karakterer. De er drevne manuskriptforfattere og har også skrevet manuskript til flere afsnit af Wallander. (Jeg er også vild med filmatiseringen af Henning Mankells bøger om Wallander, men der er mere tempo og action og spænding i Beck-serien)

Sidste år udkom Cilla og Rolf Börjlinds første krimi, Springflod. Det er en stilsikker krimi fuld af tempo og spænding, og du kan læse min anmeldelse af bogen lige her

Med Levende begravet er der nu sat punktum for en fremragende tv-krimi. Nu på fredag sender DR1 en amerikansk julefilm fra 1996. Jeg havde hellere set Beck og Gunvald og alle de andre svenske politifolk i stedet. For min skyld, må DR1 gerne sende de allerførste afsnit af Beck-serien igen.

PS: Selvom Peter Haber for mig ER Martin Beck, så gyser jeg stadig ved tanken om den rolle, den svenske skuespiller havde i filmatiseringen af Stieg Larssons Mænd der hader kvinder. Her spiller han nemlig Martin Vanger, der er psykopat med stort p og en meget ond og uhyggelig karakter.

 

Vild Med Krimi fylder et år

Der er tre eksemplarer på højkant af Ole Cliffords nye spændingsroman, der udkommer 29. oktober.

Der er tre eksemplarer på højkant af Ole Cliffords nye spændingsroman, der udkommer 29. oktober.

Blog-fødselsdag: Noget om Iben Hjejle, svensk krimi og en dansk videnskabskrimi om det evige liv. Og så er der tre eksemplarer af ny dansk spændingsroman på højkant.

I dag er det et år siden, at bloggen her blev andet end en tanke i mit hoved. Tusind tak til alle jer der læser med både her og på Facebook, kommenterer, skriver mails, deltager i konkurrencer, følger med på Instagram og Twitter og kommer med input. Mange tak.

Et af de første indlæg her på bloggen handler om, hvordan jeg var vidne til optagelserne af en scene af tv-serien DICTE, der baserer sig på Elsebeth Egholms krimier om journalisten Dicte Svendsen. Læs indlægget her

Der er i øvrigt planlagt endnu en sæson af tv-krimien. De nye afsnit af Dicte-serien ventes at få premiere på TV2 i efteråret 2014.

En af de første krimier, jeg har anmeldt her på sitet, er Springflod af Cilla og Rolf Börjlind – en rigtig underholdende og spændende krimi fra parret, der bl.a. står bag tv-serien om Martin Beck. De har også skrevet manuskript til flere tv-afsnit af Wallander.

Og et af de første forfatterinterviews her på bloggen er med Michael Lycke, der har skrevet videnskabskrimien Metusalemgenet. Jeg er meget glad for den bog. Meget glad. I interviewet siger Michael Lycke med lune i stemmen, at:

Jeg ville blive en psykotisk massemorder, hvis jeg ikke skrev, og så kom jeg frem til, at det var bedre at skrive om det, end at blive det selv.

Læs hele interviewet her Michael Lycke er i øvrigt i gang med bog nummer to om videnskabsjournalisten Noah Safran. Den udkommer engang i 2014.

Ingen fødselsdag uden gaver. Du kan vinde danske Ole Cliffords spændingsroman, Katharerne, der udkommer 29. oktober på Forlaget Rosenkilde & Bahnhof. Bogen fortæller historien om den katolske kirkes udslettelse af mere end en million mennesker i Syd­frankrig for 800 år siden. Og om hvordan det påvirker vort samfund i dag. Du kan se en trailer for bogen her

Du skal ikke svare på et indviklet spørgsmål. Skriv blot dit navn i kommentarfeltet herunder. Så er du med i konkurrencen. Der er tre bøger på højkant, og du kan deltage indtil mandag den 21. oktober klokken 20. Vinderne offentliggøres mandag aften her på bloggen.

Kender du en, der interesserer sig for krimigenren og kunne være interesseret i at læse med her på bloggen, så bliver jeg mægtig glad, hvis du anbefaler bloggen til andre. Du er også hjertelig velkommen til at like Vild Med Krimi på Facebook. Du finder siden lige her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Wallander og Salander bliver hyldet i London

Fans af såkaldt Nordic Noir mødes snart i London og fejrer den skandinaviske krimi.

Fans af såkaldt Nordic Noir mødes snart i London og fejrer den skandinaviske krimi.

Den 15. og 16. juni bliver den skandinaviske krimi fejret med festivalen Nordicana i London, hvor briterne kan nyde foredrag, interviews, debatter, bøger og tv- og filmforevisninger – alt sammen med udgangspunkt i såkaldt Nordic Noir, som mange britere er blevet vilde med.

Da jeg for en stund boede i Sydengland i begyndelsen af 90’erne, anede de fleste lokale ikke, hvor Danmark lå. Et eller andet sted i Østeuropa var ofte et bud. Men det var også før briterne fik øjnene op for den skandinaviske krimi godt hjulpet på vej af Stieg Larssons trilogi. Og det var før en vis Sarah Lund fik millioner af mennesker til at følge med i The Killing på BBC.

Nordicana hedder festivalen, der hylder skandinaviske krimier både i bogform, som tv-serier og som film. Den er den første af sin slags i England. Fra Danmark deltager bl.a. skuespilleren Marie Askehave, der spillede spindoktoren Rie Skovgaard i Forbrydelsen I.

Forbrydelsen – eller The Killing, som den hedder på engelsk – er en tv-serie, jeg ville ønske, at jeg havde til gode. Se Nordic Noir TV’s trailer for Forbrydelsen III lige her Goodbye Sarah Lund siger jeg bare. Læs mere om Nordicana lige her

Husk at du stadig kan deltage i konkurrencen om at vinde 3 x krimitrilogi lige her

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her