TV2-dokumentar om Jussi Adler-Olsen og ny Dicte-sæson

Foto fra Krimimessen i Horsens 2012, hvor jeg mødte Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel

Foto fra Krimimessen i Horsens 2012, hvor jeg mødte Jussi Adler-Olsen og Sara Blædel

Lørdag den 23. marts tænder jeg for TV2 klokken kl. 18.25. Her vises dokumentaren “On the road” om Jussi Adler-Olsen.

Hvis man har fulgt en smule med i succesforfatteren Jussi Adler-Olsens karriere, så er man vel ikke i tvivl om, at hans mere end otte millioner solgte bøger verden over kræver en smule mere end “blot” at skrive forrygende krimier om Afdeling Q. I kølvandet på den store succes følger masser af rejser, bog- og krimimesser, interviews, foredrag, prisoverrækkelser, møder med læserne etc.

Og nu kan vi komme med bag kulisserne i Helle Retbøll Carls dokumentar, On the road, der vises lørdag den 23. marts kl. 18.25 på TV2. I udsendelsen siger Jussi Adler-Olsen bl.a.:

Jeg drømte om måske at være den person, der har masser af tid til mit liv. At jeg så er blevet sådan en enestående succes er jo selvfølgelig en fjer i hatten, men jeg glemte jo, hvad det så også betød.

Se en forsmag på dokumentaren lige her

Vil du læse min anmeldelse af Marco Effekten, så finder du den her

En anden lille tv-nyhed er, at TV2 har sagt ja til endnu en sæson af den populære tv-krimiserie, Dicte, der er baseret på Elsebeth Egholms krimier. 2. sæson af Dicte, der har været den mest sete dramaserie på TV2 i fem år, kan vi forvente at se på skærmen i 2014.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her