Vild med ORD 2017 – med krimidrys

Både Lotte Petri og Stefen Jacobsen har beskæftiget sig med terror i deres krimier. Mød dem på Vild med ORD i Aarhus. Foto: Rebekka Andreasen

Litteraturfestival: Den 18. – 21. maj er der Vild med ORD på DOKK1 i Aarhus. Du kan bl.a. opleve krimiforfatterne Lotte Petri og Steffen Jacobsen diskutere terror i krimilitteraturen. En diskussion, jeg modererer.

Har du abstinenser efter Krimimessen i Horsens, og er du i Aarhus sidst i maj? Bare rolig. Så er lindringen nær.

Hvordan påvirker det litteraturen og de danske værdier, når terroren kommer helt tæt på? Krimiforfatter Steffen Jacobsen fokuserer i Gengældelsen, den anden krimi i serien om politikommissær Lene Jensen og privatdetektiven Michael Sander, på en virkelighed, hvor Danmark har været offer for et stort terrorangreb. En selvmordsbomber udløser en sprængladning under en af Tivolis mest populære forlystelser.

I Lotte Petris Den 5. plage er hovedpersonen Selma Eliassen forsker, såkaldt epidemiolog, og ansvarlig for Overvågningstjenesten, der skal forhindre biologisk terror. I bogen, og resten af serien om Selma Elisassen, udforsker Lotte Petri især biologisk terror og frygtens greb om Danmark.

Har du lyst til at være frivillig og en del af Vild med ORD i Aarhus? Så læs mere her

Begge forfattere behandler temaer som terror, højreekstremisme og frygt gennem krimiens format og undersøger, hvad der sker, når terrortruslen ikke længere er en fjern tanke, men også en skræmmende virkelighed i lille Danmark.

Mød Steffen Jacobsen, Lotte Petri  – og mig – søndag den 21. maj klokken 14.00- 15.00 på Dokk1 i Aarhus.

Vild med ORD byder også på forfattere som  Morten Pape, Charlotte Weitze og Merete Pryds Helle, ligesom der vil være stor litteraturquiz med Adrian Hughes.

Se hele programmet for litteraturfestivalen her

PS: Har du fået læst årets Krimitillæg fra Information? Du kan bl.a. læse om en af mine krimifavoritter franske Jean-Christophe Grangé, ligesom du kan møde bl.a. forfatterne Sanne Gottlieb og Anne Mette Hancock, læse om Grønlandskrimier og  møde Søren Gram, der som production designer har medvirker på tv-produktioner som Ørnen, Mord uden grænser og Broen. Læs tillægget her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her