Vild med ord 28. – 31. august i Aarhus

København har BogForum. Horsens har Krimimessen. Louisiana har Louisiana Literature. Og Aarhus har Vild med ORD.

København har BogForum. Horsens har Krimimessen. Louisiana har Louisiana Literature. Og Aarhus har Vild med ORD.

Aarhus Litteraturfestival: Fra 28. – 31. august 2014 er der Vild med ORD i Ridehuset i Aarhus. Fire dage med fokus på litteratur for både store og små.

Det er femte gang, bogmessen holdes, og der er alle dage spændende forfattere på programmet – både danske og udenlandske. Vild med ORD har i år et fransk tema. Der bliver masser af foredrag, musik, diskussioner og oplæsning.

Du kan bl.a. møde Leif Davidsen, der fortæller om sit forfatterskab. Du kan høre Håkan Nesser fortælle om sin nye roman, Levende og døde i Winsford, der udkommer på fredag. Du kan også møde danske Steen Harvig og norske Jan Mehlum i en diskussion om den samfundsrealistiske krimi. Og høre Elsebeth Egholm fortælle om Dicte-universet.

Jeg havde glædet mig til at høre en af mine absolut yndlingsforfattere, Jean-Christophe Grangé, der desværre har meldt afbud til festivalen. Øv. Heldigvis er der masser af andet godt på programmet, og selvom jeg især er vild med krimi, glæder jeg mig også til at høre forfattere som Katrine Marie Guldager og Dy Plambech.

Find hele programmet for Vild med ORD lige her

PS: Når ikke Grangé kommer til Aarhus alligevel, må jeg trøste mig lidt med dette klip, hvor han med sin skønne accent anbefaler krimier bl.a. Frøken Smillas fornemmelse for sne. Jeg har anmeldt en af Jean-Christophe Grangés bøger lige her

PPS: Sæt kryds i kalenderen 7.-9. november. Der er der BogForum 2014 i Bella Center.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her