Vind anmelderroste tyske kriminoveller og spændende dansk krimi 33


Gyldendal og Skriveforlaget står bag de bøger, du kan vinde.

Gyldendal og Skriveforlaget står bag de bøger, du kan vinde.

Giveaway: Bloggen er nu godt tre måneder gammel, og det skal fejres med en lille konkurrence. Du kan vinde to forskellige bøger.

Udover at være forfatter er tyske Ferdinand von Schirach forsvarsadvokat. Og det er et job, hvor man unægtelig støder på barske og brutale sager. Ferdinand von Schirach debuterede i hjemlandet i 2009 med Forbrydelser, der indeholder 11 krimifortællinger. Selvom det er fiktion, er bogen bygget på de sager og mennesker, han har mødt gennem sit juridiske arbejde. Bogen blev en bestseller i Tyskland, og den udkom på dansk i 2011. Også Ferdinand von Schirachs anden bog med kriminoveller, Skyld, udkom på dansk det år. Begge bøger har fået ord som fortættede, mageløse, uhyggeligt indtrængende og mesterligt fortalte med på vejen af anmelderne.

Gyldendal har netop samlet bøgerne i ét bind i paperback. To læsere har mulighed for at vinde bogen, der meget logisk hedder Forbrydelser og Skyld. Læs mere om bogen her

Du kan også vinde en krimi, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen. Fædrenes synder er Christian Steener Eriksens debutroman, som han er sluppet rigtig godt fra. Bogen er mere end en krimi. Den er også en fortælling om miljøet på Danmarks ældste og meget prestigefulde kostskole, Herlufsholm. En kostskole, som du bl.a. kan følge i Anders Aggers helt aktuelle dokumentarprogrammer på DR1.

Det har været en tidsrejse at skrive om Herlufsholm. Jeg har genoplevet ting, jeg ellers havde glemt. Lyde, lugte og følelser. Det har både været en rar og en barsk oplevelse. Min mission er ikke at udstille skolen, men give et sandfærdigt billede.

Sådan siger forfatter Christian Steener Eriksen, der ligesom bogens to hovedpersoner begyndte på kostskolen allerede som 11-årig.

Der er et eksemplar af Fædrenes Synder på højkant. Krimien, der er udgivet på Skriveforlaget, har jeg anmeldt lige her

Vil du være med i konkurrence, så smid en kommentar under indlægget her og fortæl, hvilken krimi du sidst har læst eller er i gang med at læse lige nu. Smider du en kommentar inden onsdag den 30. januar klokken 18.00 er du med i konkurrencen. Du kan tjekke vinderne på bloggen onsdag aften.

 

 

 

 


Skriv et svar til Julie Jensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

33 thoughts on “Vind anmelderroste tyske kriminoveller og spændende dansk krimi

  • Helle H.

    For tiden læser jeg Marco Effekten af Jussi Adler -Olsen. Jeg ved ikke rigtig hvad det er, men den fanger altså slet ikke som de forrige. Så det er nærmest “pligtlæsning”, for færdig skal jeg altså være med den.

    Bogen før…. “Ildvidnet” af Lars Kepler var en helt anden kop te…. Jeg var i den grad fanget, så efter to dage var den fortæret 🙂

  • lone

    Jeg har lige læst en kort krimi “Fritstillet” – den var ok. Og næste bog jeg skal i gang med hedder “Den bosniske forbindelse” af Inge Weingarte. Den er jeg meget spændt på

  • Erik Boje

    Jeg læser “Svanena død” i øjeblikket. Den er lidt for langtrukket efter min mening, men ind imellem ustyrlig morsom.
    Næste “opgave” er Mari Jungsteds Den dobbelte tavshed, som jeg venter mig meget af.
    Erik Boje

  • Liselotte H.

    Lige nu læser jeg Marco-effekten af Jussi Adler Olsen. Den er meget anderledes end de forrige – og jeg er klart mest vild med afsnittene om Marco 🙂

  • Betina

    Jeg er lige gået i gang med Marco Effekten af den kære Jussi. Jeg er meget spændt på om den kan leve op til mine høje forventninger. Før Marco Effekten læste jeg Brudt af Karin Slaughter. Den serie er jeg helt vild med.
    Når jeg er færdig med Marco Effekten venter Paganini Kontrakten af Lars Kepler.

  • Bente Hviid

    Lige nu læser jeg “Til hendes eget bedste” af Elisabeth George, som er en del af en serie. Det er en typisk engelsk krimi – ikke hæsblæsende spændende, men rigtig god. Før det læste jeg “Den afrikanske jomfru” af Helle Vincentz, hor der er lidt mere spænding og en helt anden form for krimi.

  • Betina Nielsen

    Jeg læser “Odins labyrint” af Mads Peder Nordbo, men den fænger mig ikke. Derfor ville det da være dejligt at vinde en ny bog, da jeg ikke har nogen på hylden, der står og venter.

  • vibeke jensen

    Hej! Dejlig med din side om krimi, godt at få ny inspiration. Lige nu læser jeg Pythias anvisninger af Eriksson og Sundquist, det er sidste del af en serie og den er ok, men bærer dog lidt præg af at skal have samlet alle tråde.
    Vibeke

  • Kathe Hansen

    Ih hvor er jeg glad for at jeg har fået øjnene op for krimiverdenen 😀 Tak for en god inspiration med din blog.
    Jeg er i gang med at genlæse

    Millennium triologien af Stieg Larsson 😀

    Den er jeg blevet ret så begejstret for, efter jeg lige har afsluttet en Sherlock Holmes bog af Arthur Doyle hehe 😀

  • Pia

    Jeg vil også gerne byde ind med et lod. Jeg skal til at læse femte og sidste bind i Barberotti-serien “Slagteren fra lille Burma” af Håkon Nesser — forfatterskabet og serien kan varmt anbefales.

  • Irene

    Den sidste jeg læste var vist Odins Labyrint af Mads Peder Nordbo. Det er ikke en egentlig krimi, men nærmere en spændingsroman, men den var i hvert fald kanon god!

  • Edith

    Har lige læst Marco effekten. Typisk Jussi Adler. Har læst dem alle og synes de er gode, men at han kammer lidt over ind imellem. Er nu i gang med Ildvidnet af Kepler. Gys og gru.

  • Jan Bonde Tejlmand

    Jeg læser “Jerntungen” af Stephen Booth. Det er tredje bind i en serie om en meget lokalt forankret politimand, Ben Cooper, og hans kvindelige kollega Diane Fry.
    Det er en lidt anderledes krimi-serie. For Ben og Diane kan ikke lide hinanden. Eller – det vil sige – det kan de egentlig godt. Men de kommer alligevel på kant. Serien har ikke noget hæsblæsende tempo. Men gode miljøbeskrivelser og ok plots gør, at jeg hænger på endnu. Vil gerne anbefale serien, der er skrevet fra omkring år 2000.

  • Trine Sølver Larsen

    Har lige læst Ildvidnet af Lars Kepler. Efter min mening den bedste af de tre, der er skrevet. Hurtig at læse på trods af næsten 600 sider 😉

  • Tanja Laursen

    Den sidste krimi jeg havde i hænderne var fortsættelsen til Uge 36 af Sofie Sarenbrant.. I stedet for dig.
    Ellers har jeg gang i noget helt andet nu.. Solbarnet som er bestemt til noget skoleanmeldelse 😉

    Tak for en dejlig blog.. Troede du havde været her i længere tid 😉

  • Anette Dahl Povlsen

    Jeg har lige læst marcoeffekten skrevet af Jussi Adler-Olsen, synes at den var rigtig god men ikke den bedste i serien om Afdeling Q, men synes at Jussi skriver fantastisk. skal snart igang med at læse nogle af hans andre krimier :-).

  • Karen

    Jeg er i gang med “Washington Dekretet” af Jussi Adler-Olsen, jeg manglede noget at læse og fandt den på bogudsalg og havde hørt den var god. Men synes godt nok ikke den fænger specielt, og kan efter 170 sider stadig ikke helt se hvad det har med en krimi at gøre. Men ok, man kan godt fornemme der er en konspiration, synes bare det ville være rart at komme til der hvor det bliver spændende 🙂 Før den læste jeg for en gang skyld ikke krimi men “du Forsvinder” af Christian Jungersen – anderledes end at læse krimier med plots, men god og også skræmmende på en ikke plot-agtig måde 🙂
    Tillykke med de 3 måneder og tak for en god og inspirerende blog!
    Karen