Vind billet til Krimimessen i Horsens 2014 20


Konkurrence: Hvor finder du inspiration til de bøger, du læser? Scanner du blogs eller anmeldelser i aviser? Er det læsetips fra kollegerne, der får dig i gang med en bog, eller  efterlyser du gode bøger på dit bibliotek?

Nu skal du høre. Jeg har læst en vildt god krimi…..

Krimiforfatter Eva Maria Fredensborg, der udgiver sine krimier selv, har her til aften været i Radio24syv for netop at tale om det at være såkaldt selvudgiver. Det er et langt interview. Giv interviewet en chance. Det begynder lidt rodet, men Eva Maria Fredensborg er på fra start af udsendelsens anden del. Hun står bag bøgerne Én gang morder og senest Min mund er lukket, der udkom for nylig.

Krimiforfatteren fortæller, hvordan hun selv er troppet op i en boghandel og har taget kontakt til kunderne i butikken og fortalt dem om sine bøger. Hun har ikke et forlag i ryggen, men må klare markedsføringen selv.

Eva Maria Fredensborg nævner også bloggen her ( ca. 38 minutter inde i programmet AK 24syv), og det er jeg selvfølgelig både glad for og stolt af. Du kan høre hele programmet som podcast lige her

Programmet fik mig til at tænke på, hvor netop DU søger inspiration til de titler, du læser. Er du også blevet prikket på skulderen af en forfatter i en fysisk boghandel? Læser du de bøger, som dine kolleger anbefaler? Kigger du på bestsellerlister eller inspireres du af avisernes anmeldelser? Det kan også være, at du er trofast biblioteksgæst eller impulskøber bøger – uden at vide noget om dem på forhånd?

Smid en kommentar under indlægget her og fortæl, hvordan du får læse-inspiration. Så deltager du i konkurrencen om at vinde en billet til Krimimessen i Horsens. Du vælger selv, om du vil bruge billetten lørdag den 5. april eller søndag den 6. april. Du skal være hurtig, for jeg trækker en vinder allerede på mandag, den 3. marts, klokken 20. Jeg offentliggør navnet her på bloggen samme aften.

Du kan se hele programmet for krimimessen, der bliver afholdt i Fængslet i Horsens, her

 

 

 

 

 


Skriv et svar til Helle Lundsgaard Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

20 thoughts on “Vind billet til Krimimessen i Horsens 2014

  • Søren Bramsted

    Inspirationen til læsestof får jeg fra: Boghandleren, hvor jeg ofte snuser rundt og læser bøgers bagsider. Fra Forfatterweb´s nyhedsbrev. Politikens netavis, der er masser af godt stof om nye udgivelser, genudgivelser og forfatterinterviews. Årets Bogmesse i Kbh., er ligeledes god inspiration. Støvsuger bibliotekernes udsalgsbogkasser, hvor der altid er noget for enhver smag, til meget små penge. Og så er der de der bøger, jeg bare kan huske at jeg på et tidspunkt har hørt noget godt om. For at holde styr på det hele, har jeg en laaaang liste på min computer, med bøger som jeg SKAL læse.

  • Ea Seeger Hanmann

    Jeg følger med på bloggen. Går på messer, læser anmeldelser, er med i Gyldendals bogklub og bytter bøger med mine kolleger. Vi læser nogenlunde det samme og er rigtig gode til at inspirerer hinanden.

  • Gitte Bach Nielsen

    Vi tager en del på loppemarkeder og der finder jeg som regel mine bøger – og det kan være forsiden der fanger – eller også har hørt den omtalt et sted. Så kan jeg få masser af bøger til små penge og efter jeg har læst dem – går de videre til min svigermor, som også læser meget.

  • Lene H Nielsen

    Jeg får inspiration i nyhedsbreve fra div. forlag og boghandlere. Nogen gange også i anmeldelser i ugeblade eller anbefaling fra venner og naboer. Og så er det bare med at få bestilt på biblioteket i en fart 🙂

  • lissen andersen

    Jeg får inspiration både fra blogs, pressen, venner og kollegaer, og fra boghandlerens hylder, både på nettet og i de fysiske butikker!! Og så får jeg også nyhedsbreve fra nogle forlag, og netbutikker!

  • Betty Jacobsen

    Det er meget forskelligt hvor jeg får inspirationen fra. Nogle gange er det anbefalinger fra venner, nogle gange omtaler i medier og nogle gange er det en bog jeg ser tilfældigt og ikke kender.

  • Gitte

    Inspirationen til nye bøger finder jeg mange steder. Følger en del blogs som anmelder bøger, er med i bog/litteraturgrupper på Facebook, surfer rundt på Goodreads, får nyhedsbreve fra Saxo, Riidr osv, deltager i en læsekreds på biblioteket, diskuterer bøger med kollegaer, sniffer rundt i bogafdelinger i supermarkeder og boghandler og ikke mindst tager på krimimesse i Horsens :-D. Men jeg deltager begge dage så glem bare mig i lodtrækningen, for det er næsten lige så dyrt at købe en enkeltdagsbillet…

  • Marie S

    Pga pladsmangel er de fleste af de bøger jeg læser lånte, enten fra familie, venner eller biblioteket. men lige meget hvor bøgerne kommer fra får man sig altid en lille smak, og hvis man er heldig enten en ny titel eller forfatter man kan læse op på.

  • Christina / Krummes Krummelurer

    Jeg læser maaaange bøger 😀 De fleste låner jeg på biblioteket. Ville gerne eje selv, men sådan er finanserne ikke…
    Jeg får meget inspiration fra de blade vi får i posten fra f.eks. Bog og Idé, og derudover følger jeg en masse sider på fb. Krimifan, Saxo, osv. Og så bliver jeg også indimellem inspireret på biblioteket når jeg står der 😀 Jeg ville så gerne til krimimesse, da jeg ikke har prøvet det før. Og det er jo ren win win at jeg i forvejen bor i Horsens 😀 Så ja tak herfra 😀

    Christina

  • Helle Lundsgaard

    Det er forskelligt hvor jeg finder læseinspiration.
    Det kan både være fra venner og familie, når jeg snuser rundt på biblioteket, diverse blogs og selvfølgelig vild med krimi. Og så tror jeg at krimimessen er en krimihimmel fuld af inspiration 😀 Hvert år er messen blevet afholdt på dage hvor jeg har haft planer så har endnu aldrig oplevet den. Men i år vil jeg virkelig gerne afsted 🙂

  • Jette Larsen

    Fra diverse bloggs, dr.s roman og krimiklubber, spændende messer, Randers bibliotek, og er med i super læsekreds på Kristrup bibliotek – ja suger informationen til mig 🙂

  • Lone N

    Jeg bliver inspireret fra diverse blogs og så bogreklamerne, der kommer med posten. Har en liste over de bøger, som jeg gerne vil læse.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Hej Lone N
      Tak for din deltagelse i konkurrencen Til info vil jeg lige fortælle, at der er fundet en vinder – i mandags. Mange hilsner fra Rebekka