Vind billetter til BogForum 2016 47


På BogForum er der plads til alle. Bog-eventen har 25. års jubilæum i år. Foto: Rebekka Andreasen

På BogForum er der plads til alle. Her foto fra BogForum 2015. Messen har 25. års jubilæum i år. Og du kan vinde billetter. Foto: Rebekka Andreasen

Konkurrence: Årets største danske bog-event nærmer sig. 11.-13. november er der BogForum for 25. gang i Bella Center på Amager. To heldige bloglæsere kan hver vinde to dagsbilletter til en valgfri messedag.

De sidste tre-fire år på BogForum, har jeg bl.a. set Ole Henriksen danse, spist melorme og set tv-vært, kok m.m Timm Vladimir jonglere med gryder og pander. Og jeg har haft en snak med Birthe Rønn Hornbech om Christiansborgs historie.

Skuespilleren Olaf Nielsen, der var en del af min tv-barndom, mødte jeg på BogForum i 2012. Foto: Rebekka Andreasen

Skuespilleren Olaf Nielsen, der var en del af min tv-barndom, mødte jeg på BogForum i 2012. Foto: Rebekka Andreasen

Og så mødte jeg år tilbage en af min barndoms tv-helte Olaf Nielsen. Han var gæst på messen, og vi fik en lille sludder om tv i 80’erne.

Forundret og fornøjet har jeg hørt poetry-slam og været i godt selskab med Sara Blædel, der interviewede den svenske krimiforfatter Åsa Larsson. Og jeg har hørt et meget interessant interview med Peter Høeg, der veloplagt fortalte om Effekten af Susan.

På BogForum har jeg selv bl.a. interviewet den britiske bestseller-forfatter Rosamund Lupton og danske krimiforfattere som Michael Lycke og Lotte Petri.

Jeg har hilst på de norske strikke-guruer Arne og Carlos, været godt underholdt af amerikanske Chris Carter og stået i kø for et få en signatur-tegning af Peter Madsen i den børnebog, jeg netop havde købt. Jeg har passeret Darth Vader og været forbi Lyttesalonen, hvor Thomas Rydahl for første gang læste op af De savnede, der snart udkommer. 

Jeg har hørt Jesper Stein fortælle om Axel Steen og Julie Hastrup fortælle om Rebekka Holm, og jeg har snoet mig forbi Gyldendals store stand, hvor folk flokkedes, fordi Søren Ryge Petersen og Martin Bigum signerede bøger.

Og så har jeg selvfølgelig hils på et utal af kendte ansigter og hørt rigtig mange interessante krimiforfattere fortælle om deres forfatterskab.

På BogForum i 2014 hørte jeg bl.a. krimiforfatter Steffen Jacobsen fortælle om, hvordan biblioteket blev hans redning:

“Jeg har haft en kaotisk og omsorgssvigtet barndom, og som barn i en dysfunktionel familie, er man ekstremt isoleret. Man kan finde på at tage med bussen blot for at komme tæt på andre mennesker. Jeg har ikke haft den dér lærer, der så mig og gav mig te efter skole. Jeg havde biblioteket. Det har været livsreddende. Det var for mig et fristed, hvor jeg kunne føle mig normal. Når virkeligheden er ubærlig, har man brug for elementer til at bygge fantasiverden med.”

Med andre ord: BogForum er altid en fornøjelse.

Vind billetter

Nu kan to heldige bloglæsere hver vinde to billetter til BogForum i Bella Center. Du bestemmer selv, om du vil besøge messen fredag den 11. november, lørdag den 12. november eller søndag den 13. november.

Skriv dit navn i en kommentar under indlægget her, og du er med i konkurrencen. Jeg trækker to heldige vindere søndag den 23. oktober klokken 12. Bemærk, at der kan gå lidt tid, fra du lægger en kommentar, til du kan se den på bloggen. (Bemærk at konkurrencen ER slut)

Du skal selv tjekke, om du er blandt de heldige. Hører jeg ikke fra vinderne inden en uge, trækker jeg nye navne.

Der er altid noget at kigger på, når du er på BogForum. Foto: Rebekka Andreasen

PS:

Læs mine reportager fra BogForum 2015 her og her og mød bl.a. Lone Theils og Lotte og Søren Hammer.

Mød bl.a. Steffen Jacobsen og Kristina Ohlsson og læs reportage fra BogForum 2014 her og her

Se billeder fra BogForum 2013

PPS: Se her programmet for BogForum 2016 her

 


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

47 thoughts on “Vind billetter til BogForum 2016