Vind billetter til BogForum

BogForum 2013 holdes for andet år i Bella Center. Du kan vinde to billetter til bogfesten.

BogForum 2013 holdes for andet år i Bella Center. Du kan vinde to billetter til bogfesten.

Om et par uger er der BogForum i Bella Center, og her er en lille hurtig konkurrence, hvor du kan vinde to billetter til bogmessen den 8.-10.november 2013.

For at deltage i konkurrencen skal du blot skrive en kommentar under indlægget her, hvor du fortæller, hvad du gerne vil opleve på årets BogForum. Du kan se programmet for messen lige her

Du kan deltage indtil torsdag den 31. oktober klokken 20. Er det dig der vinder to billetter, kan du vælge, om du vil besøge bogmessen fredag, lørdag eller søndag. Billetterne gælder en dag.

BogForum er åben:

  • Fredag d. 8. november 2013 kl. 10 – 19
  • Lørdag d. 9. november 2013 kl. 10 – 18
  • Søndag d. 10. november 2013 kl. 10 – 18

Er du vild med krimi – eller bøger generelt – er der masser af inspiration at hente på messen. Bare det at gå rundt mellem bjerge af bøger og snuse er en fryd. BogForum er et overflødighedshorn af forfatterinterviews og foredrag. Du kan se nogle billeder fra sidste års bogfest lige her

Igen i år er der et stort børneområde med fokus på børne- og ungdomslitteratur, ligesom der er et digitalt område med fokus på e-bogslæsere, e-bøger, selvudgivning og meget mere.  Men selvfølgelig er der også masser af krimiguf for alle os, der er vild med krimi.

På messen kan du bl.a. møde krimiforfattere som: Sara Blædel, Chris Carter, Arne Dahl, Leif Davidsen, Elsebeth Egholm, Sissel-Jo Gazan, Steffen Jacobsen, Jakob Melander og Karin Slaughter. Det kan kun blive godt.

Jeg håber, at jeg når at opleve en masse bl.a. dette

 

 

 

23 kommentarer til Vind billetter til BogForum

  • Erik Knudsen skriver:

    Der er ikke noget specielt jeg ønsker at opleve, jeg plejer at “drysse rundt” i alle tre dage, og tage oplevelserne i den rækkefølge jeg falder over dem, bortset fra to forfattere jeg absolut skal møde: Martin Jensen, for hans vikinge-krimier fra den danske kongetid i England og Lene Kaaberbøl angående hendes krimier om Madeleine og hendes far, kadaverdoktoren, i slut-atten-hundrede-tallet i Fankrig.

  • Christina Røn skriver:

    Hvis jeg skulle være så heldig at vinde billetter. Ville jeg nyde hvert eneste øjeblik. Har aldrig prøvet bogmesse før men er helt vild med at læse og er begyndt at finde ud af en masse steder på nettet hvor man kan dele sin begejstring :-).

  • Kathy skriver:

    Jeg vil vildt gerne til bogmessen! Kunne desværre ikke sidste år :/

    Jeg gad virkelig godt få kaffen “serveret” af en redaktør eller forfatter, samt “købe” en forfatter. Det ville virkelig bare være en fantastisk oplevelse, at gå en tur med en af forfatterne og snakke med dem om random ting, og så selvfølgelig få svar på nogen af mine mange spørgsmål, afh. af hvem jeg får mulighed for at gå tur med.

    Jeg vil enormt også gerne opleve Thomas Rode (Palæo), da jeg selv følger samme kostprincip, som ham. Det ville være rigtig fantastisk at udveksle idéer med ham og generelt bare få inspiration, samt møde en mand, der virkelig inspirerede mig og min kost.

    Derudover ser jeg virkelig frem til forhåbentlig at møde Leif Davidsen og høre om hans forfatterskab, og møde Sara Blædel og Anna Grue endnu engang, samt få signeret nogen af deres gode bøger. Pyh, der er mange bøger, jeg skal have signeret og snakket med forfatterne om, hvis lejligheden byder sig!

    Jeg ser virkelig også frem til at høre H.C Andersen “At rejse i en luftballon”, samt opleve Peter Madsen tegne og fortælle, samt udfører illustrationer ud fra “Troldeliv-serien”

    Uh og søndag er der BogForum auktion kl 13! Forhåbentlig kan jeg få endnu flere bøger med til forbidable priser (Måske jeg burde få en bogreol mere?)

    Jan Guillou, Arne Dahl og Helle Ryding skal jeg med garanti også bare møde! De er blandt mine favoritforfattere, som deltagere, og forhåbentlig kan jeg få signeret en bog eller to.

    Ellers vil jeg bare gerne opleve at være omgivet af bøger og forfattere, og nyde hele atmosfæren, samt forhåbentlig få gjort nogen fantastisk bogkøb og blive inspireret! 😀

  • Liselotte H. skriver:

    Jeg var med for første gang sidste år – og det var helt fantastisk 🙂
    I år glæder jeg mig nok særligt til at møde sissel Jo-gazan, Karin slaugther og Arne Dahl! Er nemlig helt vild med deres bøger 🙂

  • Daisy Hilbrands skriver:

    Jeg ville tage derud lørdag, fordi jeg rigtig gerne vil høre Jan Guillou fortælle om hans nyeste bog, samt at få et signeret eksemplar af den 🙂

  • Lisbeth Maja Sørensen skriver:

    Jeg glæder mig rigtig meget til at høre bla. Anna Grue, Arne Dahl og Leif Davudsen fortælle om deres bøger og forfatterskab. Jeg ser også frem til at købe bøger til lidt billige penge og til at deltage i nogle konkurrencer. En dejlig søndag i bøgernes verden ser jeg meget frem til!

  • Helle skriver:
  • Ellen Marie skriver:

    Jeg skal på bogmesse for at høre Andrea Hejlskov interviewe Charlotte Weitze om hendes nye roman Hartzen sanger. Årets mest fantastiske roman. Og så skal jeg selvfølgelig et smut forbi og høre Sisse-jo Gazan og Karin Slaughter. Desuden skal hovedparten af mine julegaver indkøbes.

  • Jonas Schmidt læser højt fra Bare Gi’ Den Gas Mor! – det vil jeg gerne opleve 🙂

  • Pia skriver:

    Jeg må med skam melde, at jeg aldrig har været på bogmesse. Jeg havde derfor besluttet, at i år skulle være første gang, og så ville det da være helt skønt at vinde en billet. Jeg elsker at læse, specielt krimier. Så til bogmessen vil jeg gå rundt og snuse lidt overalt og specielt vil jeg koncentere mig om krimierne. Jeg vil ikke gå glip af Anna Grue og Leif Davidsen kunne jeg også godt tænke mig at stifte bekendtskab med og så vil jeg bare nyde at gå rundt og lade mig inspirere og formentlig også købe en julegave eller 2.

  • Randi skriver:

    Jeg har svært ved at vælge en enkelt ting ud, som det, jeg helst vil opleve på Bogforum. Jeg vil bare suge så meget som muligt til mig og lade mig overraske og inspirere.

  • Lida Wengel skriver:

    Jeg vil gerne omkring Lyttesalon og høre nogle fremragende skuespillere læse højt. Så vil jeg også gerne høre Christian Mørk fortælle om “De forhadte” og gerne se og høre Jussi Adler-Olsen. Min datter vil gerne høre Lene Kaaberbøl fortælle om sin fantastisk gode serie “Vildheks” og ellers vil vi lade os fange ind af stemning og falde ind, hvor vi kan:-)

  • k skriver:

    Jeg vil enormt gerne høre Sissel Jo-Gazan fortælle om Svalens Graf. Jeg skal afsted søndag med læsekredsen på arbejdet, så det vil bare være fint at vinde en billet. Så kan jeg jo købe en bog mere. 🙂

  • Lene Knudsen skriver:

    Siden jeg blev pensioneret, har jeg holdt mine 3 årlige “feriedage” under bogmessen.
    Familie og venner ved, at de dage er mine egne.
    Jeg lægger et program over det, jeg gerne vil høre, og har altid tre fire alternativer.
    Det eneste problem er, at der slet ikke er tid nok til det hele.

    Jeg glæder mig altid til åbningsarrangementet, især fordi, det er der, årets debutantpris bliver uddelt, og så sidder jeg og fryder mig over, at der er så mange gode nye forfattere på vej.

    Fredag aften skal jeg altid slutte af med At tænke sig live med Gorm Vølver og Ole Rasmussen. Det er vildt fesligt og same “procedure as last year”.

    Efter de tre dage, skriver jeg en liste over det, jeg har nået, bare med lidt kommentarer.
    Listen taler jeg med mine læseklubvenner om, og de spørger ind til det, de vil vide mere om.

    Jeg er vild med de tre dage, og glæder mig til at møde, de efterhånden mange bogmessevenner, jeg har fået gennem årerne, mennesker jeg kun møder der, men vi spotter hinanden, og får en lille snak i forbifarten.

    Som I kan forstå, har jeg det som et barn før juleaften.

  • Elise Hallgreen skriver:

    Jeg ville SÅ gerne møde Karin Slaughter.. Hun er fantastisk og helt sikkert på top 5 over mine ynglingsforfattere.. 🙂

  • Line Bisgaard skriver:

    det bliver min første gang på bogmesse så jeg glæder mig til bare at være om givet af litteratur og forfattere og inspiration – og forhåbentlig se jussi adler-olsen

  • Erik Andersen skriver:

    Jeg har været fast gæst til bogmessen eller bogforum gennem mange år. Havde stor bekymring, da det flyttedes fra Forum til Belle Centeret – kunne man overhovedet få ånden og stemningen med. Min bekymring blev gjort til skamme, jeg mærker stadig samme gode fornemmelse. Vi har en tradition, at jeg tager tidlligt afsted om lørdagen og bruger formiddagen på at lokalisere og orientere. Min kone slutter sig så til mig over middag. Vi beslutter altid, at “i år” skal vi blot se og høre – og hvert år kommer vi forventningsfulde hjem med tunge poser – og med gode indtryk fra en række programpunkter, som vi ofte spontant vælger – da alle jo er interessante.

  • Camilla Hovej skriver:

    Ville vildt gerne ud til Sara Blædel – hun er da bare fantastisk 🙂 Og ellers plejer det at være møg hyggeligt bare at gå rundt og finde bøger 🙂

  • Marianne Hansen skriver:

    Jeg ville rigtig gerne møde Sara Blædel det ville være stort ♡ Ellers ville jeg bare elske og gå rund og kigge og blive inspireret ♡

  • Lisbeth skriver:

    Jeg har lagt mig et fint program for lørdag: Sisse Siegumfeldt, min venindes søster har skrevet en smuk bog om Yoga. Dernæst Geo, som jo heldigvis stadig er sprudlende og levende efter sin kræftsygdom sidste år. Så vil jeg se 3 “tunge”, nemlig Michael Katz Krefeld, Anne-Cathrine Riebnitzky og Erling Jepsen og slutte af med mine 2 absolutte favoritter, Sissel-Jo Gazan og Arne Dahl. Det bliver en dejlig dag 🙂

  • Charlotte skriver:

    Det er min første bogmesse, og ligemeget om jeg vinder eller ej, så skal jeg afsted. Jeg elsker bøger, og er på biblioteket flere gange om måneden.

  • Stina skriver:

    Jeg vil jo vældig gerne høre/se Karin Slaughter 🙂

    Udover hende vil jeg bare gerne gå rundt og snuse til alle de dejlige bøger , suge indtryk og forhåbentlig komme hjem med en masse nyt til bogreolerne 🙂

  • Hanne Sørensen skriver:

    Jeg var til bogmessen sidste år og det var en fantastisk oplevelse at gå rundt blandt så mange bøger og høre og se en masse spændende forfattere
    Jeg glæder mig rigtig meget til at høre bla. Lena Mortensen, Anna Grue, og Hanne-Vibeke Holst fortælle om deres bøger og forfatterskab. I år vil jeg huske en taske med hjul, for puha sikke mange billige og gode bøger der frister 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her