Anmeldelse: Vredens ord af Bille og Bille

vredens-ordAnmeldelse: Med Vredens ord har Lisbeth A. Bille og Steen Bille endnu engang skrevet en effektiv og vedkommende videnskabskrimi, denne gang om kunstige sprog.

Et såkaldt kunstigt sprog er et sprog, der ikke er opstået naturligt og udviklet som del af en kultur som f.eks. dansk og engelsk, men et sprog skabt specifikt af en enkel person eller en mindre gruppe. Det mest kendte kunstige sprog er esperanto.

I den fjerde krimi om videnskabsjournalisten Thea Vind tager Bille og Bille os med ind i sprognørdernes univers, og da jeg havde læst bogen, var jeg straks tilbage i 90’erne, hvor jeg – som journaliststuderende – var med en kunstnergruppe til en happening i Rom, hvor spøjse og herlige typer fra hele verden fandt sammen i et løjerligt kunstigt sprogfællesskab. Spøjse typer er der også flere af i Vredens ord.

Thea Vind arbejder stadig på et fagblad, der skal gøre det attraktivt for unge at vælge en universitetsuddannelse. Ikke at hun er speciel glad for sit arbejde eller sin chefs krav om sensationsartikler, der giver klik. (Hvornår kommer der en krimi med en journalistisk chef, der ikke er sur og urimelig?)

Thea skal interviewe en lektor i sprogvidenskab. Lektoren er konsulent på en spillefilm om vikingerne, og da Thea tropper op på filmsettet i det fynske, sker der noget katastrofalt. Thea kommer aldrig hjem med et interview på blokken. I stedet kaster hun sig ud i en jagt på sandheden om, hvad der gik galt.

Det bringer hende bl.a. i kontakt med det lille økosamfund Humla, der med stor entusiasme dyrker et kunstigt sprog, og hun kommer også i kontakt med en excentrisk manuskriptforfatter i Nordisk Films studier i Valby. Skrøbelig og sårbar, handlekraftig og stærk – Thea Vind er det hele, og det er ikke kedeligt at følge journalistens ensomme vej ind i sprognørdernes forunderlige verden.

Vredens ord er en bog om fanatisme, om manipulation og om kærlighed, og der er masser af spænding og kraft i bogen. Research og videnskabelige emner er en stor grundsten i parrets forfatterskab, og det bliver aldrig tungt, uvedkommende eller volapyk – udtrykket Volapük er i øvrigt navnet på et kunstigt sprog, der var populært i slutningen af det 19. århundrede.

Bille og Bille fortjener et stort publikum. De evner at blande udførlig research, der gør dig klogere, med et fedt krimiplot, en menneskelig hovedperson, du har lyst til at være i selskab med, naturlige dialoger, masser af fremdrift, action og nærmest filmiske scener.

Du kan møde Bille og Bille på Krimimessen i Horsens søndag den 13. marts.

PS: De øvrige bøger i serien hedder:

  • Gudindens sidste offer
  • Nattens gerning
  • I ond tro

 

En kommentar til Anmeldelse: Vredens ord af Bille og Bille

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Størst af alt af Malin Persson Giolito

Læs mere om bogen her