Anmeldelse: Kridtmanden af C.J. Tudor 16


Jeg læste Kridtmanden på min ferie på Mallorca. Dog på dansk. Bogen her spottede jeg i en lokal boghandel. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Anderledes og usædvanlig god krimi med en Bjarne Reuter-agtig fortæller. Sådan lød min mands dom, da han havde læst Kridtmanden af britiske C. J. Tudor. Han var svært begejstret fra første kapitel. Jeg er mere lunken.

Modsat min mand læste jeg de første kapitler flere gange. Og først da jeg tog bogen med på ferie, fik jeg læst bogen, der er den britiske forfatters debutroman, færdig. Hvorfor er jeg ikke så vild med bogen, som alle andre? Bogen er solgt til cirka 40 lande. Og alle jeg kender er – som min mand – ret begejstret. Tja, jeg blev i hvert fald aldrig for alvor fanget af fortællingen, der foregår i den lille engelsk provinsby Anderbury mellem Nottingham og Leeds.

Bogen er delvist fortalt gennem den 12-årige Eddie i 1986, og delvis gennem den voksne Eddies synsvinkel 30 år senere.

På tærsklen til teenagelivet hænger Eddie ud med en gruppe jævnaldrende venner, der selvfølgelig alle har kælenavne og kaldes noget andet end det, de hedder. Eddie er betaget af en pige, frygter byens bøller – og står last og brast med den lille umage vennekreds. Så jeg forstå Bjarne Reuter-associationen, for der er både humor og fine betragtninger fra et ungt liv i den godt 300 sider lange bog. Men noget af den empati og indlevelsesevne, jeg får med karakterer, når jeg læser en af Reuters klassiske ungdomsromaner, udebliver her.

Eddies far er freelancejournalist, og hans mor er abortlæge, hvilket møder modstand i den lille by.

Vennegruppen begynder at skrive hemmelige beskeder til hinanden – med kridt. De har hver deres farve, og kun de kan afkode beskederne. Pludselig dukker underlige og fremmede kridttegninger op. Og da en unge pige bliver myrdet, går spekulationerne i det lille samfund. Hvem står bag drabet og hvorfor? Er det mon kridtmanden?

Som læser har man hele tiden en fornemmelse af, at Eddie ikke fortæller hele sandheden om, hvad der skete dengang i 86. Og hvad er der med den unge mystiske lærer Hr. Halloran? Han er albino og bliver kaldt kridtmanden. Er han mon manden bag de mystiske kridttegninger? Uhyggen spreder sig. Eller. Det er nok meningen, at den skal sprede sig.

Kridtmanden er en anderledes psykologisk krimi. Der er ikke vægt på politiefterforskning, men på det helt nære – Eddies liv. Og vennernes liv. Og det, der skete i 86, der dukker op til overfladen igen i 2016.

En krimi behøver bestemt ikke være hæsblæsende for at være god. Tempoet i historien er langsomt. Desværre bliver bogen aldrig rigtig spændende. Som roman, der sætter fokus på et lille samfund med de hemmeligheder og i børns øjne mystiske eller åndssvage voksne, der er omkring dem, er det en ok fin fortælling.

Som krimi og spændingsroman kedede bogen mig. Jeg tog mig selv i at være lidt ligeglad med, hvem der stod bag drabet på den unge pige. Jeg synes ikke, plottet overraskede, og de tvists, forfatteren har lagt ud, ramte mig aldrig som interessante. Og ja, uhyggen udeblev. Og så synes jeg, sproget bliver en anelse banalt indimellem.

Men måske jeg er sær. Alle andre jeg kender, der har læst bogen, elsker den.

Bedøm selv.

Kridtmanden er et anmeldereksemplar fra Forlaget Gyldendal.

 


Skriv et svar til Diana Bennedbæk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

16 thoughts on “Anmeldelse: Kridtmanden af C.J. Tudor

  • Rikke

    Jeg er helt enig. Jeg læste den da den stort set lige var udgivet, netop på grund af de gode anmeldelser. Den er hurtigt læst – den er bare ikke rigtig spændende eller uhyggelig eller …..Jeg blev i hvert fald ikke fanget af den. “Kastaniemanden” derimod var jeg vild med – og tror det er én af de ganske få krimier jeg må læse igen. Jeg har også lige læst Route 66 mordene og den var også god – så nu er nr 2 og 3 bestilt og jeg glæder mig.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Tak for din kommentar Rikke. Så er jeg ikke den eneste, der har det på den måde. Og ja, Kastanjemanden er en helt anden type bog – og rigtig god. Svært at sammenligne de to. Rigtig god læselyst hvad end du kaster dig over næste gang.

      Bedste hilsner fra
      Rebekka

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Ja, noget stort indtryk på mig gjorde den ikke. Tak for din kommentar Stina.

      Bedste hilsner fra Rebekka

  • Diana Bennedbæk

    Øj, øj det bliver spændende at læse Kridtmanden, og se om kedsomheden også indfinder sig hos mig Det skete for mig med den nyligt udkomne bog Bjørnen, den er mange også særdeles begejstret for, men jeg hader, når en bog er bygget op omkring spørgsmål … Nå, jeg går i gang med Kridtmanden

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Rigtig god læselyst – sjovt at meningerne er så delte om denne bog.
      Bedste hilsner fra
      Rebekka

  • Diana Bennedbæk

    Puh… lyttet til 1/3 del af bogen … indtil nu kedelig og langtrukken OG irriterende at oplæseren siger renovation/renovationer, når der menes renovering/renoveringer (gad vide om det er oversat sådan?)

    Der er langt til enden (godt 6 timer, når jeg laver jo noget imens 😉 … gad vide om forfatteren, får betaling pr. ord?

    • Rebekka Andreasen

      Hej Diana
      Tak for kommentaren. Det er ikke noget, jeg lagde mærke til, da jeg læste bogen.
      Der er stor forskel på dem, der indtaler lydbøger. Nogle stemmer er fuldstændig fantastiske – andre mere noget, der spænder ben for historien.

      God lyttelyst.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Tak for din kommentar. Det sjoveste er jo at anbefale bøger, man er vildt begejstret for, men ja – selvfølgelig er der læseoplevelser indimellem, der ikke imponerer.
      Bedste hilsner
      Rebekka

  • Per Wolff

    Jeg er fuldstændig enig i din anmeldelse, især sammenfatningen i de sidste to afsnit. Desuden indeholder bogen irriterende grammatiske eller sproglige fejl (sikkert ikke forfatterens ord, men oversætterens); fx: der er foretaget renovationer af huset. Renovering og renovation er to vidt forskellige ting. Jeg græmmes.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Tak for din kommentar Per, den var røget i mit spamfilter, men nu fik jeg fisket din kommentar op.

      Håber du er i gang med en bog, du synes om.

      Bedste hilsner
      Rebekka