Krimitanker

Ord og billeder fra Krimimessen i Horsens 2018

Den svenske forfatter Arne Dahl på Modtryks stand. Han fik puden med hjem. Foto: Rebekka Andreasen

Krimimessen 2018: Reportage fra en forrygende weekend i Fængslet i Horsens. (Laaaangt indlæg.)

Da jeg søndag den 18. marts i bogstaveligste forstand hopper på firetoget mod Aarhus fra banegården i Horsens efter en intens weekend på krimimesse, er jeg så træt, at selv Hr. Skæg fra Rasmus Klump til sammenligning virker som en overfrisk Duracellkanin.

Men da jeg ser en ældre kvinde i kupeen, der er i gang med at læse Yrsa Sigurðardóttirs Hævn, ændrer jeg min plan om et slumre lidt og indvier hende begejstret i, at den islandske forfatter netop har optrådt på Krimimessen i Horsens.

“Nå”, svarer kvinden med samme begejstring, som hvis man får serveret en brændt toast til morgenmad på et fancy hotel. Med et hørbart suk helliger hun sig sin krimi igen.

Jeg er glad for, at jeg får stoppet min talestrøm, inden jeg når at fortælle, at jeg har haft en herlig snak med Sigurðardóttirs mand lørdag aften inden festmiddagen for messedeltagerne. Og at vi talte længe og muntert om den bogmesse i Emiraterne, Sigurðardóttir-parret netop er kommet hjem fra.

Men det er svært ikke at få lov til at dele den begejstring, der ligesom trætheden har boret sig ind i min krop. For en inspirerende weekend fyldt med kærlighed til krimier, gode mennesker og spændende samtaler sætter sig næsten fysisk i mig som en blød hoppebold propfuld af inspiration, glæde, overraskelse, hygge, gensynsglæde, begejstring, viden og nysgerrighed.

82-årig krimifreak med lang dosmerseddel

Da messen åbner lørdag formiddag søger jeg tilflugt fra den brutale kulde og stride blæst i Magasinet. Her spotter jeg straks Tove Hornbek. Hun er en lokal 82-årig læsehest og krimifreak, der – i hvert fald for mig – er en fast del af krimimessen. Jeg har lært Tove Hornbek at kende, fordi hun trofast følger bloggen. Selvfølgelig har Tove, der som 80-årig fik livslang adgang til messen af arrangørerne, lavet en liste over det, hun gerne vil høre. 28 arrangementer står der på listen!

Justitsminister Søren Pape åbner messen bl.a. med ordene:

Det er ikke hver dag, at jeg har anledning til at rose et fængsel for, at folk kan komme og gå, som det passer dem.

Britiske Elly Griffiths fik ideen til den første bog om arkæologen Ruth Galloway, da hun besøgte et marshområde i Norfolk et par timer nord for London. Foto: Rebekka Andreasen

Udfordring til Elly Griffiths

Mit første sceneinterview er med britiske Elly Griffiths, der har skrevet Pigen under jorden. Ikke kun skriver hun godt, hun er også en eminent fortæller på scenen. Da vi mødtes i København for et par måneder siden i forbindelse med lanceringen af hendes Ruth Galloway-krimi, gav jeg hende en udfordring:

Fortæl noget om bogen, som du aldrig har fortalt i et interview før.

Det er ni år siden, Pigen under jorden udkom i England, så Griffiths har talt om bogen rigtig mange gange. Hun afslører i vores interview – for første gang nogensinde – at hun oprindeligt havde tænkt sig at tage livet af karakteren Cathbad. En karakter, der efterhånden har vokset sig til en fast del af persongalleriet i serien.

Forlaget Gad sender næste Galloway-krimi på gaden til maj. Løgnens hus bliver titlen på den bog.

Inden mit næste sceneinterview med debutanten Thomas Bagger får jeg korte snakke bl.a. med nordirske Adrian McKinty (sikke en skøn accent) og med skotske Graeme Macrae Burnet (sikke en skøn accent). Og jeg hilser på altid sprudlende og skarpe Helle Vincentz.

Og jeg får en hurtig snak med Jürgen Klahn og Elsebeth Egholm, der fortæller, at de er i Tanzania på ferie, da Egholm bliver ringet op og får at vide, at hun har vundet Harald Mogensen Prisen for årets bedste danske krimi. Stort tillykke til Egholm med prisen – og til alle de andre prismodtagere, som du kan se her

Bag de frådende zombier står Dystopia Entertainment. Foto: Rebekka Andreasen

Bliver temmelig forskrækket, da en zombie entrerer mit synsfelt og teaterblodet flyder til alle sider. Dystopia Entertainment har besat Fængslet – eller noget. Da først mit hjerte slår normalt igen, anerkender jeg, at det er sjovt med en lille happening.

Mange messegæster er mødt op foran Sort Scene for at høre aarhusianske Thomas Bagger fortælle om sin krimidebut Den Permanente, der ifølge forfatteren især handler om skam og om destruktiv kærlighed. Bagger fortæller bl.a. om den allestedsnærværende tvivl, der (for)følger ham, selvom han er godt i gang med bog nummer tre i serien om Ask Hjortheede og Camilla Staal. Indimellem føler han stadig, at han famler sig frem:

Jeg kan tænke: Hvordan kan jeg stadig have den her tvivl og usikkerhed på bog nr. 3? Lige så stille er jeg ved at lære at gøre det til min følgesvend, jeg er begyndt at arbejde med, at det måske er godt ikke at føle sig sikker, det er måske lige præcis det, der gør, at man leverer det bedste, man kan.

Anden bog i Baggers krimiserie hedder Superstar og udkommer til april på EC Edition. Jeg kan kun opfordre dig til at følge hans forfatterskab. Han er dygtig.

Det er noget ganske særligt at få lov til at interviewe forfattere om deres bøger. Men det er også en fornøjelse blot at lytte.

Jeg hører Jesper Stein interviewe den norske forfatter Torkil Damhaug, der er aktuel med Glashjerte. Det er en fin samtale, hvor Damhaug bl.a. forklarer, at han lurer sprog og tone af, når han kører sit yngste barn og vennerne til fodbold. Det er, forklarer han, som om, de ikke bemærker mig, når jeg er chauffør, som om jeg har en usynlighedskappe på, siger han, der to gange har vundet prisen for bedste norske krimi, Den Gyldne Revolver.

I Glashjerte skriver han om unge på tærsklen til voksenlivet. Og det gør han temmelig troværdigt og stærkt. Også han fortæller om at turde vove som forfatter.

Jeg når at høre en bid af interviewet med den franske forfatter Michel Bussi, inden jeg slutter første dag på Krimimessen af med at være deltager i Adrian Lloyd Hughes krimiquiz. Jeg er på hold med Morten Hesseldahl, der er teaterchef for Det Kongelige Teater og om ganske få måneder tiltræder som direktør for Gyldendal. Og som i øvrigt er aktuel med spændingsromanen Masada.

Fra venstre: Adrian Hughes, mig, Morten Hesseldahl og manden bag spørgsmålene, Bo Tao Michaëlis. Foto: Rikke Hyldgaard Hansen.

Modstanderholdet består af Nanna Rørdam Knudsen fra Modtryk, der kan sin Kong Ødipus, og Politikens Henrik Palle – ham har ingen lyst til at være oppe imod, han ved jo ALT. Og brillerer bl.a. ved at fortælle præcis hvilken model af en Jaguar, som Inspector Morse kører rundt i. Krimifænomenet og krimiekspert Bo Tao Michaëlis er manden bag spørgsmålene, som quizværten Hughes bl.a. mimer.

Jeg morer mig, og publikum gør det samme. Og behøver jeg fortælle, at selvom vi fik skrabet nogle point sammen, så tabte team Hesseldahl/Andreasen?

Aftenen byder bl.a. på generalforsamling i Det Danske Kriminalakademi med valg af ny formand, Steen Bille, og ret hyggelig festmiddag. Og fine samtaler med gode, sjove mennesker, der som jeg er Vild Med Krimi.

Søndag på Krimimessen i Horsens

Allerede over morgenmaden på mit hotel skubbes dagen godt i gang. Jeg kender mange dygtige journalister. Som også er ret søde. Jeg drikker morgenkaffe med to seje kvinder: Ulla Hinge Thomsen, der blogger her og snart er aktuel med en forførende novellesamling, og journalist og forfatter Stephanie Caruana.  Får også en hyggelig morgenmadssnak med Mogens Blom, der har skrevet Enken i Kiev. Og som har rejst meget i både Mellemøsten og Afrika. Og i Ukraine, hvor romanen foregår.

Jens Henrik Jensen, der har succes i Tyskland i øjeblikket, afslørede, at Oxen 4 kommer på gade 6. september. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg følges med Anette L. Hyllested til messedag nummer 2. Hun er kulturjournalist på Fyens Stiftstidende, hvor jeg slog mine allerførste journalistiske folder. Mon det undrer læsere af denne blog, at jeg aldrig blev en nyhedshund, men havde en fest, når jeg skrev bagsidehistorier eller reportager?

Tager hul på messedagen med at høre Hyllesteds lune og sjove interview med Jens Henrik Jensen. Hårdt presset afslører den populære forfatter, at Oxen 4 er på gaden den 6. september i år.

Sidste år modtog Jens Henrik Jensen Krimimessens Publikumspris. I år er det en meget glad Michael Katz Krefeld, der får overrakt prisen af Horsens borgmester Peter Sørensen.

Selvfølgelig er Møffe, som jeg måske er en af de eneste læsere, der har det lidt anstrengt med, også til krimimesse. I den ekstra tunge udgave i metal. Men jeg er fan af Krefelds krimier. Stort tillykke til Krefeld med prisen.

På Sort Scene interviewer jeg Thomas C. Krohn, der har en baggrund som neurobiolog, og som er aktuel med en psykologisk thriller. Med alle midler handler om en ung, ambitiøs kvindelig forsker, der bl.a. fusker med sine forskningsresultater. Det bliver til en snak om at skrive om en hovedperson, der ikke er særlig sympatisk, og om at bruge det miljø, man kender godt, i sine bøger.

Som sædvanligt når jeg ikke det, jeg sætter mig for. Til gengæld når jeg en masse andet. Får både korte og længere snakke med en masse interessante mennesker først og fremmeste mange forfattere – både verdensstjerner og forfattere, der har et andet fuldtidsjob ved siden af deres forfatterskab.

Også gode snakke med bloggere, bibliotekarer, forlagsfolk, krimieksperter, læsere…. Det er så inspirerende, og jeg elsker det. Og hvis der sidder en enkel derude og tænker, at ingen gider læse bøger længere, så kom til Fængslet i Horsens. Men vi lytter også til gode historier. Og vi streamer dem.

Ærgrer mig over, at jeg ikke når at høre Niels Frid-Nielsens oplæg om House Of Cards. Til gengæld nyder jeg en interessant bid af Jakob Isak Nielsens oplæg om tv-serier som vor tids roman. Og beslutter mig på stedet for, at jeg må give serien The Wire (HBO, 2002-2008) en chance mere.

Katrine Engberg er nomineret til Marthaprisen. Det er godt to år siden, hun debuterede som krimiforfatter. Foto: People’sPress.

Klokken 15.00 søndag eftermiddag, hvor der er en time tilbage af messen, flokkes gæster om Sort Scene, hvor jeg interviewer Katrine Engberg om Glasvinge. Tredje bog i Kørner/Werner-serien. Og Engbergs tredje bestsellerkrimi på kun to år. En fremragende bog, der handler om sindets skrøbelighed. Og om psykiatri. Engberg, der i sin bog lader flere af sine karakterer mærke livets brutalitet, siger bl.a:

Hvad er det, der gør, at et menneske, som også er nogens søn og måske nogens far eller mor, og som også har godhed i sig, pludselig bliver skubbet over den grænse, hvor han/hun gør noget skadeligt over for andre? Hvad er det, der gør, at deres liv kan smuldre fra den ene dag til den anden? Det er den sarthed, der interesserer mig.

Krimimessen i Horsens optog og streamede flere af interviewene live bl.a. mit interview med Katrine Engberg. Jeg giver lyd, når jeg har link klar. Allerede nu kan du se mit interview med Thomas Bagger på Vild Med Krimis Facebookside.

Jeg sniger mig til fem minutter af Krimimessens faste og populære indslag, Krimi-bingo-banko, inden jeg kaster mig ind i en taxa, så jeg kan nå toget mod Aarhus. Og får et “nå” fra en krimilæser, der ikke forstår min iver. Men det håber jeg, at I gør.

Jeg har allerede sat kryds i kalenderen den 6.-7. april 2019, når der atter er Krimimesse i Horsens.

Mange hilser fra

Rebekka Andreasen

PS: Tak til alle jer skønne bloglæsere, jeg hilste på. Så hyggeligt.

Tak til dig Laura, der begejstret fortalte, at du er rigtig glad for bloggen. Og som bemærkede, at jeg ikke fik point i krimiquizzen for at nævne Scarpettas mor Patricia D. Cornwell. Du har skarpe ører.

Tak til dig Ane, der knipsede mig i forskellige situationer med dit kamera og falkeblik.

Tak til dig Helle, der altid giver et smil og en frisk bemærkning på sønderjysk.

Tak til dig, Henrik, der fortæller, at du ofte køber de bøger, jeg anbefaler.

Tak til dig, Maria, der øser ud af din positive energi.

Tak til dig Betina. Vi må se, om ikke vejen når forbi Fyn til sommer.

Tak for jer alle.

PPS: Du kan se mange flere billeder fra messen på bloggens Facebookside og Instagramprofil.

 

 

 

En Weddellsæl på Krimimessen 2018

At Krimimessen i Horsens holdes i det gamle statsfængsel i byen giver en hel særlig stemning og atmosfære. Foto: Rebekka Andreasen

Krimimessen 2018: Meteorologer taler om endnu en ekstrem omgang polarkulde, der rammer Danmark i weekenden. Men som en Weddellsæl, der er et af de dyr i verden, der klarer ekstreme minusgrader allerbedst, så glæder jeg mig ret meget til weekenden. Årets event hvis man er Vild Med Krimi går meget snart i gang. Og jeg drager mod Fængslet i Horsens ligesom krimiforfattere fra ind- og udland, filmfolk, retsmedicinere, kriminologer, efterforskere, forlagsfolk og krimilæsere også gør det.

Ja, pigtråden er der stadig. Men jeg er ikke sikker på, at exit-skiltet sad der på muren på indersiden af det gamle statsfængsel i Horsens indtil 2006, hvor Fængslet i Horsens virkelig var et fængsel. Foto: Rebekka Andreasen

Hvis du har lyst til at hilse på, så kommer mit program her:

Lørdag klokken 11.00, Inspektørens mødelokale: Jeg interviewer den britiske bestsellerforfatter Elly Griffiths, der har skrevet Pigen under jorden om arkæologen Ruth Galloway. Griffiths er ikke kun eminent til at skrive. Hun er en fremragende fortæller live. Og jeg lover at øve mig på ordet archaeologist jeg forhåbentlig ikke lyder som en tandlægepatient med munden propfuld af bedøvelse og vat.

Lørdag klokken 12.20, Sort scene: Jeg interviewer krimiforfatter Thomas Bagger om hans debutkrimi Den Permanente, der handler om Aarhus-betjenten Ask Hjortheede. Bagger var egentlig i gang med at starte et IT-firma op med nogle studiekammerater, men lysten til at skrive kunne han ikke undertrykke, så han besluttede i stedet at hellige sig skriveriet på fuld tid. Det er der kommet en ret god bog ud af.

Lørdag klokken 15.15, Snedkeriet: Sammen med Henrik Palle, Nanna Rørdam Knudsen og Morten Hesseldahl er jeg en del af holdet, når Adrian Lloyd Hughes styrer krimiquizzen. Det glæder jeg mig til, selvom jeg også er ved at ryste lidt i bukserne.

Søndag klokken 13.00, Sort scene: Jeg interviewer forfatter Thomas C. Krohn, der har skrevet den psykologiske thriller Med alle midler. Krohn er uddannet neurobiolog og ph.d. og har i mange år været universitetsforsker. Og Med alle midler foregår netop i et universitetsmiljø, hvor vi møder en ung, ambitiøs forsker. Der vil frem. For enhver pris. Krohn har skabt en spændende hovedperson, der ikke er videre sympatisk. Jeg ser frem til en snak om bl.a. psykopater.

Foto fra sidste års krimimesse. Her krimiforfatter Lone Theils (tv) og bibliotekar Vibeke Johansen, der står bag Krimimessen i Horsens sammen med andre gode folk på Horsens Bibliotek. Foto: Rebekka Andreasen

Søndag klokken 15.00, Sort Scene: Jeg interviewer Katrine Engberg om hendes tredje krimi om Jeppe Kørner/Anette Werner. Glasvinge hedder den. Bogen er efter ca. 14 dage på markedet netop blevet trykt i et 2. oplag på 10.000 eksemplarer. Ret sejt. Jeg glæder mig til snak med Engberg, som ingen forbandt med kriminalromaner for godt tre år siden.

Jeg får ikke skrevet på bloggen i weekenden, men mon ikke der kommer et foto eller fire på bloggens Instagram eller Facebook?

PS: – 40 grader er intet problem for Weddellsælen. Jeg håber dog på betydelig varmere temperaturer i og omkring Fængslet i Horsens denne weekend. Der er krimiguf på programmet. Tjek selv programmet for Krimimessen

Tag nu og læs noget ordentligt….

Krimiforfatter Susanne Staun har engang i et interview sagt: Hvad er en krimi? En krimi er en litterær genre, der kræver to ting: Et mord og en opklaring. Hvordan pokker kan det forhindre nogen i at begå god litteratur?

Jeg er vild med krimi. Bum. Men indimellem læser jeg også en digtsamling, en fagbog eller en biografi.

Jeg er vild med citatet. Og jeg har bragt det her på bloggen flere gange.

Der findes historiske krimier, der tager os med tilbage til 1330 på Fyn, som krimiforfatter Martin Jensen gør det i sine bøger om kongens foged Eske Litle.

Men du kan også tage på eventyr i det svenske med superhackeren Wasp alias Lisbeth Salander, der er glad for både lædertøj , avanceret matematik og selvtægt i Stieg Larssons (og senere David Lagercrantzs) Millenniumbøger.

Der findes fremragende psykologiske krimier a la britiske Minette Walters, der holder dig vågen hele natten, og du kan læse krimier med masser af humor og sproglige badutspring a la danske Lars Kjædegaard.

Mon ikke vi mennesker altid har været fascineret af en god historie? Og et godt gys? Og måske har krimiforfatter Robert Zola Christensen fat i noget, når han i et interview her på bloggen siger:

Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt over for hinanden i virkeligheden, men når jeg skriver fiktion, sætter jeg som forfatter virkeligheden i parentes og afsøger grænser. Udfordrer. Den usikkerhed, der kommer ind i det levede liv, kan litteraturen give stemme. Kunst og litteratur kan udfordre vanetænkning, være en tankens legestue for alt det grimme og mørke. Alt det grimme og forbudte forsvinder ikke, fordi vi lader være med at skrive om det. Og en god krimi kan netop være mere end popcorn, underholdning og adspredelse og handle om, hvad det vil sige at leve i livet.

I et interview i Politiken sidste år sagde den 86-årige forfatter John le Carré, da han var aktuel med ny spændingsroman, sådan her til journalist Carsten Andersen:

Da jeg holdt releaseparty, var der i løbet af aftenen to, der sagde, at de desværre ikke havde læst mine bøger, eftersom de ikke læste spionromaner. Okay, hvorfor fanden er I så kommet?, tænkte jeg. Enhver roman kan jo overskride sin egen genre. Hvis det virker, så virker det.

En krimi er altså ikke lig med alle krimier. Krimifeltet er kolossalt og mangfoldigt, selvom genren selvfølgelig har visse fællestræk.

At læse en krimi (eller thriller eller spændingsroman) på 400 sider for så på sidste side at finde ud af, at det hele var en drøm, den går ikke. Der er som regel noget kaos, der skal genoprettes, og det forventer vi som krimilæsere. Det kan godt være, at det hele ikke ender lykkeligt, og det kan også godt være, at man ikke fanger gerningsmanden, men der skal være en form for forløsning. En opklaring. Et svar. Man indgår en kontrakt med læserne, når man skriver krimier.

At bruge en krimigåde som motor i en fortælling kan både være en fordel, men også et benspænd. Som ægteparret, der står bag svenske Lars Kepler udtrykte det, da jeg mødte Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril for et par år siden:

Hvis du åbner et vindue i en krimi, skal du bruge det vindue til noget. Ellers vil læserne undre sig. I en almindelig skønlitterær roman kan du sagtens åbne vinduet uden at bruge det til noget.

Mangler du inspiration til din næste bog, kan du kaste dig over en af mine anbefalinger her på bloggen. Eller hvad med at læse en klassiker som Umberto Ecos Rosens navn?

Eller en af de spritnye krimier, som jeg ikke selv har fået læst endnu? Det kunne være Jesper Holms tempelridder-thriller Pater Noster, Jakob Melanders femte krimi om Lars Winkler, De døde og de ufødte, der udkommer om et par dage, eller det kan være, at du skal kaste dig over en krimidebutant som Lotte Elmann Wegner, der netop er udkommet med Er her nogen?

Og hvorfor nu dette blogindlæg? Fordi. Forleden fik jeg en opfordring:

Du bør gå i gang med at læse noget ordentligt i stedet for alle de krimier.

Suk. Jeg bliver så træt. Af en eller anden grund suger jeg krimikritikere til mig. Det kan godt være, at der findes klicheer i nogle krimier.

Du ved… en mørk og stormfuld aften og en skummel forbryder med tyrenakke og onde øjne. Men der findes også klicheer om krimier. Og nej, det er ikke altid kvinder, der er ofre, og mænd, der er skurke. Læs blot en domestic noir-thriller, så møder du masser af interessante historier om løgne, fortielser og hemmeligheder. Og kvindelige psykopater, der manipulerer, lyver – og slår ihjel.

Heldigvis tiltrækker jeg også ægte krimifreaks, der er Vild Med Krimi. Og hurra for det.

Rigtig god læselyst til dig derude – uanset om du kaster dig over rumænske digte, franske kærlighedsromaner, en fagbog om 2. verdenskrig eller en biografi om et boyband fra Japan. Men det gør jo ikke noget, at du læser noget, der er godt skrevet – og som byder på en god historie. Og ja, der er det bare lige det, at rigtig mange krimier er ret gode historier.

Krimikram fra

Rebekka

 

Krimianbefaling: Du skal ikke snydes

Fotoet her af Ole Lund Kirkegaard-væggen i Skanderborg, hvor forfatteren voksede op, knipsede jeg på vej til mit foredrag på biblioteket i byen. Foto. Rebekka Andreasen

Gode krimier: I aftes på Skanderborg Bibliotek fortalte jeg bl.a. om bøger og krimiforfattere, som du kan opleve på Krimimessen i Horsens. Tak til alle jer, der ej lod kulden spænde ben og fandt vej til det varme bibliotek – der i øvrigt må have noget nær Danmarks bedste udsigt: et smukt vue ud over Skanderborg Sø.

Og til dig, kære bloglæser, der ikke var med. Du skal ikke snydes. Du får her mine anbefalinger til en række gode bøger. Du kan møde alle forfatterne på Krimimessen i Horsens 2018 den 17. og 18. marts. Flere af forfatterne er på programmet både lørdag og søndag.

Og husk: Der er masser af krimiguf, som jeg ikke har nævnt her. Både debutaner og garvede krimiforfattere. Selvudgivere og forfattere fra de største forlag. Der er også quizzer, prisoverrækkelser, fokus på tv-serier og på noget af den fascinerende historie, som Fængslet i Horsens byder på. Jeg ved, der er nogle ændringer til det trykte program, så tjek krimimessen.dk for opdateret program.

Håber vi ses i Horsens om nogle uger.

Gode krimier:

Pigen under jorden af britiske Elly Griffiths. Det er første del af serien om arkæologen Ruth Galloway.  2. bind i serien udkommer på dansk til juni. Britisk krimi af høj klasse. Griffiths skriver ikke kun godt. Hun er en sprudlende, humoristisk og engageret fortæller.

Glashjerte af norske Torkil Damhaug. En selvstændig psykologisk krimi. To gange har Damhaug, der har en baggrund som psykiater, vundet Rivertonprisen, Den Gyldne Revolver, der gives for årets bedste krimi i Norge. Han skriver ret fint.

Glasvinge af danske Katrine Engberg. Det er tredje del af serien om efterforsker Jeppe Kørner og Anette Werner. De to første i serien hedder Krokodillevogteren og Blodmåne. Hun er en af de danske forfattere, der jonglerer smukt med sproget.

Den Permanente af danske Thomas Bagger. Det er forfatterens debutkrimi. En overraskende god en af slagsen. Superstar, bind 2. i serien om den aarhusianske politimand Ask Hjortheede, udkommer sidst i marts. Jeg har anmeldt bogen her på bloggen – søg efter titlen.

Krimiguf. Foto: Rebekka Andreasen

Dødens galleri af brasilianskfødte Chris Carter. Det er den 9. bog om Robert Hunter. Jeg hører ikke til Carters hardcore fans, men det er en stor fornøjelse at høre ham fortælle bl.a. om sit tidligere arbejde som kriminalpsykolog hos FBI. Carter er en meget festlig og farverig person. Han er bestemt værd at opleve i Horsens.

Annabelle af svenske Lina Bengtsdotter. Det er forfatterens debutkrimi, der er blevet rost til skyerne af både læsere og anmeldere. Og det med god grund. Hende tror jeg, at vi kommer til at høre meget mere til.

Gæsten af danske Robert Zola Christensen. Det er tredje del af en serie af videnskabskrimier, men den kan læses uafhængigt. De øvrige i serien om efterforsker Bent Kastrup er Is i blodet og Adams forbandelse. Jeg har anmeldt bogen her på bloggen – søg efter titlen.

Altonas genfærd af skotske Craig Russel – bogen foregår i Hamborg. Den 7. bog i serien om Jan Fabel. Forfatteren har en forkærlighed for Nordtyskland og især tysk efterkrigshistorie, og begge dele smitter af på denne skønne mørke politiserie. Og så er Russel mester i at skabe snedige plots.

Dødens kode af danske Michael Larsen. En Ærø-krimi og efterfølger til Mordet på øen. Spændende bøger begge to. Jeg har anmeldt bøgerne her på bloggen – søg efter titel.

Indland af svenske Arne Dahl. Efterfølger til Skyggezone og den anden bog i serien om Sam Berger og Molly Blom. En af mine absolutte favoritter. Svensk krimiguf, når det er allerbedst. Og Arne Dahl er skøn at høre på.

Lucie af danske Anne-Marie Vedsø Olesen. En selvstændig spændingsroman om en 1000 år gammel kannibal, der drager på pilgrimsrejse til Norge. Syret, velskrevet, mystisk og ret vild historie.

Sirenesang af nordirske Adrian McKinty. Bind to om betjenten Sean Duffy, der foregår under borgerkrigen i Nordirland i begyndelsen af 80’erne. Mørk og intens krimi. Og humoristisk. Titlen er, som bind et i serien Det kolde våde land, hentet fra en linje i en sang af Tom Waits. På engelsk hedder bogen I hear the sirens in the street. Og den linje passer glimrende til Belfast anno 1982. Anmeldelse kommer senere.

Selvom jeg ikke har læst Sorte åkander af franske Michel Bussi, skal den med her. Bussi storsælger i hjemlandet, og jeg synes, du skal udnytte muligheden for at høre en fransk forfatter, når der endelig kommer en franskmand til Horsens. Forhåbentlig laver Bussi ikke en Jean-Christophe Grangé, der på Krimimessen i 2011 hurtigt tog hjem igen – uden at få hverken den pris, han var blevet tildelt, og uden at give sceneinterviews. Der sker altid noget uventet i Horsens. Bussi har også skrevet Pigen på flyet.

Rigtig god krimimesse til dig.

Krimikram fra Rebekka

 

 

Et par ord om Engberg-krimien Glasvinge

Første gang jeg interviewede Katrine Engberg til bloggen var i december 2015 lige inden, Krokodillevogteren kom ud. I dag sender hun sin tredje krimi på gaden.

Er jeg blevet booket til at interviewe en forfatter på Krimimessen i Horsens, anmelder jeg ikke forfatterens bog. Det er et princip, jeg har, for hvis jeg en dag bliver booket til at interviewe en forfatter, hvis bog jeg ikke bryder mig om, skal min personlige mening ikke spænde ben for et godt interview.

Da jeg bl.a. skal interviewe Katrine Engberg i forbindelse med Krimimessen, anmelder jeg ikke forfatterens tredje krimi, Glasvinge, der udkommer i dag. Du kan med garanti finde masser af blogs og onlinemedier, der anmelder denne tredje krimi om Jeppe Kørner og Anette Werner. Alligevel er jeg nødt til at hæfte disse sætninger på bogen:

Glasvinge er en absurd god krimi. Først og fremmest rummer bogen en fin og rørende krimihistorie. Og Glasvinge er sprængfyldt af detaljer, der får mundvigene til at krybe opad.  Som at en psykolog har en hund, der hedder Maslow. Engbergs sprog er så skarpt som hendes mands kokkeknive, et sprog, der insisterer på konstant at fornøje. Nyd bogen for pokker.

I eftermiddag skal jeg til boglancering i forbindelse med udgivelsen af Glasvinge på Medicinsk Museion i København. Jeg har aldrig været der før, men det virker som et fascinerende sted, der forsker i, indsamler og udstiller den medicinske kulturarv. På museet kan du bl.a  blive klogere på psykiatriens historie med alt hvad det indebærer af dårekister, hjernekasser og tvangsstole.

Tag med på en lille rundtur i denne video:

 

Museet har genstande fra bl.a. hospitalsvæsenet, medicinalindustrien, handicapforsorgen med mere. Og jeg kan se, at der er en aktuel udstilling på museet nu om den menneskelige krop med underoverskriften Lægevidenskabens råmateriale – fra Kadaver til DNA. Og ja, på museet er der glasmontre med …. specielle ting i.

Museet spiller en rolle i Glasvinge, og det er derfor oplagt, at Katrine Engberg og forlaget Peoples Press har valgt netop dette museum til boglanceringen. Jeg forsøger at knipse et par fotos eller tre, som jeg deler med dig senere.

PS: Læs interviewet med Katrine Engberg fra dengang, de færreste forbandt hende med kriminalromaner. Eller læs her dobbeltinterviewet med Katrine Engberg og Anne Mette Hancock.

 

Kort kriminyt om Anders And og sydafrikansk krimi

Kobra er en selvstændig fortsættelse af Tretten timer og Syv dage. Er den lige så god, som de forrige i serien, så glæd dig.

Kort kriminyt: Jubi. Forlaget Turbine udgiver inden længe Kobra af sydafrikanske Deon Meyer. Ham er jeg helt vild med. Han skriver blændende gode bøger. Og så er danske Lone Theils blandt de skandinaviske krimiforfattere, der har skrevet en historie til ugens Anders And-blad.

Sikke en skøn nyhed. Deon Meyer, der er en af Sydafrikas mest populære krimiforfattere, sender snart en ny bog på gaden i Danmark. Jubi.

Har du fulgte bloggen længe, så ved du, at jeg har boet i Afrika i tre år (Uganda) og rejst en del på kontinentet i begyndelsen af 00’erne. Og jeg har mødt mange sydafrikanere, der har fortalt om alle de udfordringer, der er i det smukke og sammensatte land i det sydligste Afrika, som jeg selv har besøgt en enkel gang.

Uanset om du fysisk har sat din fod på Afrikas røde jord eller ej, så tag med til Sydafrika i Meyers sublime krimier. Du kan ikke undgå at føle, at du er der selv. Jeg elsker stemningen i hans bøger. Og så er han effen til at skabe snedige plots.

Hans bøger er tidligere udkommet på Forlaget Sohn, der blev solgt til Lindhardt og Ringhof år tilbage. Men nu står det aarhusianske forlag Turbine altså bag den nye Meyer-udgivelse.

Kobra udkommer 14. marts. Og den bog glæder jeg mig til. (Kobra er oversat af Steen Sohn, så lidt Sohn er der over bogen stadigvæk)

Det er en Benny Griessel-krimi og en efterfølger til Tretten timer og Syv dage. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Jeg var ret begejstret for især Tretten timer. Læs min anmeldelse her

Benny Griessel er hvid vicekriminalkommissær (kaptajn) fra Cape Town. Og tørlagt alkoholiker, der kæmper med trangen til de våde varer, og han er separeret fra sin kone. Han har et akavet forhold til sine snart voksne børn. Han er sympatisk og dygtig. På den måde minder han om mange fiktive, nordiske kolleger.

Deon Meyer har skrevet over 20 bøger og også Jægerhjerte og Jægerbytte er oversat til dansk. I begyndelsen var Griessel ikke tænkt som hovedperson, men han blev ved med at trænge sig på, har forfatteren fortalt i flere interviews. Og det skal du som krimilæser være glad for.

Anders And og Lone Theils

Og nu til noget helt andet. Uge 9-udgaven af Anders And & Co. er lidt speciel. Tre nordiske krimiforfattere har bidraget med historier til bladet. Udover svenske Camilla Läckberg og norske Jørn Lier Horst har danske Lone Theils fået æren af at skrive en krimigåde til bladet.

Hun har endda skabt en helt ny skurk, Elvira Gåsefod. Lidt sejt synes jeg. Du kan læse mere her

God læselyst hvad enten du kaster dig over ugens udgave af Anders And, eller Kobra, når bogen udkommer om nogle uger. Eller noget helt tredje.

 

Nyt fra Lone Theils og Jesper Holm

To krimier, der udkommer i dag. Heksedrengen af Lone Theils og Jesper Holms Pater Noster.

Nye krimier: Så. Er du parat? Bered dig på en orkan af bøger, der kommer susende i disse uger. To af de spritnye af slagsen er Heksedrengen af Lone Theils og Pater Noster af Jesper Holm.

Heksedrengen er den tredje bog i Lone Theils serie om den danske journalist Nora Sand. Forfatteren siger selv, at det er den mest uhyggelige Nora-bog, hun har skrevet. Det lyder godt.

I første kapitel tager Lone Theils Nora Sand – og dig – med til Highgate Cemetary, der er en victoriansk kirkegård i det nordlige London. Det bliver meget blodigt og meget farligt, siger forfatteren selv i dette klip.

Da jeg anmeldte forfatterens debutkrimi, Pigerne fra Englandsbåden, skrev jeg bl.a:

Det er en af bogens helt store styrker, at forfatteren kender Storbritannien indgående. Lone Theils drysser generøst sin specialviden om det britiske samfund ud over bogen….. Lone Theils manøvrerer elegant både et opfindsomt og interessant plot og vedkommende personkarakteristikker i land.

Jeg skrev også, at jeg mente, at hun skulle skrue ned for romantikken, fordi afsnit om Nora og hendes gamle gymnasiekammerat Andreas blev en anelse banale og klicheagtige.

Jeg er spændt på, hvad Lone Theils disker op med denne gang og glæder mig til at læse bogen, der udkommer på Lindhardt og Ringhof. I dag.

Den anden bog i serien om Nora Sand hedder Den blå digters kone.

Også Jesper Holm kan fejre udgivelsesdag i dag. Pater Noster er intet mindre end en dansk konspirationsthriller om en ung dansk tempelridder. Historien foregår dog ikke i middelalderen, men i nutiden.

Det er andet bind i serien om Noah Smith, der er midt i tyverne. Han er hele sin opvækst blevet trænet, skolet og opdraget som en middelalderlig krigermunk. Og kender jeg Holm ret, så har han også researchet gedigent til denne bog.

I Pater Noster forsøger Noah Smith at hjælpe den engelske professor Elisabeth Hurlington med at opklare en række bestialske mord, som fører langt tilbage i historien.

På Krimimessen i 2015 interviewede jeg forfatter Jesper Holm. Foto: Ellen Marie Andreasen.

Corpus Christi er en havneby ved Den Mexicanske Golf i det sydlige Texas i USA. Det er også betegnelse for Jesu legeme, og så er det titlen på Jesper Holms første thriller i serien.

En bog, som han selv udgav. Nu udkommer han på Politikens Forlag.

I min anmeldelse af Jesper Holms første thriller skrev jeg bl.a:

Det kan godt være, at du ikke googler Molay og tempelridderne, mens du læser Corpus Christi, men du får en forfriskende og velskrevet spændingsroman med fart over feltet. Jeg kan godt fordøje, at nogle scener i bogen er lige lovlig fantasifulde, for jeg synes, plottet er genialt. Bum.

Og halleluja – jeg glæder mig til at læse bogen. Find læseprøve på Pater Noster her

Du kan møde begge forfattere på Krimimessen i Horsens den 17. og 18. marts.

PS: Er du hverken til Theils eller Holm så hold øje med din lokale bogpusher, dit bibliotek eller der, hvor du klikker dig til dine bøger. Der udkommer rigtig mange bøger lige nu.

PPS: I går faldt jeg over et fin citat af den afdøde franske digter Claude Roy, som jeg er nødt til at dele.

Litteraturen er fuldstændig unyttig, det eneste, den gør, er at hjælpe os med at leve.

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her