Lars Kjædegaards syvende bog i serien om makkerparret Anita Hvid og Thor Belling kan læses uafhængigt af de foregående bøger.

Anmeldelse: En hyggelig krimi, som ikke lefler for splattereffekter, men som går efter følelser blandt mennesker. Sådan skriver gæsteblogger Lida Wengel bl.a. om Døden i Harkaberg, der er er syvende bind i Lars Kjædegaards serie om drabsefterforskerne Anita Hvid og Thor Belling. Lida er bibliotekar på Horsens Bibliotek og en af kvinderne bag Krimimessen i Horsens, hvor hun i år bl.a. skal interviewe Lars Kjædegaard.

Af Lida Wengel

En dansk kvinde forsvinder fra en rasteplads i Sverige. Det sker i løbet af et øjeblik, og ingen har set, hvor hun er blevet af. Thor Belling ferierer i Sverige og er tilfældigvis også på rastepladsen. Han taler med kvindens mand og bliver ad den vej involveret i sagen. Da kvindens nøgler bliver puttet i hendes postkasse, er mistanken om, at hun frivilligt er taget af sted, helt væk. Her er tale om drab, og sagen griber om sig og trækker spor tilbage i tiden. Thor Belling bliver efterfølgende officielt udlånt til Sverige for at kunne deltage i opklaringen, mens Anita Hvid efterforsker sagen i Danmark.

Jeg er meget begejstret for serien om Hvid og Belling. Lars Kjædegaard skriver fremragende. Der er masser af humor og selvironi hos personerne, og dialogen fungerer rigtig godt. Thor Bellings betragtninger om Sverige, kvinder, familie og om livet er uimodståelige, og den ironiske distance han lægger til sig selv er troværdig og morsom.

Jeg synes, at Goyas hund, hvor forfatteren beskriver et sygt sind på en fantastisk og meget effektiv måde, er den bedste i serien, men standarden for alle bøgerne er høj. (Goyas hund er fjerde del i serien om Hvid & Belling.)

Døden i Harkaberg er umiskendelig en Kjædegaard-krimi med krads humor, selvironi og nu dansk-svensk udtale – det er godt tænkt. Jeg var godt underholdt. Plottet havde jeg dog regnet ud efter et stykke tid, men det gør ikke så meget, for bogen er spændende og svær at lægge fra sig. Og det til trods vil jeg stadig kalde bogen for en hyggelig krimi, som ikke lefler for splattereffekter, men går efter følelser blandt mennesker – om hvad de kan gøre ved mennesker eller måske nærmere, hvad følelser kan få mennesker til at gøre.Som der står på bagsiden af bogen:

Kærlighedens veje er ikke blot uransagelige – de er også farlige.

Gæsteblogger Lida Wengel er bibliotekar på Horsens Bibliotek og en af kvinderne bag Krimimessen i Horsens. Hun elsker sine børn, sin mand og London. Hun  strikker gerne, læser mange krimier og holder af koncerter og citronvingummi.

Hvis du ikke kender Lars Kjædegaards serie om Hvid og Belling, synes jeg bare, du skal komme i gang med at læse. Jeg har ikke læst bøgerne i rækkefølge – det behøver man ikke. Sagerne afsluttes i hvert bind. Dog er forholdet mellem hovedpersonerne godt at vide lidt om.

Jeg er så heldig, at jeg skal tale med Lars Kjædegaard på Krimimessen i Horsens, søndag d. 22. marts, og vi skal  tale om bl.a. Døden i Harkaberg. Det glæder jeg mig til.

Bogen udkommer i dag på Forlaget Rosinante.

PS: Vil du læse Lars Kjædegaards krimiserie i rækkefølge, så kommer titlerne her:

1. Smukke Jan
2. Den sidste dommer
3. Den røde labyrint
4. Goyas hund
5. Sorte sø
6. Blomstermanden
7. Døden i Harkaberg