Afdeling Q: Det var lidt af en nyhed, der eksploderede i weekenden. Jeg tænker ikke på håndboldherrernes VM-titel, som de for fjerde gang spillede sig til på imponerende vis. Men at Jussi Adler-Olsen i et interview i Politiken fortalte, at han har været igennem et turbulent og barskt år. Og at serien om Afdeling Q fortsætter. Den 74-årige forfatter til krimiserien om Carl Mørck og co. er uhelbredelig syg med knoglemarvskræft. Han har samarbejdet med forfatterduoen Line Holm og Stine Bolther om 11. bind i serien Afdeling Q: Døde sjæle synger ikke, der udkommer til marts. Og Jussi Adler-Olsen overdrager nu serien til Holm/Bolther.
Her kommer nogle ord til dig fra mig, Jussi.
Allerførst: Hvor er jeg ked af at høre, at du har fået kræft. Igen. Jeg sender de varmeste tanker din vej og ønsker dig alt godt. Indlægget her skal ikke handle om sygdom. Men om dig og dit forfatterskab. Det er immervæk de færreste danske forfattere, der kan prale af at have solgt over 27 millioner eksemplarer bøger. Det er alligevel en pæn klat, og antallet er kun steget, da tallet er fra 2023. På et tidspunkt blev der langet 10.000 Afdeling Q-bøger over disken i Tyskland – om dagen!
I øvrigt stammer Adler-navnet fra Tyskland. Du har i hvert fald fortalt mig, at din oldefar på din mors side var tysker og stammede fra byen Albersdorf i Slesvig-Holsten. Og Carl Mørcks navn – ja, han har “arvet” nogle egenskaber efter en patient, din psykiater-far havde, som hed Mørk. Som barn lærte du hr. Mørk at kende, og din far fortalte, at han havde dræbt sin kone. Du lærte på den måde, at godt og ondt er grundelementer i os alle. Og så er dit fulde navn jo CARL Valdemar Jussi Henry Adler-Olsen.

Jeg var klar med blokken, da Jussi Adler-Olsen fortalte om sit forfatterskab og viste mig og andre bloggere rundt i hans kontorvilla i Allerød i 2014.

Jussi Adler-Olsen er en populær herre, men har altid taget sig tid til selfies og signeringer. Her et “Jusfie” med forfatteren. Foto: Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig

Jussi Adler-Olsen har travlt med at signere bøger på Krimimessen i Horsens. Foto: Ellen Marie Andreasen

Alfabethuset af Jussi Adler-Olsen – set i en boghandel i Tokyo. Tak til bloglæser Birthe Sonne for foto.
Med romanerne om Afdeling Q har du verden over begejstret læsere – og også haft mulighed for ikke kun at underholde, men også at påvirke dem med de tematikker og emner, du har grebet fat i. Magtmisbrug for eksempel. Du ved næsten ikke noget værre. Du har aldrig lagt skjul på, at du har haft ambitioner. Du ville skrive en international bestseller. Og det har du gjort – flere gange. Tusind tak for alle de stærke, underholdende historier. Og tak for alle Assads sprogblomster, som især din svigerinde, men også en god veninde i Barcelona har inspireret dig til at skrive.
Ting, der bekymrer dig, bliver indimellem til virkelighed kort tid efter, at du har skrevet om det. Flere gange har det skræmt dig, at din fantasi ramler sammen med virkeligheden. Som da du i Selfies lader en karakter køre ind i mennesker med vilje, før terrorister gjorde det samme i byer som London, Nice og Barcelona. Washington dekretet tja – kig blot på USA i dag. Og i Og hun takkede guderne lader du et fly styrte ned i et højhus, før 11. september blev en dato, alle husker.
Sidst jeg mødte dig var i Aarhus i november 2023, hvor du fortalte om dit liv og om Syv m2 med lås, der netop var udkommet. Du var veloplagt, generøs og humoristisk som vanligt. Journalist og kulturredaktør Anette Hyllested, der interviewede dig, havde fået fingre i din ønskeseddel fra julen 1957, og på listen stod ønsker som: En statue af Kaj Munk, en cigartænder, en trold i en æske og 10 kilo ler. Om du fik dine ønsker opfyldt kan jeg ikke huske, men jeg husker, at selvom køen til at få signeret bøger var lang, så tog du dig tid til en lille snak med hver læser. Også mig og min veninde. Du slog en latter op, der kom helt nede fra maven, da min veninde, der havde glemt sit eksempar af din seneste bog hjemme, bad om en lille hilsen på en bon fra tegneseriebutikken Faraos Cigarer, som jeg havde fisket op fra min taskes dyb.
Du er typen, der indleder et bloggermøde med at vise, at du har din research i orden og ved, hvem der er samlet omkring bordet. Og derfor ved du selvfølgelig, at Rebekka staves med to kk’er. Du er også typen, der mere end én gang drillende har mindet mig om, at jeg på et tidspunkt skrev et par kritiske linjer om en af dine Carl Mørck-romaner. Sådan noget husker du. Og respekterer. Tror jeg nok. Respekt har du også altid haft for danske bogbloggere. Tusind tak for at tage bloggerstanden seriøst.
Når jeg holder foredrag om krimigenren, nævner jeg dig ofte. Det kan være, når jeg fortæller om, hvordan genren knopskyder og udvikler sig, at jeg fremhæver Afdeling Q-romanerne, hvor du blander elementer fra den klassiske krimigenre med thrillergenren, eller når jeg har skrivekurser og understreger, at det gælder om at skabe karakterer, som læserne kan involverer sig i, og som de har lyst til at følge.
Når man spørger dig om noget, får man din mening. Uden omsvøb. Du har markante meninger om meget. Da jeg til endnu et bloggermøde mødte dig en junidag i Aarhus i 2019, dengang var du aktuel med Offer 2117, var du ikke nærig med ord om alt fra politikere, der sænker afgiften på sukker til kendte mennesker, der reklamerer for bettingfirmaer. Det var du ikke begejstret for. Mildt sagt. Om det møde skrevet jeg:
Vi lapper grådigt forfatterens ord i os. Fordi Jussi Adler-Olsen er en god fortæller og entertainer. Og på mange måder et politisk menneske med sine meningers mod. Og et karismatisk menneske. Vi lapper det i os, fordi det er inspirerende at møde mennesker som ham, der vader i succes. Og fordi vi – uanset om vi har givet Offer 2117 fuld stjerneparade, eller man som jeg er en smule mere kritisk – alle har taget bøgernes univers til os og holder af Afdeling Q’s brogede persongalleri.
Og så benytter du ofte lejligheden til at fortælle om tv-serier, du er optaget af. Og jeg ved, at det glæder dig utrolig meget, at dine bøger om Afdeling Q nu forvandles til Netflix-serie. Det er stort. Og megasejt.
I 2014, dagen før Den Grænseløse udkom, var jeg sammen med en række andre bogbloggere inviteret hjem til din daværende professionelle base – en imponerende kontorvilla i flere etager i Allerød. En villa, der bar præg af, at du har hang til tegneserier, musik, farver og humor.
Her bød du på Gammel dansk, kaffe og croissanter, og du fortalte blandt andet om:
- at værdsætte din hustru Hanne og vennen Henning Kure som helt tætte sparringspartnere, der godt kan forlange, at sætninger skrives om eller slettes
- at glæde dig over at nå til kapitel 36 i skriveprocessen, “fordi 36 er mit lykketal”, og om forløsningen ved at sætte det sidste punktum i en roman
- at føle sig rig, fordi du har råd til at købe en guitar, du altid har drømt om, i en musikbutik i San Francisco, som også Jimi Hendrix brugte
Man kan jo snildt google sig til alt det, du har opnået. Litterære priser blandt andet. Her er en håndfuld:
2019: Publikumsprisen, Krimimessen, Danmark
2015: The Ripper Award, Europa
2012: The Barry Award, USA
2011: De gyldne laurbær, Danmark
2010: Glasnøglen, Den skandinaviske krimipris for hele Skandinavien
Jeg tror ikke, der er nogle krimifreaks, der er i tvivl om, at du har haft en enorm betydning for den danske krimigenre. Du har banet vejen for kollegers efterfølgende succes blandt andet i Tyskland. Du har været med til at gøre verden opmærksom på, at danskere også skriver fremragende kriminallitteratur. Du er forfatter til Marco effekten, men lægger selv navn til Jussi-effekten. Og den er ikke så lille endda.
Tak for det hele, Jussi Adler-Olsen. Og rigtig god bedring.
Rebekka/vildmedkrimi
Hvor er det et rørende og smukt brev! Tak for at sætte de ord på.
Det var sødt skrevet, Pernille. Tak for det.
Bedste hilser
Rebekka
Sikke en fin (og velfortjent) hyldest, du her har skrevet <3 Meget rørende at læse <3
Mange tak for din fine kommentar Louise. Pænt af dig at skrive. Og tak for at læse med.
Bedste hilsner
Rebekka
Det er en fin og personlig hyldest til Jussi Adler-Olsen, Rebekka 🙂
Tak, Bitten, der var sødt af dig at skrive. Tak for at læse med.
Bedste hilsner
Rebekka
Super skønt indlæg Rebekka! Jussi er virkelig sej og en stor inspirationskilde.
Tak for din fine kommentar, Signe.
Og tak for at læse med.