Konkurrence: Vind Den sorte engel af Nina von Staffeldt 27


Konkurrence/Giveaway: To bloglæsere kan vinde krimien Den sorte Engel af Nina von Staffeldt, der netop er udkommet. En krimi, der foregår i Grønland, og som er en selvstændig fortsættelse af Frosne beviser, der udkom sidste år.

To heldige bloglæsere kan vinde Den sorte engel af Nina von Staffeldt. Skal du være en af dem?

Lørdag den 1. april omkring klokken 13 i Snedkeriet på Krimimessen i Horsens i år, møder jeg en, der virker lige så spændt, benovet og nervøs, som jeg.

Den danske forfatter Nina von Staffeldt skal netop til at modtage Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom for krimien Frosne Beviser. En Grønlandskrimi om kommunikationskonsulenten Sika Haslund, der hvirvles ind i en sag om en mærkelig virus, der hærger en vestgrønlandsk by.

Og kort efter skal jeg selv modtage Anton Koch-diplomet. Vi smiler nervøst til hinanden og får en lille snak, inden hun skal på scenen og takke for sit diplom.

Bagefter vores korte takketaler på scenen er vi begge lettede. Og vores smil flækker hele ansigtet.

Nu er Nina von Staffeldt aktuel med efterfølgeren Den Sorte Engel.

Også denne krimi, der kan læses selvstændigt, foregår i Grønland. Titlen hentyder til et fjeld i Nordgrønland.

En fisker findes myrdet på en fiskekutter ud for Uummannaq i Nordgrønland. I lasten finder politiet et stort antal isbjørneskind foruden narhval- og hvalrostænder. Er der tale om organiseret smugling? Greenpeace øjner straks mulighed for at protestere mod smugleri og sortbørshandel, og Sika Haslund inddrages i sagen, før den løber løbsk i internationale medier med potentielt katastrofale konsekvenser for grønlandske fiskere og fangere.

Nina von Staffeldt har en stor forkærlighed for landet mod nord. Siden 1997 har hun boet, arbejdet og rejst i det meste af Grønland, blandt andet som konsulent for Grønlands Selvstyre og som rejseleder.

Hvordan deltager du?

Fortæl hvad der er dit favoritrejsemål. Så deltager du i konkurrencen. Der udtrækkes to heldige vindere. Du kan deltage én gang i konkurrencen enten ved at skrive en kommentar under indlægget her, eller ved at skrive en kommentar under konkurrencen på Vild Med Krimis Instagram eller Facebookside. Jeg skal have din kommentar senest onsdag den 28. juni klokken 12. Vinderne offentliggøres kort efter her på bloggen.

Du skal selv tjekke, om du vinder. Hører jeg ikke fra vinderne inden en uge, trækker jeg nye navne. Der kan gå lidt tid, fra du skriver en kommentar, til den er synlig på sitet.

Tak til det grønlandske forlag milik for at sponsorere bøger til konkurrencen.

PS: Du kan læse et uddrag af bogen her

PPS: Jeg bliver altid glad, hvis du tipper andre, der er vilde med krimi, om bloggen.


Skriv et svar til Helle K. Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

27 thoughts on “Konkurrence: Vind Den sorte engel af Nina von Staffeldt

  • Ingrid Færk

    Siden jeg var i Grønland har jeg ønsket at komme tilbage, så det er helt klart mit favorit rejsemål.
    Derfor vil det også være sjovt at læse en krimi der foregår her.

  • Per Drustrup Larsen

    Sydafrika er ubetinget det mest fascinerende sted/land, jeg har besøgt – endda flere gange og igen til januar!
    Andre steder i Afrika lokker også – måske Togo, hvor forfatteren Tété-Michel Kpomassie kommer fra. Han skrev for mange år siden den interessante “En afrikaner i Grønland”. Så kan cirklen sluttes, for Grønland står også på min liste over rejsemål!

  • pia volder handt

    Det er Lindau ved Bodensøen. Min familie og jeg elsker det sted, da der er så smukt. Vi skal heldigvis også snart til Lindau igen 😀

  • Bente Knudsen

    Færøerne er favorit pga familie der bor der, men både Island og Grønland kunne jeg godt tænke mig at besøge…

  • May-Britt Langkilde

    Indtil videre har mit ynglingssted været Spanien, som jeg snart har rejst tyndt både fastland og øer. I januar var jeg i Syd Amerika også et dejligt land. Der er så mange lande jeg stadig gerne vil opleve også Grønland er et mål på et tidspunkt, bogen lyder spændende, og håber at jeg er heldig 🙂

  • conni

    Jeg tager aldrig på ferie / rejser, så har ikke lige nogle favoritter, men jeg rejser gerne til de små øer som Gotland og Sandhamn samt Shetlands øerne i de krimier jeg læser.

  • Anette Andersen

    Jeg er en anglophile så England er vel nok mit yndlings rejsemål – har set meget men har stadig mange flere steder til gode og andre at vende tilbage til.
    Men fra bøgernes verden er Yrsa Sigurðardóttir’s Island, Liza Marklund med fleres Stockholm, Astrid Lindgrens Småland, Mari Jungstedts Gotland og E. M. Forster’s Firenze også mine yndlings rejsemål – og hvem véd Grønland kunne måske blive et andet efter at ha’ læst Nina von Staffeldts bøger.

  • Lisbeth Zabihi

    Jeg har været 2 gange i Italien – begge gange var en kæmpe oplevelse. Vi kørte rundt i den ret ukendte region Abruzzo, hvor turisme er tæt på at være ukendt. Vi skal helt sikkert til Italien igen en anden gang. Og ellers er jeg begejstret for Norge og for Istanbul (to modpoler)

  • Pia Klitte

    Mit yndligsrejsemål ligger ikke frygteligt langt væk, vi elsker Samsø og vender tilbage som en boomerang Det er en skøn ø

  • Kenneth Glerup Schøn

    @vildmedkrimidk “USA” ✍ WOW Ville da være total klasse også dejligt at vinde så “FIN” & unik en Bog-præmie.. Nice GAW Prøver lige “LYKKEN” og håber på “HELDET” Krydser fingre for vildt.. ✍

  • Ane Samuelsen

    Mit ønske-rejsemål er helt klart til min fødeø Uummannaq ❤️
    Jeg rejste derfra i 1963 sammen med min mor og hendes daværende mand til Danmark ❤️
    Har altid ønsket at komme tilbage ❤️

  • Ellen Nielsen

    Mit favorit rejsemål er skønne Lønstrup i Nordjylland. Her er perfekt uanset årstiden og altid vejr til at læse en spændende krimi. Elsker det!

  • Birthe Sonne

    Et favoritsted er ikke muligt:
    Sommerhuset ved Storebælt i al salgs vejr, som vi oplever for første gang i år.
    Forlænget weekend i metropolen Paris, eller en uge i spændende Lyon.
    Smukke Toscana i Italien eller tankevækkende Assisi.
    Danskprægede St Croix med overraskende venstrekørsel og et dejligt klima.
    Smukke Maui (en af Hawaii øerne) eller ø-hop mellem alle øerne.
    Usædvanlige Tokyo – kæmpebyen, hvor man føler sig helt tryg.
    Alle steder er der mulighed for at læse en god bog. Endnu har Grønland ikke været på rejselisten, men jeg vil meget gerne blive inspireret ved at læse von Staffeldts bøger.