Forfatterinterview: Egentlig havde jeg tænkt mig at anmelde Lasse Holms historiske krimi Før sidste akt, der udkommer i dag, men nu bliver det her til et indlæg om hans arbejde med bogen og hans uhelbredelige kræftsygdom i stedet for. At skrive er ekstremt vigtigt for den 52-årige forfatter. Fordi det får ham væk fra de barske realiteter for en stund.

Ifølge det første udkast af bogcoveret var pigen iført både tåspidssko og netstrømper hvilket fik Lasse Holms kone Katharina, der arbejder med kostumer på Det Kongelige Teater, til at reagere. Det var nemlig slet ikke opfundet på den tid, romanen foregår. Foto: Rebekka Andreasen.

Den 31. oktober sidste år skrev Lasse Holm sådan her på sin Facebookprofil: Tirsdag den 13. oktober 2020 klokken 16.33 får jeg at vide, at jeg skal dø.”Det er ikke et spørgsmål om dage eller uger,” forsikrer kræftlægen, der har afsat tid til at os efter sin egentlige arbejdstid. ”Men måneder. Det kan så godt være, at det bliver 14 måneder,” retter hun sig selv, som om hun alligevel synes, at hun er gået lidt for vidt. ”Men altså stadig måneder.”

Da Lasse Holm, der har to tumorer i hjernen, og hans kone Katharina fik den voldsomme besked, var forfatteren næsten færdig med den historiske krimi, der udkommer i dag. Egentlig havde Lasse Holm tænkt sig, at bogen skulle hedde Førsteelskeren. Men den gik ikke, for år tilbage udgav hans forlag en bog af Leonora Christina Skov med samme titel. Det var hans redaktør Helle Stavnem, der kom på Før sidste akt engang i efteråret. Og pludselig blev den titel nærmest profetisk. Og det, forfatteren selv kalder nogle meget mørke uger fulgte.

Screenshot fra online bloggermøde, hvor Lasse Holm fortalte om både sit arbejde med Før sidste akt – og sin sygdom. Foto: Rebekka Andreasen

Lasse Holm er her endnu. Faktisk har han det bedre end længe, forsikrede han på et online bloggermøde forleden aften arrangeret af Politikens Forlag. Ikke alle dage er lige gode, men han føler sig næsten normal nu i forhold til for to måneder siden, da han frygtede, at han var døende.

Den brutale og kontante dom fra lægen fik ikke Lasse Holm til at opgive arbejdet med bogen – tværtimod. Udgivelsen af bogen blev rykket frem for at sikre, at han kunne nå at være med. Før sidste akt skulle rettes igennem, og han indledte derfor et særligt samarbejde med sin redaktør.

Lasse Holm forklarer, at han på det tidspunkt var ramt på synsnerven, så setuppet blev følgende: Lasse Holms redaktør kom et par timer hver formiddag, mens de sammen diskuterede de rettelser, der skulle optimere bogen. Lasse i sofaen – redaktøren Helle foran computeren.

“Det var en trøst, at jeg kunne beskæftige mig med bogen.”

Siden efteråret har Lasse Holm fået det bedre, og også synet er styrket, så han igen selv kan komme på tasterne.

“Det er en slags selvterapi for mig, når jeg skriver. Det er ikke kun det med at være kreativ og skabe noget, det handler også om at skrive mig væk fra de barske realiteter. At skrive fiktion får mig til at glemme sygdommen for en stund,” siger Lasse Holm.

Og så er han bare ikke færdig med at fortælle historier endnu. I øjeblikket er han optaget af besættelsen og skriver på en krimi, der foregår den 8. og 9. april 1940. En bog, han har turbo-skrevet og som han er ret langt med. Og så skriver han dagbogsagtige notater, som han offentliggør på Facebook, tanker og refleksioner over hverdagen med forandrede livsvilkår. Planen er, at teksten skal forvandles til en lydbog om sygdomsforløbet i samarbejde med Politikens Forlag.

København anno 1829

Tilbage til dagens udgivelse. Før sidste akt er en historisk krimi, som foregår over otte dage i København i 1829, og som har skuespillerinden Johanne Luise Heiberg som hovedperson. Hendes mentor og beundrer, Harboe, er fundet død. Selvmord eller drab? Det er det store spørgsmål, der driver krimiplottet frem.

Bogen foregår i en tid, hvor kulturen blomstrede, mens landet samtidig er i krise (staten gik fallit i 1813.) Handlingen foregår især i miljøet omkring det daværende Kongelige Teater, og også historiske personer som Johan Ludvig Heiberg, dramatikeren og forfatteren bag bl.a. Elverhøj, der var en af de mest dominerende skikkelse i datidens danske kultur- og åndsliv, og kongen – Frederik den Sjette – medvirker i kriminalromanen. Flere andre stor kulturpersonligheder sniger sig med i bogen, der også viser, hvor skånselsløs den tid var, hvis man var så uheldig at være fattig. Eller var dumdristig nok til at sætte sig imod kongen.

Fandt inspiration i bogreolen

Inspirationen til bogen kom, da Lasse Holm hev Johanne Luise Heibergs omfangsrige selvbiografi Et liv genoplevet i erindringen ned fra bogreolen i hjemmet i det indre København. En bog, der er kritiseret for at bestå mere af fiktion end af fakta, men også en bog, der satte tanker i gang om den guldalderperiode, Lasse Holm længe havde haft lyst til at skrive om.

Lasse Holm har ladet sig styre af de historiske finurligheder, han er faldet over, og han har bestræbt sig på at vise de virkelige hændelser så tæt på netop virkeligheden som muligt. Men han har også digtet og taget sig nogle friheder. F.eks. i forhold til at gøre Johan Ludvig Heiberg interessant som karakter for, som Lasse Holm siger: ” Johanne beskriver ham i sin selvbiografi som en engel, som et idealmenneske, der er lige så god, som dagen er lang, så jeg måtte give ham noget mere kant, så han ikke blev kedelig.” 

Noget af det, der overraskede Lasse Holm, da han researchede om guldalderen, var, at der var en udbredt antisemitisme på den tid. Johanne Luise Heiberg var af jødisk afstamning, hvilket dog aldrig blev et problem for hendes karriere.

I andre bøger har Lasse Holm taget sine læsere med til både Romerriget og vikingetiden. Og nu altså også København i guldalderen, hvor dansk kunst og litteratur sprudlede. Besættelsestiden venter foruden og….

Lasse Holm bliver ved med at skrive, så længe han overhovedet kan.