Streaming på C More: Stephen Kings Mr. Mercedes

Tv-serien Mr. Mercedes er baseret på Stephen Kings krimi af samme navn. Foto: PR/C More

Streaming: Åbningsscenen i tv-serien Mr. Mercedes, som du kan streame på C More, er voldsom. Det er nat i Ohio. Året er 2011. Finanskrisen flår i økonomien og en gruppe arbejdsløse står i kø for at blive de første, der kommer ind til en jobmesse. Blandt dem en helt ung mor med sin baby. Men så…

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse min anmeldelse af en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 2 ud af 12. )

 

Anmeldelse: Er der en forfatter, der har fået filmatiseret sine bøger, så er det amerikanske Stephen King: The Dark Tower, instrueret af danske Nikolaj Arcel, Stand by me, Carrie, Ondskabens hotel og mange flere. Den amerikanske forfatter har skrevet temmelig mange bøger, så der er nok for filmfolk at kaste sig over.

Tv-serien Mr. Mercedes er baseret på Stephen Kings krimi af samme navn fra 2014. En krimi og netop ikke en gyser, som King ellers har skrevet mange af. Folk som Jack Bender ( Lost, Game of Thrones ) og David E. Kelley ( Big Little Lies ) står bag.

Brendan Gleeson, som du måske kender fra filmene om Harry Potter, spiller med skøn irsk accent og intens nærvær den pensionerede efterforsker Bill Hodges. Han plages af en uopklaret sag år tilbage, hvor en mand i en Mercedes iført klovnemaske (det er jo King) kører ind i en kø foran et jobcenter i høj fart. Med fuldt overlæg dræber manden i bilen 16 mennesker.

Hodges er fraskilt, har et kompliceret forhold til sin voksne datter og bor alene med sin skildpadde i et hus i et søvnigt kvarter. Han er i det hele taget mellemfornøjet. Han råber af kvarterets unger, vrisser af nabokonen, der ikke er helt uinteresseret i ham, og falder i søvn med whiskeyflasken i favnen foran tv. Og har mistet lidt af sig selv, da han mistede sin identitet som aktiv politimand.

Men da Mr. Mercedes, som massemorderen døbes, kontakter ham først via et brev og siden via mystiske beskeder online, begynder en klassisk katten-efter-musen-jagt.

Hodges ønsker inderligt at opklare den sag, der medvirkede til, at han blev sendt på pension slidt, alkoholiseret, frustreret og træt. Og besat af sagen.

Hurtigt finder du som seer ud af, at morderen er den unge mand Brady Hartsfield – skræmmende og dæmonisk godt spillet af Harry Treadaway. En engelsk skuespiller jeg ikke husker at have set før, men som i denne serie gør et kæmpe indtryk.

Man bliver næsten skræmt af billedet ikke? Harry Treadaway spiller seriemorderen Brady i Mr. Mercedes. Foto: PR/ C More

Det mørke blik, de øjne – waw altså. Jeg måtte minde mig selv om, at Treadaway ikke var en traumatiseret, psykopatisk amerikanske ung mand, men en nogle og trediveårig skuespiller på arbejde.

At du hurtigt kender massemorderens identitet, gør ikke serien mindre seværdig. Brady er en lidt underlig, stille type, der ikke gør meget væsen af sig i jobbet som medarbejder med særdeles gode IT-evner i et elektronikfirma. Han har et ekstra job som ismand, hvilket giver ham uforstyrret adgang til Hodges kvarter.

Og der er noget aldeles skræmmende ved at se en smilende ismand sælges is til sukkertrængende glade børn, når man ved, at han er rablende sindssyg og i gang med at planlægge et nyt vanvittigt blodbad. Netop i scener som  denne er serien allerbedst.

Det er ikke en tv-serie, der handlingsmæssigt spurter afsted, men en psykologisk krimi, hvor uhyggen omfavner dig med en intens og dyster stemning. Indimellem dukker groteske scener op, men det er ikke en serie med fokus på overnaturlige elementer, som man måske kunne forvente af en King-filmatisering. Den er rå og barsk og realistisk i al sin gru.

Jo, der er hæsblæsende og voldsomme scener i de ti afsnit, der udgør 1. sæson, men ofte er det hovedpersonernes indre kaos, indre konflikter og dæmoner, du som seer bliver indviet i. Frustrationen er stor hos både gerningsmand og den pensionerede politimand. Personportrætterne er lige så skarpe som den kniv, gerningsmanden på et tidspunkt benytter sig af.

Brady bor stadig hjemme hos sin mor – selvfølgelig. Kelly Lynch spiller eminent som Brady Hartsfields traumatiserede mor, der både er bange for sin søn samtidig med, at hun er afhængig af ham, krænker ham og har svigtet ham voldsomt.

Også talentfulde Jharrell Jerome Moonlight og Mary-Louise Parker Weeds medvirker i serien, som både min mand og jeg slugte med stor fornøjelse – jeg med en pude for ansigtet indimellem. Endelig en serie, vi begge var optaget af – det sker sjældent.

Krimiserien indeholder også en rørende, men tragisk kærlighedshistorie.

– Er der noget, der skræmmer dig? Sådan blev Stephen King spurgt i et interview i det amerikanske brancheblad Variety sidste år. Og efter at have fortalt, at han ikke er vild med at flyve og at en sygdom som Alzheimers også virker skræmmende, sagde Stephen King:

Men jeg er også bange for folk som Brady Hartsfield, de er derude. Og det krydser mit sind hver gang jeg optræder offentligt.

Måske monsteret lurer i os alle?

Hele sæson 1 af Mr. Mercedes er nu tilgængelig på C More. Der kommer en sæson 2, som muligvis får premiere på den skandinaviske streamingtjeneste til august i år.

PS: Fik du læst min anmeldelse af den svenske krimiserie Inden vi dør?

 

Anmeldelse: Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock

Taperuller og saks medfølger ikke, når du køber Mercedes-snittet. Dem der ser et ansigt, rækker hænderne op. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Anne Mette Hancocks debutkrimi blev en dundrende succes. I dag udkommer efterfølgeren Mercedes-snittet. Er den god? Ja. Hancock skriver krimier, der gør indtryk. Er den lige så suveræn som Ligblomsten? Det synes jeg ikke.

Synsbedrag. At ikke alt er, hvad det ved første øjekast ser ud til at være. At drage forhastede konklusioner uden at se sig virkelig godt omkring.

Det griber Anne Mette Hancock fat i i Mercedes-snittet – den anden storbykrimi om journalisten Heloise Kaldan og efterforsker Erik Schäfer.

Umiddelbart kan man som læser tro, at forfatteren har års erfaring med durkdrevne plot, struktur, flow og personkarakteristikker, der lever og spræller, at hun har en årelang produktion af kvalitetskrimier bag sig, men lad dig ikke snyde.

Det er Hancocks krimi nr. 2 og efterfølgeren til bestselleren Ligblomsten. En debutkrimi, der i øvrigt udkom i Frankrig i sidste måned i et blæret førsteoplag for en krimidebutant på over 10.000 eksemplarer.

Mercedes-snittet virker nemlig som et produkt af en forfatter, der har kreeret solide kriminalromaner i årevis. Ikke på den rutineprægede måde. Men på den måde, hvor plottet er gennemarbejdet og kælet for ned til mindste lille overraskelse. Og hvor det forfatterknofedt, der skal til for at skabe en læseværdig, troværdig og underholdende krimi med personer, vi holder af og får empati for, i den grad er kommet i spil og på effektivt arbejde.

Titlen, der ligesom Ligblomsten er sat sammen af to ord, der ikke umiddelbart hænger sammen, hentyder til det snit, en retsmediciner i forbindelse med en obduktion laver, når han/hun skærer i hjerteblokken med tre snit, der mødes på midten som i Mercedes berømte logo. Unik titel og sjovt fundet på. Og så passer den godt til historien.

Ved at lave et Mercedes-snit kan man undersøge, om afdøde har arvæv i hjertet. Det er netop en historie om ar i hjertet, ar i sjælen. Det er en krimi om hævn, om dysfunktionelle familier, om sorg, men også om kærlighed. Og om hemmeligheder og traumer, der er så fæle, at selvom man gør alt for at drukne dem, så insisterer de på at poppe op på et tidspunkt.

Der er en mørk tone gennem hele bogen, selv om der er masser af sprækker, hvor humoren sniger sig ind. Der er ingen, der har sagt, at det skal være nemt at være menneske, og karaktererne lider på hver deres måde i Mercedes-snittet, der tager dig med til bidende kolde februardage i København.

Heloise brænder ikke for at få det barn, der spirer i hendes mave, og allerede i bogens anden kapitel er hun ved lægen for at få piller, der kan stoppe den graviditet, hun endnu ikke har fortalt sin kæreste om. Og da tiårige Lukas forsvinder fra skole, bekræfter det kun Heloise (med stumt h) i, at det er farligt og alt for risikabelt at sætte børn i verden. Hun har overhovedet ikke lyst til at være mor.

Avisen dirigerer Heloise, der ellers er i gang med at researche til en dybdeborende historie om PTSD-ramte soldater, på sagen om den forsvundne dreng. Erik Schäfer står i spidsen for efterforskningen. Og igen krydser de to igen hinanden på jobbet. De er blevet så gode venner, at Heloise og kæresten Martin inviteres til middag hos Schäfer og hans livslange kærlighed Connie, der stammer fra Caribien. Da en fløs af en soldat bliver dræbt, flettes de to sager alligevel ind i hinanden.

Der er skruet lidt ned for tempoet i forhold til den forrige bog. Det er især de indre dramaer og dilemmaer, der er i fokus i denne psykologiske krimi, der også er en rørende fortælling.

Som læser bliver du klogere på bl.a. fænomenet pareidolia – at hjernen snyder dig, så du tror, du ser ansigter i f.eks. døre, stikkontakter eller billygter. Fascinerende. Google selv.

Schäfer fylder mere. Han er noget så usædvanligt som en strømer med et godt, stabilt og kærligt ægteskab. Et barnløst et af slagsen, og derfor er Heloise nærmest blevet den datter, han aldrig fik. Et godt makkerpar, det er de to.

Hancock bøjer og vrider sproget originalt. Men overdrivelse fremmer ikke altid forståelsen, og det havde klædt sætninger som…

skuldre, der var brede som motorveje, lægge så store som juleskinker og nakker, man kunne kløve brænde på…

at blive tonet en anelse ned. Vi forstår pointen. Også at Schäfer spiser en reje større end gennemsnittet, når han:

Stak gaflen i en reje på størrelse med en shetlandspony

Det er detaljer i en ellers medrivende og yderst velkomponeret krimi. Jeg er begejstret for bogen. Mercedes-snittet er krimiguf.

Men hånden på hjertet, ar eller ej: Ligblomsten er et nøk bedre. Den havde noget fandenivoldsk over sig, som Mercedes-snittet ikke har. Og selvom Heloise er gravid i denne roman og  tumler med tanker om sin fremtid og sit parforhold, så havde hun endnu mere på spil i den første fabelagtige bog.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof.

PS: Der er Mercedes på bloggen disse dage. I morgen kan du læse min anmeldelse af tv-serien Mr. Mercedes  efter en roman af Stephen King. Husk også, at du stadig kan deltage i konkurrence om biografbiller. Søg på Den skyldige, så popper konkurrencen op.

Anmeldelse: Løgnens hus af Elly Griffiths

Løgnens hus er den anden krimi i serien om arkæologen Ruth Galloway. Pigen under jorden hedder første bog i serien. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Løgnens hus af Elly Griffiths er en karakterbåren krimi. En solid britisk krimi i sindigt tempo, med en intelligent og lun tone og et bragende interessant persongalleri.

Jeg har en veninde omkring de 40 år, der hedder Ruth. Hun har en skøn underspillet humor, hun er uhøjtidelig, akademiker, stolt af sit fag, dygtig og skarp. Hun har et anstrengt forhold til sine forældre og ser sjældent sin bror, der bor i London.

Til gengæld har hun en løjerlig ven i en lilla kappe, der betragter sig selv som shaman og konstant fabler om mytologi og ceremonier.

Ruth har en plakat med Indiana Jones hængende på sit universitetskontor, og hun køber børnebøger til sig selv om ballet uden at danse eller selv være mor (endnu). Og så bor hun alene med sin nu ene kat helt derude, hvor kun stjernerne (og det irriterende sikkerhedslys, hendes politiven har installeret) forstyrrer det totale mørke i saltmarsken.

Der er lige knap 1200 kilometer (via Harwich) fra mit hjem nord for Aarhus til Norfolk et par timers kørsel nordøst for London. Ruth er en fiktiv person, men i mit hoved er hun spillevende. Og jeg har lige nydt at være sammen med hende gennem de knap 330 sider, Løgnens hus udspiller sig.

Glem alt om blodige detaljer og storby-tristesse a la Jo Nesbø eller tempofyldt action og nervepirrende spænding a la Michael Katz Krefeld.

Britiske Elly Griffiths, som jeg her har knipset på Krimimessen i Horsens 2018, fik ideen til den første bog om Ruth Galloway, da hun besøgte et marskområde i Norfolk et par timer nord fra London. Netop her har seriens heltinde bosat sig. Foto: Rebekka Andreasen

Løgnens hus er en karakterbåren krimi. En solid britisk krimi i sindigt tempo, med en intelligent tone og et bragende godt persongalleri. Det er Elly Griffiths brogede og skønne persongalleri, der gør bogen interessant.

Og på sin vis er plottet mere gennemarbejdet og mindre gennemskueligt end i den første bog i serien Pigen under jorden, der udkom tidligere på året på Gads Forlag. Der er flere personer at mistænke. Og fine karakteristikker også af bogens bipersoner.

Og så er der masser af skøn britisk humor i bogen.

I hvert bind om arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway er der tråde til en arkæologisk opdagelse. I den første bog i serien var der tråde til jern- og bronzeealderen. I Løgnens hus er det romertiden, der er i fokus.

Og heldigvis, for det er kun ekstra smagfuld krydderi på en skøn læseoplevelse, er det særlige landskab omkring Norfolk igen i centrum med massiv tåge, smalle flodløb, utæmmet natur og en saltmarsk med øde vidder, der vrimler med fugle i stedet for mennesker – akkurat som Ruth foretrækker det.

I forbindelse med nedrivningen af et gammelt fornemt palælignende hus i Norfolk finder arkæologer nogle barneknogler under et dørtrin. Et skelet uden hoved vel at mærke. Er det en rituel ofring af en slags? Eller er det et tragisk levn fra dengang, rummene blev beboet af børnehjemsbørn?

Sammen med vicekriminalkommissær Nelson, der er en fornøjelig modsætning til bogens heltinde med sin hasarderede kørsel, utålmodighed og Blackpool-accent,  bliver Ruth involveret i sagen. Udover de faglige udfordringer skal Ruth også personligt til at håndtere helt nye omstændigheder.

Dagbogsnoterne, som indimellem dukker op, kunne jeg dog godt have undværet. Det er set tusinde gange før, og de små tekststykker bidrager hverken med særlig spænding eller fremdrift i fortællingen. Bogen er dog fra 2009, så det skal ikke klandres forfatteren, at mange efterfølgende har brugt samme struktur.

Til gengæld har forfatteren skrevet historien i nutid – ikke en nem form at mestre uden at det kan virke en smule kunstigt, men her fungerer det og gør teksten levende.

Jeg ser frem til, at jeg igen skal både græde og le, blive klogere og gyse en smule med min særlige britiske veninde. Og heldigvis skal jeg, og du, ikke vente længe.

Egentlig kan det undre, at et dansk forlag ikke tidligere har fået øjnene op for Elly Griffiths forfatterskab, men Gads Forlag, der har de danske rettigheder, iler med at tilfredsstille danske Ruth Galloway-fans. Den tredje bog i serien udkommer allerede til oktober i år og den fjerde i serien udkommer op til Krimimessen i Horsens 2019.

Forfatteren har netop færdiggjort den 11. bog i serien, der udkommer i England i begyndelsen af 2019.

Jeg har læst bogen både på engelsk og som et anmeldereksemplar på dansk fra Gads Forlag.

PS: På engelsk hedder bogen The Janus Stone, og Janus er den romerske gud for al begyndelse og afslutning. Janus symboliserede forandring og overgange. Og man må sige, at for Ruth begynder noget nyt. Og som den krimi, Løgnens hus er, er der selvfølgelig nogle, der oplever ret så bratte afslutninger.

Vind bio-billetter til thriller med Jakob Cedergren

Jakob Cedergren er født i Sverige og har svenske forældre, men han flyttede til Danmark som ganske lille. I Den skyldige spiller han politimanden Asger Holm. Foto: Nikolaj Møller

Konkurrence: Den 14. juni får den psykologiske thriller Den Skyldige premiere i danske biografer. Vind billetter til filmen. To bloglæsere kan invitere en ven med i biografen.

Konkurrencen er sponsoreret af Nordisk Film.

 

I thrilleren Den skyldige spiller Jakob Cedergren politibetjenten Asger Holm, der en nat besvarer et 112-alarmopkald fra en kvinde, der er blevet kidnappet. Forbindelsen bliver pludselig afbrudt, og nu begynder en jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Snart viser det sig, at forbrydelsen er større, end Asger først troede.

Filmen foregår på én nat, på én location, med én hovedkarakter. Du kan nemlig glemme alt om biljagter eller panoramabilleder af en dyster skov. Vi ser kun betjenten Asger Holm i billedet og møder kun filmens øvrige karakterer gennem betjentens telefonsamtaler. Filmen leger i den grad med publikums forestillingsevne, og det bliver interessant at se, hvordan holdet bag filmen har løst den opgave.

Bag filmen står instruktør Gustav Möller i samarbejde med medforfatter Emil Nygaard Albertsen og producer Lina Flint. Alle er de fra Nordisk Films talentprogram kaldet Spring. Den skyldige er Möllers debutfilm.

Allerede inden den danske premiere har filmen vundet en række prestigefulde priser på filmfestivaler rundt omkring i verden. Filmen fik publikumsprisen i den internationale spillefilmskonkurrence på Sundance Film Festival i USA, ligesom filmen bl.a. også har modtaget kritikernes pris på Beaune International Thriller Film Festival i Frankrig.

Jakob Cedergren har film som Fuglene over sundet, Sorg og glæde og Frygtelig lykkelig på sit cv, ligesom du måske kender den danske skuespiller fra tv-serier som Edderkoppen, Den som dræber og den svenske tv-serie Mord i skærgården.

Hvordan du deltager i konkurrencen:

For at deltage i konkurrencen om 2 x 2 billetter til Den Skyldige skal du skrive en kommentar under indlægget her. Du kan også vælge at skrive en kommentar under konkurrenceopslaget på Vild Med Krimis Facebookprofil eller på bloggens Instagram. Ja, hele tre muligheder, men kun én chance pr. bloglæser. Du bestemmer selv, hvad du vil skrive – måske du har lyst til at anbefale en thriller hvad enten det er en bog eller film?

Husk: Der kan gå lidt tid, fra du skriver en kommentar, til den er synlig på bloggen.

Jeg skal have din kommentar senest mandag den 4. juni 2018 klokken 12. Senere samme dag kan du på bloggen læse, om netop du har vundet 2 billetter. Fribilletterne gælder fra den 18. juni til biografer over hele landet, der viser filmen.

Tak til Nordisk Film for at sponsorere konkurrencen.

Krimier til din sommerferie

Sommer og kriminalromaner hænger ret fint sammen. Hvad enten du hygger på din terrasse, er på bondegårdsferie på Langeland, suger sol og ø-liv til dig i Grækenland eller slapper af på et hotel på størrelse med en skotøjsæske efter en lang dag med shopping i London. Her får du inspiration til nye krimier, du kan proppe med i feriekufferten. Foto: Rebekka Andreasen

Nye krimier: Her kommer et udpluk af krimier, der er på vej, og som du kan forsøde din sommer med.

Udkommer i dag 23. maj:

Lindhardt og Ringhof står bag den danske udgivelse af den amerikanske bestseller Kvinden i vinduet (Woman in the Window) af A.J. Finn.

Den fordrukne, maniske Anna Fox bor alene i sit store hus i New York. Hun får voldsomme angstanfald ved tanken om at gå udenfor og bruger dagene på at se gamle sort/hvide film, chatte på nettet, drikke vin og udspionere sine naboer i bedste Hitchcock-Rear-Window-stil. Men taler hun sandt, da hun påstår, at hun har set et mord fra sit vindue?

Bag forfatternavnet A. J. Finn gemmer forlagsredaktør Daniel Mallory sig, men efter at bogen blev en bragende succes og nu er solgt til udgivelse i 38 lande, har Mallory sagt sit faste job op for at være fuldtidsforfatter. Stephen King siger, at bogen er helt umulig at lægge fra sig. Læs selv, om han har ret.

24. maj: I morgen sender Gads Forlag den danske version af En fremmed gæst af Lisa Jewell på gaden.

Med bogen (på engelsk: I Found You) fik den britiske forfatter et gennembrud inden for den psykologiske spændingsgenre, og romanen røg direkte ind på bestsellerlisterne i England ved udgivelsen for et par år siden.

Alice, der er alenemor til tre og lever af at lave kunstværker af gamle landkort, møder en dag en mand med hukommelsestab på stranden ved East Yorkshire. Hun inviterer ham med hjem. Samtidig i London sidder en nygift kvinde og venter forgæves på sin mand.

Er du til forfattere som Clare Mackintosh eller Liane Moriarty er denne bog sikkert noget for dig. I øvrigt er forfatteren i Danmark disse dage, så mon ikke du kan læse om forfatteren på en bogblog eller to i nær fremtid?

29. maj: Løgnens hus (The Janus Stone) af britiske Elly Griffiths, udkommer på Gads Forlag. Det er andet selvstændige bind om arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway og politimanden Nelson. Og efterfølgeren til Pigen under jorden.

Jeg ved, at skønne og seje Ruth Galloway har mange danske fans, og mon ikke de alle er glade for, at forlaget udgiver to Ruth-krimier med få måneders mellemrum?

Elly Griffiths er i gang med den 11. bog i serien, der kommer på gaden i Storbritannien i begyndelsen af 2019.

Jeg anmelder Løgnens hus på udgivelsesdagen.

1. juni: Mercedes-snittet af Anne Mette Hancock, udkommer på Lindhardt og Ringhof. Det er forfatterens anden krimi og efterfølgeren til debutkrimien Ligblomsten, der udkom sidste år, og som forfatteren fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom for.

Igen møder læserne den københavnske journalist Heloise Kaldan og politimanden Erik Schäfer. En dreng på ti år er forsvundet fra sin skole i indre København, og både Kaldan og Schäfer forsøger at finde drengen.

Jeg anmelder Mercedes-snittet, som jeg, i lighed med mange andre krimifreaks, har set frem til, på udgivelsesdagen.

5. juni: Den tyske forfatter Nele Neuhaus udkommer på People’sPress med den tredje bog på dansk om betjenten Pia Kichhoff og hendes chef Oliver von Bodenstein. Ulven er titlen på den krimi.

En varm junidag bliver liget af en ung pige fisket op af en flod tæt på Frankfurt am Main. Obduktionen viser, at hun er blevet mishandlet og derefter myrdet. Det mærkelige er, at ingen savner hende. To uger efter fundet står politiet stadig på bar bund i sagen, pigens identitet er stadig ukendt. Stemningen er på nulpunktet, da parret bliver kaldt ud til et overfald…

Neuhaus er en af Tysklands mest læste krimiforfattere, og danske læsere kender hende fra Snehvide skal dø og Den der sår vind, der er de første bøger i serien.

6. juni: Kastanjemanden af Søren Sveistrup, Politikens Forlag. Jeg har smuglæst de første ti kapitler og ser virkelig frem til resten af historien om den unge efterforsker Naia Thulin og den ældre kollega Mark Hess, der er blevet smidt hjem på røv og albuer fra Europols hovedkvarter i Haag. Hvem er det, der dræber kvinder, og som efterlader en lille mand af kastanjer på gerningsstedet?

Det er forfatterens debutkrimi, men Sveistrup er en erfaren og prisvindende manuskriptforfatter og manden bag bl.a. tv-serien Forbrydelsen.

Og så skal jeg selvfølgelig også have læst thrilleren Kridtmanden af den britiske forfatter C.J.Tudor, der for nylig udkom på Gyldendal. En bog, som mange taler ret begejstret om.

Jeg har endnu flere krimier, spændingsromaner og thrillers på sommerens læseliste.

PS: Der er meget at glæde sig til her på bloggen i de kommende uger. Der er som skrevet flere anmeldelser på vej. Og i morgen sætter jeg gang i en konkurrence, hvor der er 2 x 2 biografbilletter til ny dansk thriller på højkant, ligesom du i begyndelsen af juni kan læse om sublim thrillerserie, du kan streame.

PPS: Måske du skal bruge sommeren på selv at skrive? Eller planlægge hvilke kurser, du skal på efter ferien? Skriveværkstedet, som jeg er tilknyttet, har skræddersyet 25 nye skriverkurser til dig, der drømmer om at skrive en bog. Der er både kurser om at skrive bedre (alt fra klummer og blogindlæg til bestsellerbøger og børnebøger), kurser om at sælge flere bøger (også hos boghandlerne) og kurser om, hvordan du bliver mere synlig i medierne. Læs mere om kurserne her

 

Streaming på C More: Inden vi dør

Streaming: Inden vi dør, set på C More, er en suveræn og visuel lækker svensk krimi, der både byder på action, regnvåde mørke stockholmske gader, fabelagtigt godt skuespil og et kreativt plot, som med garanti overrasker selv hardcore krimifreaks.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse min anmeldelse af en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 1 ud af 12. )

Inden vi dør er guf for krimifreaks især på grund af disse tre svenske skuespillere. Fra venstre Adam Pålsson, Marie Richardson og Alexej Manvelov: Foto: PR/C More

 

Svenskerne kan bare noget med krimiformatet. Inden vi dør ( Innan vi dör ), der er en svensk serie fra 2017, er ingen undtagelse. Det er sådan en serie, du bingewatcher. Jeg slugte i hvert fald glubsk serien og glæder mig allerede til sæson to, som folkene bag serien skal i gang med at optage til september.

I ti afsnit af cirka en times varighed følger vi den midaldrende Stockholm-betjent Hanna Svensson, der inden for de første fem minutter af serien har sendt sin voksne søn i fængsel for at sælge stoffer. For Hanna har sin mening om, hvordan tingene skal være. Lov er lov, og det skal selv ikke hendes egen søn spænde ben for. Moderkærlighed på den hårde måde.

Til gengæld spænder det ben for Hannas forhold til sønnen Christian, der ikke vil have kontakt med hende, da han efter to års fængsel løslades. Og Hanna drukner sorgen og frustrationerne ved at arbejde. Men hun er heller ikke tilpas på stationen, hun er blevet overflyttet til afdelingen for økonomisk kriminalitet, og hendes chef opfordrer hende til at søge tidlig pension.

Pludselig forsvinder Hannas elsker og kollega Sven, og sporene peger i retning af en rockerbande, som Sven i hemmelighed har efterforsket. Og så er der alligevel brug for Hannas efterforskningsevner. Og søreme om ikke Hannas søn også hvirvles ind i sagen, der også involverer en brutal bosnisk gangsterfamilie.

Et bragende godt cast

Marie Richardson spiller hovedrollen som betjenten Hanna Svensson, der er rå, viljestærk og pokkers interessant. Hun er kølig og skrøbelig på samme tid, og jeg bliver aldrig træt af at se på hendes ansigt.

Herhjemme er den svenske skuespiller især kendt for tv-rollen som Maja Thysell, kollega til Kurt Wallander i tv-serien Wallander. Og som Linda Jakobsson, der bliver mishandlet af sin finansminister-mand i den svenske serie Kongemordet baseret på Hanne-Vibeke Holsts bestseller.

Det er både en serie om et kompliceret mor/søn-forhold, om stærke familiebånd og om en ung kærlighed, der har svære vilkår. Serien portrætterer en brutal kriminel verden, hvor den næste kugle altid sidder løst. Det er en krimiserie af høj klasse, der næsten kan måle sig med bl.a. Broen. Stortalentet Adam Pålsson, der spiller sønnen Christian, spiller i øvrigt med i Broen sæson 3. Han spiller fabelagtigt godt.

Og selvom vi har set en kvindelig hovedperson før, der har et kompliceret familieforhold, som føler sig uden for det kollegiale fællesskab, og som bruger utraditionelle metoder i sit arbejde (hvem sagde Sarah Lund og Saga Norén?), så bliver serien aldrig en kliche bl.a. fordi skuespillet er nuanceret og troværdigt. Danske Dejan Cukic er med i fire episoder. Han har en birolle som Hannas eksmand Rade.

Jeg var uhyre godt underholdt. De dramatiske, smukke billeder understøtter den mørke historie og hele seriens rå tone. Nyd også en heftig biljagt, hvor der selvfølgelig – serien er jo svensk – er en Volvo involveret. Min eneste anke er, at tempoet godt kunne være justeret en smule op i de første to afsnit. Men hæng på. Det lønner sig.

Sammen med det tyske tv-selskab ZDF, der også var medproducenter på Forbrydelsen, Broen og Millennium-trilogien, står svenske SVT bag serien.

PS: Se udvalget af film og serier på C More her

 

Anmeldelse: Tilbage til Faithful Place af Tana French

Anmeldelse: Rå, gribende og vanvittig godt fortalt. Tag med til Dublin og en dysfunktionel arbejderfamilie i Tana Frenchs Tilbage til Faithful Place.

Tana French skriver med en hittepåsomhed, der forplanter sig ned til det mindste sætningsled.

I sin såkaldte Dublin Murder Squad-serie har den amerikansk/irske forfatter Tana French en ny hovedperson fra Dublins Politikorps som hovedperson i hver bog.

I Tilbage til Faithful Place, der udkom på dansk i 2011, følger vi politimanden Frank Mackey, der har en ledende stilling i afdelingen for undercover. Han var en biperson i Som i et spejl.

Frank har formået at bryde den sociale arv og skabt sig en karriere hos politiet – noget, der svarer til at gå over til fjenden i den lavere arbejderklasse i Dublin, hvor han voksede op.

I over tyve år har han ikke været hjemme i barndommens gade. Modsat sine fire søskende forlod han som 19-årig barndomsmiljøet, der var domineret af moderens ondskabsfulde bemærkninger og faderens voldelige lune efter rigeligt med pubbesøg og skummende Guinness.

Men Frank bliver kontaktet af sin lillesøster, og fortæller hun, at hans ungdomskærestes kuffert er blevet fundet i en ruin af et hus hjemme i gaden. Det tvinger Frank til at vende tilbage til barndommens betændte miljø. For hvorfor dukkede Rosie Daly aldrig op den nat, de havde aftalt at stikke af til London sammen?

Inden længe vælter skeletterne i bogstaveligste forstand frem. Og Frank, der er fraskilt og far til 9-årige Holly, får sit at se til. At infiltrere kriminelle miljøer er peanuts i forhold til det, der venter den hjemvendte søn.

Fortællingen svinger mellem nutid og tilbageblik – bl.a. til den tid, hvor Frank var hovedkulds forelsket i Rosie. Tempoet er adstadigt,  eftertænksomt, men bogen bliver aldrig kedelig. Den river i alle følelsesregistre, og det er grusomt og hjerteskærende at følge Frank tilbage til det, han det meste af sit voksne liv har forsøgt at fortrænge. Og selvom nye familier, yuppier og omsorgsfulde mødre møffer sig ind på barndommens trøstesløse miljø, så ligger der stadig en sky af dystre hemmeligheder over Faithful Place.

Som en rigtig god irsk blodpølse (eller chokolade, hvis du mere er til det) vil du bare have endnu en bid af bogen. Og en til. French skriver fremragende. Og med en hittepåsomhed, der forplanter sig ned til det mindste sætningsled. Nyd alle detaljerne: Humoren, de velbesøgte pubber, de alt for mange smøger, nabostridigheder, sladderen, råheden, de sønderknuste drømme, magtesløsheden, rivaliseringen mellem søskende… det hele er skræmmende godt fortalt. Krydr det med virkelighedstro dialoger og personer, du får hjerte for, og det er krimiguf af den bedste slags. Plottet havde jeg luret en smule før slutningen, men pyt med det.

Udover at alle bøgerne har en betjent fra Dublins politi i centrum, hænger bøgerne ikke sammen, og de kan læses selvstændigt. Tana Frenchs bøger er i øvrigt ved at blive forvandlet til en BBC-serie. French har skrevet seks bøger i serien, foreløbig er de fire første udkommet på dansk på Gyldendal:

  • Skoven ( som forfatteren vandt The Edgar Award for)
  • Som i et spejl
  • Tilbage til Faithful Place
  • Gensyn med Broken Harbour

Frank Mackey og hans datter Holly vender tilbage som karakterer i den femte bog, The Secret Place, der endnu ikke er oversat til dansk.

PS: Jeg har hørt Tilbage til Faithful Place som lydbog via ereolen. 15 timer og 38 minutters gribende spændingsroman.

PPS: Bogen er oversat af Agnete Dorph Stjernfelt – læs/genlæs mit interview med hende her

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her