Podcast: For et par uger siden sad Julie Lindegaard – journalist, foredragsholder moderator og podcastvært for podcasten ‘Alt det jeg ikke ved’ – i min stue. Med sig havde hun mikrofoner, højt humør og masser af gode spørgsmål. Vores samtale handlede om tadada… krimier selvfølgelig.
Jeg fortæller blandt andet om min fascination af krimigenren, som stort set har fulgt mig hele livet. Jeg kommer også ind på, hvordan jeg er endt med et arbejdsliv, hvor krimigenren fylder temmelig meget. Og så kan du høre hvilken bog, jeg ville tage med på en øde ø. (Jeg taler om den seneste udgivelse af forfatteren og får faktisk ikke nævnt den konkrete titel, men når du lytter, kan du fint regne ud, hvad bogen hedder).

I podcasten ´Alt det jeg ikke ved´ fortæller jeg blandt andet om min fascinationer af krimier. Håber du vil lytte med.
Hvis du har lyst til at lytte med, så finder du podcasten der, hvor du normalt finder dine podcasts eksempelvis på Spotify, Apple Podcasts, Podimo etc. Det er afsnit 17, der hedder: Hvorfor elsker vi krimier?
I øvrigt kan jeg varmt anbefale Julie Lindegaards podcast. Der udkommer et nyt afsnit hver mandag. Læs her mere om Julie og podcasten. God lyttelyst.

Billedet er fra Krimimessen 2024, hvor Lone Theils vandt Krimimessens Publikumspris. Foto. Rebekka Andreasen
PS: Jeg håber vi ses til Krimimessen i Horsens 2026 i weekenden. Jeg skal interviewe Lone Theils, Janne Jakobsen, Thomas Bagger, Claus Due, Sofie Lassen-Kahlke, Helle Mogensen og Jakob Melander. Det glæder jeg mig meget til. Det er altid interessant at høre hvad krimiforfattere har været optaget af, mens de skrev, og at få et indblik i forfatterværkstedet.