Åbent hus

Har du vundet i fødselsdagskonkurrencen?

Jeg spiser lige en fødselsdagsbolle for at sige tak til alle bloggens dejlige læsere. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg spiser lige en fødselsdagsbolle for at fejre bloggens 2-års fødselsdag og sender en tak til alle jer, der læser med. Foto: Rebekka Andreasen

Tak tak tak. Tak for alle jeres dejlige og sjove kommentarer. Dejligt at læse, at krimibølgen bruser og brøler – og ikke er en dæmpet, skvulpende bølge.

Der er fire bøger på højkant i Vild Med Krimis konkurrence i anledning af, at jeg har blogget om krimier i to år:

To eksemplarer af Thomas Engers Våbenskjold, der er udkommet på Modtryk. Norske Thomas Enger er en af mine favoritforfattere, og Våbenskjold er den fjerde, selvstændige roman i serien om journalisten Henning Juul. Læs mere om bogen her

Et eksemplar af Åbent Hus af Sofie Sarenbrant udgivet på People’sPress. Samme forlag har udgivet Gengældelsen af Steffen Jacobsen, der også er med i gavepuljen. Læs mere om Åbent Hus, der er tredje krimi om kriminalassistent Emma Sköld, her

Og læs mere om Gengældelsen, der som i Trofæ har privatdetektiv Michael Sander og politikommissær Lene Jensen i centrum, her

Nu til de fire heldige vindere, der skal sende mig deres adresse på mail@rebekkaand.dk

Anja Dybris – du har vundet Våbenskjold

Pia Timm Hagmann – du har vundet Våbenskjold

Rikke Hyldgaard Hansen – du har vundet Gengældelsen

Inge Moritzen – du har vundet Åbent hus

Tillykkke til jer alle.

 

Vild Med Krimi fylder to år – vind bøger

Fødselsdagskonkurrence: I dag fylder bloggen to år. Og det skal fejres. Tak fordi netop du læser med.

Vind Åbent Hus af Sofie Sarenbrant, Våbenskjold af Thomas Enger og Gengældelsen af Steffen Jacobsen.

Vind Åbent Hus af Sofie Sarenbrant, Våbenskjold af Thomas Enger og Gengældelsen af Steffen Jacobsen.

Jeg har været vild med krimier, spændingsromaner og thrillers stort set siden, jeg kunne stave til plot. Som barn slugte jeg De fem-bøgerne i ivrigt tempo, tog på eventyr med tre amerikanske handlekraftige drenge: Jupiter, Pete og Bob – også kendt som de tre detektiver fra den populære bogserie. Og jeg smuglæste i Astrid Lindgrens Kalle Blomkvist, når min mor igen havde sagt, at NU skulle jeg altså sove.

Jeg er 41 år, og min passion for genren er ikke blevet mindre med tiden. Her på bloggen har jeg:

Igen, tak fordi du læser med.

Hvis du under blogindlægget her skriver, hvornår du selv blev vild med krimigenren, så er du med i konkurrencen om at vinde fire bøger. Du må også gerne skrive hvilken bog, du helst vil vinde, men det er ikke sikkert, du vinder den bog, du mest ønsker dig, hvis du er blandt de heldige.

Der er to eksemplarer af Våbenskjold af den norske krimiforfatter Thomas Enger på højkant. Det er fjerde bog i serien om journalisten Henning Juul. Enger er en af mine yndlingsforfattere. Jeg er midt i bogen, og den er GOD! Bogen udkommer i morgen på Modtryk.

Du kan også vinde Gengældelsen af Steffen Jacobsen. Det er anden del af serien om privatdetektiven Michael Sander og efterfølgeren til Trofæ, som jeg – og mange andre – var begejstret for. Bogen er netop udkommet på People’sPress. Endelig kan du vinde Åbent Hus af svenske Sofie Sarenbrant – også netop udkommer på People’sPress. Det er den tredje krimi i serien med kriminalassistent Emma Sköld.

Du kan deltage i konkurrencen frem til mandag den 27. oktober klokken 12.00, hvor jeg trækker de heldige vindere. Du skal selv tjekke her på bloggen, om du har vundet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her