Anmeldelse: I lige linje af Anna Grue

I lige linje er den syvende Anna Grue-krimi om Dan Sommerdahl. Foto: Rebekka Andreasen

I lige linje er den syvende Anna Grue-krimi om Dan Sommerdahl. Og den er god. Det er en såkaldt hyggekrimi uden blodige detaljer eller vold, der er beskrevet ned til mindste hudafskrabning. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Cykelsport har fået lov til at fylde lidt i I lige linje, der er Anna Grues syvende Dan Sommerdahl-krimi. Forfatteren får sin skaldede detektiv sikkert og effektivt over mållinjen, selvom tempoet er adstadigt og krimisporet smallere end i de øvrige Sommerdahl-romaner. Anna Grue er stærkt kørende.

Dan Sommerdahl er nødt til at sadle om i livet nu, hvor hans unger er store og selvstændige, og hvor han er blevet skilt fra sin kone, Marianne. Desuden skal hans plejekrævende mor på plejehjem. Han har ikke længere den gule førertrøje på og har svært ved at finde vej i terrænet. Reklameopgaver har han ikke mange af, pengene er små, og han føler sig smådeprimeret og melankolsk.

Og nu stopper jeg med cykelterminologi, for bogen handler ikke om cykling, men om at finde nye veje i livet, om adskillelse, tab og opbrud. Og nye begyndelser.

Reklamemanden Dan Sommerdahl er stadig detektiv, men i forfatterens syvende krimi om den skaldede detektiv fra den fiktive fjordby Christianssund et sted i det nordsjællandske, har Dan mere fokus på at løse et mysterium i sin egen familie, end han er interesseret i at følge de begivenheder, der giver politiet med vennen Flemming i spidsen overarbejdstimer. Men ingen Sommerdahl-krimi uden at Dan selvfølgelig alligevel blander sig i politiets arbejde.

Jagten på en morder – og en far

Gennem livet har Dan omgivet sig med mange kvinder. Han har aldrig kendt sin far og beslutter sig pludselig for at finde ud af, hvor de dér gnistrende blå øjne kommer fra. Han aner ikke engang, hvad faderen hedder/hed, og da hans mor på grund af en hjerneblødning ikke evner at tale længere, må Dan Sommerdahl selv grave i sin fortid.

Samtidig dør den lokale fotohandler i et cykelstyrt. Det ligner et uheld, men inden længe er der endnu et dødsfald i byen. Måske der ligefrem er tale om to mord? Derudover har fotohandlerens enke mistet kontakten til sin datter og beder Dan om at hjælpe hende i en svær situation.

Dan Sommerdahl er “the man”

Som krimifreak slugte jeg fornøjet bogen, selvom krimiintrigen ikke er romanens drivkraft, det er derimod Dans behov for at finde sit fædrene ophav. Det er en herlig bog, fordi Dan bare er “the man” og jeg befinder mig uhyggelig godt i hans selskab. Han udvikler sig i denne roman og har noget på spil. Der er ikke længere så meget drengerøv over Dan, og det klæder ham. Anna Grue har i den grad talent for at tegne vedkommende personportrætter og beskrive menneskelige relationer, og hun skriver både humoristisk og skarpt.

Og så elsker jeg, at selvom Dans gravearbejde bringer ham til Oxford i England (aner vi en Oxford-nørd i forfatteren?), så er vi også med på gulvet blandt lokale sosu-assistenter og små erhvervsdrivende i Christianssund, så der ikke går akademiker-krimi i den. Og så er der selvfølgelig et par hunderacer med i bogen – det er jo en Anna Grue-krimi.

Ruten, Anna Grue har lagt for sin detektiv, er balanceret. Og underholdende. Men forbered dig på en knap så tempofyldt tur.

PS: Fik du læst interviewet med Anna Grue, som blev bragt her på bloggen for et par år siden?

PPS: Anmeldelser på vej af Karin Fossum-krimi og domestic noir af Nina Vad Holtum.

Mine Netflix (og HBO) krimifavoritter

Homeland er min absolutte favoritserie. Og jeg glæder mig til sjette sæson.

Homeland er min absolutte favoritserie. Og jeg glæder mig vanvittig meget til sjette sæson.

Streaming: Der er flere suveræne krimiserier på Netflix. Her får du mine fem favoritter.

Med hånden på hjertet kan jeg ærligt sige, at jeg sjældent ser tv. Til gengæld kan jeg nemt finde på at streame flere sæsoner af tv-serier, som jeg binger – altså fråsende konsumerer – i store bidder på én gang.

Da fjerde sæson af min absolutte favoritserie endelig kom på Netflix, rev min mand og jeg en halv fredag ud af kalenderen og  bingede den længe ventede sæson på ultrakort tid.

Her kommer fem favoritter, som jeg med stor fryd har set på Netflix:

Homeland: Amerikansk storpolitisk thriller og min absolutte favorit. Claire Danes spiller CIA-agenten Carrie Mathison, der får mistanke om, at en amerikansk marinesoldat er blevet omvendt af al-Qaeda og nu truer det amerikanske samfund. Det er en serie om krig, terror og religion, men også en serie om moral og paradokser i en verden, der er kompleks, og hvor den gode måske ikke altid er god. Serien er vanvittig spændende og godt skruet sammen, og så er den skræmmende realistisk. Der er foreløbig fire sæsoner på Netflix. Den femte sæson så jeg på DR1. Serien har taget seerne med rundt i verden senest til Berlin. Sjette sæson kommer til at foregår især i New York, hvor seriens sjette sæson også optages i 2017. Om jeg glæder mig til endnu en omgang Carrie og co? Det kan du tro.

Der har ikke været så meget hype omkring The Fall, men jeg kan virkelig anbefale serien og laver gerne lidt hype omkring den. Se den nu bare.

Der har ikke været så meget hype omkring The Fall, men jeg kan virkelig anbefale serien og laver gerne lidt hype omkring den. Se den nu bare.

The Fall: Britisk miniserie, hvor vi følger Gillian Anderson som London-kriminalbetjenten Stella Gibson, der sendes til Belfast for at efterforske en seriemorder, som vi allerede tidligt kender identiteten på. Paul Spector er sorgterapeut, gift og familiefar til to. Og så kan han lide at slå ihjel! Han bliver eminent og dæmonisk spillet af Jamie Dornan, som du måske kender fra Fifty Shades of Grey. Der er to sæsoner. The Fall er en mørk, intens og barsk katten-efter-musen-serie, der i mit tilfælde krævede en frelsende pude foran ansigtet indimellem.

Benedict spiller den legendariske detektiv Sherlock.

Benedict Cumberbatch spiller den legendariske detektiv Sherlock. Og det gør han godt. Og selvfølgelig bruger nutidens Sherlock – og Watson – sociale medier.

Sherlock: Endnu en britisk serie. Man er i forrygende godt selskab med Benedict Cumberbatchs Sherlock Holmes og hans trofaste følgesvend Watson spillet af Martin Freeman. Der er tre (alt for korte) sæsoner. Handlingen er sat til nutidens London med undtagelse af  det allersidste afsnit The Abominable Bride, hvor vi er tilbage i 1895 i Victoria-tidens London. Men kan man virkelig genopfinde en figur, der er blevet portrætteret  på film og teater hundredvis af gange før? Ja! Sherlock er ikke åndeløs, men raffineret spænding, og det er med at holde tungen lige i munden, for måske bliver du taget ved næsen? Serien leger med lækre billeder og effekter. Og har masser af humor. Jeg glæder mig til sæson 4.

Det er svensk og det er godt - Blå øjne.

Det er svensk og det er godt – Blå øjne.

Blå øjne: Svensk politisk thriller. Da Elin Hammar spillet af Louise Peterhoff vender tilbage til sit tidligere topjob i det svenske justitsministerium midt i slutspurten af en valgkamp, aner hun ikke, at hun dumper ind i en farlig sammensværgelse. Vi møder skrupelløse politikere og hardcore embedsmænd, mere serien er mere en krimigåde, end det er en historie om politik og spin. I Blå Ögon, som serien hedder på svensk, følger vi bl.a. politikere fra  det fiktive Tryghetspartiet, der dog har visse ligheder med virkelighedens Sverigedemokraterne, hvilket bl.a. var med til at sætte gang i en større debat i Sverige. Vi følger også en højreekstremistisk terrorgruppe. Der er underholdende og ret spændende. Der er én sæson.

Spændende engelsk BBC-serie, som jeg varmt anbefaler.

Spændende engelsk BBC-serie, som jeg varmt anbefaler. Tag med til provinsen med politiassistent Cawood i Happy Valley.

Happy Valley: Britisk politiserie. Sarah Lancashire spiller Cathrine Cawood, der er politiassistent i Yorkshire i det nordøstlige England. Hun kan ikke slippe tanken om den mand, hun mener drev hendes datter til selvmord, og nu efterforsker hun en kidnapningssag uden at ane, at manden hun leder efter er involveret. Jeg er især vild med portrættet af den viljestærke, handlekraftige, men også sårbare Catherine, der er sidst i 40’erne, og som bor sammen med sin søster, der er tidligere narkoman, og sit barnebarn. Og som i sorgen over at have mistet en datter har glemt, at hun også har en voksen søn. Det er en jordnær og effektiv serie. Foreløbig er kun én ud af to sæsoner tilgængelig på dansk Netflix.

Serier, der skuffede:  

Thriller-serien Bloodline. Serien følger familien Rayburn, en familien fyldt med fortielser og hemmeligheder, der driver et hotel i Florida. Serien fangede mig slet ikke. Jeg gav op efter to et halvt afsnit. Der er to sæsoner.

Narcos – amerikansk serie, der handler om Colombias narkobaron Pablo Escobar, om narkokrig, antikommunisme og kokainkonger: Gaaaab. Og den der fortællende voice over – trættende. Jeg opgav hurtigt.

Sons of Anarchy  – amerikansk serie om en motorcykelklub og den unge Jaxs kamp for at få fodfæste. Jeg synes, serien svinger for meget i kvalitet afhængig af sæsoner, og selvom jeg er Vild Med Krimi og ikke bleg for et slagsmål på film eller to, så er Sons of Anarchy lige lovlig voldelig til min smag.

Mangler at se:

BBC-serien The River med den svenske skuespiller Stellan Skarsgård, men den skal jeg se ved lejlighed. Jeg har nemlig hørt meget godt om serien om den særlige efterforsker John River.

Du er meget velkommen til at skrive en kommentar under indlægget her, hvis du vil anbefale en god krimiserie.

PS: Jeg har indimellem lavet en lille afstikker til HBO. Jeg er måske en af de eneste i hele verden (sådan føler jeg det i hvert fald indimellem) der ikke har set Game of Thrones.

Til gengæld har jeg med stor fornøjelse slugt: True Detective (men kun første sæson holder) og fantastiske Bosch, der følger Harry Bosch fra drabsafdelingen i Los Angeles. Serien er skabt over Michael Connellys bøger, og der er to meget seværdige sæsoner. Amerikanske Titus Welliver spiller Bosch.

 

God fornøjelse på Copenhagen Crime

I Weekenden er der krimifestival i København for første gang. Copenhagen Crime hedder den.

I weekenden er der krimifestival i København for første gang. Copenhagen Crime hedder den.

Copenhagen Crime: I weekenden er der for første gang krimifestival i København.

Jeg skal ikke til Copenhagen Crime i weekenden i Østerbrohuset ved Nordhavn Station i København. Men jeg ønsker alle jer, der skal af sted til den første bogfest i København udelukkende med fokus på krimigenren, rigtig god fornøjelse.

Ifølge folkene bag er Copenhagen Crime en festival, der udforsker og formidler alle aspekter indenfor kriminalitetsbegrebet – såvel fiktion som fakta – på en ny, spændende og underholdende måde.

Der er 120 events på 5 scener over to dage. Jeg har plukket lidt fra programmet her:

Lørdag:

Grøn scene 10.55: På krimimessen i Horsens hørte jeg kort Finn Halfdan, da han modtog prisen for årets danske krimidebut af Det danske Krimiakademi. Det var spændende. På Copenhagen Crime fortæller han om den usædvanlige sag, der gav ham ideen, og hvordan han forvandlede historien til en spændingsroman.

Rød scene 11.30: At nogle læger tænker: retsmediciner – det er lige mig, det har altid undret mig, og jeg er underligt frastødt og fascineret af faget. Overlæge i retsmedicin Steen Holger Hansen fortæller om sit arbejde og gør dig klogere på, hvordan og hvornår politiet gør brug af retsmedicinsk ekspertise til deres opklarings- og efterforskningsarbejde.

Sort scene 12.00: Manuskriptforfatter Mai Brostrøm har været (med)forfatter på nogle af dansk tv-dramas store succeser som Rejseholdet, Ørnen, Livvagterne og Mord uden grænser, og hun giver sit bud på, hvad der skal til for at en krimi fungerer – på tv. Hun er sej og dygtig, synes jeg.

Sort scene 14.30: Hvorfor vil Sherlock Holmes ikke dø? Ja, det er et godt spørgsmål og gode folk fra den danske Sherlock Holmes Klub fortæller om detektivens udødelighed og popularitet og om fan- og klubkultur. Det bliver godt, tror jeg.

Blå scene 16.00: Etnolog Frederikke Heick giver dig et indblik i, hvordan de mest kendte agenter/helte har set ud gennem tiden, og du får samtidig forklaringen på, hvilke idealer og tendenser i tiden, de afspejler – og hvorfor.

Søndag:

Blå scene 11.10: Dennis Jürgensen giver sit bud på, hvordan man skriver et godt plot og fortæller om sit arbejde med  voksenkrimierne om Roland Triel Løbende Tjener og Dansende Røde Bjørne.

Grøn scene 11.45: Malene Ravn og Nina Vad Holtum er to af de danske forfattere, der skriver domestic noir (Og hvis du ikke ved, hvad det er, så læs den artikel, jeg har skrevet om genren på Litteratursiden her) De to forfattere fortæller om deres mørke og intense thrillere og deres fascination af genren.

Grøn scene 12.25: Anne-Marie Vedsø Olesen interviewes om Mordersken, tredje selvstændige bind i den actionmættede historiske trilogi om den unge hofdame Madeleine de Montdidier.

Blå scene 14.4o: Hun er ikke kun god på skrift, men også live! Helle Vincentz fortæller om thrilleren Stjålne liv, der er første bind i en ny serie med antropologen Sofie Munk i hovedrollen.

Blå scene 16.00: Ane Riel ( som er hylende morsom) sætter sig på scenen med efterforsker Frank Bøgh, og de taler om virkelighedens hordere (sygelige samlere) og om omsorgssvigtede børn. Og om de fiktive af slagsen, der optræder i Ane Riels bøger.

Copenhagen Crime er ikke Krimimessen i Horsens, og mon ikke Horsens-stemningen vil mangle? Men så kan festivalen forhåbentlig noget andet godt og interessant. Rigtig god fornøjelse.

PS: Se festivalavisen for Copenhagen Crime her

Ny Harry Hole-krimi foråret 2017

Jeg har været lidt bekymret for, at Jo Nesbø blev træt af Harry Hole. Og gerne vil koncentrere sig om at skrive andre bøger - uden den norske politimand, som vi nok er mange læsere, der holder utrolig meget af. Men heldigvis kommer der den 11. bog om Harry Hole. Foto: Jarli&Jordan.

Jeg har været lidt bekymret for, at Jo Nesbø blev træt af Harry Hole. Og gerne ville koncentrere sig om at skrive andre bøger – uden den norske politimand, som vi nok er mange læsere, der holder utrolig meget af. Men heldigvis kommer der en 11. bog om Harry Hole. Foto: Jarli&Jordan.

Ny Harry Hole-krimi: Den norske politimand Harry Hole er tilbage – i bog nummer 11. Men først foråret 2017.

Jeg abonnerer på en del nyhedsbreve fra forskellige forlag. I dag tikkede en god nyhed ind fra forlaget Modtryk, der er Jo Nesbøs danske forlag. Forlaget skriver:

“Jo Nesbøs serie om Harry Hole har taget det meste af verden med storm. Siden Politi – den tiende bog i serien – udkom i 2013, har Nesbø bestemt ikke ligget på den lade side. Han har skrevet tre spændingsromaner, Sønnen, Blod på sneen og Midnatssol, men mange har alligevel ventet i spænding: Kommer der mon en bog mere om Harry Hole? Det er derfor dejligt at kunne fortælle, at den 11. roman om Harry Hole udkommer næste forår.”

Skal du være klar til bog nummer 11 i serien, og har du ikke læst alle bøgerne endnu, så kommer rækkefølgen her:

  • Flagermusmanden, 2000
  • Kakerlakkerne, 2001
  • Rødhals, 2001
  • Sorgenfri, 2004
  • Marekors, 2005
  • Frelseren, 2006
  • Snemanden, 2007
  • Panserhjerte, 2009
  • Genfærd, 2011
  • Politi, 2013

PS: Snemanden – den syvende bog i serien – er i gang med at blive forvandlet til film. Michael Fassbender får hovedrollen som Harry Hole. Også svenske Rebecca Ferguson og franske Charlotte Gainsbourg er på rollelisten. Filmen får premiere efteråret 2017.

 

Anmeldelse: Over grænsen – en række krimi- og spændingshistorier

Syv hurtiglæste noveller fra en række populære krimiforfattere. Foto: Rebekka Andreasen

De syv noveller i Over grænsen tager læseren med til Tyskland under 2. verdenskrig, de svenske skove, Øresundsbroen, et natløb i en mørk dansk skov, et københavnsk kollektiv i 83, en landejendom på Djursland og til en villa på Østamager.  Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Historierne i novellesamlingen Over grænsen er meget forskellige. Syv fine noveller, der behageligt glider ned i et adstadigt tempo.

Om det er nemt at skrive en skønlitterær roman? Nej, det tror jeg ikke. Overhovedet ikke. Er det så nemt at skrive kort? Nej! Som journalist ved jeg, at det er svært at skrive kort og stramt, og det bliver sikkert ikke nemmere som skønlitterær forfatter at kreere en helstøbt og stærk historie på få sider. Det er lidt af en præstation.

Politikens Forlag står bag Over grænsen, hvor fem krimiforfattere og to forfatterpar hver bidrager med en krimi- eller spændingsnovelle. Fin titel til en samling historier, der alle handler om det, der går over grænsen. Og fin titel til en bog, hvor overskuddet går til Red Barnets arbejde for at skabe skolegang for syriske flygtningebørn.

Jussi Adler-Olsen har skrevet den absolut korteste novelle, Sprækken, der fylder 14 sider, og på den forholdsvis korte plads får han foldet en grum historie ud, der tager sin begyndelse under 2. verdenskrig. Den tyske soldat Uwe Puppel er såret efter et slag mod russerne, og han deserterer fra lazarettoget på vej tilbage til Tyskland. Han er led og ked af krigen og ikke kun fysisk påvirket efter at have været på tre felttog. Han flygter tilbage til sin hustru Sigrid, der dog ikke er udpræget begejstret for at se ham. Historien trækker tråde til et ægtepar, der findes myrdet i Lünen i nutidens Tyskland. Plottet er modbydeligt lækkert. (Sprækken udkom som e-bog allerede i januar 2015.)

I Jesper Steins Gudinden møder vi Axel Steen som forholdsvis nybagt far og ung efterforsker, der netop har fået ny kollega: John Darling. Altså springer vi tilbage i tiden før den første Axel Steen-krimi, Uro. Axel bliver sat på en sag om en kvinde i begyndelsen af 30’erne, der har begået selvmord. Han kan ikke slippe tanken om, at kvinden er blevet dræbt, og da sagen samtidig vækker noget i ham selv og får fortiden til at rumle og dæmoner fra barndommen til at spøge, suger han sig fast i sagen som en igle, opsat på at opklare det, han er overbevist om er en forbrydelse. Dejligt med et Axel Steen-gensyn. Det tager de værste abstinenser.

Jakob Melander tager med bogens længste novelle os med tilbage til et kollektiv anno 1983 og en ung politimand, der skal efterforske det allerførste mord i karrieren. En af kollektivets beboere, en ung kvinde, er blevet slået ihjel – med en hammer. Og den unge betjent, der fra Sydfyn er kommet ind med firtoget til Drabsafdelingen på Politigården i København, skal sammen med en erfaren kollega efterforske mordet på den unge kvinde. Selvfølgelig er der musik og et sjat punk i Fredensborg, som novellen hedder – det er jo et Jakob Melander-skriv. Skøn lille detalje, at novellen er skrevet som en tale til en flok nyuddannede politibetjente.

Dejligt at komme et smut til Østjylland med Elsebeth Egholms Vandrende skygger. Her møder vi  Lea, der har voksne børn og som for nylig er blevet alene, fordi hendes mand Allan hoppede ud fra en færge på vej fra Frederikshavn mod Sverige. Hun bruger sin energi på haven og landejendommen på Djursland og skal finde ud af, hvordan livet nu skal leves. Nye ting skal værdsættes – som f.eks. en tung og god omgang sphagnum. Lea får besøg af Dupond og Dupont, som hun kalder de to betjente fra Aarhus. Og af naboens nysgerrige hund. Fin lille spændingshistorie om en kvinde, der tager hul på et nyt kapitel af sit liv.

Eva Maria Fredensborgs novelle, Den fremmede, foregår i en lille øde svensk flække omgivet af skove. Der er noget klassisk Agatha Christie over historien: Et isoleret sted, et dødsfald og alle-mistænker-alle indtil en årvågen person finder hoved og hale i kaos. En håndfuld mennesker samles til stormkaffe hos kvinden Anna under en voldsom storm, en person falder død om og alle kigger sig en ekstra gang over skulderen. Er dødsfaldet hændeligt uheld – eller mord? Og hvorfor kommer en fremmed motorcyklist fra Stockholm forbi, netop inden det trækker op til storm? Læs den herlige novelle, og du får svarene.

Bentzon på broen hedder A. J. Kazinskis (Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) bidrag til novellesamlingen. Niels Bentzon, der er gidselforhandler hos Københavns Politi, og som har været igennem en masse strabadser senest i Den genfødte morder, må forlade en fest og en kone, der flirter med en kollega, for at tale en desperat selvmordskandidat fra at hoppe ud fra Øresundsbroen. Bentzon må bruge sig selv for at løse opgaven. Og måske er det ikke kun den 47-årige Henrik, der står på kanten af et mørkt hav, der ikke har fast grund under fødderne? Jeg er ret glad for bøgerne om Niels Bentzon, og novellen er en skøn appetitvækker til Drømmetyderens død, en ny Niels Bentzon-krimi, der udkommer til august.

Bogens andet forfatterpar, Lotte og Søren Hammer, har skrevet en historie med både humor og et overraskende tvist. En novelle, der sendte mine tanker tilbage til de natløb, jeg som fritidshjemsbarn frygtede, når den årlige sommerkoloni trængte sig på. (Jeg har aldrig været den modige type) I Den blå ged  møder vi pædagogen Carsten, der i årevis med fryd og uden blødsødenhed har arrangeret natløb for ungerne. Årets tema er onde Disneyfigurer, og omhyggeligt arrangerer Carsten figurer af Cruella de Vil og Madam Mim i den skov, ungerne senere skal sendes ud i. Men noget går galt.  Og Carsten bliver bange.

De tre noveller, jeg var mest optaget af, er novellerne af Jesper Stein, Jakob Melander og Jussi Adler-Olsen.

 

Anmeldelse: Færgen af Mats Strandberg

Som barn læste svenske Mats Strandberg Stephen King og fik omgående mareridt og stress-eksem. Men også en stor kærlighed til gysergenren. Færgen er hans første roman for voksne - udkommet på Modtryk.

Som barn læste svenske Mats Strandberg Stephen King og fik omgående mareridt og stress-eksem. Men også en stor kærlighed til gysergenren. Færgen er hans første roman for voksne – udkommet på Modtryk.

Anmeldelse: Færgen af Mats Strandberg er en rædselsroman, der er absolut indtagende. Eller voldsom gåsehudspoesi, som min kære afdøde mormor ville have kaldt romanen.

Som gymnasieelev sejlede jeg fra Sverige til Finland med en af Finlandsfærgerne, og selvom det er mere end 25 år siden, så har jeg stadig en mosaik af minder fra den sejlads: Berusede og hæmningsløse mennesker, en velbesøgt taxfree-shop, tykke røde tæpper med spor af opkast og et band, der udførte en meget skandinavisk version af Elvis’ Return To Sender.

Med de minder i bagagen kan jeg fastslå, at i hvert fald en del af svenske Mats Strandbergs første roman for voksne, Færgen, er realistisk.

I Færgen hopper vi ombord på den udtjente og luvslidte færge Baltic Charisma, der sejler mellem Stockholm og finske Åbro. Passagererne har stort set ét til fælles: De slipper hæmningerne, glemmer hverdagens problemer, skruer op for fråseriet og fester, æder, drikker, danser, scorer og horer sig igennem den 24 timer lange tur til Finland og tilbage til Sverige igen.

I små korte kapitler følger vi en god håndfuld mennesker – både ansatte og passagerer. Og endda færgen selv. Forfatteren leverer kærlige, humoristiske og skarpe portrætter af bl.a. Marianne, der er fraskilt, og som føler sig frygtelig ensom.

Vi møder også de 12-årige tweens Lo og Albin, der er fætter og kusine i en familie med mange hemmeligheder, og vi møder den bitre melodigrandprix-stjerne Dan, der arbejder på færgen, og som er nødt til at tage stoffer for at kunne holde sig selv – og de berusede gæster – ud.

Der er ikke sparret på blodige detaljer. Citat fra bogen.

Der er ikke sparret på blodige detaljer.

Der var én, der var to vampyrer…

To passagerer har dog en anden agenda. Og her forsvinder realismen, og der går vold og blod og overnaturlige elementer i den midt ude på Østersøen.

Og ved I hvad? Det er skidegodt. Jeg har haft det temmelig stramt med magisk realisme og overnaturlige elementer i krimier, og jeg har sjældent klappet begejstret i hænderne over horror. Eller vampyrer. Men jeg sejler velvilligt med Færgen og er vidne til katastrofen. For hvordan slipper man væk fra blodbadet, når man er fanget i en klaustrofobisk kahyt under havets overflade?

Færgen er spændende, velfortalt og original. Og giver et både morsomt og tragikomisk portræt af Baltic Charisma og folkene ombord. Derfor er det interessant at følge personernes skæbner og reaktioner, hvad enten vi følger den overvægtige, hæmningsløse og feststemte Madde eller Calle, der har arbejdet på færgen engang og kun er vendt tilbage for at fri til kæresten Vincent.

Indimellem kunne jeg godt have undværet en blodig passage eller tre, men historien  – hvor grotesk den end er – fungerer, og jeg var vanvittig godt underholdt undervejs.

Romanen er brutal på den tænder-flænser-pulsåre-agtige måde. Nu er du advaret.

Nye krimier – og lidt om Jussi

Nye krimier: Fik du læst det blogindlæg om Jussi Adler-Olsen, som tusindvis af andre bloglæsere har læst? Og er du klar over, at forfattere som Nis Jakob, Louis Klostergaard og Søren Marquardt Frederiksen netop har sendt bøger på gaden?

Man er en lille smule væk på ferie, og hvad sker der imens? Besøgstallet på bloggen boomer. Jeg ved godt hvorfor. Jeg kan nemlig se, at mange tusinde har klikket på netop dette blogindlæg, hvor Jussi Adler-Olsen røber lidt af handlingen i det bind af Afdeling Q, han arbejder på i øjeblikket.

Vi er rigtig mange krimilæsere, der spændt venter på nyt om Afdeling Q. Jeg glæder mig selv meget til at tage på eventyr med Carl Mørck og co. til efteråret.

fskjdflksdjlfksjldf

En sibirisk hantiger spiller en rolle i Nis Jakobs krimithriller Tigerbjerget.

Men der udgives også krimier, der ikke får nær så meget opmærksomhed som Jussi Adler-Olsens bøger. Og som udkommer på knap så store forlag som Politikens Forlag. Mens du venter på nyt om Afdeling Q, var det måske en ide at kaste sig over en af følgende nye krimier?

Tigerbjerget af Nis Jakob:

En krimithriller om ondskab og magt, der foregår på et gods på Sydfyn, hvor en grum fortid ligger og ulmer bag de tykke granitmure. For den unge tekstforfatter, Janus, der er ansat til at skrive om Brochslægtens glorværdige historie, bliver det en farlig rejse ind i en brutal og blodig fortid, da han prøver at finde ud af, hvem der har myrdet den gamle lensgreve og tidligere SS-officer under 2. Verdenskrig, Erich Broch. Bogen er en e-bog udgivet på JAKOBs Press. I øjeblikket er bogen på Saxos bestsellerliste over e-bøger. Læs mere om forfatteren her

Forfatteren er født i Durban, KwaZulu-Natal, Sydafrika, men har gået i skole og uddannet sig som filosof i Danmark. Han har hele sit liv forholdt sig til Sydafrika og landets forskellige problematikker.

Louis Klostergaard er født i Durban, KwaZulu-Natal, Sydafrika, men har gået i skole og uddannet sig som filosof i Danmark. Han har hele sit liv forholdt sig til Sydafrika og landets forskellige problematikker.

Marionetdukken af Louis Klostergaard:

En efterfølger til debutkrimien Kvinden i det røde mudder. Vi møder igen privatdetektiv Pieter Martins fra Hillbrow, Johannesburg, der var sort politibetjent under apartheidstyret. Pieter Martins får en opgave for en alfons, der har mistet en af sine ’piger’. Eftersøgningen fører Martins til Mozambique. Her støder han på menneskehandel med unge piger under borgerkrigen i 1970’erne og den voldelige Renamo-milits.

Det bliver også til gensyn med ærkefjenden Franz van der Merwe, der er en korrupt strømer fra apartheidtiden i Sydafrika. Bogen udkommer 3.juni på EC Edition. Læs mere om bogen her

Kongens by af Søren Marquardt Frederiksen

Den 24. februar 1628 rejser kong Chr. IV til Nakskov. Han bliver der i 21 dage. På det tidspunkt er Nakskov den 7. største by i det danske storrige, og Chr. IV har planer om at gøre byen endnu større. Han har sendt bud efter 1000 bønder, der med skovle og spader skal bygge en fæstning rundt om byen. Tingene går dog ikke helt som planlagt, hverken for kongen eller Nakskovs borgere.

dsfasdasfasfsaf

Søren Marquardt Frederiksen har lavet en omfattende research og sat sig grundigt ind i bl.a. religion, bystyre, sygdomsbekæmpelse, bøddelvæsen og madlavning anno 1600-tallet. Han er forfatter til en række bøger om journalistik og kommunikation. Kongens By er hans debut som skønlitterær forfatter.

I denne historiske ramme har forfatteren placeret en  krimiintrige, der kaster lys over en af Nakskovs storhedstider, og samtidig giver et indblik i, hvordan hverdagslivet foldede sig ud i en stor dansk købstad under Chr. IV. Den historiske krimi er netop udkommet på Morfeus Forlag. Læs mere om bogen her

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Helvedesilden af Karin Fossum, Gyldendal.

Læs mere om bogen her