Virkelighedens CSI – retskemiker

De spor, en retskemier leverer, skal holde i rettten, understreger Martin Worm-Leonhard, der er uddannet civilingeniør i kemi. Foto: Rebekka Andreasen

– De spor, en retskemiker leverer, skal holde i retten, understreger Martin Worm-Leonhard, der er uddannet civilingeniør. Foto: Rebekka Andreasen

Retskemi: Martin Worm-Leonhard fra retsmedicinsk institut i Odense hjælper politiet med at finde kemiske spor i bl.a. blod og urin. Og så er han vild med tv-serien Breaking Bad.

Følger du bloggen, ved du måske, at jeg i øjeblikket lapper en foredragsrække i mig arrangeret af Folkeuniversitetet i Aarhus.

Fem foredrag, fem forskellige eksperter, der fortæller om deres arbejde som naturvidenskabelige detektiver, der bl.a. hjælper politiet med at klarlægge, om der er sket en forbrydelse eller ej.

I aftes var turen kommet til retskemiker Martin Worm-Leonhard. Og nej. Det er ikke spektakulære giftmord, der fylder mest i hans arbejde på retskemisk institut i Odense, men derimod sager om bl.a. misbrugere og psykiatriske patienter. Og nok en del mere rutinearbejde, end vi kan læse om i krimier og spændingsromaner.

Martin Worm-Leonhard forklarer, at de fleste sager handler om at be- eller afkræfte en mistanke om, hvad der er sket.

“Vi skal ikke efterforske eller spekulere. Vi skal dokumentere. Vi er nødt til at antage, at vi ikke ved noget som helst fra starten,” forklarer han og hentyder til, at selvom en narkoman er fundet med en sprøjte i armen under en vejbro, så kan det i princippet sagtens være et drab og ikke det, han kalder selvpåført forgiftning.

Ligesom retsmedicinere indimellem også laver undersøgelser på levende, gør en retskemiker også. F.eks. når en blodprøve fra en påvirket bilist skal analyseres og screenes. Bilister, der kører påvirket af enten narkotika eller medicin, er der temmelig mange af ifølge retskemikeren.

Vild med Breaking Bad

Det kan ikke undre, at en kemiker som Martin Worm-Leonhard, der fortæller entusiastisk om sit fag, er begejstret for den amerikanske tv-serie Breaking Bad, hvor kemiærer Walter White begynder at fremstille og sælge metamfetamin.

Det, der er så fedt ved den serie, er, at kemien er korrekt. Stofferne har endda de rigtige farver. Fosforen er rød, og så klapper jeg i mine nørd-hænder

Han er selv blevet kaldt ud for at assistere politiet i sager, hvor folk eksperimenterer med at lave illegale stoffer i hjemme-laboratorier. Han fremhæver sin favorit-beslaglæggelse; et kilo kviksølv – i original emballage.

Den schweiziske læge og alkymist Paracelsus (død 1541) har sagt følgende:

Hvad er ikke giftigt? Alt er giftigt og intet er ugiftigt. Kun dosis bestemmer om en ting er giftig eller ugiftig.
For som Martin Worm-Leonhard forklarer, kan man faktisk død af vandforgiftning: Hvis man drikker ekstrem meget vand på kort tid og på den måde skyller salte ud af kroppen.
Læs også om foredraget med retsmediciner Asser H. Thomsen

 

 

 

Anmeldelse: Skyggezone af Arne Dahl

Arne Dahl er klar med første bog i en helt ny serie om efterforsker Sam Berger. Foto: Sara Arnald

Med Skyggezone tager Arne Dahl hul på en ny spændingsserie om efterforskeren Sam Berger. Foto: Sara Arnald

Anmeldelse: Med Skyggezone tager svenske Arne Dahl hul på en ny serie. Glem Europa, storpolitik og avancerede it-systemer.  Vi er back- to-krimi-basic: Et par efterforskere og en lokalt forankret historie. Skyggezone er en modbydelig god thriller og flødeskum for krimifreaks.

Om det er fordi, jeg savnede Paul Hjelm, Kerstin Holm og de andre fra A-gruppen, eller om det er fordi, jeg som læser bliver kastet ind i historien, ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg blev forvirret efter at have læst de første kapitler af Arne Dahls Skyggezone. Flere gange måtte jeg bladre tilbage for lige at hitte rede på, hvordan tingene hang sammen.

Efter en lidt forvirrende start, var jeg hooked. Fuldstændig hooked. Skyggezone er en modbydelig god thriller.

I bogen møder vi Sam Berger, der er en midaldrende efterforsker fra Stockholms Politi. Han har ikke tid til at nyde Vitabergsparken, der ligger tæt på hans hjem i den stockholmske bydel Södermalm, for han er stort set på arbejde konstant. Desuden er hans ekskone rejst med parrets tvillingedrenge, så hvem skulle han egentlig gå i parken med?

En 15-årig svensk pige er blevet kidnappet på vej hjem fra skole, og Sam Berger er bange for, at der er en seriemoder på spil. En seriemorder, der går specifikt efter netop 15-årige piger. Han begynder sin egen, uofficielle efterforskning. Og får hjælp fra en lidt uventet kant – Molly Blom hedder kvinden, der også er interesseret i at efterforske sagen. Berger og Blom bliver udsat for lidt af hvert i løbet af de syv dage, handlingen udspiller sig.

Intet er, som det ser ud til. Overraskelser, tvists og grum uhygge – bered dig på det hele og hold godt fast. Skyggezone er fuld af tempo, og Arne Dahl mister aldrig overblikket, selvom han lader historien spurte ud over enge med aspetræer, ind i meterhøje hemmelige skovhuler og i lydisolerede rum, der emmer af angst og ulykke.

Det er afsindig spændende læsning. Og skrevet med velvalgte og veloplagte ord. Det er nok på sin plads med kredit til oversætter Anders Johansen også. (Oversættere er ikke sjældent usynlige i anmeldelser. Læs eller genlæs mit interview med oversætter Kirsten A. Nielsen her)

Skyggezone handler mere om menneskelige relationer end om storpolitik. Også det mestrer Arne Dahl, der med Skyggezone introducere makkerparret Berger og Blom.

Skyggezone handler mere om menneskelige relationer end om storpolitik. Også det mestrer Arne Dahl, der med bogen introducerer makkerparret Berger og Blom.

Barndomstraumer og hemmeligheder

Sam Berger samler på eksklusive ure – han er simpelthen fascineret af urværk. Men ellers passer hovedpersonen meget godt på prototypen af en roman-detektiv. Selvom det kan lyde som en kliche med en enlig efterforsker, der har et problematisk forhold til både sin ekskone og chef, og som bruger det meste af døgnet på sit arbejde, bliver det aldrig forudsigeligt eller kedeligt. Bogen er interessant. Grådigt lappede jeg siderne i mig. Her er suspense for fuld hammer.

Som det gør sig gældende for også andre af Arne Dahls krimier, så er opklaringsarbejdet i Skyggezone ikke muligt kun ved hjælp af logik og beviser, næh, det kræver også intuition og vidtstrakt involvering fra efterforskerens side.

Hvor Arne Dahl især med sin Opcop-serie ser ud i verden, ud i Europa, har han denne gang gjort historien mindre og centreret den om barndomstraumer og fortrængte, mørke hemmeligheder.

Men tag ikke fejl – der er tråde, der griber ud i verden, og bogen slutter med en cliffhanger af rang, så der er linet op til den næste krimi i serien, der måske bliver en bredere historie. En historie, som Arne Dahl i øvrigt allerede er i gang med at skrive.

Det, der gav Arne Dahl ideen til Skyggezone, var en enkelt scene, der plantede sig i hans hoved: En mand og en kvinde på hver sin side af et forhørsbord, et intensivt forhør og et pludseligt skift i magtbalancen, i dynamikken mellem de to. Det er en sekvens, der fylder meget i bogen. Nyd den. Den er mesterlig. Som resten af bogen flødeskum for krimifreaks. Hyggekrimi? Glem det. Det er barske sager.

PS: Arne Dahl er et pseudonym for litteraturkritiker, tidsskriftredaktør og forfatter Jan Arnald

Naturvidenskabens detektiver: Retsmediciner

PowerPoint fra retsmediciner Asser H. Thomsens forskningsprojekt. Hver prik symboliserer et mord begået i Danmark fra 2004 - 2013. To tredjedele af ofrene er mænd. Foto: Rebekka Andreasen

PowerPoint fra retsmediciner Asser H. Thomsens forskningsprojekt. Hver prik symboliserer et mord begået i Danmark fra 2004 – 2013 her plottet ind efter geografi. To tredjedele af ofrene er mænd. Foto: Rebekka Andreasen

For flere forskere og eksperter er det, vi læser om i kriminalromaner eller ser i tv-krimier virkelighed. Mød retsmediciner Asser H. Thomsen, der er en af naturvidenskabens detektiver.

Jeg skal lige læse teksten to gange, før det går op for mig, at printet på retsmediciner Asser H. Thomsens T-shirt ikke har noget med Star Wars at gøre. Med graffiti-agtige bogstaver står der Don’t start wars på den T-shirt, som har afløst Assers H. Thomsens normalt mere kliniske arbejdstøj.

Denne aften holder speciallægen i retsmedicin foredrag på Aarhus Universitet, og udover T-shirten afslører Asser H. Thomsens lune bemærkninger, at en god portion humor gavner, når man arbejder med døde mennesker. Når man i bogstaveligste forstand arbejder med kød og blod.

De udramatiske dødsfald, de helt normale, naturlige dødsfald er ikke dem, der havner i kælderen under Skejby Sygehus i Aarhus. Det gør derimod de dødsfald, hvor folk dør pludseligt, tragiske og voldsomme dødsfald, hvor der kan være tale om drab, eller hvor man er i tvivl om, hvorvidt personen har begået selvmord eller har været udsat for en ulykke. Retsmedicineren fortæller, at han har en del af de sidstnævnte sager. Og at det frustrerer ham, når han indimellem ikke kan finde en forklaring på årsagen til døden.

Der findes tre retsmedicinske institutter i Danmark. Et i Aarhus, et i Odense og et i København. " Vi kører rigtig meget", forklarer Asser H. Thomsen. Foto: Rebekka Andreasen

Der findes tre retsmedicinske institutter i Danmark. Et i Aarhus, et i Odense og et i København. ” Vi kører rigtig meget”, forklarer Asser H. Thomsen. Foto: Rebekka Andreasen

Tabuer og berøringsangst. Glemt det. I kælderen under Skejby Sygehus er det samfundets grimme og mørke sider med vold og drab og voldtægt, Asser H. Thomsen og hans kolleger konstant konfronteres med. Med retsmedicinerens ord kan man “godt have lidt mareridt, hvis man er lidt sart”.

Er man som retsmediciner hardcore fan af fiktive krimier? Nej, ler Asser H. Thomsen.

Jeg ser ikke krimier i tv, fordi jeg ved, at jeg ville tage mig selv til hovedet. Noget er realistisk – andet er slet ikke. I Rejseholdet spiller Michael Falch en retsmediciner, der lige har lavet en obduktion og står med handsker på, for derefter at køre hånden gennem håret. Det gør vi ikke.

Et foredrag om retsmedicin - det kan man vel kalde efteruddannelse for en krimiforfatter? Jeg mødte krimiforfatter Jens Østergaard til foredraget med Asser H. Thomsen. Læs mere om hans forfatterskab her eller søg på hans navn her på bloggen. Foto: Rebekka Andreasen

Et foredrag om retsmedicin – det kan man vel kalde efteruddannelse for en krimiforfatter? Jeg mødte krimiforfatter Jens Østergaard til foredraget med Asser H. Thomsen. Læs mere om hans forfatterskab her eller søg på hans navn her på bloggen. Foto: Rebekka Andreasen

Asser H. Thomsen er i gang med at klarlægge de seneste 25 års drab i Danmark fra 1992 og frem ud fra et retsmedicinsk perspektiv. Han skal blandt andet se på, hvem der begår drabene, hvor i landet de er blevet begået, hvem ofrene er, hvad dødsårsagen er og med hvilket omfang af vold. At have data og viden om metoder og dødsårsager er en hjælp i retsmedicinernes fremtidige arbejde.

Vores opgave er at beskrive tingene objektivt. Vi kan bedre belyse det, vi står med, når vi ved, hvad der er mest normalt.

Det er møjsommeligt forskningsarbejde, hvor han bl.a. læser retsmedicinske erklæringer, retsbøger og politirapporter igennem og registrere alt fra forholdet mellem offer og gerningsmand, køn, skader og alder til dødsårsag.

Denne aften lærer jeg også:

  • At halvdelen af en retsmediciners arbejde består i at undersøge levende mennesker: Ofre eller mistænkte i sager om vold, voldtægt eller sager om overgreb
  • At der er forskel på retslægeligt ligsyn (politi og embedslæge) og retslægelig obduktion (retsmediciner). Fx er det politi og embedslæge, der skal på banen, når det handler om ofre for trafikuheld
  • At de i Aarhus kalder en fraktur efter vold for en Randers-fraktur
  • At der er cirka 35-40 drab om året i Danmark. I mange år lå tallet på 60-70, så der er tale om et fald. Bedre traumebehandlinger og hurtigere hjælp er Asser H. Thomsens bud på, hvorfor tallet er dalet
  • At retsmedicinere af og til kaldes ud til “gerningssteder” for at opdage, at der er tale om dyre- og ikke menneskeknogler

Foredraget med Asser H. Thomsen er en del af en foredragsrække, jeg har meldt mig til gennem Folkeuniversitetet i Aarhus. I aften skal jeg høre en specialtandlæge fortælle om retsodontologi.

PS: DR’s Anders Agger lavede sidste år et Indefra-program, hvor han besøgte Asser H. Thomsen og de andre retsmedicinere i Aarhus. Det er et meget fint og stærkt program, men jeg må advare om meget voldsomme billeder. Se programmet her

 

Pris til Broen og radiodrama af A.J. Kazinski

I mandag kunne du høre det første afsnit af Det 4. rige på DR Podcast. En spændingshistorie af A.J. Kazinski. De næste syv mandage følger de resterende afsnit.

I mandags kunne du høre det første afsnit af Det 4. rige på DR Podcast. En spændingshistorie og et radiodrama af A.J. Kazinski. De næste syv mandage følger de resterende afsnit.

DR-krimiguf: Tv-pris til Saga og co. Og spændingshistorie af A.J.Kazinski  – som podcast.

Det allerførste afsnit af Broen – sæson 1 – blev sendt for cirka seks år siden. Klokken 20 den 28. september 2011. Det var en onsdag. Ingen længe møffede serien sig ind på søndag og bedste sendetid, og siden har temmelig mange seere fulgt med i krimigåderne tværs over Øresund.

Det er ikke kun danske seere, der har taget godt imod Broen. Søndag aften vandt den dansk-svenske krimiserie en af Sveriges store TV-priser, Kristallen, for årets bedste tv-drama. En pendant til den amerikanske Emmy Award. Og det er ikke første gang, at serien vinder en pris. Anden sæson blev også hædret med den eftertragtede pris.

Måske det giver lidt ekstra energi til arbejdet. Folkene bag Broen arbejder, som jeg tidligere har nævnt her på bloggen, på en fjerde sæson af den populære serie. Åbenbart også den sidste sæson. Resultatet kan vi se, når Broen 4 sendes engang i 2018. Broens fjerde sæson kommer igen til at foregå i København og i Malmø. Og igen står hovedforfatter Hans Rosenfeldt i spidsen for et team af danske og svenske forfattere. Danske Rumle Hammerich og svenske Henrik Georgsson deler instruktørstolen.

Lyt til en god historie

Du behøver ikke vente til 2018 for at lytte til A. J. Kazinskis radiodrama Det 4. rige, som jeg også har omtalt før her på bloggen. Du kan nu downloade første afsnit på DR Podcast lige her

I otte afsnit følger vi Rebekka, der er havarikommissær og Christian, hvis kæreste befandt sig på det fly, der på vej til München eksploderer over København. De to jagter sandheden om, hvad der skete med flyet, og hvem eller hvad, der står bag. Jeg har hørt første afsnit, og jeg glæder mig til næste mandag, hvor jeg kan downloade et nyt afsnit af Det 4. rige

Thrilleren Jeg lader dig gå udkom foråret 2016. Foto:

Thrilleren Jeg lader dig gå udkom foråret 2016. Foto: Ida Frost

Når jeg skriver om podcast på bloggen får jeg ofte mails og spørgsmål om tekniske problemer/udfordringer med at downloade etc. Det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med.

PS: Billedet er fra Bog & ide i Søborg. Og ja, butikken har spurgt om lov. Du finder hele anmeldelsen af Jeg lader dig gå her

 

I Dictes og Wallanders fodspor

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i hans fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

I år er det 25 år siden, at Henning Mankells første bog om Kurt Wallander udkom. Tager du til Ystad, kan du gå i den svenske politimands fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Filmturisme: Film skal da ses – i virkeligheden. At se og opleve de locations, som karakterer fra film og tv-serier bevæger sig rundt i, kaldes filmturisme. Nyt krimiunivers tager snart form i Vestjylland.

Når jeg tænker på den sydsvenske kystby Ystad, så tænker jeg ikke kun på en middelalderby med havn, pastelfarvede gamle bindingsværkshuse og brostensbelagte gader.

Jeg tænker også på Wallander. Kurt Wallander, kriminalkommissær, antihelt og hovedperson i Henning Mankells mange bøger. En elsket fiktiv person, der er skildret talrige gange både på film og i tv-serier.  Mankells krimier har haft enorm betydning for krimigenren, ligesom Wallander har haft stor betydning for filmturismen i Ystad.

Allerede kort efter at den svenske forfatter skrev sin første bog om den melankolske Wallander i 1991, besøgte turister byen for at se Mariagatan 10, hvor Mankell lader sin hovedperson bo i de fleste af bøgerne.

I dag kan du komme på guidede Wallander-ture, hvor du går i Wallanders fodspor. Du kan bl.a. besøge Wallanders yndlingscafé Fridolfs Konditori og se, hvor politistationen ligger. Du kan også downloade en Wallander-app til din telefon.

Film og tv-serier er med til at brande de områder, de foregår i. Mon der er nogle, der er i tvivl om, at tv-serien  Dicte (og krimierne skrevet af Elsebeth Egholm) foregår i og omkring Aarhus? Tv-serien Nordskov satte fokus på Frederikshavn, og Oxford har deres inspektor Morse.

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelige affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

Mange film og tv-serier optages ikke kun i studier, men også on locations ude i virkeligheden. I København kan du på en guidet byvandring genopleve filmen En kongelig affære. Og i Aarhus kan du gå i Dictes fodspor. Foto: Rebekka Andreasen

New Nordic Noir i Vestjylland

Inden længe bobler et nyt krimiunivers frem i Ringkøbing-Skjern Kommune.

New Nordic Noir hedder projektet, der sigter mod at lave en ny tv-serie eller film med internationalt potentiale og et spilunivers med et regionalt set up baseret på et samarbejde mellem forfattere, forskere, filmskabere, forretningsfolk og kommune.

Med andre ord: et sammenhængende Nordic Noir-univers med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern.

Per Høgh Sørensen er fagleder for Kultur, Natur og Fritid i den vestjyske kommune. På en konference i Aarhus forleden sagde han sådan her:

Ida fra Krøniken var fra Ringkøbing, og selvom hun ville væk fra byen, og selvom Ringkøbing kun var med i serien i fem minutter, så betød det noget og gjorde folk stolte. Folk tager forbi og ser Idas barndomshjem stadigvæk. Jeg tror, det nye Nordic Noir bliver meget bedre.

Fornylig på en konference arrangeret af Filmby Aarhus, fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel projektet New Nordic Noir - et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Forleden på konferencen The Big Picture Countdown i Aarhus fortalte Per Høgh Sørensen (tv) og Jakob Høgel om New Nordic Noir – et nyt krimiunivers, der tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern. Foto: Rebekka Andreasen

Der er mange grunde til, at kommunen går ind i projektet. For at brande området og tiltrække flere turister, skabe arbejdspladser etc., men også for at skabe en stærk lokal identitet og styrke kulturen i området. Og for at smadre klicheerne og de stereotype forestillinger om Ringkøbing- Skjern som et trist udkantsområde.

Den danske manuskriptforfatter bag Broen, Nikolaj Scherfig, bliver en af hovedkræfterne, når en række danske og internationale manuskriptforfattere som en del af projektet inviteres i sommerhus i Ringkøbing-Skjern for at udforske og udfordre krimigenren.

I selskab med Dicte og Wallander – mens vi venter

Projektleder Jakob Høgel fra Filmby Aarhus forklarer, at begrebet Nordic Noir ikke nødvendigvis er ensbetydende med tung regn, skumringslys eller dystre billeder af det nordiske landskab a la dem, vi kender fra f.eks Broen. Nordic noir er også, ifølge ham, et udtryk for en ekstrem høj kvalitet og kan fortolkes bredt.

Projektet skubbes i gang af Aarhus 2017 og Filmby Aarhus, og vi må vente til 2018/2019 med at se, hvad der kommer ud af anstrengelserne. Jeg håber, det bliver godt.

Og hvem ved? Måske tager du forbi Skjern engang i 2019 i hælene på en fiktiv detektiv?

Men vi venter på vestjysk krimiguf, kan du f.eks. kaste dig over Anne Marit Waades Wallanderland, der netop har fokus på sammenhængen mellem tv-produktion, medieturisme og regional udvikling. Eller du kan downloade en Dicte-app og bevæger dig rundt i Aarhus i den nysgerrige journalists fodspor. ( Søg efter West Danish Film Walks – FilmGui.de) Eller du kan kaste dig over Henning Mankells eller Elsebeth Egholms bøger.

PS:

Jeg har en bekendt, hvis to teenagere en dag på bagsædet af bilen overbeviste hinanden om, at de havde set netop de gule rapsmarker fra filmen Flaskepost fra P.

 

A.J. Kazinski bag podcast-thriller

De stemmer, du kan høre i radio-thrilleren Det 4. rige er bl.a. Jens Jørgen Spottag, Henrik Birch, Peter Gantzler, Jacob Lohmann og Marijana Jankovic. Foto: Rebekka Andreasen

De stemmer, du kan høre i radio-thrilleren Det 4. rige, er bl.a. Jens Jørgen Spottag, Henrik Birch, Peter Gantzler, Jacob Lohmann og Marijana Jankovic. Foto: Rebekka Andreasen

Podcast: Det 4. rige er navnet på en radio-thriller i otte afsnit, som du snart kan høre via DR Podcast.

Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich er et par produktive herrer. Forfatterduoen, der til sammen er A. J. Kazinski, står bl.a. bag krimiserien om politimanden Niels Bentzon ( Den sidste gode mand, Søvnen og døden, Den genfødte morder og Drømmetyderens død)

Nu har de skrevet en radio-thriller til DR Podcast.

Et fly på vej til München med 250 passagerer om bord eksploderer over København. Tiden står stille, mens vragdelene falder ned over Amager Fælled. Var det en teknisk fejl eller en forbrydelse?

Større kræfter står bag. I hvert fald ifølge Rebekka, der er havarikommissær. Hun tror ikke på, at den tjetjenske kvindelige passager, der hurtigt bliver udpeget som skurken, står bag katastrofen.

Ad omveje finder Rebekka frem til Christian, hvis kæreste Birgitte befandt sig på flyet, og sammen søger de efter sandheden. Det bringer dem bl.a. til Wien, hvor de får færden af en hemmelig hær med en enorm magt. I hælene har de to mænd, der ikke tøver med at dræbe. Mon ikke vi kan glæde os til et stort konspiratorisk plot?

Serien er instrueret af Louise Friedberg. Du kan høre det første afsnit fra mandag den 5. september på www.dr.dk/podcast – jeg smider et link på Vild Med Krimis Facebook-side på selve dagen.

PS: Læs eller genlæs mit interview med A.K. Kazinski fra sidste år.

Domestic noir – og et par heldige vindere

Faldet af britiske S.K. Tremayne er et eksempel på en domestic noir-thriller. Foto: Rebekka Andreasen

Faldet af britiske S.K. Tremayne er et eksempel på en domestic noir-thriller.  Er det dig, der har vundet et eksemplar af bogen? Foto: Rebekka Andreasen

Domestic noir:  Krimigenren udvikler sig konstant. Der findes bl.a. politiromaner, videnskabskrimier, spionthrillers, femikrimier, skandinaviske velfærdskrimier og krimier, der blander det metafysiske og religiøse ind i en ellers stram krimiskabelon, hvor ting kan forklares. Og så er der domestic noir: en undergenre til den mere traditionelle krimigenre.

Omformuler Home is where the heart is til Home is where the hurt is og du er tæt på en definition på domestic noir.

Domestic noir centrerer sig om privatlivet og de tætte relationer. Omdrejningspunktet for domestic noir-thrillers er ofte dagligdagen med arbejde, venner, børn og parforhold. Genren udforsker bl.a. ægteskabets eller det tætte venskabs knap så idylliske sider.

Over en gin og tonic på en krimifestival i Bristol fandt den britiske forfatter Julia Crouch og hendes forlægger i 2013 på begrebet, der passede godt på de romaner, Crouch havde skrevet.

Især amerikanske Gillian Flynns Gone Girl har sat skub i genren. Kvinden der forsvandt, som bogen hedder på dansk, udkom herhjemme i 2013 og året før i USA. Flynns domestic noir-thriller er blevet en international bestseller, og den psykologiske thriller har begejstret læsere over hele verden.

Romanen handler om det unge og smukke ægtepar Amy og Nick. På parrets femårs bryllupsdag forsvinder Amy sporløst efter tegn på kamp i hjemmet. Manden Nick bliver mistænkt for at stå bag, og snart er Nick hvirvlet ind i en mediestorm  og politiefterforskning. I romanen skiftes de to hovedpersoner til at give deres vidt forskellige versioner af sandheden, og som læser bliver du trukket rundt i manegen og har skiftevis sympati for den ende, så den anden. Hvem skal du tro på? Hvad foregår der egentlig i hovedet på de mennesker, du tror, du kender så godt?

Domestic noir punkterer myten om det perfekte liv

Med selfies og sociale medier som Facebook og Instagram kan vi iscenesætte vores liv, så det emmer af nybagt gourmetbrød, masser af motion, glade unger, idylliske ferier og perfekte designerhjem, og mange peger på, at genren opfylder vores behov for at komme ind under den åleglatte overflade, helt derind, hvor der er mørkt og ubehageligt. Domestic noir punkterer myten om det perfekte liv.

I morgen udkommer en thriller, der på fornem vis repræsenterer denne subgenre: Faldet af britiske S.K. Tremayne. (Læs mit interview med forfatteren her)

Det er en brag af en bog, og du kan godt glæde dig. Og de to heldige bloglæsere, der hver har vundet et eksemplar af Faldet er: Mette Mølgaard og Tove Hornbek.

Send mig jeres adresse på mail@rebekkaand.dk  – så er der en bog på vej til jer. Hører jeg ikke fra vinderne inden 14 dage, udtrækker jeg andre vindere. Tak til Gads Forlag for at sponsorere bøgerne.

PS: Har du lyst til at kaste dig over genren, kan du  – udover Faldet af S.K. Tremayne – gå i gang med en af disse bøger:

  • Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn
  • Kvinden i toget af Paula Hawkins
  • Den tavse kvinde af S. A. Harrison
  • Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz
  • Før jeg lukker øjnene af S. J. Watson
  • Dobbelt liv af S. J. Watson
  • Bogen om dig af Claire Kendal
  • Pigen med det tidsindstillede hjerte af Peter Swanson
  • Aldrig uden dig af Harriet Lane
  • Den anden af Harriet Lane
  • Hausfrau af Jill Alexander Essbaum
  • Min mands hemmelighed  af Liane Moriarty
  • Sundhedsplejersken af Nova Lee Maier
  • Ikonen og Konservatoren af Nina Vad Holtum

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Helvedesilden af Karin Fossum, Gyldendal.

Læs mere om bogen her