På programmet – Krimimessen 2017

Krimimessen 2017 bliver en del af det officielle program for Kulturby 2017.

Krimimesse 2017: I dag offentliggøres programmet til Krimimessen i Horsens 2017, der foregår i Fængslet i Horsens 1. og 2. april. Du kan bl.a. møde forfattere, forlagsfolk, politifolk, retsmedicinere, historikere og kritikere.

Foredrag, forfatterinterview og musik. Der er nok at vælge imellem, når Krimimessen anno 2017 skubbes i gang. Otte forskellige scener og omkring 200 programpunker byder messen på.

Årets tema er grådighed. Jørgen Carlsen, der er forstander på Testrup Højskole, er blandt de foredragsholdere, du kan møde på messen. Han siger:

Måske er hemmeligheden bag krimilitteraturens succes dens ubestikkelige realisme. Krimierne spejler verden, som den er, hinsides alle konventioner og fromme forhåbninger om det gode i mennesket? Den konstaterer nemlig nøgternt, at grådighed findes.

Hvem har ikke læst en krimi, hvor hovedpersonerne er griske og higer efter mere magt, flere penge, mere prestige?

En nyhed i år bliver et telt med en scene, der er dedikeret til krimirelateret musik. Her kan du bl.a. møde de musikalske krimiforfattere Morten Kærså, Jakob Melander og Kim Juul. Søndag eftermiddag slutter Fangekoret fra Vridsløse messen af med en koncert i Fængslets kirke.

Svenske krimiforfattere

Leif Davidsens holder årets åbningstale. Ud over selvfølgelig de danske forfattere, både debutanter og erfarne, som igen møder talstærkt op, så er der i år mange svenske forfattere på programmet.

En af dem er Stefan Ahnhem hvis første bog, Offer uden ansigt, deles gratis ud ved indgangen, så længe lager haves. 30. marts udkommer forfatterens tredje bog i serien om Fabian Risk. Atten grader minus hedder den. Stefan Ahnhem får følgeskab af en række svenske kolleger:

  • Arne Dahl
  • Tove Alsterdal
  • Carin Gerhardsen
  • Ann Rosmann
  • Sara Löwestam
  • Anders Roslund
  • Stefan Thunberg
  • Gabriella Ullberg-Westin
  • Emelie Schepp
  • Lisa Hågensen

Og Malin Persson Giolito, der debuterer på dansk med Størst af alt, der udkommer sidst i marts. Bogen blev kåret som årets bedste svenske kriminalroman 2016 og er dermed indstillet til Glasnøglen.

Fra udlandet til Horsens

Også de norske forfattere Gard Sveen, Gunnar Staalesen og Torkil Damhaug kommer og amerikanske Tess Gerritsen. Fra Storbritannien er der besøg af Stuart Macbride, Clare Mackintosh og Rachel Abbot. Italienske Gianrico Carofiglio finder også vej til Horsens, ligesom Nele Neuhaus fra Tyskland besøger messen

Priser på Krimimessen

En lang række priser og diplomer skal finde deres ejermand. Lørdag uddeler Det Danske Kriminalakademi bl.a. Palle Rosenkrantz Prisen for bedste krimi/spænding i 2016 til islandske Yrsa Sigurdardottir for DNA.

Lars Kjædegaard får Harald Mogensen Prisen for bedste danske krimi/spænding i 2016 for Det der er værre.

Jeg skal interviewe en håndfuld krimiforfattere på Krimimessen bl.a. danske Anne Mette Hancock. Hendes debutkrimi, Ligblomsten, udkommer 1. april. Jeg har hørt i krogene, at bogen er virkelig god og skal snart i gang med at smuglæse.

Jeg modtager selv Anton Koch-diplomet, der gives til en person som med entusiasme, engagement og bred faglighed har beskæftiget sig med kriminallitteraturens specifikke spilleregler, stil og sprog.

Anton Koch, der har lagt navn til diplomet, døde sidste år. Han var medstifter af Det Danske Kriminalakademi, og fra 1994 udgav han hvert år sin Krimialmanak, som gennemgik alle krimier, der var udkommet året forinden i Danmark. Han var medarbejder ved det hedengangne krimitidsskrift Pinkerton. Og han skrev Krimihjørnet i litteraturtidsskriftet Standart.  Han har udvidet manges krimihorisont og anmeldte selv løbende krimier på sit eget site.

Jeg er meget stolt af og beæret over, at jeg får diplomet.

Søndag middag overrækker Horsens Borgmester Krimimessens publikumspris, der sidste år gik til Sara Blædel.

Ses vi i Fængslet til april?

Her finder du programmet

Krimiinspiration: I læser…

Mangler du lidt inspiration til din næste bog? Pluk fra listen af bøger, Vild Med Krimis følgere er i gang med lige nu. Foto: Sanne Berg

Inspiration: Lars Kepler, Karin Slaughter, Jens Henrik Jensen, Øbro og Tornbjerg og Michael Katz Krefeld er blandt de forfattere, I læser i øjeblikket.

I lørdags spurgte jeg på Vild Med Krimis Facebookside og på Instagram, hvad I læser i øjeblikket. Og hold da op. Det vrimlede med svar og læseinspiration.

Og I læser både krimier, der har en del år på bagen, og spritnye bøger som Kaninjægeren af Lars Kepler, der blev absolut topscorer. I læser kriminallitteratur, ja, det kan ikke undre, men der sneg sig også et par andre genrer ind. Og så læser I også hækleopskrifter og ungdomsbøger. Og så er flere af jer i gang med en hel serie, som I snupper i rap. Respekt herfra.

Til inspiration har jeg lavet en liste over det, I læser. Måske finder du en titel, der tiltaler dig, og som skal på den skal-læses-liste, som mange af jer har.

Kaninjægeren af Lars Kepler – den er der rigtig mange af jer, der læser

Den rette mand af Lee Child

Sjælekisten af Ann Rosman

Mørk treenighed af Karin Slaughter

Elektra af Jakob Melander

Intet af Jane Teller (Ungdomsbog)

Djævelen i hullet af Leif Davidsen

De frosne Flammer af Jens Henrik Jensen – den er der flere, der læser

Drømmenes kraft af Mirza Mølgaard

Hækleopskrifter

Pigen og vogteren af Øbro og Tornbjerg – den er der flere, der læser

Enken af Fiona Barton

Bornholmderdybet af Pernille Boelskov – den er der flere, der læser

Offer uden ansigt af Stefan Ahnhem

De smukkeste af Karin Slaughter

Bryd tavsheden af Linda Castillo – den er der flere, der læser

Enhjørningen af Steffen Jacobsen

Akrash af Jesper Stein

Protokollen af Michael Katz Krefeld

Dybet af Michael Katz Krefeld – den er der flere, der læser

Tykkere end vand af Carin Gerhardsen

Vantro af Karin Slaughter

Bliv hos mig af Harlan Coben

Uglen dræber kun om natten af Samuel Bjørk

Røverne i Skuleskoven af Kerstin Ekman

Land i datid af Jesper Bugge Kold

Den hånd der skælver af Kjell Eriksson

De hængte hunde af Jens Henrik Jensen

Naboparret af Shari Lapena

Synderen af Tess Gerritsen

Der er noget som ikke stemmer af Martina Haag

Når isen brister af Camilla Grebe

Ar for livet af P.D. James

Ravnene af Vidar Sundstøls

De ubudne af Liz Jensen

Bag lukkede døre af B.A. Paris

Abehuset af Sara Gruen

Håkan Nesser

Dukkebarnet af Inger Gammelgaard

Hele serien om Konrad Simonsen af Lotte og Søren Hammer

Et stille liv af Hanya Yanagihara

De savnede af Thomas Rydahl

Forfatter Pia Reesen Brønnum er gennemlæser/gennemskriver sin næste roman

Troløs (Bjørnebanden, nr. 4) af Christian Dirksen 

Jagten på den forsvundne by af David Grann

Glasklokken af Sylvia Plath

Jeg lader dig gå af Clare Mackintosh

Hele serien om Joona Linna af Lars Kepler

Askepot af Kristina Ohlsson

Sommerhus af Amalie Laulund Trudsø

 

 

 

 

SkriveCafé i Aarhus – noget for dig?

Vil du med til SkriveCafé  i Aarhus den 27. februar?

Skriver du selv på en bog? Og kniber det med at finde tid til at skrive på din bog? Så kom til SkriveCafé i Aarhus den 27. februar.

Nogle går til svømning. Andre går i strikkeklub. Og så er der nogle, der går til bog. I går holdte jeg for Skriveværkstedet SkriveCafé i Aarhus. Vil du med næste gang?

Har du lyst til at møde andre skrivende og få kaffen serveret? Lyst til at få gjort noget ved skriveriet uanset genre, mens du bliver forkælet med kaffe/te og kage? Så kom til SkriveCafé i Aarhus, når der igen er SkriveCafé  i den jyske hovedstad den 27. februar.

Mens du er på tasterne, kan du få vurderet en manuskriptside, og du får mine skriftlige kommentarer med hjem. Aftenen begynder og slutter med en spørgerunde. Jeg holder også et lille oplæg om dialoger.

Det foregår fra 17:3020:00 hos Sjak 27, Mejlgade 27, 8000 Aarhus C. Det koster 150 kroner, og du tilmelder dig her

Bor du tættere på København, er der løbende SkriveCafé i København med erfarne og dygtige folk. Næste gang er den 6. februar, og der er stadig et par pladser tilbage.

 

Barndomsminder og bøger

Bøger og barndom: I fredags var jeg til frokost på et forlag, og alle omkring bordet havde barndomsminder om bøger.

Mig. Læsehest. Og lige begyndt i 0. klasse på Holme Skole omkring 1979.

Minder om at slæbe bøger hjem i hobevis og begrave sig i en god læsekrog og forsvinde for omverdenen et par timer eller tre. Og æde serier råt, hvis man faldt for en hovedperson.

Når jeg tænker på min barndom, er bøger en nærværende del af den. Min mor har fortalt, hvordan jeg allerede som helt lille sad på potten og befalede, at nu ville jeg altså have en pixibog.

Da jeg år senere fik tiltusket mig titlen som redaktør af mit fritidshjems blad, formåede jeg at proppe anbefalinger af bøger ind i bladet.

På skolebiblioteket på min skole i Holme, en forstad til Aarhus, formildede den herlige, tørre lugt af bøger stanken af glemte madder med markrel og våde sokker. Der var noget magisk over hylde efter hylde med lokkende læseoplevelser. Og ih, sikke en fryd at få lov til at åbne en ny, jomfruelig bog, der endnu ikke var hærget af æselører, bussemænd eller grafitti-tags.

Jeg blev bogopsætter på skolebiblioteket, hvilket jeg var elendig til. Fordi jeg hele tiden faldt i staver og lige skulle bladre lidt i en bog eller ti. Og fordi jeg hamstrede alle de populære serier foran næsen på de andre elever. Bøgerne gav mig indblik i andre verdener. Underholdte mig og gjorde mig klogere. Fik mig til at gyse, græde og le. Føle empati og glæde.

Jeg kan stadig fornemme det bløde flonel-nattøj, jeg sled op som barn, og det var herlige stunder, når min lillesøster og jeg var begravet i knirkende dyner og sluttede dagen af med min mors stemme, der læste Ringenes herre. Eller Nils Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige.

Somre ved Vesterhavet, smagen af jordbær og masser af bøger ved min side. Bøger om kærlighed, ungdomsliv, krimigåder og eventyr. Sådan husker jeg mine skoleferier. Og jeg husker vintermorgener med stearinlys og Er du der, Gud? Det er mig, Margaret af Judy Blume som radioføljeton. Hvem kan sige nej til en god historie?

Vild Med Krimi som barn

Allerede som barn blev min interesse for krimigenren vakt. Jeg kastede mig over Astrid Lindgrens historier om Mesterdetektiven Kalle Blomkvist, og senere slugte jeg alle Enid Blytons bøger om de fem.

Jeg kluklo til Bjarne Reuters børnekrimier, og jeg var på eventyr med tre californiske drenge i De tre detektiver præsenteret af Alfred Hitchcock, skrevet af Robert Arthur.

Senere, da jeg blev lidt større, tudede jeg til Susan Hintons Outsideren, Klaus Lynggaards Martin & Victoria og Lev stærkt – dø ung af Willard Motley, som gjorde et kæmpe indtryk på mig som 12-13-årig. Og så læste jeg Sherlock Holmes.

Jeg har haft en skøn og meget normal barndom, hvor bøgerne har været et herligt supplement til en tryg opvækst. Men for nogle kan bøger forandre liv.

Læs eller genlæs krimiforfatter Steffen Jacobsen fortælle om, hvordan biblioteket blev hans redning.

Og kender du nonprofitorganisationen Læs for livet? Litteratur kan nemlig forandre liv, og det har det gjort for Rachel Röst, der står bag. Som 16-årig blev hun anbragt, og bøger har haft en afgørende betydning for hendes livsbane. Og i dag samler Læs for Livet bøger ind til institutioner for udsatte børn og unge.

PS: Har du et barndomsminde om bøger, du vil dele, så smid meget gerne en kommentar under indlægget her.

 

 

Interview med Lars Kepler

Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril er Lars Kepler tilsammen. De er også mand og kone. Alexandra: Alexander har sans for detaljer. Han er en perfekt portrætmaler og meget præcis, men det tager også sin tid. Jeg breder mig mere. Alexander: Alexandra er meget kreativ og sprudlende. Der går et øjeblik, og så har hun skrevet 100 ord. Foto: Rebekka Andreasen

Interview: De sidste par dage har forfatter-ægteparret bag Lars Kepler, Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, været i Danmark for at lancere Kaninjægeren – den sjette bog om kommissær Joona Linna. I fredags mødte jeg dem på Sveriges Ambassade i København.

Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril har hver for sig skrevet det, man vil kalde finkulturelle bøger. Pseudonymet Lars Kepler opstod, fordi parret havde behov for at adskille krimiforfatterskabet fra deres egne forfatterskaber.

Når de smelter sammen til Lars Kepler, omfavner de krimigenren og serverer højspændt thriller-action. Med masser af suspense. Og har kolossal succes med at gøre det. Kaninjægeren udkom sent på efteråret i både Sverige og Norge og nåede alligevel at blive den mest solgte bog. Af alle genrer. I begge lande.  Og der findes over 8,5 millioner solgte bøger med Lars Keplers navn på.

Og nej. Parret mener ikke, det er nemmere at skrive en krimi, end det er at skrive en bog om Ingmar Bergman (som Alexander har på sit cv) eller en roman om Tycho Brahe (Alexandras værk).

Alexandra forklarer:

I en roman kan man skrive, at et vindue står åbent uden at behøve forklare yderligere, men hvis et vindue står åbent i en krimi, skal scenen anvendes til noget, have en betydning. Læserne forventer, at der sker noget. Og man kan ikke slutte bogen med en gåde. Genren fordrer, at der skal en form for forløsning og opklaring til.

Og selvom Lars Kepler ikke er kendt for happy endings, så skal der alligevel være en vej ud, mener parret. Alexandra siger:

Vi har en slags kontrakt med læserne og går ind i en labyrint med monstre, men det er vigtigt at få svar, at få lidt lys for enden.

Alexander understreger, at det er kompliceret at opbygge et plot, og at man som krimiforfatter skal kunne overskue en masse detaljer og blindspor, som man skal føre læserne igennem:

Vi skal være sikre på historiens hjerte, før vi begynder at skrive og folde plot og intriger ud.

Han tilføjer, at far/søn-forhold er noget af det, de gerne vil udforske i bogen, det, der denne gang er en del af hjertet i Kaninjægeren.

Netop familierelationer, forskellige måder at være familier på og magtforhold internt i familien er noget, der går igen i Lars Keplers krimier. Det er her, forfatterparret lægger deres kolossale psykologiske interesse. Fordi, fortæller de, der i familier er brandstof til gode historier, til følelser, hemmeligheder, dramatik, identifikation og konflikter. Og angsten for at miste.

Lars Kepler skriver ofte ud fra ofrets perspektiv. Skal man rive læserne med, handler det om empati, at man holder af personerne og føler med dem, mener de svenske forfattere. I Kaninjægeren er læserne også inde i hovedet på morderen, som parret kalder en fascinerende person.

Se lige engang: To forskellig signeringer – Lars Kepler og Lars Kepler. Sådan er det, når der gemmer sig to forfatternavne bag Lars Kepler. Foto: Rebekka Andreasen

Navnet Joona Linna

At hovedpersonen i Lars Keplers krimier, kommissær Joona Linna, er svensk-finsk, er et meget bevidst valg. I Sverige er der stor tradition for at skrive krimier, og Kepler-parret ville gerne skabe en anderledes hovedperson. Dermed var en alkoholiseret, deprimeret politimand strøget af listen. Finnerne er den største minoritetsgruppe i Sverige, og derfor valgte parret at give Joona Linna netop den baggrund.

Den finske forfatter Väinö Linna, der døde i 1992 og var en af Finlands mest internationalt kendte forfatter, gav inspiration til efternavnet. Det Gamle Testamente har inspireret til kommissærens fornavn. Alexander forklarer:

Joona er opkaldt efter Jonas i hvalens mave. Vi ser hver bog som en stor fisk, der sluger Joona, og som han til sidst vil kæmpe sig ud af.

Den første bog i serien, Hypnotisøren, er blevet filmatiseret. En filmatisering parret dog ikke havde noget at gøre med. Især i USA er de vilde med bl.a. Saga Bauer , og der har været tale om at lave krimiserien om Joona og Saga om til tv-serie eller film. Men: “Filmbranchen taler og taler, og man ved aldrig, om der kommer noget ud af det. Nu må vi se”, siger Alexandra Coelho Ahndoril. Foto: Rebekka Andreasen

Slås derhjemme

For at få scener med f.eks. vold til at blive så autentiske som muligt, afprøver parret slåskampe derhjemme på stuegulvet i Stockholm. Ganske forsigtigt, som Alexandra indskyder, men scener med kamp og slag kan være komplicerede at skrive. Øvelsen giver dem forståelse for, hvordan en slåskamp kan gå til. Med detaljer som retning, kraft, tempo, indlevelse etc. kan de nemmere skrive en fysisk scene.

Ikke uden stolthed i stemmerne forklarer de, at en underviser på politiskolen i Sverige har rost deres evner til at beskrive en nærkamp i bogen og sagt, at det er nøjagtig sådan, det foregår.

Alexandra:

Research er vigtigt for os. Krimier skal have et ben i den virkelig verden, og det andet ben i fiktionens. Vi elsker fiktion, men har måtte tillære os at skrive så tæt på virkeligheden som muligt.

Alexander:

Vi hader vold og vil aldrig romantisere vold, men virkeligheden er blodig, og mennesker er grumme, og det forholder vi os til. Og derfor er der også vold i vores bøger.

Parret har bl.a. besøgt Kumla – et af Sveriges største og sikreste fængsler. Oplevelsen i et miljø, som Alexander kalder meget barskt, gjorde indtryk og var vældig lærerigt, og de har placeret deres hovedperson Joona Linna netop her i begyndelsen af Kaninjægeren.

Hvordan det går Joona Linna, og om han slipper ud af hvalens mave, må du læse Kaninjægeren for at finde ud af.

PS: Lars Kepler læser også selv bøger. Alexandra er meget optaget af Gillian Flynn (Kvinden der forsvandt) og af Emma Clines Pigerne. Og så anbefaler hun Jeg er pilgrim af Terry Hayes, der vist snart kommer i ny version på dansk.

Kriminyheder fra Lars Kepler og Geir Tangen

Lars Kepler alias Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril, der på få år har markeret sig som et skandinavisk kriminavn, det ikke er til at komme uden om. Foto: Thron Ullberg

Nye krimier: Lars Kepler er tilbage. Og så skal vi lære et nyt, norsk kriminavn at kende.

I dag udkommer Lars Keplers sjette krimi om kommissær Joona Linna. Kaninjægeren hedder bogen, der efterfølger Stalker fra 2014.

Bogen udkom i Sverige i efteråret, og bogen nåede at blive den mest solgte roman i Sverige i 2016.

Linna har tilbragt to år i et højsikret fængsel, da han bliver ført væk for at deltage i et hemmeligt møde. Politiet har brug for hans hjælp til at stoppe en gådefuld morder, der kaldes kaninjægeren.

Der er ikke kun gensyn med Joona Linna, men også med Saga Bauer. Igen er det en mobbedreng af en Kepler-krimi. Godt 575 sider. Bum, bum, bum.

Denne serie skal læses i rækkefølge, mener jeg. Har du endnu ikke læst alle bøgerne i serien om Joona Linna, får du rækkefølgen her:

  • Hypnotisøren
  • Paganinikontrakten
  • Ildvidnet
  • Sandmanden
  • Stalker
  • Kaninjægeren

Den norske krimidebutant Geir Tangen kalder Maestro en krimi skrevet i ren kærlighed til genren. Udkommer på Forlaget Modtryk 31. januar.

Norsk blogger skriver krimi

Vi må vente et par dage, til den 31. januar, på Maestro af den norske debutant Geir Tangen. Forfatteren var i første omgang selvudgiver. Efter en overvældede modtagelse i Norge købte Norsk Gyldendal rettighederne til bogen, og krimien er nu solgt til udgivelse i 15 lande.

Maestro er første bog i en trilogi om politiefterforsker Lotte Skeisvoll og journalist Viljar Ravn Gudmundsson. En kvinde kastes ud fra et højhus. Dagen før har Gudmundsson på Haugesunds Avis modtaget en mail, der forudsiger drabet. Mens politiet afhører ham, modtager han en ny mail med en ny forudsigelse.

Geir Tangen står bag Norges største blog om krimier, Bokbloggeir og siger selv, at han finder inspiration i alle de krimier, han læser, og i de tv-serier, han lapper i sig. I et pressebrev til sine læsere skriver forfatteren:

Du vil sandsynligvis finde et touch af både Jo Nesbø, Jussi Adler-Olsen og Stieg Larsson i Maestro, men også af første sæson af tv-serien Broen.

Forfatteren har taget orlov fra sit job som lærer og er i fuld gang med bog nummer to i serien. Bøgerne foregår i Haugesund i det sydvestlige Norge, hvor Geir Tangen bor.

Jeg glæder mig til begge bøger.

 

Stjålne liv af Helle Vincentz

Forfatter Helle Vincentz er i gang med den anden bog i serien om Sofie Munk. Billedet her er fra Bogforum 2015. Foto: Rebekka Andreasen

Anmeldelse: Endelig har jeg fået læst Helle Vincentzs politiske thriller Stjålne liv, der i øvrigt er til debat i DR Krimiklubben i februar måned lige her

2016 bød på mange gode læseoplevelser, og jeg har fremhævet nogle af dem i indlægget her. Stjålne liv af Helle Vincentz var den allersidste bog, jeg læste sidste år, for hvorfor ikke slutte året med manér?

Bogen er den første i en ny serie om antropologen Sofie Munk, der er i gang med et forskningsprojekt om barnløse pars oplevelser med kunstig befrugtning på en fertilitetsklinik.

Tusindvis af læsere før mig har fulgt Sofie Munk, der af klinikkens ejer bliver bedt om at undersøge, hvem der har stjålet befrugtede æg fra klinikken. Jeg er bestemt ikke først med en anmeldelse. Men selvfølgelig skal bogen have et par linjer her på bloggen, for det er en  læseværdig, indholdsrig og godt fortalt historie.

Hvor jeg synes, at der er flere danske forfattere, der overhaler Helle Vincentz hvad sproglige finesser angår, så kan Vincentz noget helt specielt.

Hun er eminent til at skrive politiske thrillers og sætte spotlight på en aktuel problematik. Og at gøre det på en raffineret og vedkommende måde. Der er altid masser af guf, etiske overvejelser og fede miljøbeskrivelser i hendes bøger, når hun tvister et aktuelt emne og ambitiøst og med omhu, ihærdighed og humor kaster sin researchiver over et brandvarmt emne. Jeg forestiller mig, at hun begærligt suger viden til sig, som hun generøst doserer til læserne i skarptskårne, underholdne bidder.

Slår ihjel i Danmark denne gang

Og hvor Helle Vincentz i sine tre bøger om Caroline Kayser “kun” har slået personer ihjel i udlandet, foregår Stjålne liv i Danmark, og jep, nu har forfatteren også slået ihjel – på papiret – herhjemme.

Udover at følge Sofie Munk er vi også i hælene på justitsministerens særlige rådgiver, Mik Karlsen, og jeg lappede især kapitlerne fra justitsministeriet på Slotsholmen, magtens ø, i mig. Jeg har et par venner og bekendte, der arbejder/har arbejdet i forskellige ministerier, og lad mig bare sige, at jeg ikke tror, at forfatteren er helt galt på den, når hun beskriver et miljø med spidse albuer og magtkampe med stort M.

Jeg takker forfatteren for at give mig indblik i miljøer, jeg ikke kender meget til i forvejen, og det er herligt at blive klogere samtidig med, at jeg forkæles af en gedigen og intelligent spændingsroman.

Vil du gerne diskutere bogen med andre, så meld dig ind i DR Krimiklubben, hvor bogen er i fokus i februar måned.

PS: Følg Helle Vincentz på Facebook eller Instagram

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Sommerfuglen af Jürgen Klahn

Forlaget mellemgaard