BogForum 2017 – reportage fra weekenden

De allersidste forberedelser. Fotoet her tog jeg et kvarter før, BogForum 2017 åbnede dørene til tre dages bogfest. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum 2017: Over 35.000 gæster besøgte BogForum 2017 i Bella Center. Det er besøgsrekord. For mit vedkommende var messen akkurat så vidunderlig, inspirerende og kaotisk, som den plejer at være.

(Laaaangt indlæg. Og læser du via mobil, så vender nogle af billederne forkert. Hvorfor arbejder jeg stadig på at forstå. Via pc er alt fint.)

Det var så sindssygt. Har det stadig, som om jeg er blevet ramt af en lastbil.

Sådan skrev krimiforfatter Katrine Engberg til mig, da jeg lagde en video på Facebook, der dokumenterede menneskemylderet på BogForum i Bella Center i weekenden. Engberg er nok ikke den eneste forfatter, der er udmattet og mør efter en velbesøgt og intens bogmesse, men sikkert også begejstret og overvældet og propfuld af gode oplevelser. Det er jeg i hvert fald.

Et forræderisk prikkende forkølelsessår, der fylder halvdelen af min underlæbe, afslører, at jeg selv har fået alt for lidt søvn, siden jeg torsdag formiddag arriverede til Bella Center for at stille stand op for Skriveværkstedet. Men jeg kan stadig mærke de mange kram og knus, jeg fik, og den begejstring, interesse og glæde bøger skaber. Og så blev BogForum 2017 et bevis på, at bogen lever. Folk læser lystigt. Og rigtig mange mennesker drømmer om selv at skrive en bog.

Tak til alle jer der i løbet af weekenden hørte mine oplæg på Skriveværkstedets stand om at skrive krimier. Foto: Karin Kyndi.

Netop Skriveværkstedets stand var min base alle dage, og det var en kæmpe fornøjelse at møde kursister, der er godt på vej med et bogprojekt. Og herligt at møde venner af Skriveværkstedet, der har fået et skub i den rigtige retning uanset hvor de er i skriveprocessen. En forfatterspire kom helt fra Schweiz for at hilse på. Ih, hvor blev jeg glad. Lene – jeg glæder mig meget til at se din bog, når den er trykt. Læs mere om hvad Skriveværkstedet tilbyder  her

For mig er BogForum gensyn med mennesker, jeg har lært at kende, fordi vi deler en passion for bøger. En af dem er skønne Maria, der selv skriver om bøger for OnsdagsAvisen, og som begejstret følger bloggen. Hun gav mig en Benedict Cumberbatch-figur, som jeg blev virkelig glad for. Den engelske skuespiller spiller Sherlock Holmes i BBC-serien Sherlock, som både Maria og jeg er fan af.

Maria har jeg mødt flere gange før, men jeg mødte også flere, jeg før messen kun kendte som et online navn. Hvor var det godt at se jer alle. Og hvor er det herligt, at I følger med her på bloggen. Tak for jer.

Kronprinsesse Mary på BogForum

En kommende dronning lagde vejen forbi BogForum fredag, nemlig Kronprinsesse Mary, der var med til at lancere FN-bogen Childmothers, som hun har skrevet indledningen til. I bogen fortæller 17 piger fra udviklingslande deres historier om at blive mor som barn.

Ikke at jeg så prinsessen, men jeg bemærkede et par tætte brede mænd, der var taget direkte ud af tv-serien Livvagterne, og jeg opdagede, hvordan den bid af messen, jeg stod på, pludselig blev suget tom for mennesker på et kort øjeblik. Kronprinsessen har samme virkning som en overdimensioneret magnet.

Forbi Krimimessens stand hvor de gode folk fra Horsens Bibliotek havde skabt et tætpakket og fint program, og havde tiden tilladt det, havde jeg placeret mig på en af standens stole og ej forladt det røde krimiunivers tæt på både lyttesalonen og vinbaren før Hans Davidsen-Nielsen lukkede og slukkede søndag klokken 16.00 som den sidste i rækken af 19 spændings- og krimiforfattere på scenen.

Den 17.-18. marts 2018 er der igen Krimimesse i Fængslet i Horsens. Igen kommer mange danske forfattere forbi, ligesom forfattere fra Italien, Australien, England, Skotland, Norge, Sverige og Færøerne allerede nu har sagt ja til at komme til Horsens til marts. 2018-udgaven af Krimimessen får som noget nyt også fokus på tv-serier. Om jeg glæder mig? Oh jo. Og helt ærligt: Når jyder kan finde vej til BogForum, så bør sjællændere også kunne finde vej til Horsens.

Fine ord fra Sara Blædel i forbindelse med Plusbogs kåring af Årets Forfatter, der blev Helle Joof. Foto: Rebekka Andreasen

Fredag aften endte jeg læææænge på Plusbog.dks stand med ‘nippe-nalle’ på servietten og DJ-fortolkninger af gamle hits i ørerne.

Fik kort krimisnak med en leopard. Eller rettere med dygtige Helle Vincentz i en herlig leopardplettet frakke.

Plusbog kårede årets forfatter og året bogblogger. Altid topprofessionelle og skønne Sara Blædel overrakte forfatterprisen til en storsmilende Hella Joof.

Blædel fortalte bl.a., at det at læse som barn har haft betydning for hendes forfatterkarriere:

Min læselyst blev vakt på Hvalsø Bibliotek, hvor jeg gang på gang lånte De 5-bøger. Og min mor læste krimier for mig, altså ikke knaldhamrende hårde krimier, men mysterier. Jeg er ordblind, så det lå ikke i nogle kort, at jeg selv skulle gå i gang med at skrive. Men fordi min læselyst blev vakt, og fordi jeg godt kunne lide mysterier, så fik jeg interessen for bøger og senere også det at skrive selv.

Juryens bloggerfavorit var Kathrine Bach Pachniuk, der vandt årets Danish Book Blog Award. Hun har også en stor kærlighed til bøger og blogger især om børnelitteratur her. Stort tillykke med prisen.

Det er svært at føle sig som en taber, når rigtig mange bloglæsere har stemt mig i finalen. Det er jeg stolt over og glad for. Igen: Tak til jer, der stemte på mig. Også hyggeligt at møde sjove og skønne blogger-kollegaer. Og hurra: der er plads til os alle.

Hancock-smil og Jussi-hukommelse

Anne Mette Hancock smilede bredt uanset hvornår, jeg fik øje på hende. Nok ikke kun fordi hendes debutkrimi Ligblomsten stadig lever godt ude blandt læserne, men også fordi hun er i gang med den svære bog nummer to og netop havde fået feedback på de første 100 sider af sin redaktør. Og jeg kan godt forstå, at glæden strømmer gennem kroppen, når redaktøren skriver: “Fandeme en stærk & original åbning på en krimi. Sejt.”

Den bog glæder jeg mig til at læse.

Også Jesper Stein var et stort smil. Søndag eftermiddag markerede Politikens Forlag, at Stein tidligere på efteråret vandt MARTHA-prisen. Mon ikke den flotte læserpris pynter godt på kaminhylden ved siden af De Gyldne Laurbær, som Jesper Stein modtog i 2015?

Hilste på Jussi Adler-Olsen, der som en af få kan matche Mary-effekten. Og han må have en kolossal god hukommelse. Igen og igen mødte jeg læsere, der forklarede, at Adler-Olsen husker navne, steder og samtaler så godt, at man har svært ved at forestille sig, at han har noget tilfælles med sin hovedperson Carl Mørck, der i bund og grund er ret doven.

Selvom alle river i forfatteren, er han nærværende og tager sine læsere seriøst. Jeg hørte ham desværre ikke fortælle om biografien Jussi, men det er en biografi af de ret fine, og den er ret godt skrevet af Jonas Langvad Nilsson.

Og så giver bogen et billede af en folkekær forfatter, der er følsom, men også meget disciplinær og arbejdsom, og som i bund og grund skriver for at imponere den, der betyder allermest for ham, nemlig hustruen Hanne.

I den ottende bog om Afdeling Q lærer vi Assad endnu bedre at kende, men som der står i biografien, så skal det ske på en ordentlig måde: “At afsløre hemmeligheder om en person er også at fratage personen noget magi,” siger Jussi Adler-Olsen i bogen. Jeg giver lyd, når jeg kender udgivelsesdatoen på den næste bog om Carl, Assad og Rose.

Du kan finde link til en del forfatterinterviews fra BogForum på de forskellige forlags Facebooksider.

Så var det tid til et sceneinterview med Jan Thiele, der har skrevet det, han selv kalder en DJØF-krimi. Falddato foregår i Fødevarestyrelsen, hvor han selv har arbejdet som jurist. Vi fik bl.a. en snak om ofte at proppe noget Kafka ind i romanerne. Og om hvordan en Apple 2e computer med et tekstbehandlingsprogram tilbage i 80’erne fik Thiele, der selv er uddannet jurist, i gang med at skrive andet end bekendtgørelser, paragraffer og revisionsopgaver.

Fik også gode, korte snakke med bl.a. Lotte Petri, der er aktuel med krimien Black Notice, som du kan streame som e-bog eller lydbog, og med Elsebeth Egholm, der ligesom Sissel-Jo Gazan skriver om street art i sin seneste roman. Har du i øvrigt bemærket, at de to forfattere i Jeg finder dig altid og Blækhat refererer til hinandens bøger?

Og så fandt jeg ud af, at Saxo også har en streamingtjeneste. Læs mere om streaming af bøger her

De var her allesammen: De kendte journalister og kritikere, politikere, debatører, kokke og livsstilseksperter. Skønne forlagsfolk i massevis – fra selvudgivere og microforlag til mastodonterne. Her var de fysiske boghandlere og dem, der trives bedst på nettet. Her var læsere i alle aldre. Og lytteguf for både øre og øjne. Musik, poesi, svedlugt, larm, mados og glødende dankortautomater.

Og jeg fik sædvanen tro Folketingets quiz med hjem i tasken. Og nej, jeg svarede ikke rigtig på alle spørgsmål. Men øvelse gør mester. Kommunevalget lige rundt om hjørnet havde støvsuget standen for politikere, der dog havde tid til at tale om bøger.

Hvis du vil se, hvad det er Wulffmorgenthaler tegner, så smut forbi bloggens profil på Instagram, hvor jeg har lagt en videobid. Foto: Rebekka Andreasen

BogForum for børn

At være på BogForum er meget andet end krimi. Smuttede kort forbi BørnebogsForum (hvad laver det s midt i ordet?) Med magiker-skole, isvogn, spændende forfattere og små bløde læsehjørner med plads til både fordybelse og spjættende børneben, må også de unge læsere være tilfredse.

Her stødte jeg bl.a. ind i den kulørte elefant Elmer og Wulffmorgenthaler.

Ingen BogForum uden brok i krogene: Folk jamrede over lange køer til toiletterne, over programmet, over udvalget af madboder. Og over lyden på de forskellige scener. Men faktum er, at aldrig har jeg set så mange kufferter samlet på ét sted ud over i lufthavne, og aldrig har så mange gæster været forbi BogForum som i år.

Varm rødvin, rosiner og godt med rom har aldrig været en dårlig kombination. Slet ikke som punktum på tre dages bogfest. Foto: Rebekka Andreasen

Da jeg sammen med kollegerne fra Skriveværkstedet rundede søndagen af med flødeboller og et glas dampende gløgg med rom i så gavmilde mængder, at mine kinder tog samme farve som julemandens hue, var vi mange, der tænkte: Sikke en fuldstændig fantastisk weekend med massevis af kærlighed til bøger. Men hvor er det godt, at der er et år til BogForum 2018.

Stil rullekufferten frem til næste års bogfest den 16.-18. november 2018.

Krimikram fra Rebekka

PS: Se flere fotos fra BogForum 2017 på vildmedkrimis profiler på Facebook eller Instagram. Her kan du bl.a. se forfatter og journalist Stephanie Caruanas skrivemaskine-tatovering, Julie Hastrup på scenen, Jan Guillou, der signerer bøger og meget andet bogguf.

 

 

 

 

 

BogForum greatest hits

Jeg fik en snak om Christianborgs historie med Birthe Rønn Hornbech på BogForum i 2013. Foto: Ellen Marie Andreasen.

BogForum 2017: En god snak om Christiansborgs historie med Birthe Rønn Hornbech på Folketingets stand. En snak og en selfie med skuespilleren Olaf Nielsen, der var en del af min tv-barndom. Og et sælsomt interview med Peter Høeg. Mine minder fra BogForum er mange og fine.

Hvor Krimimessen i Horsens er rendyrket krimi (og kærlighed til genren), er BogForum en pose herlige blandede bolsjer.

Med undtagelse af sidste år, hvor jeg ikke besøgte BogForum, har jeg siden bloggens begyndelse skrevet reportager fra BogForum og postet billeder fra årets store bogfest i Bella Center. Sådan bliver det ikke helt i år.

Til gengæld kan du  – hvis du selv skal afsted til messen – møde mig på Skriveværkstedets stand, hvor jeg er at finde alle dage. Her er masser af guf især for dig, som skriver selv.

Alle dage er der inspirerende små korte oplæg om at skrive. Selv holder jeg oplæg om krimier både fredag og søndag. Du kan også aflevere op til to A4-sider og få en gratis manuskriptvurdering. Se hele programmet for Skriveværkstedet på BogForum her

Fredag aften kårer Plusbog.dk vinderen af Danish Book Blog Award. Jeg tvivler på, at vildmedkrimi.dk vinder. Men jeg håber. Kryds fingre.

Interesseret i at høre krimiforfatter Jan Thiele fortælle om sin seneste bog – krimien Falddato? Så find vej til EgoLibris scene, hvor jeg interviewer forfatteren søndag klokken 14.

Jeg håber, at vi ses.

BogForum greatest hit

Som optakt til BogForum 2017 kan du passende varme op ved at læse eller genlæse udvalgte reportager og interviews, jeg har skrevet, fra tidligere års BogForum.

2012: Eks-politichef Hanne Bech Hansen og krimiforfatter Sara Blædel i samtale bl.a. om, at politiet og krimiforfattere har gavn af hinanden.

2012: Åsa Larsson: Man slår da ikke en hund ihjel

2013: Lidt blandede fotos fra BogForum 2013

2014: Krimiforfatter Steffen Jacobsen: Biblioteket blev min redning

2014: Interview med Kristina Ohlsson

2015: Reportage fra BogForum med bl.a. Ole Henriksen entré og krimiguf

I vil læse om Hole. Om Beck. Og Jussi.

I vil gerne læse om ham her. Når der står Adler-Olsen på en bogryk sælger bogen næsten sig selv. Men det betyder ikke, at Jussi Adler-Olsen er ligeglad med sine læsere. Tværtimod. – Hvorfor skulle jeg være ligeglad med det, jeg laver? siger han. Foto: Rebekka Andreasen

I oktober 2012 landede det første blogindlæg på vildmedkrimi.dk. Jeg elsker, at I læser med derude. Her kommer en håndfuld af populære blogindlæg, der bliver læst igen og igen. Og igen. I følger gerne med, når jeg skriver reportager fra Krimimessen eller BogForum. Og så sluger I alt om Harry Hole. Og jeg mener alt. Men I er også nysgerrige efter andet krimiguf:

Sjöwall og Wahlöö. Og Martin Beck

I elsker at læse om den fiktive svenske politimand, som vi følger i ti krimier fra kriminalassistent til kriminalkommissær. De ti Martin Beck-krimier, der tilsammen kaldes for Roman om en forbrydelse. Bøger, der har inspireret rigtig mange krimiforfattere, og som i den grad har formet den skandinaviske krimi.

Og I vil gerne læse om Martin Beck både som bog og tv-serie. I alt er der produceret 24 afsnit om Martin Beck i spillefilmslængde siden 1997. Og det blogindlæg, jeg skrev om sidste afsnit i serien, Levende Begravet, bliver lystigt læst igen og igen. Du finder indlægget her

Jussi Adler-Olsen og Afdeling Q

Og så er I vilde med Jussi Adler-Olsen. Det kan jeg godt forstå. Igen og igen finder læsere vej til især to indlæg med den populære forfatter. Jeg besøgte Jussi Adler-Olsen dengang, han havde kontor i Allerød og netop havde sendt Den Grænseløse på gaden. Det kom der denne reportage ud af. Og jeg mødte forfatteren til et arrangement i Hjørring i maj sidste år, hvilket I også gerne læser om.  Find indlægget her

Forskellige typer af krimier

Har du læst én krimi har du læst dem alle. Mener nogle. Ikke jeg. Indlægget, hvor jeg beskriver forskellige undergenrer inden for krimilitteratur, er ekstremt populært læsestof. For der er nemlig langt fra Miss Marple til Philip Marlow. Læs indlægget her

Anmeldelser

I vil også gerne læse anmeldelser. Heldigvis. Et par af de anmeldelser, der er blevet læst igen og igen er den her, den her og den her 

Favoritter på Netflix og HBO

I vil også gerne inspireres – ikke kun til gode læseoplevelser, men også når det handler om streamingtjenester. Og I vil gerne læse om mine krimifavoritter på især Netflix, men også HBO. Læs indlægget her

Tak til alle jer der har stemt på vildmedkrimi.dk til finalen. Jeg er glad. Tak. Bag prisen står Plusbog.

Selvom de store kriminavne dominerer, så er der stadig plads til debutanter, selvudgivere og mere nørdede krimiemner her på bloggen. Det har været en fryd at blogge netop her i fem år. Jeg snupper de næste fem med også.

Tak, tak, tak

Og så vil jeg gerne sige tak. Bloggen er, takket været jer, med i finalefeltet og blandt de sidste fem blogs, der har mulighed for at vinde Danish Book Blog Award, som Plusbog.dk står bag. Det er et meget fint finalefelt, og jeg er glad. Vinderen afsløres på BogForum. Tak til jer, der har stemt på mig. Nu er det op til en jury.

Uden sammenligning i øvrigt: En af de helt tunge priser, en meget prestigefyldt en af slagsen, er blevet uddelt her til aften. Kirsten Thorup har netop fået Nordisk Råds Litteraturpris for romanen Erindring om kærlighed. Ikke en krimi, men som forfatter Thomas Rydal sagde i Dagen på DR2 her til aften, så er det bare et spørgsmål om tid, før en krimi nomineres til den fornemme pris.

Stort tillykke til Kirsten Thorup.

Anmeldelse: Pagten af Michael Katz Krefeld

Sidste år blev Michael Katz Krefeld kåret som danskernes yndlingsforfatter, da han modtog Martha Prisen.

Anmeldelse: På torsdag udkommer Pagten, der er Michael Katz Krefelds femte bog om Thomas ‘Ravn’ Ravnsholdt, der bor på en slidt motorbåd i Christianshavns Kanal med den engelske bulldog Møffe. En fandenivoldsk og grusom god krimi, der spurter derud ad i et vanvittigt tempo og giver selv Usain Bolt kamp til målstregen.

Hvis dommerne fra tv-programmet Bagedysten skulle bedømme Pagten, som de bedømmer en lagkage, ville de sige, at udtrykket er dybt professionelt, at snittet står knivskarpt og præcist, og at ingredienserne komplementerer hinanden.

At Michael Katz Krefeld evner at skære tingene krystalklart og effektivt bliver igen slået fast i den femte bog om Ravn. Plot, spændingskurver, fremdrift – Krefeld kan sit krimikram og tilsætter dertil en skvis humor og et rapt sprog. Pagten er en fandenivoldsk krimi, fuld af tempo og pokkers underholdende.

Billedet her tog jeg, da Michael Katz Krefeld åbnede Krimimessen i Horsens i 2015. Foto: Rebekka Andreasen

I flere interviews har Krefeld fortalt, at netop tempoet sætter han pris på ved krimigenren, og halleluja det lever han selv op til med næsten filmiske scener uden megen fikumdik, men med korte, klare dialoger og rappe scener.

Det er ikke i Pagten, at du kan plukke store sprøde buketter af farverige sprogblomster, men det har du heller ikke tid til.

Der går ikke mange sider, før Krefeld spoler tiden fem år tilbage, og læserne bliver vidne til, at Ravns kæreste Eva bliver dræbt. Så er vi i gang. Og endelig får vi opklaret, hvem der står bag drabet, så på den måde er bogen en slags sæsonafslutning på første del af serien, som er planlagt til ti bind.

Som en hærget og utilpasset James Bond hopper Ravn frem og tilbage på begge sider af loven, og han indgår nødtvungen en pagt med storgangsteren Kaminsky, der ikke kun sidder inde, men også sidder inde med en viden om drabet på Eva. Og pludselig eksploderer det hele, bogstaveligt talt.

Siden Michael Katz Krefeld debuterede som krimiforfatter for ti år siden med Før Stormen, som han i øvrigt fik Det Danske Kriminalakademis debutantpris for, har han skrevet ni bøger – heraf fem om Ravn, der efter en karriere i politiet slår sig ned som privat efterforsker.

Tidligere har Krefeld skrevet om bl.a. trafficking, terror og om hævn. Pagten handler bl.a. om korruption og kærlighed. Men uanset tema så er vægten i vanlig Krefeld-stil lagt på karakterernes personlige historie og motivation for at handle, som de gør – uanset konsekvenser, der følger i det ofte kaotiske kølvand. Og Krefeld tvinger sin hovedperson helt derud, hvor han må holde vejret under vand – for ikke at blive dræbt.

Der er skønt gensyn med Ravns skæve og kulørte vennekreds fra nærmiljøet: journalistnaboen med det varme blod i årerne, Eduardo, som også er ferm med en pc og som snart skal giftes, Victoria som ejer et antikvariat og boksecoach og hundepasser Johnson fra værtshuset Havodderen, hvor Ravn – efter at have drukket sig til en skrumpelever – nu får langet danskvand over disken.

Jeg ved, at mange læsere knuselsker Ravns bulldog Møffe, men ikke jeg. Det virker ofte som om, Møffe er proppet ind i en scene – bare fordi. Den hund er den eneste ingrediens i bogen, som ikke siger mig noget overhovedet. Resten smager – som en veltillavet lagkage – af endnu mere.

Bøgerne om Ravn i rækkefølge:

  • Afsporet
  • Savnet
  • Sekten
  • Dybet
  • Pagten

PS: Du ved måske, at Michael Katz Krefeld har en fortid som manuskriptforfatter. Men vidste du også, at han som 20-årig var såkaldt runner på spillefilmen Mord i mørket efter Dan Turells krimi?

Tre heldige. Og noget om kort og lydbøger i nyt format

Jeg har en svaghed for landkort og har dekoreret væggene i mit hjem med en del af slagsen. Den Permanente af Thomas Bagger foregår i og omkring Aarhus. Leder du efter en krimi, der foregår et helt bestemt sted, så kan du søge geografisk efter krimier på krimisiden.dk Foto: Rebekka Andreasen

Tak til alle jer, der har deltaget i konkurrencen om at vinde debutanten Thomas Baggers debutkrimi Den Permanente. Og tak for fine boganbefalinger.

Det er godt fem år siden, jeg begyndte at blogge her på sitet, og mange af jer, der smider kommentarer, har været med helt fra begyndelsen. Det glæder mig, at I læser med. Tak.

De tre heldige vindere er:

  • Louise Olesen, der anbefaler Hilsner fra de døde af Stuart MacBride
  • Pia Andersen, der anbefaler Cilla og Rolf Börjlinds serie om Rönning og Stilton
  • Dorte Slouborg, der anbefaler Jeg er pilgrim af Terry Hayes

Send mig jeres adresse på: mail@rebekkaand.dk – så er der en signeret udgave af Den Permanente på vej til jer. Tak til forfatteren og Forlaget E.C. Edition for at sponsorere de tre bøger. Læs anmeldelse af bogen her

Selvom Thomas Baggers debutkrimi foregår i og omkring Aarhus, er det ikke byen, der er i fokus, men karaktererne og deres udvikling (eller afvikling). Hvis du gerne vil finde krimilitteratur fra bestemte byer eller lande, så kan du via Krimisiden.dk – under geografisk indgang – søge efter krimilitteratur, der foregår i specifikke lande og byer.

En anden Aarhuskrimi er f.eks. Elsebeth Egholms Jeg finder dig altid 

Den næste krimi, jeg anmelder, foregår bl.a. på en gammel motorbåd i Christianhavns Kanal. Og udkommer meget snart. Mon du kan gætte hvilken krimi, det er?

Bøger som serie

I 2018 vil du kunne lytte til endnu flere bøger som serier på streamingtjenester som Storytel og Mofibo. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg er nok ikke den eneste, der de senere år har fået udvidet mit ordforråd med ord som streaming og binge-watching.

Vi danskere er vilde med at sluge tv-serier på tjenester som HBO og Netflix. Og vi er blevet vant til, at de forskellige streamingtjenester producerer unikt indhold til én bestemt tjeneste.

Fremover får du også mulighed for at lytte til bøger i et serielignende format – altså historier skrevet i flere afsnit og sæsoner, som vi kender fra tv-serier eller podcasts.

Krimiforfatter Christian Frost har skrevet Black Dolphin, som er en såkaldt original Storytel-serie. Hele sæson 1, om en dansk mand, der pludselig havner i et brutalt russisk fængsel på grænsen til Kasakhstan, finder du på Storytel.dk eller på mofibo.com

Og fra 1. november kan du lytte til Eva Maria Fredenborgs lydbog-serie Akademiet, der handler om et nordisk akademi, der arbejder med profilering af gerningsmænd. Forfatteren skriver i øjeblikket på anden sæson.

God lytte- og læselyst.

 

Kærlighed til Dan Brown – fra en bloglæser

Gæsteanmeldelse: Kære Rebekka. Jeg ved, at du ikke er meget for at læse om Robert Langdon, men da du har inspireret mig til at læse så mange bøger, fik jeg lyst til at prøve at gøre gengæld.

Sådan står der i en mail, jeg netop har modtaget fra Birthe Sonne, der trofast følger bloggen.

Igen blev jeg benovet over Browns grundige research og hans måde at beskrive bygninger, kunstværker og gadebilleder i korrekte detaljer. Sådan skriver Birthe Sonne om Oprindelse.

En januaraften i 2015 sidder jeg i et IC3-tog på vej hjem til Aarhus efter at have været til møde i København. Tilfældet vil, at jeg får pladsen ved siden af Birthe Sonne, der er i gang med en af Jussi Adler-Olsens Afdeling Q-krimier. Vi falder i snak. Og siden har Birthe Sonne entusiastisk fulgt bloggen. Indimellem har hun sendt mails eller billeder fra sine mange rejser – bl.a. disse fotos fra en japansk boghandel

Brown er et verdensnavn og har et gigantisk publikum over hele verden. Birthe har dog ret i, at jeg ikke er stor Brown-fan. Jeg anerkender, at den amerikanske forfatter er ekstrem god til research og til at skabe spænding. Han er sublim til at servere cliffhangere, der får læserne til at ile videre i hidsigt tempo. Men sprogligt overhaler hundredvis af andre forfattere ham.

Her får du resten af Birthe Sonnes mail:

“Jeg har læst alle Dan Browns bøger, også de to, der ikke handler om den gode universitetsprofessor og symbolforsker. Man kan sige meget – og de forskellige anmeldere gør det sandelig – men jeg er fascineret af den research, der ligger bag bøgerne.

 

Den første Dan Brown bog, jeg læste, var Da Vinci Mysteriet. Som så mange andre blev jeg grebet af plottet og susede gennem bogen på ingen tid. Da jeg holder meget af Paris, syntes jeg, det var en fornøjelse at læse om alt det, jeg kendte så godt – jeg har selv gået mange af de steder, hvor personerne bevægede sig rundt. Brown beskrev kunstværker og bygninger, som jeg kendte, og en del jeg ikke kendte. Det fik mig til at læse bogen endnu en gang med en guide til Paris i hånden og Google indenfor rækkevidde, så jeg med bykort og billeder kunne konstatere, at alt passede. Måske er det derfor, der senere blev udgivet en illustreret udgave af bogen?

 

Denne anden gennemlæsning gjorde mig nysgerrig efter at læse den originale udgave på engelsk, og det var med glæde, jeg konstaterede, at oversætteren havde udført sit job til perfektion.

 

På en efterfølgende rejse til Paris, der havde været planlagt i længere tid, kunne jeg ikke dy mig for at lægge nogle af de omtalte steder på listen over must see. Det gjaldt bl.a. Saint Sulpice-kirken, hvor vi sad og filosoferede til den smukkeste orgelmusik på det klokkeslæt, hvor vi skulle have deltaget i en nær vens bisættelse i Danmark.

 

Da vi passerede en boghandel og så Da Vinci Code i vinduet, hviskede Robert Langdon til mig, om ikke jeg havde lyst til at læse om ham på fransk, og som hvisket så gjort. Jeg læser normalt ikke bøger på fransk, men jeg holder meget af sproget, og da jeg efterhånden kan bogen udenad, kastede jeg mig ud i forsøget. Det gik ganske fint, men til min store forbløffelse havde den franske oversætter sin egen dagsorden. Bois de Boulogne, parken med sit specielle natteliv med prostituerede og homoseksuelle, blev nedtonet, og som følge deraf blev Paris’ bykort også ændret. Da ydermere lidt af plottet blev røbet, før det var forfatterens mening, blev min skepsis overfor oversættere grundlagt.

 

Oprindelse udkom tidligere på måneden. Her følger vi igen Robert Langdon på en hæsblæsende ekspedition, denne gang gennem det nordlige Spanien og igen i følgeskab med en smuk og intelligent yngre kvinde. Jeg er ikke stedkendt, hverken i Bilbao eller Barcelona, så min Samsungtelefon blev brugt som et bogmærke, der samtidig fungerede som illustration til det læste. Igen blev jeg benovet over Dan Browns grundige research og hans måde at beskrive bygninger, kunstværker og gadebilleder i korrekte detaljer.

 

Plottet er fantasifuldt. Browns opfindsomhed fornægter sig ikke. Han formår at presse det alleryderste ud af den ypperste moderne it-teknologi, og det er også her, de store overraskelser ligger gemt. Når det fikst blandes med alt det, vi ved er korrekt og virkeligt, bliver vi let forført til at tro, at svaret på bogens undertitel Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? også er korrekt.

 

Det er netop spørgsmålet om det, der videnskabeligt kan bevises kontra verdensreligionernes tro, som bogens fremtidsforsker, computergeni og rigmand Edmond Kirsch beskæftiger sig med, og det er hans opfindelse, opdagelse, der sætter gang i handlingen. Kirsch bor og arbejder i Barcelona, men det er så heldigt, at han er elev af og god ven til Robert Langdon, der derfor er inviteret til den storslåede offentliggørelse af resultatet af Kirsch’s arbejde.

 

Det vi ser gennem den gode symbolforskers øjne er som altid pudsigt, og det fik i hvert fald mig til at trække på smilebåndet flere gange. Et enkelt verdenskendt logo kommer også med i bogen, men uden at blive forklaret. Det lader Langdon drilagtigt sin kvindelige ledsager selv spekulere over.

 

Hvad er det så, Edmond Kirsch har opdaget, som vil have en enorm effekt på alle mennesker i fremtiden? Det kan jeg naturligvis ikke røbe, men jeg vil sende fremtidsforskeren en tanke, hver gang jeg i gadebilledet ser en mobiltelefon fungere næsten som en fast og ekstra legemsdel.

 

Jeg tror, at Dan Brown, ud over at udtænke spændende handlinger til sine bøger, har en mission. Da Vinci Mysteriet var fyldt med små franske sætninger, og i Oprindelse ser det ud som om, han har tænkt sig at lære os alle sammen spansk. Det må være en udfordring for enhver oversætter, og netop oversætteren af denne bog skal have et par ord med på vejen.

 

Dan Browns måde at skrive på gør hans bøger let læselige, og sproget flyder, også selv om han ind i mellem er proffessoragtig. I Jakob Levinsens oversættelse snublede jeg flere gange over ord og sætninger på grund af stavefejl, slåfejl og manglende korrekturlæsning. Når han tilmed insisterer på at oversætte en tablet til tavlecomputer, får det mig til at tænke på, om han overhovedet skulle have givet sig i kast med at oversætte denne bog. Jeg overvejer at anskaffe mig den engelske udgave til min e-reader.”

Birthes begejstring smitter, så måske jeg engang i fremtiden giver Brown en chance mere.

PS: Den første november bliver det offentliggjort, om vildmedkrimi.dk går videre i finalen om at vinde Plusbog.dks Danish Book Blog Award 2017. Det kan sagtens være, bloggen ikke når finalefeltet, men en ting er sikkert. Jeg har verdens bedste bloglæsere. Tak til Birthe og alle jer, der læser med.

 

Konkurrence: Vind Den Permanente af Thomas Bagger

Den Permanente er første del af en krimiserie om efterforsker Ask Hjortheede og hans kollega Camilla Staal. Vind bogen. Foto: Rebekka Andreasen

Konkurrence/giveaway: For nylig anmeldte jeg krimien Den Permanente af Thomas Bagger. Tre bloglæsere kan nu vinde bogen. Bøgerne er sponsoreret af forfatteren/forlaget E.C. Edition.

35-årige Thomas Baggers debutkrimi overrumplede mig fuldstændig. Jeg læste bogen en lille måneds tid efter udgivelsen, havde ingen særlige forventninger til bogen, og jeg havde ikke hørt/læst om bogen i forvejen. Og hvor er det skønt at blive overrasket. Bogen er nemlig ret god. Læs min anmeldelse her

Den Permanente er en krimi om bl.a. svigt, hævn, seksualitet, korruption, familiehemmeligheder, kærlighed og tilgivelse.

Den Permanente er ikke kun titlen på bogen, men også en populær badeanstalt ved havet i den nordlige del af Aarhus. Netop her skyller et lig i land, og så ruller historien, hvor vi følger efterforsker ved Østjyllands Politi Ask Hjortheede. Thomas Bagger har nemlig skrevet om et miljø, han som aarhusianer kender ganske godt. Den lille storby og dens nordlige forstæder.

Selvom man ikke har kartoffelpandekager med svampe a la Kraków inden for rækkevidde, så vil bogen sandsynligvis smage dig, hvis du er vild med krimi. Foto: Rebekka Andreasen

Har du fulgt bloggens profil på Instagram eller Facebook ved du, at jeg den sidste uge har holdt ferie i Kraków. Min mand læser stort set kun bøger, når vi er på ferie, og han har netop slugt bogen i et for ham uvant hurtigt tempo – ledsaget af rigelige mængder polske kartoffelpandekager.

Der er tre signerede bøger på højkant. Skal du være en af de tre heldige bloglæsere? Du deltager i konkurrencen ved at anbefale en god krimi/spændingsroman i kommentarfeltet under indlægget her.

Du kan deltage i konkurrencen frem til mandag den 30. oktober 2017 klokken 12. Du skal selv tjekke på bloggen, om du har vundet. Hører jeg ikke fra vinderne inden en uge, trækker jeg nye navne. Bemærk, at der kan gå lidt tid, fra du skriver en kommentar, til du kan se den på bloggen.

Thomas Bagger er født og opvokset i Aarhus, hvor han også bor i dag. Den Permanente er hans debutkrimi. Foto: PR

PS: Konkurrencen er sponsoreret af forfatteren og forlaget E.C. Edition. Til info anmeldte jeg bogen, før jeg havde en aftale med forfatteren/forlaget om konkurrencen.

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her