Anmeldelse: Løgnen om en sand ven

Anmeldelse: Løgnen om en sand ven er Hans Davidsen-Nielsens anden spionroman og efterfølger Hypokonderens død, som forfatteren fik Det Danske Kriminalakademis Debutantdiplom for i 2015.

Bogen er læseværdig, selvom portrættet af journalist Robert Lassen ikke er videre opfindsomt.

Da Hans Davidsen-Nielsen debuterede som fiktionsforfatter i 2014, lå det til højrebenet, eller det venstre, hvis han sparker bedst med det, at skrive om spioner og hemmelige tjenester.

Journalist og forfatter Davidsen-Nielsen er kendt for sine faglitterære værker om de danske efterretningstjenesters historie, og han har mere end tyve års erfaring med netop:

  • PET, der tager sig af det, der sker inden for Danmarks grænser
  • FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, der er Danmarks pendant til CIA, og som udenrigstjeneste tager sig af Danmarks ydre grænser

At forfatteren kender sit stofområde giver historien nerve og gør plottet virkelighedstro og ret spændende. Og aktuelt, selvom handlingen i bogen ligger ca. ti år tilbage.

Der er tråde til virkelig begivenheder og konflikter, og det er svært ikke at sende tanker til f.eks. Morten Storm, tidligere agent for PET, eller hele diskussionen om Fake News – hvem har egentlig den rigtige version af virkeligheden? Og hvordan kan man manipulere og påvirke sandheden? Aktuelle emner omsat til spændstigt romanstof.

Journalisten Robert Lassen indleder sin egen undersøgelse, da vennen Morten, som læserne kender fra Hypokonderens død, forsvinder. Morten er ikke på ferie i Paris, som han ellers har fortalt sin familie. Men hvor er han, der er alvorlig syg af kræft, så? Og ved PET og FE noget om den universitetsansatte historiker, offentligheden ikke må vide?

Bogen handler især om modsætningsforholdet mellem PET og FE. Om interne magtkampe, paranoia, terrorbekæmpelse og om mediernes rolle og hele det politiske spil. Det er interessant og også lidt skræmmende læsning forfatterens kendskab til området in mente. Og jeg er vel ikke den eneste, der er fascineret af de hemmelige tjenester? Netop fordi de er hemmelige og mystiske. For hvor meget bliver vi danskere vildledt i en god sags tjeneste?

Emnet er spændende, forfatteren skriver skarpt og ikke uden humor, så alt er vel godt? Nej, ikke helt. Jeg fik aldrig bogens hovedperson, Robert Lassen, helt under huden og synes, at jeg har mødt ham i lidt for mange andre bøger før. Det gør ham desværre lidt uinteressant.

Efter engang at være ham, der leverede forsidehistorier med sin daglige gang på Christiansborg, er Robert nu desillusioneret, doven, besværlig, fraskilt, træt af sit arbejde og sin chef, drikker for meget og har ikke styr på sønnikes fødselsdagsgæster.

Men Robert gør alligevel alt det rigtige: Bider sig fast i haserne på magthaverne, selvom ingen tror på ham – måske bortset fra bassethunden Ufer, der ligner sin ejer og sværger til en lidt for usund livsstil.

Det havde lappet lidt på billedet af en lidt klichéfyldt karakter, hvis det var Robert, der kørte rundt på FE-manden Torsten Bruuns specialdesignede cykel. Men Roberts cykel er selvfølgelig flad.

Mine indvendinger til trods er den danske spionroman værd at læse, og måske du synes bedre om Robert Lassen end jeg?

Bogen kan læses selvstændigt, men du får mere ud af at have læst Hypokonderens død først.

 

 

Har du vundet Pigen under jorden og Elly-kop?

Tak, mange tak til alle jer, der deltog i konkurrencen om at vinde en signeret udgave af Elly Griffiths Pigen under Jorden, der udkommer om få dage.

Er du den heldige vinder af dette Elly-sæt: En signeret udgave af Pigen under jorden – og en skøn kop?

Samme svar på et spørgsmål igen og igen. Og igen. Det er ikke sjovt at læse.

Derfor giver det meget mere mening for mig, at du fortæller om din seneste læseoplevelse, når du deltager i konkurrencer her på bloggen.

Jeg nyder at læse, hvad I læser. Og mon ikke der er andre end mig, der kan finde inspiration i jeres læseerfaringer?

Nå. Nu er der en heldig bloglæser, der kan kaste sig over Pigen under jorden og drikke af en fin kop samtidig. (Må jeg anbefale engelsk te og en lille kiks for at hapse en lillebitte smule af bogens skønne britiske krimiunivers?)

Sættet, venligst sponsoreret af Gads Forlag, der er Elly Griffiths danske forlag, går til tadadadada….

Steen Larsen-Ledet

Send mig din adresse på mail@rebekkaand.dk – så er der bog og kop på vej til dig.

Elly Griffiths er på besøg i København disse dage, og jeg mødte hende her til aften og lokkede hende til at udnævne vinderen hvilket du kan se på Facebook.

Bogen udkommer den 19. januar, og hovedpersonen Ruth Gallowway er arkæolog. Da jeg interviewede Elly Griffiths sagde hun bl.a. følgende om sin hovedperson:

Det lyder underligt, og jeg har aldrig oplevet det igen, men karakteren Ruth opstod ud af tågen. Hun stod helt klar og færdig for mig. Jeg vidste straks alt om hende lige ned til hvilken kiks, hun spiser. Hun hører Bruce Springsteen og er glad for katte, ligesom jeg er. Men jeg vidste også med det samme, at hun er indadvendt, bor alene og er ateist modsat mig. Ruth befinder sig godt i sit eget selskab i et lille, isoleret hus på kanten af marsken med sine katte.

Læs eller genlæs hele mit interview med Elly Griffiths her

Interview med krimiforfatter Elly Griffiths – vind hendes første krimi på dansk

Forfatterinterview/konkurrence: Ligesom en politimand graver en arkæolog også i fortiden for at finde spor og få svar, fremhæver den britiske bestsellerforfatter Elly Griffiths, der har en kvindelig arkæolog som hovedperson i Pigen under jorden – den første bog i krimiserien om Ruth Galloway, der udkommer 19. januar. Jeg har smuglæst, og du kan i den grad glæde dig til bogen, hvis du er til velskrevet, britisk krimi med humor, historie og en herlig hovedperson.

(For en god ordens skyld vil jeg nævne, at jeg i første omgang lavede interviewet som en betalt opgave for Gads Forlag, der bruger interviewet i forbindelse med markedsføring af bogen. At jeg har valgt at bringe interviewet her, så bloggens læsere får glæde af det, har jeg ikke fået en krone for. Vh. Rebekka Andreasen)

Elly Griffiths første Ruth Galloway-krimi The Crossing Places, som bogen hedder på engelsk, udkom i England i 2009. Udkommer på dansk lige om lidt.

Et par timer i bil nordøst fra London ligger Norfolk, og netop det såkaldte county i Østengland, på halvøen East Anglia, danner rammen om Elly Griffiths spændende bestsellerkrimiserie hvoraf Pigen under jorden er første bog. Faktisk er den storslåede natur en slags hovedperson i bogen på linje med arkæologen Ruth Galloway og politiefterforskeren Harry Nelson.

“Norfolk er et meget smuk område med fuglereservater og fantastisk natur. Landskabet er meget fladt, og man siger ofte, at landskabet er himlen på grund af det flade, sumpede vådområde, der giver udsyn til uendelig himmel. Men det er også et meget øde og isoleret område. Et virkelig spooky sted,” forklarer Elly Griffiths med en entusiasme, der smitter.

Den britiske forfatter, der selv er opvokset og bor i Brighton, er kommet i Norfolk siden barndommen for at besøge en tante, der fyldte hende med spøgelseshistorier og myter fra det, hun kalder et magisk landskab. Pludselig, på en ferie i Norfolk med manden Andy mange år senere, opstod ideen til både plottet i bogen og hovedpersonen Ruth, der er arkæolog og underviser på et fiktivt universitet.

“Min mand er arkæolog, og da vi gik i vådområdet Titchwell Marsh, fortalte han, at mennesker i fortiden troede, at moseland var helligt. Fordi det hverken er land eller hav, hverken liv eller død, men noget indimellem. En slags bro til efterlivet,” forklarer Elly Griffiths, inden hun fortsætter:

Det lyder underligt, og jeg har aldrig oplevet det igen, men karakteren Ruth opstod ud af tågen. Hun stod helt klar og færdig for mig. Jeg vidste straks alt om hende lige ned til hvilken kiks, hun spiser. Hun hører Bruce Springsteen og er glad for katte, ligesom jeg er. Men jeg vidste også med det samme, at hun er indadvendt, bor alene og er ateist modsat mig. Ruth befinder sig godt i sit eget selskab i et lille, isoleret hus på kanten af marsken med sine katte.

Hun tilføjer, at en arkæolog passer perfekt ind i en moderne krimi, og at valget af Ruth som hovedperson hjælper hende som forfatter med ikke at overklistre et landområde med fiktive lig.

“Der er masser af døde kroppe i Norfolk, men mange af dem er tusindvis af år gamle.”

Ruth Galloway er akademiker med stort a, meget anerkendt for sit arbejde, intelligent og egenrådig, og som modvægt opfandt forfatteren politiefterforskeren Harry Nelson. Han har Blackpool-accent, er en dygtig politimand, men han har ikke en akademisk baggrund som Ruth. Han er langt mere social, udadvendt og et familiemenneske. Og så kører han altid, som var han på jagt efter en mistænkt; stærkt. De to, pointerer forfatteren, supplerer hinanden godt.

Nu skal danske læsere lære makkerparret at kende i en medrivende og interessant historie, der med forfatterens egne ord handler om et barn, der er forsvundet i et hjemsøgt landskab. Bogen udkommer 19. januar på Gads Forlag.

Masser af historie at dykke ned i

Pigen under jorden rummer en arkæologisk opdagelse sideløbende med en nutidig krimigåde. Sådan er det i hver bog i serien. I bogen er der spor, der går tilbage til både jern- og bronzealderen, og forfatteren er begejstret for research og for at dykke ned i historien. Hun er vild med at smelte fortid og nutid sammen på en spændende, opsigtsvækkende og humoristisk måde.

“Jeg har altid været fascineret af nordisk mytologi, arkæologi, historie og myter, og Norfolk er fuld af historie. Jeg løber aldrig tør for emner, det er blot at vælge, hvad Ruth og Nelson skal kaste sig over”, forklarer Elly Griffiths og føjer til, at forskere for nogle år siden fandt fodspor, der er over 800.000 år gamle i netop Norfolk.

På spørgsmålet om hvorvidt hun tager med sin mand på arkæologiske udgravninger, slår hun en stor latter op. Det er, pointerer hun, hårdt fysisk hårdt arbejde og masser af mudder, og Elly Griffiths fastslår, at det er hun alt for uorganiseret, utålmodig, kaffetrængende og doven til.

Det er tydeligt hvor den humor og lune, der supplerer krimiuniverset i Pigen under jorden, kommer fra.

Pigen under jorden er en særlig bog

Til gengæld er Elly Griffiths vild med stille stunder, især morgener, foran sin computer. Nogle forfattere skriver deres bøger igennem flere gange. Elly Griffiths gør det groft sagt kun én gang. Når hun sætter sig til tasterne og skriver, ændrer hun ikke meget i manuskriptet. Hun har en løs struktur på plads omkring plottet, før hun begynder at skrive, men det kan ændre sig undervejs i processen.

Hvis et afsnit eller kapitel driller, så skriver Elly Griffiths dialoger, som hun holder meget af at skabe. Og så er det vigtigt for hende at skrive hver eneste dag.

“Jeg finder stor nydelse i at skrive og fortælle gode historier. Allerede som 11-årig skrev jeg min første bog, et mordmysterium, som dog aldrig blev udgivet. At skrive er noget, jeg belønner mig selv med: nu har jeg ordnet strygetøjet, nu må jeg gerne sætte mig ned og skrive,” ler forfatteren, der bl.a. har en baggrund som redaktør i forlagsbranchen.

Bogen vil altid have en speciel betydning for Elly Griffiths:

“Det er min første bog om Ruth, det er min første krimi, og det er min første bog i det unikke Norfolk-landskab. Den bog er noget ganske særligt.”

Du kan vinde dette Elly-sæt: En signeret udgave af Pigen under jorden. Og en fin kop.

Konkurrence

En heldig bloglæser kan vinde en signeret udgave af Pigen under jorden venligst sponsoreret af Gads Forlag. Og et lækkert Elly Griffiths krus.

Sådan deltager du i konkurrencen: Smid en kommentar under indlægget her og fortæl, hvilken bog du senest har læst – det behøver ikke være en krimi. Jeg trækker en vinder mandag den 15. januar 2018 klokken 20. Bemærk: Der kan gå lidt tid fra du skriver en kommentar, til den er synlig på bloggen.

Værd at vide:

Pigen under jorden vandt The Mary Higgins Clark Award i 2011, og krimiserien om Ruth Galloway har flere gange været nomineret til litteraturpriser

Elly Griffiths er født i London i 1963, men flyttede som femårig til Brighton, hvor hun bor i dag med sin familie

Elly Griffiths er et pseudonum for Domenicia de Rose. Forfatteren har skrevet fire bøger i eget navn. Bøgerne handler om Italien, hvor hendes far er fra, og om familie og identitet. Da hun skrev Pigen under jorden opstod behovet for et nyt forfatternavn. Domenicia de Roses bedstemor hed Ellen Griffiths, og med en lille omskrivning blev en ny krimiforfatter skabt

En af yndlingsforfatterne er den britiske forfatter Wilkie Collins (1824 – 1889), der har skrevet krimiklassikeren Månestenen. Elly Griffiths fremhæver især hans eminente personkarakteristikker og miljøbeskrivelser

Et tv-selskab har købt rettighederne til krimiserien, så Ruth Gallloway kan med tiden bliver en tv-karakter

I øjeblikket skriver Elly Griffiths på den tiende bog i Ruth Galloway-serien

 

Book mig

Krimiforedrag/skrivehjælp: Hvad arbejder du med, når du ikke blogger? Det spørgsmål får jeg ofte. Og her kommer svaret.

Du kan også booke mig til at interviewe forfattere på f.eks BogForum. Her interviewer jeg Lotte Petri. Foto: Ellen Marie Andreasen

Udover at være Vild Med Krimi og bogblogger er jeg uddannet journalist og har i flere år arbejdet som redaktør og hjulpet forfattere med at optimere manuskripter. Skal jeg også hjælpe dig?

Uanset om det er første gang, du kaster dig ud i et bogprojekt, eller om du har skrevet flere bøger, kan jeg hjælpe dig. Måske du er gået i stå i din bogproces, tvivler på dit plot eller har brug for ideer til at gøre sproget blødt og boblende?

Få en vurdering af dit manuskript

Jeg er tilknyttet Skriveværkstedet, hvor jeg især redigerer og vurderer spændingsromaner, thrillere og krimier, men jeg kan også hjælpe dig med din historiske roman, eller hvis du er gået i stå med din slægtsroman. Du kan også kontakte mig eller Skriveværkstedet, inden du går i gang med at skrive, hvis du vil have feedback på din ide. Jeg har selv bidraget med tekster til flere fagbøger.

Skal jeg skrive for dig?

Som journalist har jeg 20 års erfaring med at skrive portrætter, reportager og interviews. Jeg har leveret tekster til alt fra fagblade til ugeblade og aviser. Og til web. Du kan også hyre mig til at holde foredrag.

Jeg holder foredrag om:

  • Krimigenrens udvikling. Fra Edgar Allan Poe i 1841 lod en undsluppen orangutang være skurken i Mordene i Rue Morgue – verdens første kriminalhistorie – til den moderne krimi. Jeg kommer bl.a. ind på de tendenser, der præger genren lige nu – både hvad angår indhold, men også form.
  • Domestic noir – en undergenre til den traditionelle krimigenre. Når ondskaben rykker inden for hjemmets fire vægge.
  • Jussi Adler-Olsens forfatterskab

Kontaktinfo finder du her

Det er ikke spektakulære giftmord, der fylder mest i Martin Worm-Leonhards arbejde på retskemisk institut i Odense, men derimod sager om bl.a. misbrugere og psykiatriske patienter. Foto: Rebekka Andreasen

Jeg fortsætter selvfølgelig med at blogge, og her på siden finder du ikke kun anmeldelser og bogomtaler, men også interviews og reportager.

Du kan bl.a. komme med til et foredrag med en retskemiker, læse om mine krimifavoritter på Netflix eller læse et interview med en oversætter.

Mange hilsner fra

Rebekka Andreasen

 

De døde i 2017

Sue Grafton døde sidst i december. Hun er forfatter til de såkaldte alfabetkrimier.

Farvel: Vi har taget hul på et nyt sprødt år, men i 2017 døde en række markante personer, der har markeret sig på krimifronten.

Colin Dexter: Den britiske forfatter Colin Dexter døde i marts i en alder af 86 år. I forfatterens debutkrimi fra 1975, Sidste bus til Woodstock, møder læserne for første gang Inspector Morse. I alt 14 bøger skrev Dexter om den fiktive Oxford-kriminalinspektør, der er blevet til en yderst populær tv-serie. Første gang Morse optrådte på tv var i 1987. Forfatteren var vild med både opera og god whisky, så det er Morse selvfølgelig også. Vidste du, at Morse hedder Endeavour til fornavn?

Jonathan Demme: I april døde den 73-årige amerikanske instruktør, der vandt en Oscar i 1991 for filmen Ondskabens øjne (The Silence of the Lambs) med Anthony Hopkins og Jodie Foster i hovedrollerne. Filmen er baseret på en roman af Thomas Harris. Første gang jeg (bag en pude) så filmen, var med en veninde i London, og jeg sov ikke om natten, fordi tanker om seriemorderen og kannibalen Hannibal Lecter hvirvlede rundt i hovedet på mig. Virkelig god og skræmmende film.

Roger Moore: I maj døde den engelske skuespiller Roger Moore, der især er kendt for sin rolle som Bond. James Bond. Inden han blev kendt som 007, spillede han også actionhelt i tv-serierne Helgenen og i De uheldige helte. I alt syv gange spillede Roger Moore James Bond. Fra Live and Let Die i 1973 til hans sidste Bond-film i 1985 A View to a Kill. Han blev 89 år. Fra 2002 og frem til sin død var Moore gift med dansk-svenske Kristina (Kiki) Tholstrup.

Michael Nyqvist: I juni døde den populære svenske skuespiller Michael Nyqvist 56 år gammel. Han har spillet masser af teater, men han er især kendt for at give Stieg Larssons fiktive journalist Mikael Blomkvist krop i filmatiseringerne af Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt. Nyqvist medvirkede også i en række tv-film om Beck i 90’erne. Den svenske skuespiller har også været med i en gigantisk Hollywoodproduktion, da han spillede skurk over for Tom Cruise i Mission Impossible – Ghost Control.

Sue Grafton: På en af årets sidste dage døde den amerikanske bestsellerforfatter Sue Grafton. Hun blev 77 år og lancerede sammen med bl.a. Sara Paretsky en ny type kvinde i krimier. Hovedpersonen i Graftons såkaldte alfabetkrimier er den fraskilte, barnløse, slagfærdige, utilpassede, hardcore og selvstændige detektiv Kinsey Millhone, som læserne møder første gang i A is for Alibi, der udkom i 1982 – på dansk i 1991. Graftons sidste bog blev Y is for Yesterday. Hun nåede ikke det sidste bogstav i det amerikanske alfabet, z. Bøgerne om Millhone, der har base i en fiktiv by i Californien, er oversat til 26 sprog.

 

 

 

Det bedste fra 2017

Årets højdepunkter: Debutanterne Thomas Bagger og Anne Mette Hancock og Netflix-serien Fauda er på min liste over årets højdepunkter.

Kan jeg tillade mig at lave listen her, når jeg ikke har læst alle krimier, der er udgivet på dansk/oversat til dansk i løbet af året? Ja, selvfølgelig. Men husk: Det er det bedste af alt det, jeg har slugt af bøger (og serier) i løbet af året:

Grafiker Peter Stoltze har designet omslag til alle Jesper Steins krimier. Læs interviewet med Stoltze her

Årets bedste danske krimi: Papa af Jesper Stein. Jeg fulgte med gigantisk læselyst Axel Steen som lapset og handlekraftig gangster rundt i Europa. For, som jeg skrev i min anmeldelse: “Papa er en mørk og rå thriller. Bogen er ekstremt underholdende. Uden sammenligning er Papa den bedste danske krimi (eller rettere thriller), jeg har læst i år. Og faldera for en hæsblæsende finale. Suverænt krimihåndværk, masser af spænding og et stærkt portræt af en plaget mand.”

Jeg var i Stockholm i maj i år og sendte lange blikke efter Arne Dahls Inland, der var udkommet på svensk. I september udkom bogen på dansk – med et ekstra d i titlen. Foto: Rebekka Andreasen

Årets bedste udenlandske krimi: Indland af Arne Dahl. Altså. Jeg turbolæste de første 100 sider og glemte så bogen hos en veninde, som jeg sjældent besøger. Bogen levede hengemt i hendes bryggers, indtil jeg for nylig endelig blev genforenet med Indland. Det er anden bog om Berger og Blom og efterfølgeren til Skyggezone, som det er en stor fordel at have læst først. Åh, hvor tager den svenske forfatter læserne ved næsen i denne fabelagtige, spændende og fine krimi. Han er ferm til at skrive krimier, ham Dahl. En af de bedste overhovedet. Synes jeg.

Årets bedste debutant: Ligblomsten af Anne Mette Hancock. Jeg har det princip, at skal jeg interviewe en forfatter på Krimimessen i Horsens, så anmelder jeg ikke den bog, vi skal tale om på messen. Derfor anmeldte jeg aldrig Ligblomsten. Men hvis du har fulgt med på sitet, aner du, at jeg er ret glad for bogen. Især Hancocks sublime sprog, fine detaljer og tone væltede mig – og mange andre krimifreaks – totalt omkuld. Som når hovedpersonen Heloise genkender lugten (eller duften om man vil) af Pierre Cardin-aftershave, der: “mindede hende om at stå i badeværelset i sit barndomshjem og synge ned i den mikrofonlignende glasflakon med det konvekse spejllåg, som fik ens ansigt til at bue underligt udad og næsten til at se overdimensioneret ud. En slags datidens SnapChat-filter”.

Årets digitale føljeton: Black Notice af Lotte Petri. 2017 blev året, hvor vi begyndte at lytte til bøger i et serielignende format – altså historier skrevet i flere afsnit og sæsoner, som vi kender fra tv-serier eller podcasts. Black Notice er skarpt skåret, men har heldigvis plads til fine karakterbeskrivelser af bl.a. efterforskningsleder Felix Jørgensen. Petri har skrevet en historie, der er inspireret af en virkelig begivenhed i Norge, hvor et lig i en våddragt skyllede i land. Fortællingen i fem dele har masser af flow og er rasende spændende. I øvrigt er Black Notice en international efterlysning via Interpol. Også på Storytel.dk eller på f.eks. mofibo.com finder du lydbogs-serier.

Den permanente er første del af en krimiserie om efterforsker Ask Hjortheede og hans kollega Camilla Staal. Foto: Rebekka Andreasen

Årets overraskelse: Den Permanente af Thomas Bagger. I min anmeldelse skrev jeg: “Bagger skriver i ofte korte, rappe sætninger med åbenlyse skarpe og sylespidse ord, der er skrevet med omhu og kreativitet. Jeg labbede grådigt ordene i mig. Forfatteren, der har læst medievidenskab, har tidligere skrevet filmmanuskripter, og det smitter af på teksten. Kort, stramt, præcist, men samtidig med krølle på halen. Og plads til eftertænksomhed.” Og ja, jeg skal interviewe Thomas Bagger på Krimimessen i Horsens 2018, men det kom på plads efter jeg havde anmeldt bogen. Og jeg glæder mig meget til at møde den aarhusianske forfatter.

Årets Pris: Altså. Jeg er stadig meget stolt af og rørt over, at jeg på Krimimessen i Horsens fik Anton Koch-Nielsen diplomet, der gives til: “en person som med entusiasme, engagement og bred faglighed har beskæftiget sig med kriminallitteraturens specifikke spilleregler, stil og sprog.” Anton Koch-Nielsen var en stor krimikender, så det er en enorm ære.

Årets bedste Netflix-fix: Fauda. Serien er intet mindre end en nuanceret tv-serie om den komplekse, blodige og langvarige konflikt mellem jøder og palæstinensere på Vestbredden. Det er en hamrende spændende, dramatisk, autentisk og netop nuanceret skildring af konflikten, der virker endeløs. Og det er ikke helt forkert at sammenligne serien med Homeland. Selvom den ikke når samme højder som den amerikanske tv-serie og slet ikke er produceret lige så lækkert. Serien er uhyre interessant og herligt befriet for rendyrkede helte og propaganda. Se den.

Årets bedste biografi: Jussi af Jonas Langvad Nilsson, som jeg har læst i behagelige bidder. En både smuk, detaljerig, skøn, sjov, alvorlig og meget ærlig bog, der ikke kun er levende skrevet, men som også giver et fint og nuanceret billede af den populære danske bestseller-forfatter Jussi Adler-Olsen, der nærmest er et fænomen i særklasse. Og så giver bogen mig ny viden om den ekstremt målrettede forfatter. Nu ved jeg f.eks hvorfor Joni Mitchell-nummeret A Case of You betyder noget ganske særlig for Adler-Olsen, og jeg har set et foto af ham i en hjemmehæklet trøje anno 1978 kreeret af hustruen Hanne. Om jeg har læst andre biografier i år? Nej. Men denne godt 400 sider lange bog er altså ret interessant.

Fotoet af mig, der interviewer Lotte og Søren Hammer har jeg fået tilsendt af en venlig bloglæser. Tak for det Ane Ahrenkiel Sand.

Årets bedste event: Krimimessen i Horsens. Som altid en forrygende oplevelse, hvor jeg fik lov til at interviewe Lotte og Søren Hammer, Anne Mette Hancock,  Pernille Boelskov, Bent Stenbakken og Jürgen Klahn. Også mange krimiforfattere elsker den årlige fest i Fængslet i Horsens. Leif Davidsen sagde i messens åbningstale bl.a.:

Her møder vi læserne, og det er virkelig dejligt, for hvad ville vi forfattere være uden læsere? Skribenter i støv. I en af de bedste romaner, jeg har læst i mange år, fortælles om de glemte bøgers kirkegård, det sker i Carlos Ruiz Záfons spændingsroman Vindens skygge, som også er en stor eksistentiel fortælling om kærlighed og forræderi i tiden efter Den Spanske Borgerkrig. Det er rigtig gode bøger, der gemmer sig på de glemte bøgers kirkegård i Barcelona, men jeg tror ikke ret mange forfattere ønsker at ende der. De ønsker at være ude blandt læserne, som man jo henvender sig til, en efter en, uanset om man har valgt den ene eller den anden genre.

Læs eller genlæs mine reportager fra Krimimessen i Horsens 2017 her og her

Der er meget godt i vente på krimifronten i 2018. I skal bl.a. glæde jer til Pigen under jorden. Det er første bind i britiske Elly Griffiths serie om arkæologen Ruth Galloway, der udkommer på Gads Forlag den 19. januar 2018. Jeg har smuglæst og interviewet forfatteren og, ja altså: I kan godt glæde jer. 

Og så ser jeg frem til at tage hul på 2018 med sæson 4 af Broen på DR1. Håber på et brag af en finale.

Rigtig godt nytår til alle jer, der læser med her. Tusind tak for mails. Og for kommentarer både her på bloggen, men også på Facebook og Instagram.

Mange hilsner fra

Rebekka

Interview med Robert Zola Christensen

Forfatterinterview: Fra årsskiftet skruer Robert Zola Christensen ned for forskning og undervisning på Universitetet i Lund for at få mere tid til at skrive bøger. Han har altid skrevet og kan slet ikke lade være. Mød forfatteren der debuterede i 1997, og som er aktuel med sin tredje krimi. Og som mener, at man som forfatter ikke skal være berøringsangst over for det grimme og væmmelige i livet.

– Jeg er altædende hvad angår litteratur og har en ekstrem bred smag. Jeg læser alt fra Tove Ditlevsen og Vita Andersen til Mit Livs Novelle. Jeg bliver også inspireret af tv-serier på HBO og Netflix. Pop og det, der har kant, flyder mere og mere sammen, siger Robert Zola Christensen. Foto: Simon Klein-Knudsen.

― Selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt over for hinanden i virkeligheden, men når jeg skriver fiktion, sætter jeg som forfatter virkeligheden i parentes og afsøger grænser. Udfordrer. Den usikkerhed, der kommer ind i det levede liv, kan litteraturen give stemme.

Sådan siger Robert Zola Christensen, der sendte sin tredje krimi på gaden samtidig med, at den såkaldte ubådssag om Peter Madsen og Kim Wall rullede i medierne. I Gæsten bliver en kvindelig forsker på Syddansk Universitet i Kolding dræbt. Og parteret.

Forfatteren understreger, at Gæsten, som bogen hedder, var færdig længe før den tragiske sag, og at det er uhyre vigtigt at adskille virkelighed og fiktion. For i litteraturen skal den have alt, hvad den kan trække.

― I videnskab og kunst, de to verdener, som jeg beskæftiger mig med, er alt tilladt. Kunst og litteratur kan udfordre vanetænkning, være en tankens legestue for alt det grimme og mørke, og her er ikke plads til ideologi. Jeg har ikke noget moralsk blik, når jeg skriver – jeg skriver bare. Alt det grimme og forbudte forsvinder ikke, fordi vi lader være med at skrive om det. Litteratur skal handle om det, vi er lidt usikker på, og som vi er lidt uafklarede omkring. Og en god krimi kan netop være mere end popcorn, underholdning og adspredelse og handle om, hvad det vil sige at leve i livet.


― Der er en dybde på coveret, som jeg holder meget af, siger Robert Zola Christensen om grafiker Peter Stoltzes forside til Gæsten.

Når han skriver, tager Robert Zola Christensen altid udgangspunkt i noget, han kender til. Ideen til Gæsten opstod, da han i en periode pendlede mellem sit hjem i Lund i Sydsverige og til Syddansk Universitet i Kolding.

― Jeg suger til mig som en svamp og lader det sive ud i romanstoffet. I en kort periode overnattede jeg én gang om ugen på mit kontor i Kolding på en slå ud seng. Den dér fornemmelse af at ligge i en offentlig bygning om natten i mørket og høre alle lydene: at vagten gik rundt, og at der blev skyllet ud i et WC et sted. Det fik mig til at tænke; hvad nu hvis…

At han udgav sin første krimi i 2013 efter en lang forfatterkarriere og mange forskellige genrer, er der en årsag til. I 2009 skrev Robert Zola Christensen romanen Aldrig så jeg så dejligt et bjerg – et portræt af en opvækst i et arbejderhjem i tresserne/halvfjerdserne og en historie om en mønsterbryder.

Og en historie, der går tæt på forfatteren selv, der er den første i sin familie overhovedet, der har taget studentereksamen. Og den første i familien, der som teenager begravede sig i kælderen på Frederiksværks Bibliotek med russiske romaner af Tolstoj og Dostojevskij.

― Jeg skrev helt ind i kernen af mig selv og skulle et andet sted hen. Jeg har altid været fascineret af stærke krimier, så jeg ville se, om jeg kunne finde ud af at skrive i krimigenren og gav mig selv en udfordring. Krimien kan rigtig mange ting, og den dér opdeling af god litteratur og så krimi, smal og god litteratur og så mainstream litteratur, den vil jeg gerne bryde ned. Selvom der i krimier er fokus på intrigen, på plottet, og selvom man ikke kan have en økse hængende på væggen i en krimi uden at bruge den, så handler det om mennesker. Om relationer. Og det er det, der interesserer mig. Litteraturen kan slå en nerve an, så man forstår det sammensatte.

Selvom Gæsten foregår i et universitetsmiljø, fylder videnskab mere i de to forrige bøger, hvor Zola Christensen bl.a. skrev om klimaforandringer og genmanipulation. Men der er et kvindeligt synspunkt i bogen, hvilket også er en af de ting, som har været vigtigt for forfatteren i forbindelse med netop Gæsten. Det er vanskeligt at tale om bogens tema uden at komme til at afsløre for meget, men forfatteren er optaget af køn, af genus. Af relationer.

Om sin hovedperson, efterforsker Bent Kastrup, siger han:

― Hvem Kastrup er? You tell me. Det er vigtigt, at tingene flytter sig, og at Kastrup flytter sig gennem bøgerne. Han har et ongoing sorgarbejde, da han har mistet en søn, der var soldat. Kastrup er dygtig og begavet, og så er det fedt, at han er ligeglad med prestige. Han arbejder for sagens egen skyld, han har en indre motor, og så har han en coolness, som jeg misunder ham.

Om morgenen skriver Robert Zola Christensen allerbedst. Han står gerne op omkring 5.30 og tænder for kaffemaskinen for derefter at sætte sig ved sin pc. Så skriver han en times tid, inden huset vågner.

― Jeg er egentlig holdt op med at ryge, men jeg ryger en gang om ugen, og den dag skriver jeg allerbedst. At skrive er et ensomt arbejde, hvor jeg er alene med mig selv og min pc, og det har en terapeutisk virkning på mig, og jeg kan blive helt høj, når det flyder. Jeg holder meget af at skabe et univers, forklarer Robert Zola Christensen, der er ansat som lektor på Lunds Universitet.

Når han skriver, jonglerer han imellem at skrive intuitivt og at vide, hvor han skal hen med sin historie. Som krimiforfatter skal man have nogenlunde styr på sit plot, mener han, men hvis alting er planlagt stramt, risikerer de gode ideer at gå tabt. Som når han f.eks. finder på at give Preben Elkjær en mindre rolle i Gæsten. Og nej, forfatteren kender ikke personligt den tidligere topfodboldspiller, men ideen opstod en aften, og så skulle den selvfølgelig flettes ind.

Egentlig var serien om Kastrup tænkt som en trilogi, men Robert Zola Christensen afviser ikke, at der måske kommer endnu en Kastrup-krimi. Især Gæsten er blevet godt modtaget, og i 2018 tager forfatteren sig endnu mere tid til at skrive, så det ikke kun er morgenerne, der kommer i brug. Om det bliver til en krimi i 2018 må tiden vise.

― Jeg overvejer at arbejde på en lidt ny måde, hvor jeg ikke sidder alene med stoffet, men indrager min redaktør mere og tidligere i forløbet og ideudvikler plottet ad flere omgange.  Jeg har aldrig oplevet at løbe tør for inspiration.

PS: Jeg spørger Robert Zola Christensen, om han har et yndlingsord. Noget, jeg ofte spørger forfattere, jeg interviewer, om. Og det har han, der i øvrigt er mag.art. og ph.d. i nordisk filologi. Når han cykler fra sit hjem og til jobbet som lektor på Lunds Universitet, kommer han forbi et boligområde, der på svensk hedder vårregn. Altså forårsregn. Og det ord lyder godt og rart, synes han. Jeg giver ham ret.

PPS: Serien om Bent Kastrup i rækkefølge:

  • Is i blod
  • Adams forbandelse
  • Gæsten

 

 

 

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Abboner på nyheder via mail

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Indland af Arne Dahl, Modtryk

Læs mere om bogen her