Anmeldelse: Huset på klippen af Elly Griffiths

I dag udkommer Huset på klippen, der er tredje krimi om Ruth Galloway. Bogen udkommer på Gads Forlag.

Anmeldelse: Er du vild med Ruth Galloway? Så vær glad for, at Gads Forlag har sat turbo på og udgiver Elly Griffiths tredje Galloway-krimi på dansk i år. Huset på klippen hedder bogen. Britisk såkaldt hyggekrimi med masser af atmosfære og personer, du ikke kan undgå at holde af.

Spoiler-alert: Læs ikke denne anmeldelse, hvis du har de to første bøger om Ruth Galloway til gode. Men du kan godt læse de næste par linjer.

Selvom bøgerne hver især rummer en afsluttet historie, så udvikler personerne sig, og i denne bog er der sket noget, der forandrer Ruths liv dramatisk og som giver ikke så få skrupler, så læs gerne bøgerne i rækkefølge. Begynd med Pigen under jorden og snup derefter Løgnens hus. Og så er du klar til at læse Huset på klippen – og min anmeldelse.

Doktor Ruth Galloway er ekstremt godt og hyggeligt selskab. Hun er begavet, dygtig, arbejdsom og charmerende på sin egen kantede og lidt kiksede facon. Ruth har ikke den store kontakt til sin religiøse familie, men til gengæld en lille kreds af tætte, spøjse venner. Hun er akademiker med stor a og arbejder på det lokale universitet i Norfolk nogle timer nordøst for London. Hun er arkæolog, mere korrekt biologisk antropolog, og Ruth er ekspert i knogler.

I Huset på klippen bliver hun igen involveret i en spektakulær sag og skal hjælpe det lokale politi i Norfolk, med Harry Nelson i spidsen, med at undersøge nogle knogler. Et hold arkæologer har nemlig fundet et lig ved foden af en klippe tæt på det brusende hav – Nordsøen, der grådigt æder af kysten. Og netop havet er årsag til, at liget nu er blevet synligt. Noget tyder på, at liget har været begravet i sandet længe. Måske siden 2. verdenskrig? Og hvem er det, der for alt i verden gerne vil undgå, at sandheden kommer frem?

Hurtigt dukker flere lig op og pludselig står politiet – og Ruth – med en aktuel mordgåde, der også peger tilbage i tiden. Som det sig hør og bør i en Galloway-krimi. Et Griffiths-særkende, som jeg rigtig godt kan lide, og derfor virker det heller ikke kunstigt med en arkæolog på sidelinjen af politiarbejdet. I første bind er der tråde tilbage til jern- og bronzeealderen. I Løgnens hus er det romertiden, der er i fokus. Og nu er det altså en knap så fjern fortid fra 1940’erne, som Elly Griffiths tager fat på.

I denne roman kommer Nelson mere og mere på banen, og især forholdet mellem Ruth og Nelson er centralt i fortællingen. Ruth er ikke kun “mor” for katten Flint, hun er også blevet mor til datteren Kate, forholdet til Nelson, der er far til barnet, er underligt uforløst. Den gæve politimand er nemlig godt og lykkeligt gift og i forvejen far til to snart voksne piger.

Ruth skal også gøre plads i det lille hus på kanten af saltmarsken til en veninde, der pludselig dukker op fra fortiden.

Herligt persongalleri

Det er Elly Griffiths brogede og skønne persongalleri, der gør bogen interessant. Hun tegner kærlige portætter af en lille håndfuld Norfolk-beboere. Og vi lærer også bipersonerne bedre at kende bl.a. Nelsons underordnede betjenten Judy, der er fortællestemme i et par af kapitlerne. Og den excentriske Cathbad, der har flere sanser end de fleste, og som flirter med alt muligt alternativt – ham er jeg vild med. Trods forskelle er Cathbad og Nelson ved at udvikle et venskab.

Plottet er ikke avanceret, men der er et par gysende overraskelser undervejs. Huset på klippen er humoristisk, engelsk hyggekrimi, blødt, behageligt og ret rart at læse.

Læs Huset på klippen, fordi det er tophyggeligt og skønt at være i selskab med en begavet og initiativrig antiheltinde som Ruth, og fordi du får serveret engelsk te, kommer på pub, forkæles med dejlig tør humor (og mange parenteser) og en lille dramatisk hvad-nu-hvis-historie med tråde til 2. verdenskrig. Og det arkæologiske drys, der er Griffiths kendetegn, kan man ikke andet end at omfavne. Forfatteren finder fint balancen mellem banalt fyld og hardcore fagnørderi.

Og så rummer bogen herlige miljøbeskrivelser af et for mig uvant miljø, og sammen med Ruth får jeg våde bukseben af at vade rundt i et frådende hav på glatte sten, og jeg skærmer mig for en april-snestorm ude på det flade marskland. Jeg slugte bogen, fordi Griffiths formår at skabe personer, du får empati og sympati for.

Elly Griffiths har skrevet i alt ti bøger om Ruth Galloway. Håber de alle udkommer på dansk.

PS: Elly Griffiths er et pseudonum for Domenicia de Rose. Forfatteren har skrevet fire bøger i eget navn. Bøgerne handler om Italien, hvor hendes far er fra, og om familie og identitet. Da hun skrev Pigen under jorden opstod behovet for et nyt forfatternavn. Domenicia de Roses bedstemor hed Ellen Griffiths, og med en lille omskrivning blev en ny krimiforfatter skabt. Læs mit interview med den britiske forfatter her

 

 

 

Nye krimier og tre heldige vindere

Har du vundet En djævelsk plan af Inger Wolf? Foto: Rebekka Andreasen

Tak til alle jer der deltog i konkurrencen om at vinde et eksemplar af Inger Wolfs krimi En djævelsk plan, der er tredje Aarhuskrimi i serien om psykiateren Christian Falk.

De tre heldige vindere er: Pia Volder Handt, Elsebeth Andersen og Betina Petersen.God fornøjelse med bogen.

Har du vundet, så send en mail til mig med din adresse. Skriv til mail@rebekkaand.dk – så sørger jeg for, at Inger Wolfs forlag People’sPress, der venligt har sponsoreret bøgerne, sender en bog din vej.

Og husk: Du kan høre krimiforfatter Inger Wolf flere gange på BogForum i løbet af den 26. – 28. oktober. Og tropper du op søndag den 28. oktober klokken 12 ved People’sPress, så er det mig, der interviewer. Håber vi ses.

Nye krimier:

I øjeblikket er der fart på krimiudgivelserne. Måske synes du også, at efterår og krimi fungerer godt sammen? Her har jeg udvalgt et par af de nye bøger:

Erfaren TV 2-journalist står bag thrilleren Den vantro terrorist.

Jesper Nilausen debuterer i dag med thrilleren Den vantro terrorist, Egolibris Forlag. Forfatteren er reporter for TV 2 Nyhederne og har tidligere været redaktør for blandt andet Station 2 Special og Station 2 Politirapporten.

Hovedpersonen i bogen, journalisten Morten Rütz, får sit livs chok, da han pludselig møder sin gamle kollega fra Jyllands-Posten på gaden i New York. For kollegaen Ole Rasmussen døde for et halvt år siden.

Den vantro Terrorist stiller spørgsmålstegn ved, hvor langt vi skal gå for at forsvare vores frihedsrettigheder uden samtidigt at risikere at miste dem. Læs mere om bogen her

For nylig udkom Fortabt af engelske Sharon Bolton på Forlaget Mrs Robinson. Det er tredje, uafhængige del af Sharon Boltons spændingsserie om kriminalbetjent Lacey Flint.

Elleveårige Barney følger fascineret politiets efterforskning af en række mord i Londons South Bank. For Barney ved, at der snart vil blive begået et nyt mord. Offeret vil være en dreng på Barneys alder, og morderen vil efterlade liget på Themsens bred.
Kriminalbetjent Lacey Flint, som er på orlov fra politiet, kan ikke holde sig fra sagen. Og Lacey er i syv sind: Er Barney et potentielt offer? Eller er han morder? Og hvad med hans far, der altid er “på arbejde”, når drabene bliver begået?

Sharon Boltons tredje krimi i serien om den kvindelige kriminalbetjent Lacey Flint hedder Fortabt og er netop udkommet.

De to forrige bøger, der er udkommet på dansk, hedder Rødt lys stop og Dødens stemmer.

Sharon Bolton, som du måske kender med et J som mellemnavn, vandt i 2010 den prestigefulde Mary Higgins Clark Award.

11. oktober udkommer en ny amishkrimi af amerikanske Linda Castillo.

På afveje hedder bogen, der er 9. bind i serien om politichef Kate Burkholder.

For to år siden modtog Joseph King en dom på livstid for mordet på sin kone. King er udstødt medlem af Amish-samfundet og kendt for sit voldsomme temperament, og nu er han undsluppet fængslet og på vej mod Painter’s Mill.

Nyheden om en morder på fri fod spreder sig som løbeild, og politikommissær Kate Burkholder og hendes team er i højeste beredskab. Men dette er personligt for Kate. Hun voksede op sammen med Joseph King. Som 13-årig amishpige tilbad hun den jord, han gik på.

Flere krimier på vej

Efterår (ja også vinter, forår og sommer) fungerer fint i selskab med en krimi. Foto: Rebekka Andreasen

Der er også snart nyt fra Elly Griffiths (anmelder på udgivelsesdagen den 9. oktober) og nyt fra blandt andre Sofie Sarenbrant, der er aktuel med en krimi om kriminalinspektøren Emma Sköld, Dennis Jürgensen, hvis femte Roland Triel-krimi hedder Eksploderende skadedyr, og Jesper Stein. Solo hedder den sjette krimi om Axel Steen. Og Lotte og Søren Hammer er snart aktuelle med Mirakelbarnet, som jeg glæder mig til at interviewe dem om på BogForum lørdag den 27. oktober.

Om en god måneds tid er Steffen Jacobsen aktuel med Ghostwriter, der er femte selvstændige bind i serien om Michael Sander og Lene Jensen. Og Michael Katz Krefelds Mørket kalder kommer også til november – med den kvindelige politikommissær Cecilie Mars i hovedrollen.

Og og og…. der er masser af krimier, spændingsromaner og thrillers, jeg slet ikke har nævnt, der også er værd at tjekke ud. Godt læselystigt efterår.

 

Streaming på C More: Sthlm Rekviem

Fra venstre ses Fredrika Bergman (Liv Mjönes), Peder Rydh (Alexei Manvelov) og Alex Rechts (Jonas Karlsson). Foto: C More

Streaming: Den 3. oktober får de to første afsnit af Sthlm Rekviem premiere på streamingtjenesten C More. Serien er baseret på svenske Kristina Ohlssons populære krimier om Fredrika Bergman, der som akademiker arbejder som civil efterforsker hos politiet. Danske Mikael Birkkjær har en lille rolle i serien som Spencer, der er Fredrika Bergmans kæreste.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse om en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 6 ud af 12. )

 

Anmeldelse: Fredrika Bergman og hendes kollegaer opklarer fem forskellige sager i løbet af serien. Min anmeldelse er baseret på seriens to første afsnit, der tager udgangspunkt i Kristina Ohlssons debutkrimi Askepot. I første afsnit forsvinder en lille pige fra sin mor kort efter, at de er ankommet til Stockholm Centralstation med tog. Er det mon pigens far, der har kidnappet barnet? Politiet får travlt, for snart er endnu et barn forsvundet og måske i fare.

At Fredrika Bergman (Liv Mjönes) har en anden baggrund, giver hende også et andet blik for politiarbejdet. Men det betyder også, at hun indimellem kommer i modvind, fordi hun tænker anderledes. Foto: C More

Kriminologen Fredrika Bergman spilles fint af Liv Mjönes, som jeg ikke har set i en hovedrolle før. Hun evner både at være melankolsk, sårbar og slagkraftig på samme tid, mens Alexei Manvelov, som du måske har set i Inden vi dør spiller politimanden Peder Rydh.

Efter at have set ham som hardcore kriminel i førnævnte serie (som du SKAL se ), skulle jeg lige vænne mig til at se ham i rollen som politimand. Han er en dygtig betjent, men en brutal en af slagsen, utilregnelig, og minder om en Gunvald Larsson-light. Han er far til små tvillinger og er sin lidt deprimerede kone utro.

Efterforskningsleder Alex Recht spilles af Jonas Karlsson, som blandt andet har spillet Becks unge og knap så sympatiske chef. Det er skønt at se ham i en mere afdæmpet rolle, for Recht er sympatisk og kompetent, og de tre meget forskellige efterforskere supplerer hinanden godt.

Egentlig ville Bergman have været violinist, men hun ender altså som civil efterforsker hos politiet. Og det kræver tilvænning for både hende og kollegerne. Men åh, hvor er det godt, at vi ikke får den klassiske efterforsker/chef-konflikt, selvom der selvfølgelig er lidt gnidninger. For Recht opdager hurtigt hvilke kompetencer, som hans nye medarbejder besidder.

Om det er en Stradivarius, Fredrika Bergman ejer, ved jeg ikke, men hun har selvfølgelig en violin – ligesom hendes fiktive kollega Sherlock Holmes.

Det er et vådt eller trøstesløst snedækket Stockholm, kolde glasfacader, storbyens kolde lys og grå himmel, du møder i serien. Tænk på den dansk/svenske tv-serie Broens lave, tunge skyer og smukke, men grå panoramabilleder, så ved du, hvad Sthlm Rekviem stilmæssigt læner sig op ad.

Det er nordisk noir for fuld udblæsning, og seriens tone er – som Recht – afdæmpet, selvom serien også rummer masser af drama. Det er ikke en såkaldt hyggekrimi, der er smæk på forbrydelserne. Velfærdssamfundet har sprækker og rummer masser af brutalitet, og temaerne i de første par afsnit er hævn, svigt og overgreb.

Det er ikke banebrydende nyt, det er ikke revolutionerende, men det er spændende. Og det fungerer. Sthlm Rekviem er gedigen og velproduceret underholdning med dygtige skuespillere, og så giver det lidt guf til historien, at Bergman ikke er en helt almindelig politimand og knap så sterotyp som f.eks. Alexei Manvelovs rolle. Vi kommer også ind på livet af hende privat, hvor hun tumler med spørgsmålet om at adoptere.

Mikael Birkkjær spiller Spencer, der er kæreste med seriens hovedperson Fredrika Bergman. Foto: C More

Om sin rolle i serien siger Mikael Birkkjær:

Spencer er en voksen mand med fuldskæg. Han er dansker, men arbejder i Sverige, hvor han har et forhold til en yngre flot blond kvinde. Han er et roligt gemyt, der forsøger at være et anker i hendes omtumlede liv og skabe en form for balance i deres forhold.

Birkkjær er altid god. Også danske Thomas Levin spiller med i seks afsnit af serien, men han er ikke med i de første par afsnit, som jeg har set.

Jeg har ikke læst alle bøgerne i serien, men et par af dem, men de spændte ikke ben for min oplevelse af serien, selvom det er svært at sammenligne bog og film. Det er to forskellige oplevelser, for selvfølgelig er handlingen kogt ned. I bøgerne er der mange karakterer og mange handlingsforløb.

Rigtig god fornøjelse, hvis du kaster dig over serien. Jeg glæder mig til at bingewatche resten af serien. Jeg venter, til alle afsnit er tilgængelige. Jeg kan nemlig bedst lide at bestemme tempoet selv, når jeg streamer.

 

De to første afsnit af Sthlm Rekviem har premiere på C More onsdag. Herefter er der nye afsnit hver onsdag. Der er i alt ti episoder af cirka 45 minutters varighed.

PS: Læs mit interview med Kristina Ohlsson, som jeg lavede i en hel anden sammenhæng på BogForum i 2014. Ohlsson, der har læst statskundskab, har selv arbejdet som akademisk analytiker hos Säpo og som kontra-terroristekspert i Wien. Hun har også været udstationeret for det svenske udenrigsministerium i Bagdad.

PPS: Sæson 2 af den forrygende Stephen King-krimi Mr. Mercedes er nu også tilgængelig på C More. Læs anmeldelsen af første sæson her

Vind En djævelsk plan af Inger Wolf – og tjek programmet til BogForum ud

BogForum 2018: For et par dage siden blev programmet for BogForum 2018 offentliggjort. I år ligger årets største bogmesse allerede i oktober, så dyk ned i programmet, hvis du drager mod Bella Center i Ørestad på Amager i dagene 26. til den 28. oktober. Med 200 udstillere, 800 forfattere og mere end 1500 forskellige programpunkter er der bogguf for enhver. Mød bl.a. Lotte og Søren Hammer og Inger Wolf.

Du finder programmet for BogForum 2018 på dit lokale bibliotek eller i din boghandel. Du kan også finde programmet for BogForum 2018 digitalt lige her

I år skal jeg interviewe Lotte og Søren Hammer og Inger Wolf, og passer det med jeres planer, så håber jeg, at I har lyst til at kigge forbi. Både Hammer-parret og Inger Wolf signerer bøger efter interviewene.

Fotoet af mig, der interviewer Lotte og Søren Hammer, har jeg fået tilsendt af en venlig bloglæser. Tak for det. Billedet er fra Krimimessen i 2016. Foto: Ane Ahrenkiel Sand

Lørdag: Jeg interviewer Lotte og Søren Hammer lørdag den 27. oktober på Gyldendals Tranescene kl.: 14:35.

Søskendeparrets krimi Mirakelbarnet, der er niende bog i den populære serie om chefkriminalinspektør Konrad Simonsen, udkommer på BogForums første dag.

Konrad Simonsen og hans team bliver koblet på en sag om et intercitytog med kurs mod Berlin, der bliver afsporet nær Vordingborg. Fem civile og to politibetjente omkommer under ulykken. Hurtigt viser sagen sig at have forbindelser til både russiske olieinteresser, en lille dansk natradiostation, en gruppe amatørarkæologer og et hemmelighedskræmmende internetfællesskab.

Jeg ser frem til snakken med parret og håber, at det bliver en lige så forrygende samtale, som da jeg interviewede Lotte og Søren Hammer på Krimimessen i 2016.

Lotte og Søren Hammers bøger om Konrad Simonsen i rækkefølge:

  • Svinehunde
  • Alting har sin pris
  • Ensomme hjerters klub
  • Pigen i Satans Mose
  • Den sindssyge polak
  • Elskede Heidi
  • Mørkemanden
  • To små piger
  • Mirakelbarnet

Billedet af Inger Wolf er fra Krimimessen i Horsens 2017, hvor Kragemanden, den anden krimi om psykiateren Christian Falk, netop var udkommet. Foto: Rebekka Andreasen

Søndag: Jeg interviewer Inger Wolf søndag den 28. oktober klokken kl.: 12:00 på scenen ved People’s Press.

Inger Wolf fortæller om sin seneste krimi En djævelsk plan, der er sidste bind i trilogien om psykiateren Christian Falk, der hjælper Østjyllands Politi med gerningsmandsprofiler i vanskelige kriminalsager.

Mon ikke mange trofaste krimifans er kede af, at Wolf nu slutter serien?

Gennem efterhånden mange år har jeg på sidelinjen fulgt Inger Wolf, og hun er ikke kun dygtig, men også temmelig sød og inspirerende at høre på. Og jeg ser i den grad frem til en snak om bogen og Ingers forfatterskab.

I En djævelsk plan bliver Christian Falk pludselig selv midtpunkt for efterforskningen, og inden han ser sig om, er han på flugt og efterlyst for at have dræbt en ung handicappet mand i en forstad til Aarhus.

Konkurrence – vind Inger Wolfs seneste krimi

Er det ikke ved at være tid til en hurtig konkurrence her på bloggen? Godt du siger jo, for Inger Wolfs forlag, People’s Press, har sponsoreret tre bøger til en konkurrence.

Tre bloglæsere kan vinde et eksemplar af Inger Wolfs En djævelsk plan. Omslaget er lavet af Rasmus Funder, og bogen er udkommet på People’s Press. Foto: Rebekka Andreasen.

Tre heldige bloglæsere kan vinde et eksemplar af En djævelsk plan. Alt du skal gøre er at skrive dit navn under indlægget her. Så deltager du i konkurrencen, som du kan deltage i frem til torsdag den 4. oktober klokken 15. Du skal selv tjekke på bloggen, om du har vundet. Jeg offentliggør de tre vindere senere samme dag på bloggen.

Bemærk: Der kan gå lidt tid fra du skriver en kommentar, til den bliver synlig på bloggen.

Inger Wolfs serie om Christian Falk i rækkefølge:

  • Brændte Sjæle
  • Kragemanden
  • En djævelsk plan

Fotoet her tog jeg et kvarter før, BogForum 2017 åbnede dørene til tre dages bogfest. Foto: Rebekka Andreasen

PS: Igen i år har Krimimessen i Horsens en stand på BogForum, hvor du – udover Lotte og Søren Hammer og Inger Wolf – også kan møde:

Jesper Stein, Morten Hesseldahl, Lone Theils, Dennis Jürgensen, Claus Lohman, Sara Blædel, Jakob Melander, Katrine Engberg, Julie Hastrup, Stefan Ahnhem, Lars Kjædegaard, Anne Mette Hancock, Michael Katz Krefeld,Nina von Staffeldt, Jens Henrik Jensen, Leif Davidsen, Bent Isager-Nielsen, Hans Petter Hougen og Øbro og Tornbjerg.

PPS: Måske du har lyst til at læse/genlæse min lange reportage fra BogForum 2017? Du finder indlægget her

Kriminoveller: Mord på gymnasium

Lektor Gitte Ulstrup, der arbejder på Viborg Gymnasium og HF, er en af dem, der har bidraget med benspænd til novellesamlingen. Hun kan finde på at øge hastigheden på en lydbog for at få tempoet til at passe til hendes løbetræning. Foto: Privat.

Ny bog: I dag udkommer novellesamlingen Mord på bestilling på Byens Forlag. Det er fjerde bog i en serie, hvor krimi­forfattere skriver med afsæt i et planlagt benspænd. Otte forfattere har bidraget til novellesamlingen.

De otte forfattere har fået mord, gerningssted og motiv pålagt og  skrevet ud fra de præmisser.

Mordene i bogen er “bestilt” af Signe Hansen, Anna-Barbara Weile, Sofie Jørgensen, Louise Peulicke Larsen, Tina Rasch, Anders Junker, Pernille Myrthue og Gitte Ulstrup.

De deltog nemlig alle i en konkurrence på BogForum i november sidste år, hvor Byens Forlag opfordrede publikum til at diske op med det bedste krimiplot.

En af dem, der besøgte BogForum sidste år, er 42-årige Gitte Ulstrup, der bor i Viborg. Hun er lektor på Viborg Gymnasium og HF.

Jeg var alene af sted til BogForum, for så kan jeg helt selv sammensætte et program ud fra, hvem jeg allerhelst vil høre. Jeg hørte bl.a. Thomas Korsgaard hvis debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi jeg havde brugt i min danskundervisning. Og jeg havde fået en aftale i stand om at mødes med Thomas bagefter og tale lidt med ham om bogen.

Tilfældigt kom hun forbi Byens Forlags stand, og da hun syntes, konceptet med at finde på et krimiplot lød sjovt og spændende, gav hun sine bud på motiv, mordvåben og gerningssted. Og blev efterfølgende udvalgt. Uden at afsløre alt for meget, så er gerningsstedet et gymnasium.

Stedet for mordet er jo helt i overensstemmelse med min virkelighed og hverdag, men motiv og mordvåben var så far out, at det forhåbentlig aldrig ville kunne finde sted i virkeligheden. Jeg syntes derfor, det kunne være sjovt at læse, om en forfatter ville kunne strikke en realistisk novelle sammen omkring dette tema og mordvåben.

Hvis du er nysgerrig efter at vide, hvad Gitte Ulstrup fandt på af motiv og mordvåben, så må du læse Jonatan Tylsgaard Larsens novelle Den rigtige, for han er den forfatter, der har fået æren af Gittes benspænd.

Mord på bestilling udkommer i dag på Byens Forlag. Du finder historier fra bl.a. Lone Theils og Jens Strandbygaard.

Om udfordringen siger Jonatan Tylsgaard Larsen: ”Jeg har jo selv gået på gymnasium og blev inspireret af de dynamikker, der eksisterede mellem elever og lærere. Jeg ledte efter en måde at tilføje histo­rien noget, der ikke blev alt for oplagt. Derfor arbejdede jeg især med motivet, og hvordan det kunne strækkes og ­bøjes.”

I Mord på bestilling skal de otte forfattere jonglere med mordvåben som æselkæbe og kuglepen. Og Gitte Ulstrup ser frem til at læse især Jonatan Tylsgaard Larsens historie.

Hun læser hele tiden. Altså meget forenklet sagt, tilføjer hun.

Ej, jeg læser selvfølgelig ikke hele tiden, men som dansklærer læser jeg naturligt nok rigtig meget, både i forbindelse med mit job, og fordi jeg bare er vild med bøger. Ikke kun krimier, men alle typer litteratur. Jeg elsker især at læse alt det nye, så nyudgivelser af især danske forfattere er favoritterne. Derfor er det også helt fantastisk at få inspiration på diverse bogblogs – herunder vildmedkrimi.dk. Jeg læser mange krimier. Jeg begyndte med femikrimier for en del år siden. Blædel, Egholm og Läckberg. Men de seneste år har jeg også slugt romaner af Michael Katz Krefeld, Jussi Adler-Olsen, Steffen Jacobsen, Lone Theils, Anne Mette Hancock, A. J. Kazinski, Jesper Stein og Mads Peder Nordbo.

Yndlingsforfatteren er dog ikke en krimiforfatter. Her peger Gitte Ulstrup nemlig på Herman Bang.

Jeg skrev speciale om hans roman Stuk på universitetet og fik 13, så hans tekster har en helt særlig plads hos mig, men af nulevende forfattere læser jeg mange forskellige: Helle Helle, Morten Pape (er i fuld gang med Guds bedste børn), Thomas Korsgaard (var også vild med En dag vil vi grine af det), Lars Saabye, Sissel-Jo Gazan, Naja Marie Aidt, Jesper Wung-Sung, Kim Leine og mange andre.

Gitte Ulstrup konsumerer bøger på mange forskellige måder.

Jeg hører rigtig mange lydbøger, fordi jeg løbetræner en del. Det er helt perfekt at høre en krimi med dobbelt afspilningshastighed – for så passer intensiteten og hastigheden i krimien med, at man automatisk løber stærkt. Det går der mange gode timer med hver uge. Ellers læser jeg altid inden sengetid – og det er oftest andre genrer end krimier – så jeg kan sove bagefter.

Du kan læse mere om bogen her

PS: I novelleserien fra Byens Forlag er tidligere udkommet: Mord i din hjemby (2015), Mord i dit hjem (2016) og Mord på din ferie (2017).

Anmeldelse: Hjemvendt af Lone Theils

Hjemvendt af Lone Theils er en såkaldt Storytel Original skrevet direkte til lyd. Der er ti afsnit af cirka en times varighed.

Anmeldelse Storytel Original: Hjemvendt er det allerbedst fiktion, Lone Theils har skrevet. Synes jeg. Bedre end krimierne om Nora Sand, som jeg dog kun har læst to af. Hjemvendt er en forholdsvis smal fortælling, men den har gjort et solidt indtryk på mig. Historien er gribende, væsentlig, vedkommende, brutal, underholdende og godt doseret i et stille, men bestemt ikke uinteressant tempo. Husk på – vi er i Vestjylland.

Indimellem har jeg svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi tankerne kører rundt i hovedet på mig. Jeg tror, det var forfatteren Eva Maria Fredensborg, der på Krimimessen i Horsens i foråret gav mig den ide at høre lydbøger, inden jeg skulle sove. “Det er dejligt afslappende,” mente hun.

Og ja, det er nok en god ide at skrue ned for kraftigt lys og tv og mobil, hvis man som jeg indimellem har søvnproblemer. Men jeg skal lige love for, at det der med lydbøger som en blid overgang til nattens søvn ikke fungerer, hvis man har Hjemvendt af Lone Theils i ørerne inden sengetid. Det er en såkaldt Storytel Original – altså skrevet direkte til lyd. Og det er en ret fin fortælling.

Hvorfor har vi ikke talt noget mere om den gribende krimifortælling? Jeg er vild med den.

Den 10-årige Mille Lindberg forsvinder fra frilandsmuseet Hjerl Hede i Vestjylland under juletravlheden. Signe Brask, der er ung og uerfaren politimand fra Midt- og Vestjyllands Politi i Holstebro, er en af de første på stedet. Men Mille er og bliver væk uanset hvor meget politi og frivillige leder efter hende. Signe Brask bliver som den eneste i politiet ved med at følge op på sagen og besøger hvert år på årsdagen Milles familie, der bor på en gård i Hjerm. Mor, far, storebror og lillesøster.

Det er også Brask, der bliver kontaktet, da der ti år senere dukker en pige op i København. Hun erklærer, at hun er den forsvundne Mille. Men taler den unge kvinde sandt? Og hvem står bag kidnapningen? Er hun blevet en dansk Natascha Kampusch? Og hvor har Mille været de sidste ti år?

Brask bider sig stædigt fast i sagen, og pludselig er der flere ting, der slet ikke stemmer.

Historien foregår i og omkring Holstebro, hvor forfatteren selv er født og opvokset. Så med Hjemvendt er Lone Theils vendt hjem. Læserne bliver forkælet med skønne beskrivelser af miljø og karakterer og får et kærligt portræt af et vestjysk samfund på godt og ondt. Det er de indre dramaer, de store følelser, der fylder mest i Hjemvendt, så du må få din dosis af biljagter, storgangstere og skyderier andet steds.

Det er en fortælling om svigt, om magt, om familier. Om kærlighed og sorg. Og på intet tidspunkt bliver historien sentimental, utroværdig eller for meget. Den balancerer. Og er skræmmende realistisk. Og går lige i hjertet. I hvert fald på mig.

Det er en historie, der sprogligt er i hopla, og som gør, at du som læser kommer hele følelsesregistret igennem. Du føler alt fra empati og medfølelse til dyb afsky. Og så er hovedpersonen Signe Brask sympatisk og gæv og bestemt ikke kedelig. Flere historier om hende, tak. Det er en meget stor politikreds, så mon ikke Brask kan komme på en anden sag engang i fremtiden?

Selvom jeg som garvet krimilæser ikke blev overrasket over whodunit, så havde historien alligevel flere tvists, jeg ikke havde forudset. 

Historien er indlæst af skuespiller Laura Drasbæk. Hun har en stemme, jeg virkelig godt gider lytte til. Sårbar og stærk på samme tid. Om jeg havde fået den samme oplevelse ved at læse bogen selv, ved jeg ikke, måske den havde virket mere simpel? På lyd fungerer historien fantastisk. Og jeg kan slet ikke forestille mig historien uden Drasbæks stemme til Theils fine ord. Du kan også finde Hjemvendt som e-bog på streamingtjenesten Storytel.

Hermed varmt anbefalet.

 

 

 

 

 

 

Anmeldelse: Blodspor af Julie Hastrup

Det er blevet trendy med lakker på bogcovers. Henriette Mørks cover til Blodspor er ingen undtagelse. Men denne gang er det en slags omvendt lakering, hvor baggrund er lakeret og titlen er mat. Bogen udkommer i dag på Politikens Forlag.

Anmeldelse: I dag udkommer Blodspor af Julie Hastrup. Det er den syvende krimi i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm. Og en roman om at gøre brutale ting i det, man tror er godhedens navn. Igen har Hastrup skrevet en vægtig, effektfuld politikrimi.

Igennem syv bøger har krimiforfatter Julie Hastrup skrevet om Rebekka Holm – erfaren og grundig drabsefterforsker fra Københavns Politi, der er udstyret med en god portion intuition. Forfatteren har udviklet en hovedperson, der er så kompleks, sammensat og tilpas interessant med udfordringer både privat og professionelt, at halvdelen af fornøjelsen ved at læse en ny Hastrup-krimi er at finde ud af, hvordan det går med Rebekka Holm. Der er solidt flueben ud for: langtidsholdbar og interessant hovedperson, der holder bog efter bog. Efter bog.

Da jeg forlod Rebekka Holm i Mirakelmanden, så det ikke godt ud for hendes svenske politikæreste Niclas Lundell, og i Blodspor forsøger Holm at acceptere, at kæresten er indlagt på et sygehus i Stockholm. Han er i koma.

Da et ægtepar i 50’erne og to ud af parrets tre voksne børn findes skuddræbt i en villa i Birkerød, passer det egentlig Rebekka Holm meget godt at begrave sig i arbejde  – som en slags flugt fra sorgen og den opslidende uvished over Niclas skæbne og fremtid.

Holm får hjælp af makkeren Tatjana og resten af de københavnske kolleger for at finde svar på spørgsmålet om, hvorfor det meste af Familien Friis skulle dø.

Det er en temmelig spændende fortælling, der foregår i flere forskellige samfundslag, og som læser kommer du blandt andet med til den gamle del af Det kongelige bibliotek, Nationalbiblioteket, men der er også en hjerteskærende afstikker til udlandet.

Ikke kun hovedpersonen har Hastrup kælet for, hun har også gjort meget ud af bipersoner, og vi møder flere, der har både aparte og fængende historier. Men en eller to gange i løbet af den knap 450 sider lange roman, tænkte jeg alligevel, arh…, nu kammer det over, nu er det lige ved at blive lidt for stereotypt – selvom den der virkelighed jo ofte overgår fantasien. Men omvendt er bogen dejlig usentimental.

Det er vanskeligt at komme ind på bogens temaer uden at røbe alt for meget. Og jeg kan godt forstå, at romanen, der længe havde en anden titel, har fået ny titel – måske for ikke at afsløre for meget. Det er en krimi om familiebånd, om magt, om massivt svigt og dunkle hemmeligheder, og forfatteren har været inspireret af en virkelig tragedie, der fandt sted i en ikke så fjern fortid.

Hastrup er ikke kun god til scener med action, for bogen indeholder stærke, fine scener, der berører og bevæger og gør, at man lige synker spyttet en ekstra gang. Og giver sine børn et ekstra knus, når de kommer hjem fra skole.

Som vanligt i en Hastrup-krimi er plottet gennemarbejdet og dejligt krydret med blindspor og gysende overraskelser, og ikke uvant en Hastrup-krimi kredser bogen om drab med store følelser bag.

Når man læser Blodspor glemmer man, hvor møjsommeligt og slidsomt det er at skrive en god krimi, fordi bogen glider ned i hurtige og smagfulde portioner. Jeg har flere gange hørt forfatteren sige, at hun skriver intuitivt og på lyst og stemninger, og bliv bare ved med det – det fungerer. Forfatteren har allerede lagt godbidder ud, så mon ikke vi kan forvente en ottende bog om Rebekka Holm?

Blodspor er en virkelig god bog, men min favorit i serien om Rebekka Holm er stadig Mirakelmanden, der er sjette bind i serien.

PS: Bogen er en selvstændig roman, men det giver god mening at læse bøgerne i rækkefølge. Her får du Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm i rækkefølge:

  • En torn i øjet (2009)
  • Det blinde punkt (2010)
  • Blodig genvej (2011)
  • Portræt af døden (2013)
  • Farlig fortid (2015)
  • Mirakelmanden (2017)
  • Blodspor (2018)

PPS: Julie Hastrups hovedperson hedder Rebekka med k. Søg nettet igennem og tjek alle de gange, anmeldere og bloggere skriver Rebekka sådan her: Rebecca, altså med c i stedet for k. Gang det med en million og gæt selv, hvor ofte jeg oplever, at mit navn bliver stavet forkert. Bedste hilsner fra RebeKKa

 

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her