Her er hvad jeg har læst, hørt og streamet på en uge 6


Streaming/læsning/lytning: I en uge har jeg skrevet ned, hvad jeg har læst, lyttet til og set på diverse streamingtjenester. Her følger min dagbog for uge 37.

Mandag den 12. september:

Jeg tager hul på ugen med en tur til tandlægen klokken 8. Bum. Så er ugen i gang. En time senere er en knækket tand fikset, og jeg går de få kilometer hjem. Jeg har hjemmekontor og arbejder de fleste af ugens dage hjemmefra.

Jeg har fået en del bedøvelse og halvdelen af mit ansigt er følelsesløst og vil være det nogle timer endnu. Mine høretelefoner har jeg glemt hjemme. Jeg nyder den lille lokale skov, jeg skal igennem for at komme hjem, i stedet for.

Vel hjemme smider jeg mig på sofaen med min bedøvede kind og lytter til det sidste af amerikanske Michael Connellys suveræne retssalskrimi Uskyldens vej på Mofibo. Oversat af Inger Kristensen, indlæst af Anders Gjellerup Koch, udkommet på Klim.

Næsten hele historien foregår i en retssal, og den er raffineret fortalt. Connelly gør de professionelle skænderier mellem anklager og forsvarer særdeles interessante og giver et indblik i et syret amerikansk retssystem. Jeg sluger det sidste af historien om forsvarsadvokaten Mickey Haller, der er anklaget for drab. Uskyldens vej er en fornem repræsentant for The legal thriller, som genren kaldes i USA. Kæmpestor anbefaling herfra.

Jeg er stadig mat og beslutter mig for at tage aftenen i brug for at nå det, jeg skal arbejdsmæssigt. Lige nu snupper jeg dog et afsnit af den svenske krimiserie Den røde enke (Gåsmamman) på C More. Sjette og sidste sæson af serien om Sonja, der er mor til tre og ufrivilligt bliver narkohandler, er ikke helt så interessant som de forrige sæsoner, men nu har jeg fulgt Sonja, spillet af Alexandra Rapaport, og familien Ek gennem mange strabadser og flere sæsoner. Og jeg vil vide, hvordan det hele ender. Vil familien nogensinde vende tilbage til et liv i frihed? ( Samtlige Beck-film er i øvrigt også at finde på C More – siger det bare…).

Selvfølgelig slutter afsnittet med en cliffhanger, og næste afsnit er først tilgængeligt om en uge. Når jeg streamer kan jeg bedst lide selv at bestemme, hvornår jeg stopper med at binge, men det er meget fornuftigt, at jeg trods alt får arbejdet lidt i dag.

Tirsdag den 13. september:

Efter en effektiv dag foran computeren, går jeg en lang tur om eftermiddagen Jeg har husket mine høretelefoner og tager hul på en ny krimi på Mofibo, svenske Camilla Grebes Velkommen til evigheden, der er udkommet på Lindhardt og Ringhof. Oversat af Charlotte A. E. Glahn, indlæst af Julie Berthelsen.

Egentlig har jeg en del år gået uden om Grebes forfatterskab. Engang læste jeg en krimi, hun havde skrevet med sin søster Åsa Träff, og den fangede mig slet ikke. Men hendes bøger har fået masser af ros og priser, og nu giver jeg hende en ny chance.

Normalt sætter jeg hastigheden op til 1,5, når jeg lytter, men her finder jeg 1,75 passende. Oplæseren bytter ofte rundt på ligge og lægge, og der er et par andre ting, der generer mig i den måde, bogen bliver fortalt på. Alligevel er jeg tændt på historien. Jeg lytter igen, da jeg laver aftensmad. Menuen står på fiskefrikadeller, kålsalat og hasselbackkartofler, og jeg er så optaget af historien om redaktøren Lykke og hendes familie, der får vendt op og ned på deres liv efter et krebsegilde en midsommernat, at kartoflerne får lidt rigeligt i ovnen.

Fortællemæssigt er der skruet ned for tempoet. Til gengæld blæser forfatteren op for en bevægende familietragedie. Sen aften tager jeg bogen i fysisk form med i seng og læser en rum tid. Det giver en anden læseoplevelse, at det nu er mig, der sætter tempoet og mig, der bestemmer, hvordan ordene skal udtales/betones i mit hoved.

Onsdag den 14. september:

Travl dag, men jeg når at lytte til sidste bid af Camilla Grebes krimi, da jeg har lidt transporttid. Godt jeg gav hende en chance til. Stærk, medrivende fortælling. Jeg hører også en bid af P1 debat, der handler om hvorvidt Søren Pape stadig er troværdig som statsministerkandidat.

Om aftenen streamer jeg 12 minutter af den norske miniserie Forsvundet – Lørenskov 31. oktober 2018 på Netflix. Den fanger mig ikke. Krimiserien er baseret på virkelige hændelser om den norske milliardær Tom Hagen, hvis hustru forsvandt i 2018. Der er stadig meget uafklaret omkring den sag, og jeg tænker på, hvad de pårørende mon tænker om serien. Tom Hagen er sigtet for drab eller medvirken til drab på sin hustru. Liget er aldrig blevet fundet.

Egentlig vil jeg gerne i gang med sæson 3 af den islandske krimiserie Fanget – en morder iblandt os, også på Netflix, men jeg har lovet min mand, at vi ser den sammen, og han er til squash. Jeg vil ikke være serie-utro! En halv time zapper jeg rundt. Utroligt. I øjeblikket har jeg tre streamingtjenester: Netflix, HBO og C More. Plus en rummelig tv-pakke, fordi min familie nødigt går glip af fodboldkampe, der bliver sendt på diverse kanaler.

Nå. Der er intet, jeg er i humør til at se. Jeg ender med Wordfeud på telefonen og en podcast på DR Lyd nemlig fjerde afsnit af De lovløse – Willard Erastus – Fortrydelse og Straf. Programmet er godt skruet sammen og i en lille halv time er jeg tilbage i midten af 1800-tallet i USA for at få sidste snas af historien om mormonpræstens søn, der blev lovløs i en alder af 14 år. I serien fortæller Emil Rothstein-Christensen fascinerende fortællinger om danskere, der er endt langt uden for lands lov og ret. Lyt selv med og bliv klogere på en anderledes form for Danmarkshistorie. Jeg kan varmt anbefale hele sæson 1 og de fire afsnit, jeg har hørt af sæson 2.

Torsdag den 15. september:

Igen en travl dag på kontoret. Frokosten spiser jeg foran computeren, mens TV2 News kører i baggrunden. Her kan jeg blandt andet høre, at ældre på plejehjem får tilbudt endnu en coronavaccine. Jeg zapper og ender på Beverly Hills 90210 på TV2 Zulu. Bliver hængende ti minutter, før jeg vender tilbage til arbejdet. Da jeg gik på journalisthøjskolen i midten af 90’erne, havde jeg en Beverly-klub med veninder fra studiet, selvom vi egentlig alle var for gamle til at følge de rige teenagere fra Californien. Det virker som om, TV2 har sendt serien uafbrudt lige siden?

Da jeg laver mad, begynder jeg via DR Lyd på Skønlitteratur på P1 fra dagen før, hvor forfatter Charlotte Weitze fortæller om sit nye klimaessay, der udkommer på U Press i slutningen af måneden. Spændende samtale mellem programmets Nanna Mogensen og Weitze om agenda-kunst og klimaangst. Jeg kigger på de bøffer af oksekød, der syder på panden, og som mine børn og mand skal have. Selv har jeg ikke spist oksekød længe, for jeg lever næsten vegetarisk. Det kan jeg ikke give klimakrisen æren for – jeg kan bare bedst lide grønsager.

Om Weitze spiser kød, ved jeg ikke. Men hun er i den grad engageret i klimakrisen og skriver såkaldte cli-fi-romaner. Tilbage i 2016 tabte hun totter af sit hår på grund af klimastress. Både Rosarium fra 2021 og Den afskyelige fra 2016 har klimakrisen som tema. Tankevækkende program. I øvrigt blogger Charlotte Weitze her, hvor hun skriver om, hvordan hendes familie nu på 13. år arbejder for at mindske deres CO2-udledning. Respekt.

For anden gang denne uge læser jeg i en fysisk bog, da jeg øm i kroppen er hjemme fra svømmehallen og en omgang aquafit. Jeg tager Finn Halfdans Møghund, der er en ny, fritstående krimi om journalisten Elliot Boye, med i seng. Bogen er et anmeldereksemplar fra Peoples. Møghund udkommer 30. september. (Selvom jeg ikke modtager anmeldereksemplarer længere, har jeg en god stak anmeldereksemplarer liggende). På Krimimessen i Horsens i 2016 modtog Halfdan, der er journalist og redaktør på TV-avisen, Det Danske Kriminalakademis debutantpris for Et nødvendigt offer, der er første bog om Elliot.

Lydbøger fylder en stadig større del af min hverdag. Som ugen her også viser, lytter jeg ofte, når jeg er på farten, eller når jeg laver mad. Der er dog intet, der slår fornemmelsen af en fysisk bog mellem hænderne. Duften af træ, af papir, af tryksværte, den der sanselige fornemmelse det er at bladre mellem siderne, bogcoveret, som nogle har gjort sig umage med og som er med til at signalere, hvad det er for en historie, omslaget pakker ind. Jeg får også en større oplevelse af sproget, når jeg læser en fysisk bog, og der er detaljer, der hænger bedre fast, når jeg læser frem for at lytte. Møghund fænger fra begyndelsen.

Fredag den 16. september:

Bladrer til morgenmaden i Ekstra Bladet, der lander i postkassen hver fredag. Det meste af dagen går med arbejde. Da jeg midt på dagen har lidt tid i bilen, åbner jeg min Mofibo-app. Egentlig vil jeg i gang med at lytte til endnu en Colin Dexter-krimi om Morse, fordi jeg i sommer med stor fornøjelse lyttede til den første bog i serien. Men jeg ser, at svenske Emelie Schepps syvende bog i serien om anklager Jana Berzelius netop er landet på streamingtjenesten, og den frister.

Bjørnen sover hedder romanen, der udkommer som fysisk bog på Hr. Ferdinand 29. september. Jeg har været begejstret for flere af bøgerne i serien. Efter at have læst en artikel om børnesoldater skabte den svenske forfatter Emelie Schepp sin hovedperson Jana Berzelius, en dygtig og velanset anklager, der arbejder for at opretholde love og regler, men som ikke tøver med at bryde dem for at skjule sin barske og dystre baggrund skriver jeg i min anmeldelse af Schepps femte bog. Læs anmeldelsen her. Jeg når at lytte til 38 minutter (1,5 tempo) af historien, der er oversat af Charlotte A.E. Glahn. Lydbogen er indtalt af Louise Davidsen. Jeg har intet problem med at have gang i flere bøger på én gang.

Sen eftermiddag sidder jeg igen i bilen med min datter, og så tunes car play-anlægget ind på hendes playlister på Spotify. Hun er 12 år og vild med The Weeknd og Arctic Monkeys.

Om aftenen går der spil i den. Brætspillet Sequence er favoritten i øjeblikket. Klokken 23 beslutter min mand og jeg mig for at snuppe et enkelt afsnit af den islandske krimiserie Fanget på Netflix. Det er nordic noir, så det driver. Tunge, smukke panoramabilleder af bjerge, is og hav. Vasketøj, der blafrer i vinden. Gråvejr. Alvorlige miner. Tempoet er lidt adstadigt, og efter en halv time er den ene af os faldet i søvn. Det er ikke mig.

Lørdag den 17. september:

Jeg vågner før resten af huset ved 6-tiden. Engang sov jeg altid længe, men det var før jeg var på vej i overgangsalderen. Læser en time i Finn Halfdans Møghund, inden jeg smider en håndfuld ristede hasselnødder uden skal på min A-38. De smager jo næsten af Nutella.

Lørdagssysler, mens radioen spiller Bagklog på P1, hvor ugens gæst er Klaus Riskær. Hører kun efter med et kvart øre. Jeg slukker hurtigt og tager i stedet min telefon. Den 3. april i år modererede Lone Theils en samtale mellem de britiske forfattere Elly Griffiths, Clare Mackintosh, Cara Hunter og Stuart Turton på Krimimessen i Horsens. Du kan se samtalen på YouTube her. Jeg lyttede til samtalen via krimimessen som podcast lige her.  

Om aftenen skal min mand og jeg til fest. Et skønt par, vi kender, fejrer deres 2 x 50 års fødselsdag. Slut med fyrre, fed og færdig. Fifty & Fabulous, som der står på invitationen. Sikke en fest. Med serveringsteater og et meget funky liveband. Det bliver til mange timer på dansegulvet. Jeg er ikke særlig god til at danse, men jeg elsker at danse.

Søndag den 18. september:

Stille formiddag med rundstykker og masser af kaffe. Uden lyd. Ingen radio eller lydbog. Jeg overvejer podcasten Det sidste måltid på Radio4, hvor Lærke Kløvedal hver uge inviterer en kendt med til bords og spørger: Hvad skal der stå i din nekrolog? Jeg er vild med programmet, Kløvedal er eminent til at få programmets gæster til at fortælle om deres liv, men jeg orker det faktisk ikke i dag. Jeg har heller ikke lyst til at læse i en bog, men trænger i stedet til at komme ud. Måske til stranden. Uden høretelefoner.

Det er sjældent, jeg ser flow-tv, men måske jeg tænder for TV2 i aften klokken 21 for at se Ole Bornedals Skyggen i mit øje. Selvom filmen er at finde på en af mine streamingtjenester, har jeg ikke set den endnu. Ser jeg flow-tv, er det oftest om søndagen. Der er noget nostalgisk ved at se en film i tv, som mange andre danskere også ser på nøjagtig samme tidspunkt. Et drys af gode gamle dage uden alle de muligheder for at streame, vi har i dag. Kan I huske dengang vi alle på arbejdspladsen mandag morgen diskuterede søndagens afsnit af en DR-dramaserie? Jeg tror det danske krigsdrama vil være en stærk afslutning på min uge.

PS: Overstående er ikke det fulde billede. Jeg hører P1 Morgen hver morgen. Jeg er opvokset med morgenradio og har slæbt den vane med ind i mit voksenliv. Som barn hørte jeg blandt andet Judy Blumes teenageroman: Er du der, Gud? Det er mig, Margaret som radioføljeton på DR. En historie, der dengang gjorde et stort indtryk på mig.

Jeg har også hørt en bid af Orientering på P1 flere dage og grinet utrolig meget sammen med mine børn af en gammel sprogskole-reklame på YouTube. Søg selv efter: What are you sinking about. Og så har jeg et digitalt abonnement på Berlingske og løbende tjekket avisen hele ugen. Jeg har også klikket forbi både bt.dk, jp.dk, eb.dk og dr.dk og Billedbladets site, for jeg skulle selvfølgelig se de dér kjoler, gæsterne havde på til Dronningens 50 års jubilæum. Min mand råber, at jeg skal huske at skrive det kvarter på, jeg så Vild Med Dans på TV2 fredag aften, da hans telefon ringede midt i vores brætspil. Hermed gjort. Og så er der jo også de sociale medier. Og alt det, jeg har læst arbejdsmæssigt.

Har du læst med så langt, så mange tak for din tålmodighed. Måske du selv har fået lyst til at notere ned, hvad du læser/lytter/ser på en uge?

Krimiknus fra Rebekka


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

6 thoughts on “Her er hvad jeg har læst, hørt og streamet på en uge

  • Helle Klitgaard

    Jeg blev helt forpustet, hvor har du dog gang i mange ting hver dag. Vi er meget forskellige, jeg ser kun flow-tv, min mand og jeg ville aldrig kunne blive enige om samme serie, og jeg gider ikke film i hverdagene. Jeg går i seng med lydbog klokken 21, og så vågner jeg og fjerner lyttebøfferne engang inden midnat. På den måde får jeg hakket bøgerne fuldstændigt i smadder, jeg hører kun en af gangen. Wordfeud har jeg ikke tålmodighed til, når jeg spiller, skal trækkene foregå bum-bum-bum, at vente en dag på næste træk ville gøre mig sindssyg.
    Jeg får ikke skrevet ned, ligesom jeg aldrig skriver dagbog – jeg kigger aldrig tilbage, det interesserer mig ikke.
    Tak for at dele (noget af) dit liv, det var sjovt

    • Rebekka

      Tak for din kommentar Helle.

      Næste uge bliver mere travl arbejdsmæssigt, så der når jeg nok ikke så meget. Og ja, flow-tv fylder meget lidt hos mig.
      God lyttelyst.

  • Simon

    Tak spids en uge du har haft, Rebekka – jeg sætter pris på dine anmeldelser.
    Jeg hører selv lydbøger og kun på lyd men jeg bevæger mig indenfor mange genre.
    Gode hilsner Simon

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Tak for din kommentar Simon. Hvis du selv et par dage noterer alt ned, så bliver det måske til mere, end du lige tænker på?
      God lyttelyst til dig.
      Bedste hilsner
      Rebekka

  • Lisbeth

    Hæsblæsende uge. Selv ser jeg begrænset tv i øjeblikket. Nyhederne kl 18.30 på DR fulgt op af enten hammerslag, skattejagt på museet eller hvad jeg nu kan finde, der ikke trækker for store veksler på mig!
    Til gengæld læser jeg en del. Helst lydbøger. Starter ved 4-tiden om morgenen og vil gerne lytte hele dagen. Men ak – arbejdet kommer på tværs! Lytter vel 4-5 timer på hverdage og 6-8 timer i weekenden.
    Og så prioritere jeg Bagklog på P1 lørdag formiddag.

    • Rebekka Andreasen Indlægsforfatter

      Waw, klokken 4 – det var tidligt! Skønt at der er så meget plads til litteratur i dit liv. Jeg er også glad for at lytte.
      Bedste hilsner
      Rebekka