C More

Streaming på C More: The Cry

Alle fire episoder af The Cry er tilgængelige på C More. Foto:PR/ C More

Streaming: The Cry er en britisk miniserie i fire afsnit, som du lige nu kan streame på C More. Og det synes jeg, at du skal gøre, for det er en meget medrivende og stærk, men langsomt fortalt thriller om forældres værste mareridt – at deres barn forsvinder. Serien er bygget over den australske forfatter Helen FitzGeralds thriller af samme navn fra 2013.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse om en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 7 ud af 12. )

 

Da min ældste dreng, der nu går på handelsgymnasium, var knap tre år, fløj jeg alene med ham hjem fra Paris, hvor jeg havde besøgt en kær veninde. Og jeg husker stadig, hvordan sønnike græd konstant på turen til Billund. Som i lige så nonstop som ruten. Og jeg husker folks blikke. Først de medlidende øjne og forsigtige smil og senere de sammenbidte ansigter og dybe suk. Mine røde plamager på halsen voksede i takt med, at folk kom med gode råd. Knap to timer i et fly med en grædende 2-årig føles som en uendelig pinsel.

I The Cry rejser den unge mor Joanna (Jenna Coleman) med manden Alistair (Ewen Leslie) fra Skotland til Australien med deres tre måneder gamle baby Noah for at ansøge om myndigheden over Alistairs 14-årige datter, der bor i Australien hos sin mor.

En lidt længere tur end Paris-Billund, men erindringerne om den flytur poppede straks op igen, da jeg så The Cry.

Noah er urolig og græder det meste af turen down under. Kolossalt stressende for den unge, udmattede mor, der er træt og slidt og som konstant kæmper med at finde sig tilrette som nybagt mor. For Noah er et barn, der græder utrolig meget. Og Joannas mand Alistair har travlt med sin karriere som spindoktor for en fremtrædende politiker. Og han tager en lang lur i flyet og lader Joanna om at have ansvaret for deres søn.

Da parret ankommer til Australien rammer en tragedie, som ændrer deres liv og ægteskab for evigt. Noah forsvinder under en køretur, da parret holder holder ind for at handle. Og pludselig holder gråden op.

Psykologisk thriller, der fascinerer, især på grund af Jenna Coleman. Foto. PR/ C More

Hvem i det lille søvnige australske samfund har kidnappet Noah? Eller har nogen slået ham ihjel? Har Joanna noget med Noahs forsvinden af gøre? Har hun mon en fødselsdepression? Har hendes mand noget af gøre med, at Noah er væk?

Eller hvad med ekskonen, der kæmper med alt, hvad hun kan finde frem af hårde bemærkninger, sympati og listighed for at undgå, at datteren flytter med sin far til Skotland? Eller den store datter, der har problemer i skolen og har slået sin lærer? Er hun mon jaloux på sin bror?

Hurtigt får sagen stor mediebevågenhed, og Joanna piner sig selv med at følge med i kommentarerne på de sociale medier.

Visuelt er The Cry en lækkerbisken, og vi ser bl.a. skribenterne bag de både voldsomme som medfølende kommentarer fysisk omringe Joanna, når hun logger på nettet, fordi hun simpelthen ikke kan lade være.

Serien fik mig også til at tænke på A cry in the dark (Et skrig i mørket) fra slutfirserne, hvor Meryl Streep spiller en mor, der beskyldes for at være skyld i sin babys død i den australske outback. Men nej, her er det ikke en australsk dingo, der er skurken.

The Cry er den type serie, der igen og igen bryder kronologien og springer i tid og sted. Og det er en af de ting, der gør serien meget seværdig. Miniserien er godt fortalt, og det pirrer min nysgerrighed, at vi hopper frem og tilbage i tid og hele tiden er i tvivl om, hvem vi som seer skal have sympati med. Vi får lunser af informationer, vi ikke helt forstår, før hele sagen er blevet rullet ud. Og på den måde kan serien minde om f.eks. Gone Girl og The Girl on the Train.

De mange flashbacks er især en skildring af moderskabet, når det ikke er rosenrødt og Instagramvenligt. Især Jenna Coleman spiller så intenst og troværdigt, at det er en fryd at iagttage. Og jeg kan godt lide, at serien ikke strækker sig over f.eks. ti afsnit, men at vi får en grum og gribende historie fortalt intensivt og hjerteskærende – selvom tempoet er en smule langsommeligt.

Dramaet skal findes i det psykologiske spil, i moderens store udtryksfulde øjne og i de små intense cliffhangers og overraskende plots, og ikke i hæsblæsende klip og tempofyldte handling.

Hvem er det, der gemmer på hemmeligheden om, hvad der er sket med Noah?

En kvindelig efterforsker siger på et tidspunkt, at skyld ikke tynger mindre med tiden, selvom folk tror, at det forholder sig sådan. Og når vi efter cirka fire timer får oprullet hele historien i sæsonfinalen, så sidder man tilbage med en følelse af at have brugt fire timer på en virkelig medrivende og spændende thriller med masser af kvalitet.

 

PS: Jeg er også i gang med Mr. Mercedes sæson 2. Uff, den er grum og god. Og virkelig godt fortalt. Se den. Og læs min anmeldelse af første sæson. Jeg gik også i gang med Harry Quebert-affæren, men den skuffer, synes jeg. Så brug din tid på nogle af de andre skønne serier på sitet. I øvrigt kan du nu se samtlige 45 Martin Beck-film på C More.

Streaming på C More: Sthlm Rekviem

Fra venstre ses Fredrika Bergman (Liv Mjönes), Peder Rydh (Alexei Manvelov) og Alex Rechts (Jonas Karlsson). Foto: C More

Streaming: Den 3. oktober får de to første afsnit af Sthlm Rekviem premiere på streamingtjenesten C More. Serien er baseret på svenske Kristina Ohlssons populære krimier om Fredrika Bergman, der som akademiker arbejder som civil efterforsker hos politiet. Danske Mikael Birkkjær har en lille rolle i serien som Spencer, der er Fredrika Bergmans kæreste.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse om en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 6 ud af 12. )

 

Anmeldelse: Fredrika Bergman og hendes kollegaer opklarer fem forskellige sager i løbet af serien. Min anmeldelse er baseret på seriens to første afsnit, der tager udgangspunkt i Kristina Ohlssons debutkrimi Askepot. I første afsnit forsvinder en lille pige fra sin mor kort efter, at de er ankommet til Stockholm Centralstation med tog. Er det mon pigens far, der har kidnappet barnet? Politiet får travlt, for snart er endnu et barn forsvundet og måske i fare.

At Fredrika Bergman (Liv Mjönes) har en anden baggrund, giver hende også et andet blik for politiarbejdet. Men det betyder også, at hun indimellem kommer i modvind, fordi hun tænker anderledes. Foto: C More

Kriminologen Fredrika Bergman spilles fint af Liv Mjönes, som jeg ikke har set i en hovedrolle før. Hun evner både at være melankolsk, sårbar og slagkraftig på samme tid, mens Alexei Manvelov, som du måske har set i Inden vi dør spiller politimanden Peder Rydh.

Efter at have set ham som hardcore kriminel i førnævnte serie (som du SKAL se ), skulle jeg lige vænne mig til at se ham i rollen som politimand. Han er en dygtig betjent, men en brutal en af slagsen, utilregnelig, og minder om en Gunvald Larsson-light. Han er far til små tvillinger og er sin lidt deprimerede kone utro.

Efterforskningsleder Alex Recht spilles af Jonas Karlsson, som blandt andet har spillet Becks unge og knap så sympatiske chef. Det er skønt at se ham i en mere afdæmpet rolle, for Recht er sympatisk og kompetent, og de tre meget forskellige efterforskere supplerer hinanden godt.

Egentlig ville Bergman have været violinist, men hun ender altså som civil efterforsker hos politiet. Og det kræver tilvænning for både hende og kollegerne. Men åh, hvor er det godt, at vi ikke får den klassiske efterforsker/chef-konflikt, selvom der selvfølgelig er lidt gnidninger. For Recht opdager hurtigt hvilke kompetencer, som hans nye medarbejder besidder.

Om det er en Stradivarius, Fredrika Bergman ejer, ved jeg ikke, men hun har selvfølgelig en violin – ligesom hendes fiktive kollega Sherlock Holmes.

Det er et vådt eller trøstesløst snedækket Stockholm, kolde glasfacader, storbyens kolde lys og grå himmel, du møder i serien. Tænk på den dansk/svenske tv-serie Broens lave, tunge skyer og smukke, men grå panoramabilleder, så ved du, hvad Sthlm Rekviem stilmæssigt læner sig op ad.

Det er nordisk noir for fuld udblæsning, og seriens tone er – som Recht – afdæmpet, selvom serien også rummer masser af drama. Det er ikke en såkaldt hyggekrimi, der er smæk på forbrydelserne. Velfærdssamfundet har sprækker og rummer masser af brutalitet, og temaerne i de første par afsnit er hævn, svigt og overgreb.

Det er ikke banebrydende nyt, det er ikke revolutionerende, men det er spændende. Og det fungerer. Sthlm Rekviem er gedigen og velproduceret underholdning med dygtige skuespillere, og så giver det lidt guf til historien, at Bergman ikke er en helt almindelig politimand og knap så sterotyp som f.eks. Alexei Manvelovs rolle. Vi kommer også ind på livet af hende privat, hvor hun tumler med spørgsmålet om at adoptere.

Mikael Birkkjær spiller Spencer, der er kæreste med seriens hovedperson Fredrika Bergman. Foto: C More

Om sin rolle i serien siger Mikael Birkkjær:

Spencer er en voksen mand med fuldskæg. Han er dansker, men arbejder i Sverige, hvor han har et forhold til en yngre flot blond kvinde. Han er et roligt gemyt, der forsøger at være et anker i hendes omtumlede liv og skabe en form for balance i deres forhold.

Birkkjær er altid god. Også danske Thomas Levin spiller med i seks afsnit af serien, men han er ikke med i de første par afsnit, som jeg har set.

Jeg har ikke læst alle bøgerne i serien, men et par af dem, men de spændte ikke ben for min oplevelse af serien, selvom det er svært at sammenligne bog og film. Det er to forskellige oplevelser, for selvfølgelig er handlingen kogt ned. I bøgerne er der mange karakterer og mange handlingsforløb.

Rigtig god fornøjelse, hvis du kaster dig over serien. Jeg glæder mig til at bingewatche resten af serien. Jeg venter, til alle afsnit er tilgængelige. Jeg kan nemlig bedst lide at bestemme tempoet selv, når jeg streamer.

 

De to første afsnit af Sthlm Rekviem har premiere på C More onsdag. Herefter er der nye afsnit hver onsdag. Der er i alt ti episoder af cirka 45 minutters varighed.

PS: Læs mit interview med Kristina Ohlsson, som jeg lavede i en hel anden sammenhæng på BogForum i 2014. Ohlsson, der har læst statskundskab, har selv arbejdet som akademisk analytiker hos Säpo og som kontra-terroristekspert i Wien. Hun har også været udstationeret for det svenske udenrigsministerium i Bagdad.

PPS: Sæson 2 af den forrygende Stephen King-krimi Mr. Mercedes er nu også tilgængelig på C More. Læs anmeldelsen af første sæson her

Streaming på C More: Condor

Den engelsk/irske skuespiller Max Irons, der er søn af skuespillerne Jeremy Irons og Sinéad Cusack, spiller hovedrollen som den idealistiske CIA-analytiker Joe Turner. Foto: C More

Anmeldelse/streaming: Hvor meget er vi villige til at ofre for sikkerhed og tryghed? Det er et af de spørgsmål, som den amerikanske thriller Condor stiller. Fra i morgen kan hele første sæson ses på C More. Jeg anbefaler den varmt, efter at have set de første seks ud af ti afsnit.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse om en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 5 ud af 12. )

 

Ringer der en klokke dér allerbagerst i hjernen, når du hører om Condor? Tv-serien er baseret på romanen Seks døgn for Condor af James Grady fra 1974. Og i 1975 lavede den nu afdøde amerikanske instruktør Sidney Pollack filmen Tre døgn for Condor, hvor Robert Redford spiller hovedrollen som CIA-analytikeren Joe Turner, der arbejder bag skrivebordet og ikke som agent i marken. Den film kan du i øvrigt se på Filmstriben.dk, hvor du også kan nyde Max von Sydow som lejemorder.

Og nu kan du altså streame Condor i en opdateret version med et lidt andet setup end i 1975, hvor Turner var en bognørd, der beskæftigede sig med at læse fremmedsprogede bøger for at finde mærkelige sammenhænge og sammensværgelser.

I 2018-udgaven er Joe Turner (Max Irons) et ungt, teknisk computergeni, der er blevet overtalt til at arbejde som analytiker for CIA.  En organisation, han ikke ser rosenrødt på, men som han forholder sig kritisk til. Han er idealist og ønsker at ændre systemet indefra – og vil som en anden Carrie Mathison gerne gøre verden til et bedre og mere trygt sted.

Tilfældigt får han færten af, at en hemmelig enhed inden for CIA pønser på at udrydde radikal islamisme – koste hvad det vil. I første omgang koster det kollegaerne fra Turners team livet. Som den eneste formår Joe Turner at flygte.

I en verden af skæg og blå briller og multinationale virksomheder med skjulte dagsordener, skal han nu finde ud af, hvem der er ven, og hvem, der er fjende, hvis han vil overleve. Og rede millioner af liv både i USA og i Mellemøsten.

Magtmisbrug, korrupte spioner og konspirationsteorier går aldrig af mode, og serien er lige så aktuel i 2018 som i 1975, da filmen fik premiere i kølvandet på Watergate-skandalen.

Det er en gedigen og ret spændende serie i et højt tempo. 32-årige Max Irons, der har medvirket i bl.a. Kvinden i guld, fungerer i rollen som den lidt naive analytiker med hjertet det rette sted. Det er dog ikke ham, der brænder allermest igennem. Og i nogle scener er det som om, han anstrenger sig alt for meget for at virke desperat og i panik.

Bob Balaban og William Hurt i Condor. Foto: C More

Men historien er interessant og velfortalt, og der er flere stærke skuespilpræstationer i serien. Jeg er især vild med William Hurt, der spiller Joes sympatiske onkel Bob, der har fået nevøen ind i CIA. Han er selv et højtstående medlem af CIA og kan formidle så mange følelser med et enkelt blik. Han spiller dejligt underspillet i denne serie.

Jeg har været vild med den amerikanske skuespiller, siden den biograf, jeg arbejdede i som 14-årig, havde Hurt-kavalkade på programmet sidst i 80’erne. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har set Body Heat, Gorky Park, Edderkoppekvindens kys og Broadcast News. Og det er ren fryd at se den 68-årige skuespiller folde sig ud som CIA-mand.

I andre roller ses bl.a. Bob Balaban, Mira Sorvino og Brendan Fraser, der nok bedst er kendt fra Mumien-trilogien. Sidstnævnte har jeg aldrig været stor fan af. Men han spiller skræmmende og uhyggeligt godt og har en særdeles creepy rolle i Condor. En rolle, der er alt andet end komisk, bøvet eller falden-på-halen-agtig.

Serien er langt fra så god som Homeland, Max Irons er ikke i nærheden af Clare Danes præstation. Men Condor får sat nogle af de samme tanker i gang, for hvor meget kan man retfærdiggøre i nationens sikkerheds navn? Og serien er ret spændende. Jeg glæder mig til at binge de sidste fire afsnit, som jeg ikke har set endnu.

 

 

Streaming på C More: Beck-film

Peter Haber som Beck. Beck er krimi, når det er rigtigt godt – både som bog og film. Kun de første film er bygget over bøgerne. Foto: C More

Streaming: Der er skrevet mange artikler, analyser og sikkert også afhandlinger om, hvad Sjöwall/Wahlöös bøger om Martin Beck har haft af betydning for krimigenren. Med andre ord er det svært at komme uden om den svenske politimand, hvis du er vild med krimi. Og Beck er blevet et solidt film-franchise. Du kan se (næsten) samtlige Beck-film på streamingtjenesten C More

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse om en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 4 ud af 12. )

 

Det svenske makkerpar Maj Sjöwall og Per Wahlöö opfandt figuren Martin Beck, politiassistent og senere politikommissær fra Stockholm Politi, og de skrev 10-binds serien Roman om en forbrydelse i perioden mellem 1965 og 1975. Ikke kun en række banebrydende krimier, der blev skelsættende for den skandinaviske krimi, er der kommet ud af figuren. Også talrige stærke filmatiseringer.

Den svenske skuespiller Keve Hjelm var den første, der spillede Martin Beck i 1967-udgaven af Roseanna – den første bog om Beck. I begyndelsen af 90’erne var det Gösta Ekman, der gav den berømte politimand liv på lærredet, mens hans hårdtslående makker Gunvald blev spillet af Rolf Lassgård.

Siden 1997 har det dog været den svenske skuespiller Peter Haber, der har lagt ansigtet i de helt rigtige melankolske og samvittighedsfulde folder som Beck.

C More finder du både Beck-film med Gösta Ekman, men især også med Peter Haber, der er den skuespiller, der har spillet Beck allerflest gange. I mit univers er han den rigtige Beck. Han er MIN Beck.

På C More finder du også de nye Beck-film – dem, hvor den egenrådige kriminalassistent Gunvald Larsson er skrevet ud af serien. Men hey – kan Beck overhovedet fungere uden den svenske skuespiller Mikael Persbrandt? Den figur er genial. Gunvald er jo et fænomen. Og, må jeg indrømme, også en stor grund til, at jeg i mange år har været glødende Beck-fan. Persbrandt spiller politimanden Gunvald Larsson på en måde, så man glemmer, at det er en rolle, han tager på sig.

I de seneste Beck-film må Martin Beck og co. klare sig uden Gunvald. Til gengæld får de hjælp af den norske politimand Steinar Hovland spillet af Kristifer Hivju. Foto: C More

Men ja, Beck kan fungere uden Gunvald. De seneste Beck-film er fremragende tv-krimier. Spændende. Realistiske. Troværdige. Smukt produceret. De er gode til at producere kvalitetskrimier i Sverige. De har også øvet sig i mange år.

Og med spilletid på halvanden times tid, kan en gedigen krimigåde nå at folde sig ud i hvert afsnit med en afrundet handling. Samtidig fortælles en stor, overordnet historie om de faste karakterers liv.

Den norske Game of Thrones-skuespiller Kristofer Hivju med stort rødt skæg og vildmands/hipster-look, der foreløbig har været med i syv film, er en værdig afløser. Han er Gunvalds modsætning og typen, der tager kaffe og kanelsnurrer med i afhøringslokalet.

Der er 40 Beck-film at vælge imellem på C More.

Hvor Gunvald er macho og slår, uden at spørge om lov, er Kristofer Hivjus figur Steinar Hovland mere blød og empatisk. Nok meget smart af folkene bag Beck ikke at forsøge at lave en Gunvald-kopi. Hivju oser af karisma og hans nordiske, bløde vikingevibes passer perfekt til serien.

Og selvfølgelig er Grannen, Becks insisterende nabo spillet af Ingvar Hirdwall, med i de nye indspilninger, og en verdenssituation eller to bliver vendt, når Beck og Grannen står side om side på hver deres altan med en sjus i hånden. Hirdwall har været med i Beck-universet lige så længe som Peter Haber.

Der er 40 Beck-film, som du kan bingwatche. Måske du vil se/gense Monsteret fra 1998? Stockholm politistation modtager en bombetrussel om en kuffert uden for stationen. Bombegruppen skyder kufferten i stykker, men i stedet for den forventede eksplosion, finder de et spædbarn.

Måske du vil se Politimorderen fra 1993 med Gösta Ekman og Rolf Lassgård, der forsøger at opklare, hvem der står bag drabet på en kvinde i en lukket forlystelsespark? Eller måske du kaster dig over den første episode, hvor Kristofer Hivju medvirker? Episoden fra 2016 hedder slet og ret Steinar.

PS: Jeg ser frem til, at sæson 2 af Mr. Mercedes, baseret på Stephen Kings krimi af samme navn, lander på C More inden længe. Læs min anmeldelse af første sæson lige her

PPS: Vil du opleve skuespilleren Peter Haber i en helt anden rolle, så se/gense Niels Arden Oplevs filmatisering af Mænd der hader kvinder. Gys siger jeg bare.

 

 

 

 

Streaming på C More: Deutschland 83

Deutschland 83 er en interessant tysk tv-serie om Den Kolde Krig. Med mere popkultur og pangfarver end melankoli og brun tapet. Foto: PR/ C More.

Streaming: Deutschland 83 er et interessant og kulørt tidsbillede af Den Kolde Krig, hvor paranoiaen blomstrer heftigt i både øst og vest. En ret fin og seværdig spændingsserie om den unge østtyske Martin Rauch, som af Stasi bliver sendt til Vesttyskland for at være spion for en general med gode kontakter til Nato.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse min anmeldelse af en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 3 ud af 12. )

 

Anmeldelse: Som teenager elskede jeg krimiserien Der alte – serien om den retskafne og dygtige kriminalkommissær Erwin Köster fra drabsafdelingen i München. Og selvfølgelig har jeg set tyske serier hist og pist. Men i forhold til at Tyskland er vores naboland, er det forbløffende få tyske serier og film, jeg har set.

Når jeg endelig kaster mig over en tysk produktion, bliver jeg sjældent skuffet. Jeg nød bl.a. miniserien om Jan Fabel, som er skabt over Craig Russels bøger om den tyske kommissær. Og filmen De andre liv fra 2006, der handler om en agent fra Stasi, er lidt af et mesterværk.

Deutschland 83, som jeg netop har set på streamingtjenesten C More, er endnu et eksempel på en solid og spændende tysk serie. Netop Deutschland 83 er den første tyske tv-serie, der har været vist på et amerikansk tv-net. Også i England har serien været en kolossal succes. Og jeg forstår godt hvorfor.

Af sin moster, der har en magtfuld position i Stasi, bliver den unge østtyske grænsevagt Martin (Jonas Nay) presset til at være spion. Mosteren lokker med, at Martins syge mor kommer foran på ventelisten til en livsvigtig nyretransplantation. Den unge mand må efterlade sin syge mor og gravide kæreste i Østtyskland og møde en helt ny verden i vest, en verden han ikke helt forstår.

Der er skruet ned for brunt tapet og 80’er-melankoli, for serien er især proppet med popmusik og farver med knald på. Deutschland 83 er en herlig sammenblanding af storpolitik og internationale kriser og helt nære, små historier. Blandt andet er angsten for AIDS stor i begyndelsen af 80’erne. Og unge på begge sider af Berlinmuren lytter til Nenas megahit fra netop 1983 99 Luftballons.

Hvordan er man spion, når man samtidig har et godt forhold til sin nye chef – og endda bliver venner med generalens to børn? Det er ikke nemt for Martin.

Dansk skuespiller med i serien

Den danske skuespiller Jens Albinus har en større birolle i serien og brillerer på et væsentlig bedre tysk, end det jeg forlod gymnasiet som sproglig student med.

Nogle af figurerne bliver en anelse stereotype. Topfolk i Stasi er grumme ideologer, der uden skrupler forfalsker rapporter for at nå politiske mål, mens vesttyskerne er hæderlige arbejdsnarkomaner med privatliv i laser. På andre måder er serien ret nuanceret, for mon ikke det passer, at der også i Østtyskland var mennesker, der var tilfredse med deres liv? Fælles for øst og vest er dog en galoperende angst for en atomkrig.

Trods små indvendinger er det en meget seværdig serie. Modsat en serie som f.eks. The Americans om to russiske agenter, der er undercover i USA i 80’erne, er hovedpersonen Martin i Deutschland 83 yngre, mindre kynisk og mere sårbar. Og meget nemmere at holde af.

Intrigerne fra en ikke så fjern fortid, som du bl.a. bliver mindet om via korte originale klip af bl.a. fredsdemonstrationer, Reagan og Honecker, fænger. Jeg var virkelig godt underholdt. Og heldigvis er serien også fuld af humor.

Se ikke kun Deutschland 83 for krimielementerne. Nyd også musikken, kulisserne, tøjet og det fremragende skuespil. Du finder serien her

Der er en sæson 2 på vej – Deutschland 86. Første sæson har tidligere været vist på DR2 under navnet Spionen.

PS: Jeg gik i 1. g, da muren faldt. Og husker tydeligt den novembermorgen, hvor det gik op for mig, at grænsebommene var blevet hævet. Gør du?

Streaming på C More: Stephen Kings Mr. Mercedes

Tv-serien Mr. Mercedes er baseret på Stephen Kings krimi af samme navn. Foto: PR/C More

Streaming: Åbningsscenen i tv-serien Mr. Mercedes, som du kan streame på C More, er voldsom. Det er nat i Ohio. Året er 2011. Finanskrisen flår i økonomien og en gruppe arbejdsløse står i kø for at blive de første, der kommer ind til en jobmesse. Blandt dem en helt ung mor med sin baby. Men så…

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse min anmeldelse af en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 2 ud af 12. )

 

Anmeldelse: Er der en forfatter, der har fået filmatiseret sine bøger, så er det amerikanske Stephen King: The Dark Tower, instrueret af danske Nikolaj Arcel, Stand by me, Carrie, Ondskabens hotel og mange flere. Den amerikanske forfatter har skrevet temmelig mange bøger, så der er nok for filmfolk at kaste sig over.

Tv-serien Mr. Mercedes er baseret på Stephen Kings krimi af samme navn fra 2014. En krimi og netop ikke en gyser, som King ellers har skrevet mange af. Folk som Jack Bender ( Lost, Game of Thrones ) og David E. Kelley ( Big Little Lies ) står bag.

Brendan Gleeson, som du måske kender fra filmene om Harry Potter, spiller med skøn irsk accent og intens nærvær den pensionerede efterforsker Bill Hodges. Han plages af en uopklaret sag år tilbage, hvor en mand i en Mercedes iført klovnemaske (det er jo King) kører ind i en kø foran et jobcenter i høj fart. Med fuldt overlæg dræber manden i bilen 16 mennesker.

Hodges er fraskilt, har et kompliceret forhold til sin voksne datter og bor alene med sin skildpadde i et hus i et søvnigt kvarter. Han er i det hele taget mellemfornøjet. Han råber af kvarterets unger, vrisser af nabokonen, der ikke er helt uinteresseret i ham, og falder i søvn med whiskeyflasken i favnen foran tv. Og har mistet lidt af sig selv, da han mistede sin identitet som aktiv politimand.

Men da Mr. Mercedes, som massemorderen døbes, kontakter ham først via et brev og siden via mystiske beskeder online, begynder en klassisk katten-efter-musen-jagt.

Hodges ønsker inderligt at opklare den sag, der medvirkede til, at han blev sendt på pension slidt, alkoholiseret, frustreret og træt. Og besat af sagen.

Hurtigt finder du som seer ud af, at morderen er den unge mand Brady Hartsfield – skræmmende og dæmonisk godt spillet af Harry Treadaway. En engelsk skuespiller jeg ikke husker at have set før, men som i denne serie gør et kæmpe indtryk.

Man bliver næsten skræmt af billedet ikke? Harry Treadaway spiller seriemorderen Brady i Mr. Mercedes. Foto: PR/ C More

Det mørke blik, de øjne – waw altså. Jeg måtte minde mig selv om, at Treadaway ikke var en traumatiseret, psykopatisk amerikanske ung mand, men en nogle og trediveårig skuespiller på arbejde.

At du hurtigt kender massemorderens identitet, gør ikke serien mindre seværdig. Brady er en lidt underlig, stille type, der ikke gør meget væsen af sig i jobbet som medarbejder med særdeles gode IT-evner i et elektronikfirma. Han har et ekstra job som ismand, hvilket giver ham uforstyrret adgang til Hodges kvarter.

Og der er noget aldeles skræmmende ved at se en smilende ismand sælges is til sukkertrængende glade børn, når man ved, at han er rablende sindssyg og i gang med at planlægge et nyt vanvittigt blodbad. Netop i scener som  denne er serien allerbedst.

Det er ikke en tv-serie, der handlingsmæssigt spurter afsted, men en psykologisk krimi, hvor uhyggen omfavner dig med en intens og dyster stemning. Indimellem dukker groteske scener op, men det er ikke en serie med fokus på overnaturlige elementer, som man måske kunne forvente af en King-filmatisering. Den er rå og barsk og realistisk i al sin gru.

Jo, der er hæsblæsende og voldsomme scener i de ti afsnit, der udgør 1. sæson, men ofte er det hovedpersonernes indre kaos, indre konflikter og dæmoner, du som seer bliver indviet i. Frustrationen er stor hos både gerningsmand og den pensionerede politimand. Personportrætterne er lige så skarpe som den kniv, gerningsmanden på et tidspunkt benytter sig af.

Brady bor stadig hjemme hos sin mor – selvfølgelig. Kelly Lynch spiller eminent som Brady Hartsfields traumatiserede mor, der både er bange for sin søn samtidig med, at hun er afhængig af ham, krænker ham og har svigtet ham voldsomt.

Også talentfulde Jharrell Jerome Moonlight og Mary-Louise Parker Weeds medvirker i serien, som både min mand og jeg slugte med stor fornøjelse – jeg med en pude for ansigtet indimellem. Endelig en serie, vi begge var optaget af – det sker sjældent.

Krimiserien indeholder også en rørende, men tragisk kærlighedshistorie.

– Er der noget, der skræmmer dig? Sådan blev Stephen King spurgt i et interview i det amerikanske brancheblad Variety sidste år. Og efter at have fortalt, at han ikke er vild med at flyve og at en sygdom som Alzheimers også virker skræmmende, sagde Stephen King:

Men jeg er også bange for folk som Brady Hartsfield, de er derude. Og det krydser mit sind hver gang jeg optræder offentligt.

Måske monsteret lurer i os alle?

Hele sæson 1 af Mr. Mercedes er nu tilgængelig på C More. Der kommer en sæson 2, som muligvis får premiere på den skandinaviske streamingtjeneste til august i år.

PS: Fik du læst min anmeldelse af den svenske krimiserie Inden vi dør?

 

Streaming på C More: Inden vi dør

Streaming: Inden vi dør, set på C More, er en suveræn og visuel lækker svensk krimi, der både byder på action, regnvåde mørke stockholmske gader, fabelagtigt godt skuespil og et kreativt plot, som med garanti overrasker selv hardcore krimifreaks.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse min anmeldelse af en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 1 ud af 12. )

Inden vi dør er guf for krimifreaks især på grund af disse tre svenske skuespillere. Fra venstre Adam Pålsson, Marie Richardson og Alexej Manvelov: Foto: PR/C More

 

Svenskerne kan bare noget med krimiformatet. Inden vi dør ( Innan vi dör ), der er en svensk serie fra 2017, er ingen undtagelse. Det er sådan en serie, du bingewatcher. Jeg slugte i hvert fald glubsk serien og glæder mig allerede til sæson to, som folkene bag serien skal i gang med at optage til september.

I ti afsnit af cirka en times varighed følger vi den midaldrende Stockholm-betjent Hanna Svensson, der inden for de første fem minutter af serien har sendt sin voksne søn i fængsel for at sælge stoffer. For Hanna har sin mening om, hvordan tingene skal være. Lov er lov, og det skal selv ikke hendes egen søn spænde ben for. Moderkærlighed på den hårde måde.

Til gengæld spænder det ben for Hannas forhold til sønnen Christian, der ikke vil have kontakt med hende, da han efter to års fængsel løslades. Og Hanna drukner sorgen og frustrationerne ved at arbejde. Men hun er heller ikke tilpas på stationen, hun er blevet overflyttet til afdelingen for økonomisk kriminalitet, og hendes chef opfordrer hende til at søge tidlig pension.

Pludselig forsvinder Hannas elsker og kollega Sven, og sporene peger i retning af en rockerbande, som Sven i hemmelighed har efterforsket. Og så er der alligevel brug for Hannas efterforskningsevner. Og søreme om ikke Hannas søn også hvirvles ind i sagen, der også involverer en brutal bosnisk gangsterfamilie.

Et bragende godt cast

Marie Richardson spiller hovedrollen som betjenten Hanna Svensson, der er rå, viljestærk og pokkers interessant. Hun er kølig og skrøbelig på samme tid, og jeg bliver aldrig træt af at se på hendes ansigt.

Herhjemme er den svenske skuespiller især kendt for tv-rollen som Maja Thysell, kollega til Kurt Wallander i tv-serien Wallander. Og som Linda Jakobsson, der bliver mishandlet af sin finansminister-mand i den svenske serie Kongemordet baseret på Hanne-Vibeke Holsts bestseller.

Det er både en serie om et kompliceret mor/søn-forhold, om stærke familiebånd og om en ung kærlighed, der har svære vilkår. Serien portrætterer en brutal kriminel verden, hvor den næste kugle altid sidder løst. Det er en krimiserie af høj klasse, der næsten kan måle sig med bl.a. Broen. Stortalentet Adam Pålsson, der spiller sønnen Christian, spiller i øvrigt med i Broen sæson 3. Han spiller fabelagtigt godt.

Og selvom vi har set en kvindelig hovedperson før, der har et kompliceret familieforhold, som føler sig uden for det kollegiale fællesskab, og som bruger utraditionelle metoder i sit arbejde (hvem sagde Sarah Lund og Saga Norén?), så bliver serien aldrig en kliche bl.a. fordi skuespillet er nuanceret og troværdigt. Danske Dejan Cukic er med i fire episoder. Han har en birolle som Hannas eksmand Rade.

Jeg var uhyre godt underholdt. De dramatiske, smukke billeder understøtter den mørke historie og hele seriens rå tone. Nyd også en heftig biljagt, hvor der selvfølgelig – serien er jo svensk – er en Volvo involveret. Min eneste anke er, at tempoet godt kunne være justeret en smule op i de første to afsnit. Men hæng på. Det lønner sig.

Sammen med det tyske tv-selskab ZDF, der også var medproducenter på Forbrydelsen, Broen og Millennium-trilogien, står svenske SVT bag serien.

PS: Se udvalget af film og serier på C More her

 

Rebekka Andreasen læser krimier og blogger. Foto: Jane Gisselmann

Følg min blog

Følg min blog og få en e-mail, når der kommer et nyt indlæg

Nyhedsbrev

Du kan også tilmelde dig mit personlige nyhedsbrev

Lige nu læser jeg

Kobra Af Deon Meyer, Forlaget Turbine

Læs mere om bogen her