Streaming på C More: Dokumentar om Stieg Larsson


Stieg Larssons bøger om Salander og Blomkvist er solgt i over 90 millioner eksemplarer. Den svenske forfatter døde før den første bog udkom. Foto: C More

Streaming/sponsoreret: I fire afsnit fortæller dokumentarserien Stieg Larsson: Manden der legede med ilden om den svenske forfatter, der ikke nåede at opleve sin egen forfattersucces. Han var en ihærdig arbejdshest, der viede sit liv til at kortlægge nazismen og højreekstremismen i Sverige. Serien vises lige nu på C More. Se den.

(Frem til april 2019 kan du her på bloggen hver måned læse om en serie eller film fra den skandinaviske streamingtjeneste C More. Det er et betalt samarbejde og altså sponsoreret indhold. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har fuldstændig redaktionel frihed, og at C More ikke blander sig i, hvad jeg skriver eller har indflydelse på, hvad jeg vælger at omtale/anmelde. Dette indlæg er nr. 11 ud af 12.)

Til allersidt i dokumentaren bliver Stieg Larsson i et interview, optaget kort før han døde, spurgt, om demokratiet er truet. Han svarer:

Ja, demokratiet er altid truet. Demokrati er ingen selvfølge, men noget man skal arbejde for konstant. Hver ny generation skal finde interesse for at forsvare demokratiet. Demokratiet er ikke et stabilt system, så ja, demokratiet er truet. Størstedelen af Europa er i dag demokratisk på en eller anden måde, men vi ved ikke, hvordan det ser ud om 20 år.

Selvom du måske bedst kender Stieg Larsson som forfatter til den såkaldte Millenniumserie om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist, så var det noget helt andet end krimierne, der drev den svenske journalist, redaktør og forfatter.

Han så det som sit livsprojekt at kortlægge nazismen, fascismen og den nationale højrefløj i Sverige ved minutiøst at monitorerer de forskellige grupperinger og organisationer.  Ved at tage til møder og se, hvem der dukkede op. Ved at melde sig ind i foreninger under andet navn for at nærstudere det materiale, foreningerne sendte ud. Ved at dukke op til demonstrationer eller til såkaldte Hvid Magt-koncerter med sit kamera og finde ud af, hvem der var hvem. Stieg Larsson var en af  verdens førende eksperter i antidemokratiske bevægelser.

Og det var ikke uden omkostninger.  Det var et farligt arbejde. Han fik trusler og havnede på dødslister og måtte konstant se sig over skulderen og have en sikkerhedsdør i hjemmet i Stockholm, som han delte med kæresten Eva Gabrielsson.

Hun er en af de kilder, der i dokumentaren varmt og ærligt fortæller om Stieg Larsson, der døde som 50-årig af en blodprop i november 2004. Inden sin død havde han afleveret tre færdige manuskripter til et forlag. Mænd der hader kvinder  udkom i 2005. Han nåede dermed aldrig at opleve, hvordan læsere i hele verden tog serien til sig.

Af især venner og kolleger kaldes Stieg Larsson hårdtarbejdende, aldrig i ro, lidt af en nørd, en researcher af guds nåde, der kunne få de mest hemmelige og snørklede informationer frem (hvem sagde Lisbeth Salander?) og på mange måder en kompromisløs  mand. En, der knoklede, men som også forventede meget af andre.

Og så var den svenske forfatter en varm fortaler for ordentlig vidensbaseret journalistisk  – det var ikke propaganda, der kom i tidsskriftet Expo, som Stieg Larsson  var med til at bygge op. Et magasin, der stadig i dag har til formål at undersøge og kortlægge antidemokratiske, højreekstreme og racistiske tendenser i samfundet. I 20 år arbejdede Stieg Larsson for det svenske nyhedsbureau TT, inden han på fuld tid helligede sig organisationen Expo og tidsskriftet af samme navn.

Og så kunne Stieg Larsson ikke kun noget med ord, men var også god til at tegne.

Dokumentaren om Stieg Larsson kan netop nu ses på C More. Den er instrueret af Henrik Georgsson, der har stået bag kameraet på Broen, Blå øjne, Marcella og Wallander. Foto/kollage: C More

Usund livsstil

Stieg Larsson portrætteres også som en mand, der levede af smøger, kaffe og junkfood,  som aldrig motionerede og som ikke sjældent skippede sin søvn til fordel for et arbejdsprojekt. En mand som var ustruktureret og en elendig administrator, men som var lynende intelligent, og som brændte så ihærdigt for sin sag, at han knoklede for den i døgndrift. En mand, der arbejdede bedst mellem klokken et og tre om natten.

Det er ikke en dokumentar, der kun har fokus på Stieg Larssons personlige historie, det er lige så meget historien om den ekstreme højrefløj i Sverige. Det er interessant og vigtigt, og jeg lærte også nyt i de fire episoder af cirka 45 minutters varighed. En del af dokumentaren handler f.eks. om mordet på Olof Palme og de sydafrikanske tråde, der måske er i den sag. En sag, der også optog Stieg Larsson.

Men hånden på hjertet: Jeg ville gerne have været endnu  tættere på HAM. Og hans person. Hvad gjorde det f.eks ved Stieg Larsson, at han ni måneder gammel blev overladt til sine morfar og mormor, fordi forældrene ikke mente, at de havde plads til ham i deres nye hjem? Hvordan var forholdet til hans forældre? Og hvordan håndterede Stieg Larsson det pres, det er, konstant at frygte en brandbombe ind gennem brevsprækken? Og hvor stod Larsson selv rent politisk. Jeg tænker, at han var kommunist, men dokumentaren giver faktisk ingen svar.

Dokumentarserien er en blanding af arkivmateriale, autentiske optagelser og rekonstruktioner med skuespillere, og der er også glimt af en mailkorrespondance mellem Stieg Larsson og hans forlægger. Har du læst hans tre bøger om Salander og Blomkvist, så ved du, at de er temmelig omfangsrige. Og jeg kluklo, da jeg så dette spørgsmål, som han i en mail fra april 2004 stillede til sin forlægger:

Hvor mange sider bog udgør en million tegn? Har I et standardformat eller en øvre grænse for, hvor tykke bøgerne må være?

Nogle dage senere skriver han igen til sin forlægger:

Hej Eva. Opdagede lige at det var valborgsaften. Hvilket jeg helt havde glemt. De unge mennesker knurrer og vil hjem eller ud at drikke øl, og jeg har lovet at lade dem slippe klokken ni i aften. Stakkels Daniel Poohl, der er redaktionssekretær, har nu sovet på arbejdet i to uger. Og nu begynder de også at tale om fagforeninger. Hmm.

Syv måneder efter denne mail døde han i Stockholm.

Dokumentarserien er instrueret af Henrik Georgsson, der har stået bag kameraet på Broen, Blå øjne, Marcella og Wallander. Og jeg synes, du skal kaste dig odokumentaren. Fordi:

Du bliver klogere. Både på Larsson, men også på udviklingen i Europa op gennem 80’erne og 90’erne. Og faktisk er de problematikker, Larsson var optaget af, også aktuelle her i 2019.

Og hvad mon Larsson ville have sagt, hvis han havde set, hvordan mange højrenationale partier i øjeblikket stormer frem over hele Europa?

En ven og kollega giver et bud i dokumentaren: “Stieg ville have været deprimeret. Men ikke overrasket. Han så jo udviklingen.”

PS: Du kan læse en lang mailkorrespondance mellem Stieg Larsson og hans svenske redaktør Eva Gedin på Modtryks hjemmeside. Modtryk er Larssons danske forlag. Du finder korrespondancen her

PPS: Du finder flere dokumentarer på C More. F.eks. Hitchcock/Truffaut. I begyndelsen af 1960’erne mødtes instruktørerne Alfred Hitchcock og François Truffaut flere gange for at tale om filmkunst.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.